F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: februar 2015, uge 7

Transkript

1 13. februar 2015, uge 7 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,3% Nikkei + 2,3% C20cap + 0,2% 863 S30 + 2,8% FTSE -0,6% DAX + 0,1% Euro ,3% BRIC -0,1% 269 VIX -9,0% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,1% 1,1440 EUR/DKK +0,0% 7,4442 USD/DKK +0,1% 6,5069 SEK/DKK - 1,7% 0,7740 NOK/DKK - 0,8% 0,8568 GBP/DKK +0,8% 10,0228 CHF/DKK - 0,4% 7,0150 JPY/DKK - 1,2% 5,4750 Intet afklaret endnu To temaer har præget finansmarkederne verden over denne uge: For det første pengepolitikken i USA, hvor sandsynligheden er steget for at centralbanken hæver den pengepolitiske rente. Det har fået de amerikanske obligationsrenter til at stige. Ugens andet tema har været Grækenland, hvor der stadig ikke er kom- F I N A N S U G E N met en aftale i stand med landets kreditorer. Usikkerheden har fået obligationsrenterne til at stige i de andre sydeuropæiske lande relativt til de tyske obligationsrenter. Finansmarkedet reagerer dog meget roligt på usikkerheden. Næste uge: Stemningsbarometre for februar, græsk aftale? I eurozonen vil finansmarkedets fokus rette sig mod stemningsbarometre for februar i form af forbrugertilliden (torsdag) og PMI-erhvervsbarometrene (fredag). Forventningen er, at de alle vil vise fremgang i forhold til januar og dermed fortælle, at eurozonens økonomi har fået mere vind i sejlene på det seneste. Holder det stik, vil det være positivt for europæiske aktier, mens obligationsrenterne burde stige lidt. Desuden vil markedets opmærksomhed ligge på forhandlingerne mellem Grækenland og kreditorerne om grækernes enorme statsgæld. Mandag mødes eurozonens finansministre igen for at diskutere sagen. Det mest sandsynlige udfald er, at parterne på et tidspunkt indgår en midlertidig aftale, som skaffer tid til at forhandle en endelig aftale på plads. Det kan tage flere måneder, så Grækenland ser ikke ud til at forsvinde ud af finansmarkedets radarskærme lige med det samme. Desuden skal man ikke se bort fra den mulighed, at forhandlingerne ender i en blindgyde, og Grækenland trækker sig ud af eurosamarbejdet. Også fra USA kommer der aktivitetsbarometre for februar, men i modsætning til dem fra eurozonen, ventes de amerikanske at pege på uændret eller lidt aftagende væksttempo. Desuden udsender centralbanken referat fra det pengepolitiske møde, der blev afholdt sidst i januar. Finansmarkedet vil gennemgå referatet med tættekam for at finde signaler med hensyn til, hvornår centralbanken planlægger at hæve den pengepolitiske rente første gang. De fleste markedsiagttagere venter i øjeblikket, at det sker til sommer, hvilket derfor må antages allerede at være inddiskonteret i de amerikanske obligationsrenter. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,12 0,64% US 10Y +0,18 2,00% Tysk 10Y -0,02 0,34% Dansk 10Y -0,13 0,09% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,9% Olie (WTI) +5,7% 51 Metaller - 0,9% Opdateret per: 13. februar Side 1 af 6

2 Indhold Har råvarepriserne passeret bunden?... 2 De lange renter er steget i nogle eurozonelande... 3 Sandsynligheden for amerikansk renteforhøjelse er steget... 4 Flere råvarepriser er steget på det seneste Har råvarepriserne passeret bunden? Inflationen er uønsket lav i eurozonen (-0,6% på årsbasis), men noget tyder på, at det måske ikke varer længe, før udviklingen begynder at vende. Det nye er nemlig, at råvarepriserne er steget på det seneste, hvilket betyder, at de vil trække mindre ned i inflationen end tidligere. Grafen nedenunder viser udviklingen i råvarepriserne på metaller og landbrugsprodukter samt råolie. Alle priser er målt i EUR, og graferne viser prisændringen i forhold til samme tidspunkt året før. Råvarepriserne på landbrugsprodukter ligger aktuelt 6% højere end i fjor, mens metalpriserne ligger 10% over. Hertil kommer, at råolieprisen er steget på det seneste. Det betyder, at råolieprisen nu kun er 35% lavere end året før, hvor prisfaldet i januar var helt oppe på 50%. Side 2 af 6

