29. maj 2015, uge 22 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,5% 2.121 Nikkei + 2,1% 20.634 C20cap + 1,0% 1.025 S30 + 1,5% 1.667 FTSE + 0,4% 7.041 DAX -1,6% 11.678 Euro 50-1,0% 3.651 BRIC -2,1% 293 VIX + 9,9% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,7% 1,0948 EUR/DKK +0,0% 7,4576 USD/DKK +1,7% 6,8122 SEK/DKK - 0,2% 0,8039 NOK/DKK - 1,7% 0,8723 GBP/DKK - 0,5% 10,4433 CHF/DKK +0,7% 7,2206 JPY/DKK - 0,6% 5,4983 Optakt til en meget vigtig uge Obligationsrenterne er igen faldet i USA og Europa. Dels har vi endnu ikke set nogen overbevisende fremgang i USA s økonomi efter den sløve start på året, dels førte regionalvalgene i Spanien til flugt-til-sikkerhed ind i tyske statspapirer (se side 4). Aktier har det derimod fortsat godt, jævnfør grafen nedenfor. F I N A N S U G E N Næste uge: Mange vigtige begivenheder Fra USA kommer på fredag et af de aller vigtigste nøgletal, nemlig de månedlige tal fra arbejdsmarkedet. Forventningen er en jobvækst på niveau med det normale dvs. godt 200.000 nye arbejdspladser. Reaktionen er ofte kraftig på finansmarkedet, hvis tallet afviger markant fra det forventede, blandt andet fordi udviklingen på arbejdsmarkedet er afgørende for Fed s rentepolitik. Desuden kommer vigtige tal for udviklingen i privatforbruget samt industribarometret ISM (begge mandag), og tallene kan kaste nyt lys over, om amerikansk økonomi er ved at komme op i tempo igen efter den sløve start på året. Indtil nu har der ikke været entydige tegn herpå. Sluttelig udsender centralbanken på onsdag sin Beige Book, som er en statusrapport på amerikansk økonomi. Markedets fokus vil ligge på, om Fed fastholder sin vurdering af, at den sløve start på året skyldtes midlertidige forhold. I eurozonen afholder ECB på onsdag det fjerde af årets otte pengepolitiske møder. Ydermere fremlægger de en ny prognose for udviklingen i eurozonens økonomi. Der ventes ingen ændringer i pengepolitikken, og med hensyn til prognosen vil ECB sandsynligvis hæve skønnet lidt for inflationen i 2015. Der vil også være fokus på eventuelle kommentarer til udviklingen i Grækenland, som ECB har udlånt op mod 100 mia. euro til. Desuden udsender Eurostat på tirsdag foreløbige tal for inflationen i eurozonen i maj. De vil sandsynligvis vise en lille stigning i forhold til april, blandt andet fordi olieprisen steg i maj. Sluttelig er det på fredag, at Grækenland skal betale første rate på 0,3 mia. euro til IMF. Yderligere tre rater følger senere i juni, og i alt skal de betale 1,5 mia. euro. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 0,63% US 10Y -0,06 2,13% Tysk 10Y -0,11 0,53% Dansk 10Y -0,14 0,67% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,4% 1.189 Olie (WTI) - 1,4% 58 Metaller - 1,3% 2.779 Opdateret per: 29. maj Side 1 af 6
Indhold Intet pres fra råvarepriserne i eurozonen... 2 Den asiatiske vækstmaskine sprutter mindre livligt end tidligere... 3 Spanske lokalvalg og græsk usikkerhed tynger PIIGS-landene... 4 Forbrugsaktier fører an i eurozonen... 5 Inflationen har passeret bunden men der er kun udsigt til moderat stigning foreløbig Intet pres fra råvarepriserne i eurozonen Inflationen i eurozonen nåede formentlig bunden i januar med et fald på 0,6% på årsbasis og er siden steget til 0% på årsbasis i april, som er det seneste tal. Det har fået frygten for deflation (dvs. vedvarende fald i priser og lønninger) til at forstumme. De kommende måneder vil sandsynligvis byde på en meget moderat stigning i inflationen, men ikke til niveauer der vil kunne fremkalde panderynker hos ECB, hvis pengepolitik er indrettet efter at holde inflationen