Djurs Mobilitetsstrategi Følgegruppemøde 20. april 2016
Formålet med i dag Processen med strategien Jeres input i strategien Produktkataloget Jeres input til produktkataloget
Dagsorden 19:30 Velkommen Hvad er der sket siden sidst Processen Jeres input i strategien 20:20 Pause, se stationen 20:35 Produktkatalog og gruppearbejde 21:10 Præsentation af projekter og afrunding 21:30 Tak for i dag
Siden sidst Udarbejdet forslag til strategi Udarbejdet forslag til projektkatalog
DUR-møde 26. februar
DUR-møde 26. februar Jan Petersen, Claus Wistoft, Hans Bang Hansen og Bent Hansen
DUR-møde 26. februar Kirsten Nielsen Sørensen, Direktør Terma Aerostructures: Set med erhvervslivets øjne er det fremkommeligheden som er afgørende ift. asfaltdiskussionen er 2+1 fint, da det er det mest realistiske. Generelt er arbejdet i strategien rigtig spændende, og letbanen kommer til at blive et stærkt tilbud. Få næsen i sporet, og gør visionerne til virkelighed. Fra virksomhedernes synspunkt er der også potentiale i at samarbejde om at udvikle medarbejdernes mobilitet. F.eks. firmacykler til stationen.
DUR-møde 26. februar Hans Bang Hansen, formand Midttrafik: Når letbanen kommer, vil der være behov for at kigge på bustrafikken. Der skal skabes en kombination af letbane og tilbringertrafik. F.eks. Flexruter, cykler, stier, biler. Midttrafik er indstillet på at geare op for denne sammenhæng. Djursland er first movers og et laboratorium hvor vi kan høste erfaringer.
DUR-møde 26. februar Pia Heike Johansen, Lektor i Landdistriktsforskning, SDU: Det handler ikke altid om hurtighed, men om hvad man kan gøre mens man rejser - så rejse/arbejdsforholdene bliver stadig mere vigtige. Det er nødvendigt at kunne flytte sig med et minimum af planlægning. Man flytter på landet for at opnå frihed. Så ønsker man ikke at blive bundet af at planlægge sin transport hver dag. Udnyt gamle bygninger til at skabe social aktivitet og ventepladser til bus. El-delecykler og Rekreative stier
DUR-møde 26. februar Michael Svane, direktør Dansk Industri Transport: Jeg har læst rigtig mange strategier. Det jeg har set her står højt på mit eget realitetstjek. Erhvervslivet står højt. Det er vigtigt, og det vil jeg kvittere for. Vi har fortsat brug for den tilgængelighed bilerne skaber, men vores virksomheder har også brug for kollektiv transport. Jeg vil gerne kvittere for ambitionsniveauet.
DUR-møde 26. februar Michael Svane, direktør Dansk Industri Transport: Digitalisering er et vigtigt perspektiv. Min opfordring er at I også kigger på dette rum. Skillelinjen mellem kollektiv og individuel trafik bliver mere og mere udvisket. Vi begynder at se andre mobilitetsformer. Også her er i på en god og fornuftig vej.
Offentlig høring af forslag til strategi Sendt til: 2000 virksomheder Foreninger og distriktsråd Råd Følgegruppe Frist den 29. april
Politisk behandling af forslag til strategi EU, MTU, KUU, ØK og KB i Norddjurs Kommune Godkendt i KB med kommentarer fra EU, MTU og KUU
Politisk behandling af forslag til strategi PUK, NTM, ØK i Syddjurs I byrådet i Syddjurs den 25. april
Jeres input til strategien Følgegruppemøde den 14. december 3 grupper masser af gode input
Trafikknudepunkter Udfordringen i at kombinere transportmidler i dagligdagen (Kollektiv Trafik og de fysiske forhold) Dårlig tilgængelighed Mangelfulde realtidsoversigter og apps Koordinering af tid Manglende cykel- og bilparkering Aflåst cykelparkering Etablere låne/delebilordninger Toiletforhold i letbanen og stationerne Dårlige korrespondancer Synlige og tilgængelige trafikknudepunkter Cykel med toget
Trafikknudepunkter Trafikknudepunkt + Ø Auning
Fysiske korridorer Nationale korridorer Regionale korridorer Cykelkorridorer For at bruge den kollektive trafik mere kræver det en cykelsti ml Jeg ville bruge kombinationsrejser mere, hvis der var flere cykelstier Det gør vi: Tager initiativ til at vejdirektoratet etablere stier langs statsvejene 15, 16 og 21. Planlægger tilbringerstier til alle stationer og knudepunkter i kommunerne. Igangsætter arbejdet med en fælles stiplan i 2017
Fysiske korridorer Hvordan kan stier forbedrer mobiliteten? Skabe sammenhængen Skabe adgang Skabe bedre muligheder for Kombinationsrejser Pendling på cykel Adgang til job, uddannelse og fritid Hvordan hjælper en fælles stiplan? Større politisk opbakning Bedre finansielle støttemuligheder udefra Overordnet sammenhængen Højere standard
