Bilag 4 Højesterets dom
H. D. 17. november 1970 i sag II 273/1969 Osted Fjernvarmeværk A.m.b.a. (hrs. Tjur) mod gravemester Kjeld Larsen (hrs. Jørgen Pedersen e. o.). Ejer, som havde ladet sit hus tilslutte et varmeværk, fandtes ej indtrådt som medlem af fjernvarme-andelsselskab. A, der ikke af et fjernvarme-andelsselskab S var blevet gjort bekendt med dets vedtægter og de deri indeholdte vidtgående forpligtelser og ikke havde underskrevet nogen overenskomst med S, fandtes ikke ved tilslutning af sit nybyggede hus til varmeværket eller på andet grundlag at være blevet forpligtet som medlem af S. [1] Roskilde herredsrets dom 27. juni 1968. I forbindelse med udstykningen i et større antal parceller af en Osted kommune tilhørende ejendom i Osted blev der planlagt opført et fjernvarmeværk til forsyning af de på parcellerne kommende huse med varme, og i overensstemmelse hermed blev der indlagt varmestik på parcellerne. Efter at det sagsøgende selskab, Osted Fjernvarmeværk, A.m.b.a., var blevet stiftet den 24. maj 1965, blev der oprettet en kontrakt med Axel Brøndum A/S, Viborg, om levering af fjernvarmeværket. I kontrakten er i 4 anført følgende:»sælgeren forpligter sig endvidere til at udføre det for tegningen af de enkelte forbrugerkontrakter fornødne akkvisitionsarbejde«. I 1966 købte sagsøgte, gravemester Kjeld Larsen, ejendommen matr. nr. 6-ee af Osted by og sogn, der er omfattet af den nævnte udstykning, og som er beliggende Alfarvej 38. I skødet findes følgende bestemmelse:»andel i anlægsudgifter til fjernvarmeledning i vej betales kontant samtidig med nærværende skødes underskrift med 750 kr., idet beløbet indbetales til Osted kommune og hensættes på en særlig konto. Skulle oprettelse af fjernvarmeanlæg ikke blive realiseret, f. eks. fordi amtets godkendelse af eventuel kommunegaranti ikke kan opnås, skal de 750 kr. med påløbne renter tilbagebetales køberen«. Der blev ikke fra Axel Brøndum A/S rettet nogen henvendelse til sagsøgte om tilslutning til varmeværket, men i januar 1967 lod sagsøgte ved sine egne håndværkere sit hus, som nu var bygget, slutte til varmesystemet, ligesom han fik opsat varmemåler. I december 1967 lod sagsøgte <41> sine håndværkere afbryde forbindelsen til fjernvarmeværket og installerede et oliefyr. I den i forbindelse med stiftelsen af det sagsøgende selskab oprettede vedtægt af 24. maj 1965 er i 3 bestemt følgende:»enhver ejer af fast ejendom inden for varmeværkets forsyningsområde er berettiget til på lige vilkår at blive optaget som andelshaver i selskabet mod, at han betaler tilslutningsafgift og ved skriftlig overenskomst, der tinglyses servitutstiftende på den tilsluttede ejendom, og forpligter sig og efterfølgende ejere af ejendommen til i mindst 20 år at aftage sit forbrug af varme til ejendommens opvarmning og til varmt forbrugsvand fra varmeværket for den herfor i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægternes punkt 5 til enhver tid beregnede betaling.«i 5 er følgende bestemt om fordelingen af de årlige udgifter:»selskabets årlige udgifter fordeles på andelshaverne i det pågældende regnskabsår, således at udgifterne til forrentning og afdrag på lån samt eventuelle henlæggelser dækkes af en afgift, der årligt fastsættes på grundlag af de tilsluttende ejendommes maksimale timeforbrug (opvarmede bruttoomfang), medens udgifterne til værkets drift herunder til brændsel, elektricitet, løn, vedligeholdelse og administration dækkes af forbrugerne på grundlag af deres konstaterede varmeforbrug i vedkommende regnskabsår Om andelshavernes hæftelse bestemmes i vedtægtens 6:»Andelshaverne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men de til enhver tid værende ejere af de til selskabets anlæg tilsluttede ejendomme er forpligtede til efter de i punkt 5 fastsatte bestemmelser gennem de årlige afgifter at betale hver deres andel af de årlige udgifter til forrentning og afdrag på selskabets lån og af de årlige driftsudgifter.«en til 5 svarende bestemmelse blev optaget ligeledes som 5 i nogle trykte blanketter til overenskomsten mellem sagsøgerne og de enkelte forbrugere. Endvidere findes i disse blanketter bestemmelser svarende til indholdet af vedtægtens 3 samt følgende bestemmelse:»ved overenskomstens ikrafttræden indtræder underskrevne forbruger tillige som andelshaver i selskabet.