LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - ÆBELHOLT ÅDAL



Relaterede dokumenter
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

3 Turebyholm herregårdslandskab

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Morsø Kommune

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

6 Karise moræne- og landbrugslandskab

3 Turebyholm herregårdslandskab

Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.

10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Fladbakker i Lynge Nord

Skårup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28

Skovby Landsby. Skovby Landsby

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse Landskabsvurdering

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Afslag på ansøgning om placering af solcelleanlæg på Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Morsø Kommune

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kuperet skovnært landskab

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Område 8 Lammefjorden

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

arkitekturen i det åbne land

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

University of Copenhagen. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Landzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Morsø Kommune

Område 26 Undløse Nord

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Morsø Kommune

Afgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Notat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst.

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

JH Rådgivning A/S Parkvænget Slagelse

Beskyttelsesområder vejledning

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune

/ CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej Nordborg

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

/8679. Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Transkript:

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - ÆBELHOLT ÅDAL HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Området er et svagt bølget og åbent landbrugslandskab med lange kik. Området er fortrinsvis lavereliggende og rummer mange større og mindre sammenhængende flade lavbundsområder, ofte i tilknytning til Æbelholt å der løber gennem området. Kun i den vestlige del er området højere liggende og det giver fine udsigter, bl.a. ud over Arresø, hvor den modstående kyst fremstår tydeligt. Lille Lyngby Kirke opleves som et orienteringspunkt flere steder fra i landskabet. Området er præget af ekstensiv landbrugsdrift og med mindre til middel markstørrelser. Området dyrkes ofte helt til bredden af Arresø. Beplantningen i området er sparsom og består mest af småbevoksninger og småbeplantninger. Området rummer mindre spredtliggende gårde, samt to stjerneudskiftede landsbyer. Området indeholder ikke stærke rumdannende elementer, og fremstår som et landskab af middel til stor skala. Ligeledes er de få landskabselementer uden tydelig struktur og småbevoksninger og den ekstensive drift gør, at den generelle struktur i området er svag. BESKRIVELSE Æbelholt ådal er et lavereliggende landbrugslandskab, med mulighed for lange kik i det åbne landskab. Området ligger i den nordvestlige del af kommunen og strækker sig fra Æbelholtsvang i øst og til Arresø i vest. Området er en forholdsvis kort og bred smeltevandsdal, hvori Æbelholt å løber gennem og ud til Arresø. Landskabet er svagt bølget med mange lavbundsområder, herunder Lille Lyngby mose og Æbelholt mose som nogle af de større lavbundsområder. Generelt er området præget af ekstensiv drift, ofte i form af græsning. På bundmorænen ved Lille Lyngby og Meløse bliver området mere intensivt dyrket og markerne bliver lidt større. Området er beliggende op af Arresø, og med en terrænmæssig varierende brink, hvorfor at det ikke er alle steder fra, at områdets nærvær til Arresø fornemmes. Generelt dyrkes der helt ned til søbrinken, på nær ved det lavere liggende område ved Lille Lyngby mose og hvor Æbelholt å løber ud i Arresø. Landskabet er præget af mange, men mindre bevoksninger. Der er flere høje træarter omkring gårdene, eksempelvis poppel, samt flere mindre nåletræsbevoksninger/plantager i området, bl.a. ved Æbelholtsdam og Æbelholtsvang, samt en større lige nord for Meløse, og en nedlagt ved Kappelskov. Lavbundsområderne er generelt tilgroet med pil. Undtaget er Lille Lyngby Mose som bliver drevet ekstensivt med bl.a. afgræsning. Området er karakteriseret ved spredte fritliggende gårde. Der en velbevaret landsby i områdets nordvestlige hjørne, Lille Lyngby, hvor den oprindelige struktur er bevaret. Meløse har ligeledes en oprindelse som stjerneudskiftet, men byen er kraftigt udbygget og den oprindelig struktur er udvisket. Ud til Arresø ligger et isoleret nyere sommerhusområde Lykkesholm. Kappelskov i områdets sydøstlige del, er et tidligt udstykket husmandsområde, og området er her tættere bebygget. Kulturhistorisk indeholder området både Æbelholt Kloster ved Æbelholtsvang, samt Æbelholtsvang, der er en del af de kongelige stutterivange for Frederiksborghesten. Lille Lyngby er en velbevaret landsby hvis beliggenhed går tilbage til Vikingetiden, og hvis kirke er fra middelalderen og ligger smukt placeret højt i landskabet. Derudover kan nævnes Søsterbromølle ved Æbelholt å, der er placeret i smeltevandsdalens smalleste steder. Området indeholder derudover to grupper af rundhøje. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