3 Kan føre til aftagende minusinflation de kommende måneder Lysere udsigter for fremtiden Ikke mindst for eurozonen Konsekvensen af de stigende råvarepriser er, at minusinflationen i eurozonen gradvist vil aftage de kommende måneder forudsat at råvarepriserne ikke lige pludselig falder igen. Det kan betyde, at renten på statsobligationer stiger lidt i forhold til nu. Positiv baggrund for de stigende råvarepriser Man kan spørge, hvorfor råvarepriserne nu er begyndt at stige. Det mest sandsynlige svar er, at finansmarkedet begynder at tro på et opsving i eurozonens økonomi, hvilket vil trække op i hele verdensøkonomien (eurozonen udgør 17% af verdensøkonomien). Optimismen støttes ikke bare af forventninger til fremtiden, men også af den seneste tids tal for den faktiske udvikling. Eksempelvis har nøgletallene fra Tyskland vist betydelig styrke i slutningen af 2014, hvilket helt klart signalerer et tiltagende væksttempo efter en vækstpause i midten af året. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at vækstoptimismen synes at være immun overfor usikkerheden om Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet. Troen på lysere udsigter for eurozonens økonomi er også en del af forklaringen på, at aktier fra eurozonen indtil nu har overpræsteret andre store aktiemarkeder, jævnfør grafen: Aktier fra eurozonen overpræsterer Blanding af forventningens glæde og Grækenland De lange renter er steget i nogle eurozonelande Renterne på 10-årige statsobligationer nåede en bund sidst i januar få dage efter at ECB havde offentliggjort planer om storstilede støtteopkøb af blandt andet statsobligationer. Siden da er renten steget mere eller mindre i de fleste lande. Rentestigningen er formentlig en kombination af forventningens glæde og af den stigende usikkerhed om Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet. I grafen på næste side er vist, hvor meget den 10-årige statsrente er steget i udvalgte eurozonelande siden renterne ramte bunden i slutningen af januar. Grækenland er ikke med i oversigten, fordi rentestigningen dér sprænger skalaen med en stigning på over et procentpoint. Side 3 af 6

4 Fra 32 rentepunkter i Spanien til 1 i Tyskland ECB s støtteopkøb starter i marts Renten er steget mere i eurozonens periferilande end i kernelandet Tyskland. Størst (bortset fra Grækenland) har stigningen været i Spanien med over et kvart procentpoint, hvilket måske hænger sammen med det forestående parlamentsvalg, der sandsynligvis afholdes i december. Meningsmålingerne giver en markant valgsejr til protestbevægelsen Podemos, der er kritisk overfor EU og de etablerede partier. Rentestigningen afspejler finansmarkedets frygt for, at Spanien vil havne i samme situation efter valget, som Grækenland aktuelt befinder sig i. Renten i kernelandet Tyskland er også steget, men kun med 0,01 procentpoint. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at den franske 10-årige rente er steget mere end den tilsvarende rente i Portugal. ECB s støtteopkøb af statsobligationer starter i marts, og i alt vil de købe obligationer for 60 mia. euro pr. måned helt frem til september Det vil føre til lave renter i eurozonelandene i lang tid, men vil omvendt næppe forhindre renten i at stige i lande med politisk usikkerhed, som Spanien er et aktuelt eksempel på. Sandsynligheden for amerikansk renteforhøjelse er steget USA s økonomi er inde i en robust fremgang, og også arbejdsmarkedet bliver stadig stærkere, som sidste uges arbejdsmarkedsrapport var udtryk for. Robust fremgang i USA s økonomi Side 4 af 6