tæt på, men ikke over 2%. Tre forhold taler for, at inflationen forbliver meget lav indtil videre i eurozonen: 1) lave råvarepriser 2) lav lønstigningstakt 3) moderat vækst Blandt råstofferne er det kun olien, som er steget i pris Grafen nedenfor viser udviklingen i centrale råvarer siden nytår, målt i euro. Råolie er steget godt 20%, men ligger knap 30% under niveauet på samme tid i fjor. Råvarepriserne er stort set uændrede siden nytår på industrielle råstoffer (metaller) og på landbrugsprodukter til fødevarer. I forhold til samme tidspunkt i fjor er de industrielle råstoffer steget 1%, mens landbrugsvarer ligger 13% lavere. Basiseffekten vender snart Samlet set trækker råvarepriserne derfor ned i inflationen, der jo måles med forbrugerpristallet i dag i forhold til for et år siden. I løbet af andet halvår vil olieprisen selv med uændrede priser i forhold til nu - begynde at trække mindre ned i inflationen, hvilket skyldes basiseffekten. Side 2 af 6
Også lønningerne har stor indflydelse på inflationen Ud over råvarepriserne er også lønudviklingen en vigtig faktor for inflationen, men ej heller fra den kant er der noget pres. De seneste statistikker siger, at lønningerne i eurozonen stiger med godt 1% på årsbasis, jævnfør grafen nedenfor. Selv i Tyskland, hvor arbejdsløsheden ellers er lav, stiger lønningerne kun med omkring 1½ % på årsbasis. Generelt høj arbejdsløshed i de fleste lande tilsiger, at lønpresset vil være meget moderat i lang tid. Derfor vil der heller ikke fra lønsiden være noget større pres på inflationen i eurozonen foreløbig. Men også lønstigningstakten er moderat I USA kan inflationen stige kraftigere end i Europa I USA er tingene lidt anderledes I USA er der faktisk tegn på, at inflationen kan komme til at stige kraftigere end i Europa om nogle måneder. Lønstigningstakten er tiltagende (steg sidste kvartal med den højeste procentsats på denne side af finanskrisen), og erhvervsbarometrene fortæller, at virksomhederne nu er begyndt at hæve deres salgspriser. Hertil kommer effekten fra oliepriserne. Industribarometrene giver de tidligste signaler Den asiatiske vækstmaskine sprutter mindre livligt end tidligere PMI-barometrene for industriaktiviteten giver det tidligste indblik i udviklingen i en given måned, og normalt er de et godt pejlemærke for den faktiske udvikling, som der først kommer tal for med forsinkelse. De aktuelle signaler fra PMI-industri er, at aktiviteten er stigende i USA og Europa (PMI er større end indeks 50), hvorimod signalerne fra Kina og Japan er mere blandede. Tallene er vist i tabellen nedenfor: PMI-industribarometre juni juli august sept. okt. nov. dec. jan. feb. marts april maj USA 57,3 55,8 57,9 57,5 55,9 54,7 53,9 53,9 55,1 55,7 54,2 53,8 eurozonen 51,8 51,8 50,7 50,3 50,6 50,1 50,6 51,0 51,0 52,2 52,0 52,3 Kina 51,0 51,7 50,2 50,2 50,4 50,3 50,1 49,7 50,7 49,6 48,9 49,1 Japan 51,5 50,5 52,2 51,7 52,4 52,0 52,0 52,2 51,6 50,3 49,9 50,9 vægtet gns. 53,7 53,1 53,6 53,2 52,8 52,2 52,0 52,0 52,6 52,8 51,9 52,1 kilde: Markit / Bloomberg Bedst går det i USA og i eurozonen Siden nytår er industriaktiviteten taget til i eurozonen, mens væksttempoet er dalet i USA. I Kina har aktiviteten været faldende de fleste af månederne (PMI under indeks 50), og i Japan har det været svingende. Lægger man det hele sammen til et globalt Side 3 af 6