ANBEFALINGER Det åbne landbrugslandskab med lavbundsområder og lange kik skal bibeholdes, ved at friholde området for beplantninger og bevoksninger såsom hegn og skovrejsning. Specielt i det særlige karakteristiske område ved Lille Lyngby. Der bør kun etablereres skov omkring Kappelskov og Æbelholtsvang hvor strukturen er sløret, skalaen mindre og der i forvejen er etablerede en del plantager. Det samme gør sig gældende for hegn. Karakterområdet er lavt liggende og indeholder en del lavbundsområder, også af større skala. Genopretning af vådområder, fx til periodevis oversvømmelse, vil naturligt kunne indpasses i området. Lille Lyngby mose og Æbelholtsdam bør plejes som åbne naturområder, således at tilgroning begrænses. Ligesom at det eksisterende fredede naturområde ved Lille Lyngby mose med fordel kunne udvides til også at omfatte Klemmemose. Æbelholt å kunne med fordel tilknyttes en rekreativ sti, således at der kan skabes et rekreativt forløb fra området ved Hillerød og til Arresø. Kulturhistorisk set bør områdets landskabelig sammenhæng ved Lille Lyngby Kirke bevares. Derudover ligger der en kulturhistorisk fortælling omkring Æbelholt Kloster der både involverer Æbelholtsdam, Kappelskov og Æbelholtsvang. Der bør arbejdes på en sammenhæng mellem disse landskabselementer der i dag ligger fragmenteret af vejanlæg. der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Ved anden ny bebyggelse i det åbne land er det vigtigt at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur, og bevare områder langs Amtsvejen hvor der er udsigt ud over det åbne landskab. Ved Lille Lyngby bør der kun ske huludfyldning inde i landsbyen af en karakter der respekterer den velbevarede landsby. Ved Meløse bør evt. ny udbygning begrænses til den eksisterende by, og der bør ikke ske en yderligere udbygning mellem Meløse og Store Lyngby. Det er vigtigt at der ikke sker udbygning af sommerhusområdet Lykkesholm. Området indeholder forholdsvis få tekniske anlæg, og bør friholdes for tekniske anlæg, specielt i den vestlige del af området og op mod Arresø. Den ene højspændingsledning gennem området kan med fordel nedgraves. Støjvolde/skærme langs Amtsvejen bør begrænses, da dette vil påvirke det åbne landskab og udsigten dertil. Store landbrug bør kun etableres i den østlige del af karakterområdet, hvor skalaen er middel til stor. Her er landskabet i forvejen påvirket af infrastrukturanlæg og nærhed til Hillerød by. Det samme gør sig gældende med vindmøller, husstandsvindmøller og andre større tekniske anlæg. Der skal dog i den forbindelse tages hensyn til en friholdelse af Æbelholtsdam og området ved Æbelholt Kloster. Bygningerne ses langt fra på den åbne flade, og derfor bør tilbygninger m.v. have en lav karakter,

FOTO Områdets eneste højspændingsledning, Nejedvej Øst for Lille Lyngby og med udsigt over til Anisse Kirke Æbelholtsdam Kysten ved Arresø der dyrkes helt ned til kanten Ved Søsterbro Mølle, Æbeholt å ses i billedet Rundhøjene ved Præstehøjvej fra Lille Lyngby Æbelholtdam der fremstår tilgroet flere steder Fra Lille Lyngbyvej og mod vest Lille Lyngby og kirken

Landskabskarakterområde 3, Æbelholt ådals landskab Landskabets nøglekarakter Området er et svagt bølget og åbent landbrugslandskab med lange kik. Området er fortrinsvis lavereliggende og rummer mange større og mindre sammenhængende flade lavbundsområder, ofte i tilknytning til Æbelholt å der løber gennem området. Kun i den vestlige del er området højere liggende og det giver fine udsigter, bl.a. ud over Arresø, hvor den modstående kyst fremstår tydeligt. Lille Lyngby Kirke opleves som et orienteringspunkt flere steder fra i landskabet. Området er præget af ekstensiv landbrugsdrift og med mindre til middel markstørrelser. Området dyrkes ofte helt til bredden af Arresø. Beplantningen i området er sparsom og består mest af småbevoksninger og småbeplantninger. Området rummer mindre spredtliggende gårde, samt to stjerneudskiftede landsbyer. Områder indeholder ikke stærke rumdannende elementer, og fremstår som et landskab af middel til stor skala. Ligeledes er de få landskabselementer uden tydelig struktur og småbevoksninger og den ekstensive drift gør at den generelle struktur i området er svag. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Æbelholt ådal ligger i den nordvestlige del af kommunen. Karakterområdet strækker sig fra Æbelholtsvang i øst, til Arresø i vest. Mod syd grænser området op til landbrugslandskabet ved Hillerød i øst, og Havelse ådal mod vest. Æbelholt ådals landskab adskiller sig fra Alsønderup Overdrevslandskab og Freerslev landbrugslandskab, ved at være lavere liggende, mere åbent og mindre kuperet. Den østlige grænse er trukket ved motortrafikvejen på trods af, at den gennemskærer et tidligere vådområde, men begrundet i, at den tidligere struktur er brudt og overlejret af en mere dominerende vejstruktur. Mod vest er området omkring Lille Lyngby og Meløse medtaget, herunder deres omgivende stjerneudskiftning, på trods af at områder er højere beliggende og ikke kan tilskrives ådalen. Dette er gjort med begrundelsen i, at fastholde den kulturhistoriske sammenhæng omkring de stjerneudskiftede landsbyer. Geologi Karakterområdet er et smeltevandspræget morænelandskab. Fra vest mod øst har isens afsmeltning formet en smeltevandsdal med forbindelse ud til Arresø. Dalen er forholdsvis kort og bred og består af ferskvandstørv. Æbelholt å løber gennem smeltevandsdalen og til Arresø. Der er i dalen dannet flere store sandøer. Æbelholt Kloster er anlagt på en af øerne. Spredt i dalen er der mindre sandøer. Lille Lyngby Mose har været en del af Arrefjorden som i stenalderen var en fjord der havde forbindelse til Kattegat, før fjorden blev indsnævret og blev til Arresø. En del af området har derfor sin oprindelse i et marint forland. De bagvedliggende moser, såsom Klemmemose og videre ned til Æbelholtsdam er moseområder og den resterende del, og specielt syd for Lille Lyngby mose, ved de stjerneudskiftede byer Lille Lyngby og Meløse er området karakteriseret som bundmoræne.