5 Arbejdsløsheden er faldet støt og ligger nu tæt på det niveau, som USA s centralbank (Fed) vurderer som det naturlige niveau. På den baggrund har finansmarkedet fremrykket sine forventninger til, hvornår Fed hæver sin pengepolitiske rente første gang. Forventningen er nu, at det sker på juni-mødet, hvor markedsforventningen før var september-mødet. Kun Fed selv ved naturligvis, hvornår de beslutter at hæve renten. Hvad betyder det for Europa? Svaret er: næppe særlig meget. En forhøjelse af den pengepolitiske rente i USA vil bidrage til stigende rente på amerikanske obligationer, og selv om en renteforhøjelse er forventet, vil selve beslutningen formentlig alligevel fremkalde en reaktion på finansmarkedet i form af højere obligationsrenter. Kan give en lille afsmitning I et vist omfang vil det smitte af på de europæiske obligationsrenter, selv om ECB s støtteopkøb lægger låg over eventuelle rentestigningstendenser. Hvad der er mere usikkert er, hvordan det amerikanske aktiemarked vil reagere på højere pengepolitiske renter. Risikoen er, at de amerikanske aktiekurser vil falde i en periode, fordi Feds 0-rentepolitik siden 2008 antageligt har tvunget mange store investorer ind i aktier på grund af meget magre afkastudsigter på obligationer. Hvis det amerikanske aktiemarked sætter sig i en periode, kan det smitte af på europæiske aktier, også selvom europæiske aktier i øjeblikket støttes massivt af ECB s 0- rente politik og af lysere udsigter for europæisk økonomi. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 4.kvt.2014 % kv/kv og år/år 0,9 / -0,5 / EUR handelsbalance (11.00) december mia. EUR 19 20,0 EUR møde i eurogroup (15.00) Tirsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) januar % år/år 4, EUR møde i ECOFIN (09.00) SEK inflation (09.30) januar % m/m og år/år 0,2 / -0,3 SEK kerneinflation (UND1X, 09.30) januar % m/m og år/år 0,2 / 0,5 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) januar % år/år 0,4 / 1,4 0,5 / 1,3 DEU ZEW-indekset (11.00) februar indeks 55 48,4 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) februar indeks 9 9,95 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) februar indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) december mia. USD Onsdag JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % 0,10 0, UK arbejdsløshed (10.30) januar %/ ændring ,7 / -25,1k 5,8 / -29,7k UK Bank of England mødereferat (10.30) EUR byggeri og anlæg (11.00) december % m/m og år/år -0,1/ 2,2 ITA betalingsbalance (11.00) december mia. EUR 3,482 USD påbegyndt byggeri (14.30) januar k 1.089k USD byggetilladelser (14.30) januar k 1.032k USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) januar % m/m -0,4 / 0,1-0,3 / 0,3 USD industriproduktion (15.15) januar % m/m og år/år 0,4-0,1 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) jan. Torsdag JPY import (00.50) januar % år/år -4,8 1, JPY eksport (00.50) januar % år/år 13,5 12,9 JPY handelsbalance (00.50) januar mia. JPY CHF handelsbalance (08.00) januar mia.chf 1,52 CHF import (08.00) januar % m/m 0,7 CHF eksport (08.00) januar % m/m -3,1 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år 0,1 / 0,1 DKK forbrugertillid (09.00) februar indeks 9,0 EUR betalingsbalance (10.00) december mia. EUR 18,1 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 304k USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) februar indeks 8 6,3 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) januar % m/m 0,3 0,5 EUR forbrugertillid (16.00) indeks februar -8-8,5 Fredag JPY PM I-industri (02.35) februar indeks 52,5 52, DEU producentpriser (08.00) januar % m/m og år/år -0,4 / -2,0-0,7 / -1,7 FRA PM I-industri (09.00) februar indeks 49,2 FRA PM I-service (09.00) februar indeks DKK detailomsætning (09.00) januar % m/m og år/år -0,5 / 2,3 DEU PM I-industri (09.30) februar indeks 51,4 50,9 DEU PM I-service (09.30) februar indeks 54,2 54,0 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) februar indeks 51,4 51,0 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) februar indeks 53,0 52,7 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) februar indeks 53,0 52,6 UK detailomsætning (10.30) januar % m/m og år/år 0,4 / 4,3 UK offentlige finanser (10.30) april-januar mia.gbp -0,2 / 6,1 0,4 / 4,3 ITA inflation (11.00) januar % år/år -0,4 GRE betalingsbalance (11.00) december mia. EUR -0,3-0,997 USD M arkit PM I-industri (14.58) februar indeks 53,6 53,9 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6