industribarometer er signalet, at industriaktiviteten stort set har holdt konstant væksttempo siden nytår. Stigning ventes de kommende måneder PMI ventes at stige som året skrider frem ellers er der grund til bekymring Det er vores forventning, at det amerikanske PMI-barometer vil begynde at stige senere i år, givet vores forventning om højere BNP-vækst i andet halvår end i første. Hertil kommer, at også eurozonens PMI-industri grundlæggende ventes at fortsætte sin moderate stigning gennem resten af året. Også de asiatiske industribarometre ventes at stige som året skrider frem som følge af den forventede tiltagende vækst i amerikansk og europæisk økonomi. Der vil være grund til bekymring, hvis fremgangen i de asiatiske industribarometre udebliver, for det kan være tegn på, at efterspørgslen i USA og Europa er mindre end antaget efter asiatiske forbrugsvarer og industrikomponenter. Spanske lokalvalg og græsk usikkerhed tynger PIIGS-landene Forskellen blev forøget mellem renten på 10-årige statsobligationer i eurozonens periferilande ( PIIGS-landene ) og kernelandet Tyskland efter weekendens lokalvalg i Spanien, jævnfør grafen nedenfor. Rentespændene til Tyskland steg i starten af ugen Spanske lokalvalg gav sejr til protestbevægelserne Deadline nærmer sig for grækerne endnu en gang I Spanien afholdtes lokalvalg i 13 ud af 17 regioner, og valgene endte med stor tilbagegang til de etablerede partier, kraftigst til Partido Popular, som er den nuværende premierminister Rajoy s parti. Vinderne blev de to nyetablerede EU-kritiske partier, nemlig Podemos på venstrefløjen og Ciudadanos på højrefløjen. Der skal afholdes parlamentsvalg i Spanien senest til december, og lokalvalgene er et forvarsel om, at en kommende ny regering i Spanien kan prioritere reformer og stram finanspolitik lavere, end den nuværende regering gør. Hertil kommer, at snoren strammes mere og mere om grækerne for hver dag, der går, uden en aftale med kreditorerne. De skal betale afdrag for 1,5 mia. euro til IMF i juni (første rate forfalder 5. juni), og desuden er der kun en måned tilbage, inden kreditorernes forlængelse af det nuværende låneprogram udløber. Signalerne og rygterne peger fortsat i alle retninger med hensyn til, om der kommer en aftale i sidste øjeblik, eller om landet går i betalingsstandsning. Også denne usikkerhed tynger rentespændene mellem PIIGS-landene og Tyskland. Vi hælder mest til, at der i sidste øjeblik bliver indgået en aftale, som alle parter kan udlægge som en succes for deres synspunkter hver især. Side 4 af 6
Forbrugsaktier fører an i eurozonen Et økonomisk opsving er i gang i eurozonen, og det har blandt andet ført til pæne kursstigninger på aktier fra eurozonen, jævnfør grafen på forsiden. Men alle typer af aktier har ikke præsteret lige godt. Nedenfor er vist udviklingen i fire store aktiesektorer år-til-dato. Forbrugsdrevet opsving er godt for forbrugsrelaterede aktier Bedst har aktier i selskaber, der fremstiller forbrugsvarer klaret sig med en stigning i år på 27%. Aktier i finansvirksomheder har af de her udvalgte sektorer klaret sig dårligst med en stigning på 17%. Umiddelbart kunne man være fristet til at tolke forbrugsaktiernes gode afkast som en konsekvens af det forbrugsdrevne opsving i europæisk økonomi, men det er kun en del af sandheden. Udvides tidshorisonten helt tilbage til 1992 ligger forbrugsaktier fortsat i top. 100 kr investeret i 1992 er i dag steget til 900 kr. Det samme gør sig gældende for industriaktier (selskaber indenfor maskinindustrien). Derimod er aktier i finansvirksomheder steget med under det halve i perioden. Industriaktier er steget mere end dobbelt så meget som finansaktier siden 1992 Risikospredning, risikospredning og risikospredning Det er med andre ord ikke ligegyldigt, hvilke sektorer investor placerer sine penge i. I praksis er det dog meget vanskeligt at forudsige kursudviklingen på sektorniveau, da det afhænger af vældig mange faktorer. I stedet må fremhæves vigtigheden af risikospredning, dvs. spredning af investeringerne på forskellige selskaber i forskellige sektorer. Det gør ikke nødvendigvis investor rig, men det garderer mod de værste tab. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 01.06.15 til 05.06.15 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina PM I-industri (03.00) maj indeks 50,3 50,1 01-06-2015 Kina PM I-service (03.00) maj indeks 53,4 JPY PM I industri (01.15) maj indeks prelim: 50,9 Kina HSBC service-pm I (04.30) maj indeks 49,2 prelim:49,1 EUR PM I-industri (10.00) maj indeks 52,3 prelim: 52,3 DEU inflation 14.00) maj % m/m og år/år 0,0 / 0,6-0,1/ 0,3 USD personal income and spending (14.30) april % m/m 0,3 / 0,1 0,0 / 0,4 USD personal savings rate (14.30) april % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) april % m/m 0,1 / 0,2 0,2 / 0,1 USD PM I-industri (endelige tal, 15.45) maj indeks 54,1 prelim: 53,8 USD ISM -industri (16.00) maj indeks 52 51,5 USD construction spending (16.00) april % m/m 0,7-0,6 ITA Off. finanser, år-til-dato (19.00) jan-maj mia.eur Tirsdag SPA arbejdsløshed (09.00) maj ændring -118.900 02-06-2015 SEK betalingsbalance (09.30) 1.kvt.2015 mia.sek 62,8 DEU arbejdsløshed (10.00) april %/ ændring 1000 6,4 / -10k 6,4 / -8k EUR PPI (11.00) april % m/m og år/år 0,1 / -2,1 0,2 / -2,3 EUR inflation (flash estimate, i alt/kerne, 11.00) maj % år/år 0,1 / 0,7 0,0 / 0,6 DKK valutareserven (16.00) maj ændring / ialt, mia.kr. -31,7/ 705,4 USD factory orders (16.00) april % m/m -0,1 2,1 USD bilsalget (23.00) maj mill. annualiseret 17 16,46 Onsdag EUR PM I-Composite (10.00) maj indeks 53,4 prelim: 53,4 03-06-2015 EUR PM I-service (10.00) maj indeks 53,3 prelim: 53,3 ITA arbejdsløshed (10.00) april % 13,0 EUR arbejdsløshed (11.00) april % 11,3 11,3 EUR detailomsætning (11:00) april % m/m og år/år 0,3 / 1,7-0,8 / 1,6 OECD Economic Outlook offentliggøres (11.00) EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,05 0,05 EUR ECBs kvartalsprognose off.gøres USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) maj antal nye jobs 200k 169k USD handelsbalance (14.30) april mia. USD -44-51,4 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) maj indeks 56,6 prelim:56,4 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) maj indeks prelim:56,1 USD ISM -service (16.00) maj indeks 57 57,8 USD Beige Book (20.00) Torsdag NL inflation (09.30) maj % m/m og år/år 0,8 / 0,0 04-06-2015 EUR M arkit PM I-detailhandel (10.10) maj indeks 49,5 GRE arbejdsløshed (11.00) marts % 25,4 UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 USD Produktivitet (revideret, 14.30) 1.kvt.2015 % kvt/kvt ann. -2,9-1 USD enhedslønomkostninger (revideret, 14:30) 1.kvt.2015 % kvt/kvt ann. 5,9 5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 282k Fredag DEU industriens ordreindgang (08.00) april % m/m og år/år 0,5 / -0,8 05-06-2015 SPA industriproduktion (09.00) april % år/år 2,9 NOK industriproduktion (10.00) april % m/m og år/år -2,0 / 3,2 / 4,1 EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 1.kvt.2015 % kv/kv og år/år 0,4 / 1,0 prelim: 0,4 / 1,0 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) maj ændring, 1000 jobs 225k 223k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) maj ændring, 1000 jobs 220k 213k USD arbejdsløshed (14.30) maj % 5,4 5,4 USD gns. timeløn (14.30) maj % m/m 0,2 0,1 USD participation rate (14.30) maj % 62,8 USD forbrugerkreditter (21.00) april ændring, mia. USD 16 20,5 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6