Hydrologisk starter dalen ved Æbelholtsdam hvor Æbelholt å har sit udspring og munder ud i Arresø mellem Lille Lyngby Mose og Lykkesholm. Typisk er der i den laveste del af ådalen og ved lavbundsarealerne ferskvandstørv, med grupper af smeltevandssand. Det er i disse øer at Søsterbromølle, Kappelskov og Æbelholt Kloster er placeret. I den resterende og højere liggende del er jordbunden fortrinsvis smeltevandssand. Arresø Området er beliggende op ad Arresø, der er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km 2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 m. Der er en lang række tilløb til Arresø, herunder Æbelholt Å. Karakterområdet rummer størstedelen af Arresøs sydlige kyststrækning, hvoraf Lille Lyngby Mose udgør en stor del. Der er generelt flere steder langs brinken en smal tange af småbevoksninger, ofte suppleret af en skrænt. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Karakterområdet er karakteriseret ved at være domineret af ekstensivt landbrug. Der er mange afgræssede arealer, som både græsses af får, kreaturer og heste. På bundmorænen ved Lille Lyngby og Meløse bliver området mere intensivt dyrket og markerne bliver lidt større. Bevoksningsstruktur Landskabet er præget af mange mindre bevoksninger i forskellig alder og artssammensætning. Der er enkelte steder høje træarter omkring gårdene, eksempelvis poppel. Sandsynligvis for at give læ i det åbne landskab. Der er flere minde nåletræsbevoksninger/plantager, bl.a. markant omkring Æbelholtsdam og Æbelholtsvang. Lige nord for Meløse er der en større planteskole der fremstår tydeligt i landskabet grundet dens høje læhegn om området. Samme gør sig gældende i den østlige del af Kappelskov, op langs vejen til Hillerød, hvor der også er en større, men nu nedlagt planteskole, der fremstår markant mod det ellers meget åbne landskab. Lavbundsområderne er generelt tilgroet med pil. Undtaget er Lille Lyngby Mose som bliver drevet ekstensivt med bl.a. afgræsning. Bebyggelsesmønster Området er karakteriseret ved spredte fritliggende gårde. Der en velbevaret landsby i områdets nordvestlige hjørne, Lille Lyngby, hvor den oprindelige struktur er bevaret. Meløse har ligeledes en oprindelse som stjerneudskiftet, men byen er kraftigt udbygget og den oprindelig struktur i Meløse er udvisket. Ud til Arresø ligger et isoleret nyere sommerhusområde Lykkesholm. Kappelskov i områdets sydøstlige del, er et tidligt udstykket husmandsområde, og området er her tættere bebygget. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Lille Lyngby er en velbevaret stjerneudskiftet landsby hvis beliggenhed går tilbage til Vikingetiden. Kirken er en middelalderkirke fra 1175 og ligger smukt placeret højt i landskabet. Æbelholt Kloster ved Æbelholtsvang fremstår i dag som en ruin. Klostret blev i 1561 revet ned, og jorden overgik