Adfærd og samarbejde Curlingforældre Vaner bilen står lige uden for døren Bredere samarbejde mellem kommunerne, ikke kun om transport Samarbejde med eksterne parter erhvervsliv, turisme og private organisationer Samarbejde med eksterne parter erhvervsliv, turisme Lokal involvering og private organisationer Samarbejde omkring konkrete tiltag inden de bliver konkrete Samarbejde med distriktsråd, fx med at finde forsøgspersoner og forbedre faciliteter
Adfærd og samarbejde Det har vi gjort ift. strategien: Et kapitel om samarbejde med fokus på lokalt samarbejde og bæredygtige transportvaner Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om mobilitetsprojekter Samarbejde med skoler om bl.a. trafikpolitik og sund mobilitet Samarbejde med borgerne om at integrere stationerne i byernes liv
Adfærd og samarbejde Eksempler på konkrete tiltag i strategien: Medarbejdernes mobilitet fokus på at reducere antallet af ture, konvertere ture fra biler til andre transportformer og optimere brugen af biler og andre transportformer Samarbejde med virksomheder om salg møntet på pendlernes behov Elevernes mobilitet fokus på at gøre eleverne selvtransporterende og integrere sunde vaner i undervisningen Kåring af Djurslands bedste mobilitetsprojekt
Pause Se stationen
Produktkataloget Den samlede rejse Mobilitet i de nationale og regionale korridorer Mobilitet resultater gennem samarbejde
Den samlede rejse Sådan skaber vi sammenhæng mellem transportformerne Trafikknudepunkter Side 4 Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder. Side 6 Trafiknudepunkt +Ø i Auning Side 8 Trafikknudepunkt v. Anholtfærgen Side 10 Pendlerfaciliteter - Grenaa Station Side 12 Nyt Standsningssted v. Hessel Side 14 Evt. nyt standsningssted ved Thorsager Side 16 Ventefaciliteter på Trustrup Station Side 18 Niveaufri overgange ved Stationer Side 20 Fast flex (flex-ex) Side 22 Nyt fleksibelt bybussystem i Grenaa Side 24 Forbedre adgangen til stationen i Hornslet også for kollektiv trafik. Kollektiv transport til individuelle behov Side 26 Forsøg med foldecykler Side 28 Forsøg med innovativ busindretning Samkørsel og delebiler som en del af det samlede kollektive trafiktilbud Side 30 Delebilsordninger og samkørsel Side 32 Understøtte øget brug af elcykler Stationsområder skal udvikles i samarbejde med de lokale borgere Side 34 Udvikling og indretning af stationsområderne Side 36 By-planlægningen i tilknytning til stationen
Mobilitet resultater gennem samarbejde Systematisk samarbejde og indhentning af viden af erhvervsvirksomhedernes behov for infrastruktur Velkomstpakke til tilflyttere og nye ansatte om transportmuligheder på Djursland (HESB) Tag bussen til arbejde (kampagne a la Vi cykler til arbejde ) Branding af erhvervskort??gratis oplevelsesbilletter (med bus og letbane) til Djursland i weekender (ABA) Turistpakke Kåringen af Djurslands bedste mobilitetsprojekt (REM, TTN) Mobilitet i virksomheden Medarbejdernes mobilitet Samarbejde med virksomheder om salg møntet til pendlernes behov; kaffe, brød, aviser. Drives af den enkelte virksomhed uden kommunal involvering (TTN) Mobilitet i skolen og under uddannelsen Samarbejde med de enkelte skoler(både offentlige og private) og uddannelsessteder omkring trafikkulturen på skolen/uddannelsesstedet(hvordan vi håndtere/tolerer morgentrafikken på vores skole?). (PSC/ABA) Samarbejde med skoler og uddannelsessteder omkring integration af cyklen som et dagligt værktøj. F.eks. kan cyklen anvendes i undervisningsøjemed, hvis elever skal møde til en biologitime ved en nærliggende mose e.l. i stil med at elever til gymnastik møder efter frikvarter i sportshallen. Endvidere kan cyklen anvendes i forbindelse med bevægelsesbåndet der er blevet en obligatorisk del af undervisningsdagen på en folkeskole efter skolereformen. (PSC/ABA)
Mobilitet i de nationale og regionale korridorer De nationale korridorer Side 4 Forlængelse af motortrafikvej på rute 15 (PSC) De regionale korridorer Side 6 Nordsydvej etape 1 (PSC) Side 8 Nordsydvejen 2. etape og etape 3: Side 10 Nordsydvejen 4. etape: Forlængelse nord for rute 16 (TTN og RM) Side 12 Auning-Hornslet-Aarhus aksen etape 1 v. Hornslet syd (PSC) Side 14 Auning-Hornslet-Aarhus aksen etape 2. Modulvogntog Pindstrup rute 16 (PSC) Side 16 Auning-Hornslet-Aarhus aksen etape 3. Dobbeltrettet cykelsti og lokale forbedringer (PSC) Side 18 Etablering af en krydsningsstation i Risskov Side 20 Dobbeltspor til Hornslet fra Lystrup Et sammenhængende stisystem Side 22 Cykelstier langs hele statsvejnettet på Djursland. Side 24 cykelstier el. ruter ml. Ebeltoft og Grenå Side 24 cykelstier el. ruter ml. Rønde og Løgten(Aarhus) (PSC sammenskriver) Side 26 Videreførelse af banestien ml. Ryomgård af Allingåbro til hhv. Kolind og Randers (PSC) Side 28 Fælles stiplan for de to kommuner Busser i korridorerne Side 30 Tilpasning af busnettet på Djursland