derefter til kongen, som brugte klostrets jorde til stutterivange for Frederiksborghesten, deraf navnet Æbelholtsvang. Der er stadig rester af vangen at se i skel strukturen i området. Søsterbromølle ved Æbelholt å midt i området blev anlagt da det er et af smeltevandsdalens smalleste steder. Møllen er i dag væk, men bebyggelsen ligger stadig ved åen som et knæk på vejen mellem Meløse og Tulstrup. Kappelskov, har tidligere heddet Æbelholts Huse jf. ældre kort hvilket tyder på at det er en tidlig udstykket husmandskoloni. Området indeholder derudover to grupper af rundhøje, både på Præstehøjvej og længere mod syd mellem Stenlandgård og Findholmgård. Ved Præstehøjvej i Lille Lyngby er der i alt 16 rundhøje, hvoraf 10 af gravhøjene er bevaret. Rundhøjene er dateret tilbage til 250.000 f.kr. - 1066 e.kr. og er fredede. Tekniske anlæg Tværs gennem områdets østlige del i nord-syd gående retning løber en højspændingsledning, som flere steder ses tydeligt i det åbne landskab. Derudover løber Amtsvejen gennem området i den sydlige del, og specielt hvor Herredsvejen kobles på Isterødvej og Amtsvejen, er vejen dominerende med tilkørselsbaner. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse i Udskiftningstiden fra 1750 til 1810. Både bebyggelsesstruktur og vejstruktur er stort set intakte siden kortmateriale fra 1800-tallet.Området har sidenhen fået tilført nye elementer, såsom sommerhusområdet ved Lykkesholm (delområde) der er af nyere dato, ca. 1960. Rumlige og visuelle forhold Æbelholt ådal er karakteriseret som et åbent og svagt bølget landskab med mange småbevoksninger, spredtliggende gårde og ekstensiv landbrug. Området opleves ikke som indeholdende afgrænsede landskabsrum pga. fravær af stærke rumdannende elementer som eksempelvis hegn, skovbryn og landsbyer. Det bølgede terræn og bevoksninger giver dog en vis rumfornemmelse. Samlet set opleves karakterområdet som et landskab af middel til stor skala. Der er gode udsigtsforhold over karakterområdet fra de højereliggende områder, da landskabet er forholdsvis åbent. Fra Præstehøjvej og Lille Lyngbyvej er der smuk udsigt ud over Arresø flere steder, ligesom man enkelte steder kan se over Arresø hvor Annisse Kirke lyser op som pejlemærke i nabokarakterområdet nord for kommunen. Lille Lyngby Kirke opleves som et orienteringspunkt flere steder fra i landskabet. Æbelholt ådal er karakteriseret ved få landskabselementer såsom vådområder, småbevoksninger, og ekstensiv landbrugsdrift, hvilket giver det et middel sammensat landskab af middel kompleksitet De få landskabselementer fremstår uden tydelig struktur, og småbevoksninger og den ekstensive drift gør at den generelle struktur i området er svag.

Der er fravær af store støjende veje og større tekniske anlæg i det meste af landskabet, bortset fra en højspændingsledning som løber igennem den østligste del af landskabskarakterområdet i nordsydgående retning, samt Amtsvejen og tilkoblingen til Herredsvejen. Søforlandet til Arresø Selve søbrinken er varierende i terræn, hvorfor at det ikke er alle steder fra, at områdets nærvær til Arresø fornemmes. Generelt dyrkes der helt ned til søbrinken, på nær ved Lille Lyngby mose hvor udløbet af Æbelholt å og det lavereliggende marine forland giver en mere glidende terrænmæssig overgang. Der er generelt flere steder langs brinken, en smal tange af småbevoksninger, ofte suppleret af en skrænt. Delområder Kappelskov husmandskoloni Kappelskov adskiller sig fra landskabskarakterområdet ved at været tættere bebygget og ved at være tættere beplantet, bl.a. pga. et stort område med høje træer fra en tidligere og nu nedlagt planteskole. Kappelskov er beliggende på øen af smeltevandssand sammen med Æbelholt Kloster. Lykkesholm sommerhusområde Lykkesholm adskiller sig ved at være et nyere og meget tæt bebygget sommerhusområde. Området ligger som en selvstændig ø i et meget fladt og åbent område. Planteskolen nord for Meløse Området er en større planteskole, der adskiller sig ved sin høje beplantning af popler og nåletræer omkring planteskolen, der gør at området fremstår med en dominerende beplantning mod karakterområdets ellers småbevoksninger og småbeplantninger. Området er tæt beplantning og karakteriseret som et tæt beplantet område og med en større skala og struktur end det omkringliggende karakterområde. Planmæssige udfordringer Der er udlagt et større område til skovrejsning i området øst for Meløse erhvervsområdet og omkring Kappelskov og Æbelholtsvang. Dertil kommer et mindre området ved Brunholmgård, hvoraf det meste er etableret. I af med at området øst for Meløse erhvervsområde og området ved Kappelskov er præget af småbygninger og småerhverv langs vejen, vil skovrejsning ikke sløre væsentlig karaktertræk i området. Skovrejsningen afsluttes ved matrikelskellet ved Æbelholtsvang, hvor der er forekomst af fredet diger. Området omkring Lille Lyngby mose er udlagt til fredet naturområde med begrænset afgang for offentligheden. Der er planlagt en rekreativ sti rundt om Arresø. Der er i de nuværende kommuneplanrammer mulighed for mindre udstykninger i området mellem Meløse og Store Lyngby, og umiddelbart vest for Meløse.

Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Lille Lyngby Lille Lyngby mose De karaktergivende landskabselementer såsom det svagt bølgede åbne landbrugslandskab med lange kik og de lavereliggende lavbundsarealer og den ekstensive drift fremstår tydeligt i området. Naturgrundlaget der har medført den ekstensive drift i de lavereliggende områder og den mere intensive drift i de højere liggende områder fremstår tydeligt. Kulturgrundlaget med Lille Lyngby, den høje beliggende kirke og stjerneudskiftningen fremstår ligeledes tydeligt, både i vejstrukturen og i markstrukturen. Karakteristisk Store Lyngby - Meløse Lykkesholm - Æbelholtsdam I størstedelen af karakterområdet fremstår karakterelementerne tydeligt i form af et åbent men svagt bølgede landbrugslandskab med lange kik, lavbundsområder, ekstensiv drift og småbevoksninger og småbeplantninger. Der har dog været en udvikling, bl.a. grundet udbygningen af Amtsvejen, samt Meløse, hvilket har medført at den oprindelige stjerneudskiftning omkring Meløse er udvisket. Ligeledes har det medført en ændring af natur- og kulturgrundlaget, i af med at der langs Amtsvejen er tilført pletvis udbygning, bl.a. med mindre erhverv, der ikke har specielt relation til landbruslandskabet. Specielt i området hvor skolen er placeret har det medført en del tilstødende bygninger. Opvækst i området, i form af en tilgroning af lavbundsområderne, er med til at sløre de lange kik i landskabet. De mange udstykninger i moseområdet ved Æbelholtsdam er stort set er bevaret, dog med en tilgroning af området. Karaktersvagt Æbelholtsvang Området er præget af infrastrukturanlæg, hvor Herredsvejen kobles på Isterødvejen og Amtsvejen. Derudover er der flere mindre grupper af beplantninger, samt rester af en større, men nedlagt planteskole ved Arresøminde, der stadig præger området med sine høje beplantninger, og slører karakteren af det åbne og lavereliggende landskab med lange kik. Specielt de store trafikale anlæg har udvisket områdets tidligere vejstruktur, og strukturen omkring den tidligere vang er svært genkendelig i området. Derudover er området er præget af nærhed til Hillerød bl.a. grundet mindre småerhverv ved boligerne. Kontrasterende Lykkesholm sommerhusområde Lykkesholm adskiller sig ved at være et tæt bebygget sommerhusområde som ligger adskilt fra det øvrige landskab og ligger som en klynge i det flade landskab. Områdets karaktertræk er den tætte bebyggelsesstruktur mod den åbne flade. Området er lavereliggende og forholdsvis fladt. Lykkesholm er af senere dato omkring år 1960, og tidligere har der været en gård i området -

Lykkesholm. Sommerhusområdet har derfor hverken en kulturhistorisk baggrund i området, ej heller et naturmæssigt samspil med det omkringliggende landskab. Kappelskov Området har bevaret en del af sine træk fra landskabets oprindelse, hvor fra det adskiller sig fra det omkring liggende landskab ved at være tættere udstykket i mindre husmandsstykker, og fremstår mere lukket og i en mindre skala end resten af karakterområdet. De mange udstykninger i Kappelskov er bevaret i strukturen, dog med en væsentlig udbygning af bygninger, samt infrastruktur. Planteskolen nord for Meløse Delområdet er en større planteskole, der først og fremmest fremstår ved dens høje beplantning omkring planteskolen af popler og af nåletræer. Områdets store omfang og fremtræden, specielt grundet læhegnet af popler omkring gør, at området fremstår konstaterende mod områdets ellers åbne flader med lange kig. Vurdering af tilstand God tilstand Lille Lyngby Lille Lyngby mose Området fremstår med åbne svagt bølget flader med lange kik, områder med ekstensiv drift og små bevoksninger og beplantninger, samt flere lavbundsområder. Områdets intakthed i forhold til områdets oprindelse er god. Området bliver fortsat dyrket og området ved Lille Lyngby mose bliver plejet og friholdt for opvækst. Rundhøjene i den nordlige del af området er blevet ryddet og den stjerneudskiftede struktur ved Lille Lyngby er tæt på intakt. Kun rundhøjene ved Stenlandgård og Findholmsgård fremstår tilgroet. Området er derfor i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Området er forholdsvis uforstyrret af tekniske anlæg, på nær den sydligste del ned mod Amtsvejen. Den samledes vurdering af området er, at området fremstår i god tilstand. Lykkesholm sommerhusområde Lykkesholm er et delområde, der adskiller sig ved at være et tæt bebygget sommerhusområde som ligger adskilt fra det øvrige landskab. Områdets nye struktur, som tæt bebygget området, skarpt afgrænset fra den omkringliggende åbne flade, har fuldstændig overlappet den oprindelige struktur. Tilstanden i området er fuldstændig intakt i forhold til områdets oprindelse omkring 1960 og strukturen er bevaret. Området ligger uforstyrret hen, hvilket gør at delområdet samlet set har en god tilstand. Middel Sydøst for Tulstrup Selve strukturen i forhold til bebyggelse og beplantning er forholdsvis intakt i området, dog med tilføjelser af mindre nåletræsbeplantninger og et renseanlæg. De åbne svagt bølgede flader dyrkes og karakteren er derfor opretholdt, bortset fra tilgroning omkring lavbundsområderne, der giver en vedligeholdelsesmæssig dårlig tilstand. Området er dog påvirket af, at det er omkranset af større

vejanlæg på alle sider der virker forstyrrende i området, hvilket gør at den samlede tilstand vurderes til middel. Store Lyngby Meløse Områdets karakter som det åbne svagt bølget landbrugslandskab med stjerneudskiftede byer, er overlejret af en del nye anlæg/bygninger langs Amtsvejen. Bl.a. skolen midt mellem de to byer og den koncentration af bygninger det har medfulgt. Selve Meløse er kraftigt udbygget. Intaktheden af de karaktergivende elementer i området vurderes derfor til at være middel. Det omkringliggende landskab ud over Amtsvejen, de tilstødende bygninger og Meløse dyrkes fortsat som åbent landbrugslandskab, hvorfor at områdets vedligeholdsmæssige tilstand vurderes til at være god. Beliggenheden af Amtsvejen gør at området bliver forstyrret, og den samledes vurdering af området er en middel tilstand. Æbelholtsdam Området er på samme måde som Lille Lyngby Mose, et større moseområde der historisk set har været udnyttet til tørveindvinding. Matrikelskellene i området er bevaret, hvorfor at områdets intakthed vurderes at være god. Vedligeholdelsen af områder vurderes dog til dårlig, da områdets karakter af lavbundsområde er sløret. Områdets er delvis påvirket af en gennemskærende højspændingsledning. Den samlede vurdering af området er middel. Haseje, Søsterbromølle, Æbelholt kloster Området fremstår delvis intakt i forhold til karakterelementerne, den svagt bølgede åbne dyrkede flade, de lavereliggende lavbundsområder, den ekstensive drift, småbevoksninger, småbeplantninger og mindre spredtliggende gårde. Omkring Haseje og syd derfor er der kommet et par mindre plantager og området er præget af hestehold, der har givet området en mindre skala. Mellem Kappelskov og Meløse erhvervsområde er der et nyplantet skovrejsningsområde. Flere af lavbundsområderne er kraftig tilgroet eller ligefrem drænet væk. Tilsammen vurderes tilstanden af området dårlig. Det er kun i områdets sydlige del ved Amtsvejen, at området fremstår forstyrret. Derudover er der en enkelt højspændingsledning over området ved Æbelholt Kloster. Området vurderes samlet til at være i middel tilstand. Planteskolen nord for Meløse Området er et delområde, der adskiller sig ved at være tæt beplantet med høje popler og nåletræer. Områdets nye struktur har overlappet den oprindelige struktur. Områdets karakter i forhold til oprindelsen er intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området vurderes at være middel. Området er delvis forstyrret grundet sin beliggenhed op ad Amtsvejen og op ad Meløse by og skolen. Tilstanden i området vurderes samlet at være middel. Dårlig Kappelskov husmandskoloni Områdets struktur er delvis intakt, med en tættere bebygget struktur end det resterende landskabskarakterområde. Den tætte struktur har dog også muliggjort at der er ved at indfinde sig en del ny erhverv, bl.a. er en nedlagt planteskole overgået til andet erhverv. Dette har medført at karakteren af området er præget at større bygninger, tilbygninger, samt beplantninger, specielt ved

Planteskolen, der tilfører området en ny struktur med høje beplantninger der ændre landskabet fra et åbnet landbrugslandskab til et lukket mosaiklandskab med varieret bebyggelse og beplantning. Områdets vedligeholdelsesmæssige tilstand er generelt dårlig, i af med at karaktertrækkene i de tidligere husmandsudstykninger, så småt er overtaget af småerhverv, der bryder op med den mindre skala i husmandsudstykningen. Områdets er forstyrret af de mange infrastrukturanlæg i området, hvilket gør at tilstanden i området samlet vurderes til at være dårlig. Æbelholtsvang Området er præget af større vejanlæg der har overlejret den tidligere struktur i området, sammen med en tilførsel af nye anvendelser, som f.eks. en større plantage i områdets østlige del mellem motortrafikvej og Præstevej, samt flere mindre erhvervsvirksomheder der er lokaliseret i området, pga. grundet nærheden til Hillerød og de mange vejanlæg i området. Områdets intakthed er dårlig. Vedligeholdelsestilstanden i området er dårlig, i af med at et større lavbundsområde op ad Præstevej er beplantet med nål, og der er flere steder hvor der er etableret nåletræs beplantninger. Områdets er forstyrret af de mange infrastrukturanlæg i området, hvilket gør at tilstanden i området samlet set vurderes til at være dårlig. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Kystområdet ved Lille Lyngby og Lille Lyngby mose Hele kystområdet ved Arresø fremstår som et oplevelsesrigt landskab. Både i samspillet mellem Lille Lyngby med sin velbevarede stjerneudskiftning, det lavtliggende moseområde der strækker sig ind i landet ved Æbelholt å, samt rundhøjene ved Præstehøjvej, hvorfra der er fin udsigt ud over Arresø. Generelt er området meget åbnet ud mod Arresø og dyrkes ofte helt ud til søbrinken. Fra brinken er der udsigt til den modsatte kyst af Arresø, bl.a. Annisse Kirke. Hele området langs kysten giver stedvis en fin udsigt over Arresø. Specielt hvor terrænet er højt sydvest for Lille Lyngby. På vejen mellem Lille Lyngby og til Haseje er der ligeledes steder med udsigt over Arresø. Æbelholt Kloster Klosterets ruiner er delvis bevaret således at klosterets fundament kan fornemmes. Samme med museum og klosterhave danner området et fint kulturhistorisk oplevelsesrigt område. Rundhøje ved Stenlandgård og Findholmgård Området er præget af en større gruppe på 5 rundhøje, beliggende i det åbne dyrkningslandskab.