Projekt Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder Revisionsdato: 15/04 2016 Baggrund: Midttrafik har kortlagt hvilken oplevelse de rejsende har af den kollektive transport, og hvad der betyder noget for deres brug af kollektive transport. I den forbindelse stod det klart at faciliteter i forbindelse med skifte og ophold på stationer er vigtige for den samlede oplevelse af rejsen. Formål og Indhold: Med henblik på opgradering af faciliteterne, som f.eks. Realtidsinformation, Gomorepladser, samkørselspladser, aflåst cykelparkering, elladestandere til elcykel og elbiler skal der laves en systematisk klassifikation trafikknudepunkter, superstoppesteder og almindelige stoppesteder. Især i korridorerne skal der være fokus at udpege særlige superstoppesteder af høj kvalitet, også med mulighed for omskiftning mellem kollektiv og individuel transport. Det vil ofte være oplagt i de lidt mindre byer, og øvrige letbanebyer. Men i nogle tilfælde kan det også give mening langs ruterne. Klassifikationen skal danne baggrund for en prioritering af serviceniveau og indretning af de enkelte stoppesteder og knudepunkter, med henblik på en generel og konsistent opgradering af faciliteterne. De primære trafikknudepunkter er Grenaa, Ryomgård, Hornslet, Ebeltoft, Rønde og Auning. Her skal der være de mest optimale muligheder for at skifte mellem alle transportformer tæt på byernes serviceydelser og indkøbsmuligheder. Arbejdet skal resultere i en prioriteret indsats af en løbende opgradering af standsningssteder og knudepunkter med henblik på at give en bedre samlet rejse, at øge antallet af kombinationsrejser, og at øge antallet af rejser med kollektiv transport i almindelighed. Status: Midttrafik har igangsat en klassifikation af stoppesteder, som vil danne udgangspunkt for arbejdet Syddjurs Kommune har udarbejdet et skitseprojekt til stationsopgraderinger der vil indgå som input Økonomi: Projektet afholdes inden for organisationernes almindelige drift Syd- og Norddjurs Kommune har afsat midler til at gennemføre opgradering af eksisterende letbanestationer. Arbejdet med stationsopgradering vil skal tage udgangspunkt i dette arbejde. Ansvarlig organisation: Arbejdet er forankret i Djurs mobilitetsstrategis projektgruppe Afledte projekter, som den konkrete igangsættes af opgradering af standesteder sker på baggrund af en konkret beslutning i partenes organisationer Evaluering Vi vil gennemføre tællinger af rejsende med den kollektive trafik samt antallet af kombinationsrejsende i første halvdel af 2016 samt henholdsvis 1 og 2 år efter letbanens åbning.
Projekt: Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder Revisionsdato: 15/04 2016 Tidshorisont 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling X X Politisk behandling x X Detailplanlægning X x Realisering af projekt x X X X X X X X Projektafslutning Evaluering og afrapportering x Kortskitse/Illustration/effektvurdering/effektvurdering Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 1 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 1
Effektvurdering Vækst og udvikling Klima og miljø Sundhed og velfærd Fremkommelighed og sammenhæng Samarbejde og adfærd
Effektvurdering 1) Vækst og udvikling: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på erhverv, turisme, bosætning, kultur og udviklingen generelt på Djursland. 2) Klima og miljø: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på klima og miljø, dvs. nedbringelse af CO2-udledningen på Djursland og bevarelse af Djurslands skønne natur. 3) Sundhed og velfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på sundheden og velfærden på Djursland, hvis projektet f.eks. giver anledning til motion eller øget tilgængelighed. 4) Fremkommelighed og sammenhæng: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt på virksomheders og borgeres fremkommelighed på Djursland samt projektets potentiale for at binde Djursland bedre sammen. 5) Samarbejde og adfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt ift. at skabe nye samarbejder mellem borgere, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder samt projektets potentiale for at ændre transportadfærd.
Gruppearbejde Fordel jer ved de 3 borde Tænk nyt mobilitetsprojekt til kataloget Eller udfold et eksisterende projekt Overvej økonomi og effekter
Gruppearbejde Præsentation af jeres projekter
Endelig vedtagelse Den endelige strategi og produktkatalog forventes endeligt vedtaget inden sommerferien 2016
Implementering Efteråret 2016 og frem Nyt følgegruppemøde efter sommer?
Tak for idag www.mobilitet-paa-djurs.dk