Særlig udsigt Der er særlige smukke udsigter fra Præstehøjvej ud over det flade å-dals landskab. I særdeleshed ud over Arresø og til rundhøjene. Orienteringspunkter Lille Lyngby Kirke fremstår flere steder tydeligt i landskabet øst for Lille Lyngby, med sin høje beliggenhed mod de åbne lave flader. På samme måde ses Annisse Kirke på den modsatte bred af Arresø mod nord. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt Det er vigtigt for den generelle landskabskarakter i området at området fortsat dyrkes, for at bevare det svagt bølgede landbrugslandskab med lange kik. Skalaen i landskabet er middel til stor, og området er derfor sårbar overfor både de helt små hobbybrug der ofte tilfører landskabet en lille skala med deres mindre markflader og hegn. Omvendt er området med sin åbenhed også sårbart overfor store elementer, såsom større landbrugsbygninger, der vil syne dominerende i det åbne flade landskab. Et andet karaktertræk er lavbundsområderne der kræver en fortsat pleje for at bevares som åbne naturområder. Området indeholder ingen skov, men kun små bevoksninger og beplantninger, samt plantager. Området er derfor sårbart overfor skovrejsning, der vil fremstå som et fremmed element i området. Specielt i det mere åbne del ud mod Arresø vil skovrejsning sløre udsigten og fornemmelsen af nærhed til Arresø. På samme måde vil skovrejsning sløre de store vådområder ved Lille Lyngby mose og ved Æbelholtsdam. Området er bortset fra Amtsvejen forholdsvis friholdt for tekniske anlæg. Tekniske anlæg, såsom vindmøller og biogasanlæg vil fremstå tydeligt i det åbne landskab og derved have stor påvirkning i form at synlighed i landskabet. Kun ved områdets østlig del, tæt på motortrafikvejen, hvor området i forvejen er karaktersvagt og i en dårlig tilstand, vil tekniske anlæg kunne indarbejdes uden at få en negativ dominerende virkning i landskabet. Særligt sårbare delområder Området ved Lille Lyngby og Lille Lyngby mose Generelt gældende for området er, at det skal friholdes åbent og med udsyn ud over Arresø. Området fremstår med et fint samspil mellem Lille Lyngby, mosen og rundhøjene. For at bevare dette samspil bør området fortsat friholdes åbent omkring Lille Lyngby, mosen og rundhøjene for opvækst og beplantning, samt for ny bebyggelse, tekniske anlæg og større landbrugsbygninger. En plejeindsats vil formodentlig kunne udvide området ved Lille Lyngby mose til også at omfatte Klemmemosen der i dag er tilgroet. Den planlagte rekreative sti rundt om Arresø vil bidrage til områdets synlighed, og vurderes at kunne anlægges uden at sløre landskabsbilledet. Æbelholt Kloster

Kloster ruinerne, museum og klosterhave udgør en sammenhængende kulturhistorisk enhed. Området bør bevares i visuelt sammenhæng. Det planlagte skovrejsningsområde øst for Æbelholt Kloster vil ikke sløre selve områdets kulturhistoriske enhed. Rundhøje ved Stenlandgård og Findholmgård. Området ved de 5 rundhøje er sårbare overfor tilsløring af opvækst og beplantninger, både i og op ad området. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Lille Lyngby Lille Lyngby mose Området er særlig karakteristisk og i god tilstand og ændringer i arealanvendelse eller tilstanden bør være med formål at beskytte eller forbedre områdets karakter og særlige oplevelsesmuligheder. Området bør bevares således at landskabet fortsat fremstår åbent. Rundhøjene ved Stenlandgård og Findholmgård Området er en del af et særliget karakteristiske område, et særligt sårbart område, og et oplevelsesrigt område, hvilket bevirker at området får det strategiske mål beskyttes. Området bør bevares for områdets kulturhistorie, med de markante rundhøje mod de åbne marker. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Lykkesholm sommerhusområde Delområdet ved Lykkesholm sommerhusområde er et kontrasterende delområde og i god tilstand. Karakteren af området er den tætte bebyggelse som kontrast mod det omkringliggende åbne og flade landskab. Området får det strategiske mål at det skal vedligeholdes. Den resterende del af karakterområdet Området fremstår som en karakteristisk del af det åbne og lavereliggende ådals landskab. Området karakter som åbent landskab med lange kik skal vedligeholdes. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Æbelholtsvang Området ved Æbelholtsvang fremstår karaktersvagt og i dårlig tilstand. Området får dermed det strategiske mål at det kan ændres. Området mangler struktur og er præget af infrastrukturanlæg, nye plantager etc. En ændring bør derfor give området en ny og overlappende struktur der kan rumme de tilførte nye elementer.

Kappelskov Delområdet karakter er kontrasterende og i dårlig tilstand. Området har karakter af husmandsudstykning og fremstår derfor tættere end det resterende karakterområde. De mange tilføjelser og ændringer til området har dog gjort tilstanden dårlig. Ændringer i området bør derfor være ændringer der bevarer en tæthed i området og som kan rumme og indeholde de tilførte nyanlæg og infrastrukturanlæg. Planteskolen nord for Meløse Delområdet ved Planteskolen nord for Meløse er et kontrasterende delområde, hvor det er den tætte højde beplantning af popler og nåletræer omkring planteskolen, der karakteriserer området, og karaktertrækkene af det åbne landbrugslandskab med mindre spredt bevoksninger og beplantninger er udvisket. Områdets tilstand er middel. Området får det strategiske mål, at det kan ændres. Ved ændringer skal der ses på områdets afgrænsning mod det åbne land. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Karakteren som åbent landbrugslandskab med lavbundsområder bør opretholdes. Skalaen er middel til stor og uden stærke rumdannende elementer som f.eks. hegn, skovbryn og landsbyer. Landskabet bør bevares åbnet og med lange kik, bl.a. ved friholde området for beplantninger og bevoksninger som f.eks. hegn og skovrejsning. Specielt i den vestlige del er åbenheden vigtig i forhold til kystforlandet til Arresø, hvor der er udsigt til orienteringspunkter som Lille Lyngby kirke og Annisse Kirke på den modsatte bred af Arresø. Natur Området er lavt liggende og indeholder en del lavbundsområder, også af større skala. Etablering af f.eks. oversvømmelsesområder vil derfor naturligt kunne indpasses i området. De to store moseområder, Lille Lyngby mose og Æbelholtsdam bør plejes som åbne naturområder, således at tilgroning begrænses. Ligesom at det eksisterende fredede naturområde ved Lille Lyngby mose med fordel kunne udvides til også at omfatte Klemmemose. Æbelholt å kunne med fordel tilknyttes en rekreativ sti, således at der kan skabes et rekreativt forløb fra området ved Hillerød og til Arresø. Skov er ikke et karakterelement der er til stede i ådalslandskabet, hvorfor at skovrejsning vil være et fremmed element. Kun omkring Kappelskov og Æbelholtsvang hvor strukturen er sløret, skalaen mindre og der i forvejen er etablerede en del plantager, vil skovrejsning kunne indpasses. På samme måde er hegn ikke et typisk element i området, og etablering af hegn, specielt i den mest åbne del mod vest, vil sløre det åbne landskabs udtryk.

Kulturhistorie Det er vigtigt at bevare områdets landskabelige sammenhæng ved Lille Lyngby Kirke, samt de to områder med rundhøje. Ligeledes ligger der en kulturhistorisk fortælling omkring Æbelholt Kloster der både involverer Æbelholtsdam, Kappelskov og Æbelholtsvang. Der bør arbejdes på en sammenhæng mellem disse landskabselementer der i dag ligger fragmenteret af vejanlæg. Bebyggelse Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og sikres et ensartet udtryk og samspil med eksisterende bygninger. Bygningerne ses langt fra på den åbne flade, og derfor bør tilbygninger m.v. have en lav karakter, der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Ved anden ny bebyggelse i det åbne land er det vigtigt at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur, og bevare områder langs Amtsvejen hvor der er udsigt ud over det åbne landskab. Ved Lille Lyngby bør der kun ske huludfyldning inde i landsbyen af en karakter der respekterer den velbevarede landsby. Ved Meløse bør evt. ny udbygning bør begrænses til den eksisterende by, og der bør ikke ske en yderligere udbygning mellem Meløse og Store Lyngby, således at det åbne land mellem de to byer udviskes af enkeltstående boliger og småerhverv. Det er vigtigt at der ikke sker udbygning af sommerhusområdet Lykkesholm. Tekniske anlæg Området indeholder forholdsvis få tekniske anlæg, og bør også for eftertiden friholdes for tekniske anlæg, specielt i den vestlige del af området og op mod Arresø. Den ene højspændingsledning gennem området kan med fordel nedgraves, hvilket vil have en visuel positiv effekt på både Æbelholtsdam og Æbelholt Kloster som den løber over. Amtsvejen og vejudfletningen fra Herredsvej påvirker til dels området. Ikke så meget i form af vejanlæg, men med mængden af biler der giver en visuel påvirkning og støjmæssig påvirkning i nærområdet. Vejen bør dog ikke afskærmes med støjvolde/skærme, da dette vil påvirke det åbne landskab og udsigten dertil. I den østlige del af karakterområdet, og hvor det ikke er nær kysten til Arresø, kan der indpasses store landbrug, da landskabet er af middel til stor skala. Her er landskabet i forvejen påvirket af infrastrukturanlæg og nærhed til Hillerød by. Det samme gør sig gældende med vindmøller og biogasanlæg. Der skal dog i den forbindelse tages hensyn til en friholdelse af Æbelholtsdam og området ved Æbelholt Kloster.