«sagsøgte har imidlertid aldrig underskrevet nogen overenskomst med sagsøgerne. I eftersommeren 1967 besluttede fjernvarmeværkets bestyrelse at forhøje varmeafgiften. Denne, der oprindeligt var fastsat til en fast årlig afgift på 2,50 kr. pr. m³ rumindhold + målerafgift og varmtvandsbeholderafgift på tilsammen 90 kr., hvortil kom afgift af varmeforbrug fastsat til 2,50 kr. pr. m³, blev ved den nævnte bestyrelsesbeslutning såvel f. s. v. angår den faste årlige afgift som f. s. v. angår varmeforbrugsafgiften forhøjet til 3,50 kr. pr. m³, hvilken forhøjelse blev godkendt på en den 5. september 1967 afholdt generalforsamling. Da sagsøgte intet har betalt til sagsøgerne har disse anlagt nærværende sag, hvorunder de efter deres endelige påstand påstår sagsøgte dømt til betaling af 3.904 kr. 40 øre med renter 5% p. a. fra den 3. maj 1968 til betaling sker, hvilket beløb fremkommer således: Ingangsudgift... 1.046,40 kr. Varmebidrag 1966/67... 660,00 kr. Varmebidrag 1967/68... 2.198,00 kr. - I alt... 3.904,40 kr. - Endvidere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at han er medlem af det sagsøgende andelsselskab og tilpligtet at underskrive overenskomst herom samt at lade denne tinglyse på ejendommen matr. nr. 6-ee af Osted by og sogn. Sagsøgte har påstået frifindelse mod betaling af dokumenteret varmeforbrug efter måler samt nedlagt påstand om, at sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke er medlem af det sagsøgende andelsselskab. Sagsøgerne har påstået frifindelse for den af sagsøgte nedlagte selvstændige påstand. Axel Brøndum A/S har af sagsøgerne været procestilvarslet, men har ikke givet møde under sagen. Parterne er enige om sagens behandling ved nærværende ret. Sagsøgerne, der vel har erkendt, at sagsøgte ikke er indtrådt som medlem af andelsselskabet i overensstemmelse med forskrifterne i vedtægtens 3, har gjort gældende, at sagsøgte ved at lade sin ejendom tilslutte varmeværket og ved sin optræden iøvrigt bl. a. ved at lade sine egne håndværkere foretage tilslutningen, har handlet på en sådan måde, at han må anses som værende stiltiende indtrådt som andelshaver, og at det heroverfor må være uden betydning, at andelsselskabets bestyrelse har forsømt at få oprettet overenskomst med sagsøgte om hans medlemsskab. Sagsøgerne har nærmere anført, at sagsøgte, allerede da han købte sin ejendom, blev gjort bekendt med, at den skulle tilslut- Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1
tes varmeværket, og at han har underskrevet skøde, hvoraf denne forpligtelse fremgår, ligesom han har deltaget i andelsselskabets generalforsamling i september 1967. <42> Sagsøgerne har videre anført, at der med det begrænsede ansvar ikke som andelshaver i selskabet vil blive pålagt sagsøgte nogen økonomisk byrde eller risiko af en sådan uforholdsmæssig tyngde, at man bør vige tilbage fra at anse ham som andelshaver som følge af en stiltiende indtræden. Hvis man derimod tillader nogle varmeforbrugere at trække sig ud af fællesskabet, vil byrden for dem, der bliver tilbage, blive urimelig stor. Med hensyn til størrelsen af det sagsøgte afkrævede beløb har sagsøgerne anført, at der intet er lovet sagsøgte med hensyn til varmeafgiftens størrelse, hvorfor sagsøgte også må være forpligtet til at betale det på generalforsamlingen af 5. september 1967 fastsatte forhøjede beløb. Endelig har sagsøgerne til den af sagsøgte nedlagte påstand om frifindelse mod betaling af dokumenteret varmeforbrug bemærket, at der ikke er mulighed for at dokumentere varmeforbrugets størrelse, men at denne omstændighed ikke bør kunne føre til, at sagsøgte, som han har gjort gældende, intet skal betale. Da det ham afkrævede beløb må antages at svare til værdien af den ham leverede varme, bør han betale det ham afkrævede varmebidrag. Sagsøgte har til støtte for sin påstand først henvist til, at han ikke er indtrådt som andelshaver i det sagsøgende selskab i overensstemmelse med reglen i vedtægtens 3, og at bestemmelsen i hans skøde om betaling af 750 kr. til fjernvarme og indbetalingen af dette beløb ikke kan medføre nogen forpligtelse for ham over for sagsøgerne til at blive andelshaver, idet den nævnte bestemmelse alene kan forstås som pålæggelse af en almindelig grundforbedringsafgift. Endvidere har sagsøgte vedrørende spørgsmålet om sit eventuelle medlemsskab i det sagsøgende selskab i det hele bestridt, at hans optræden har været en sådan, at der kan være tale om en stiltiende indtræden, idet der til en sådan må være udvist en betydelig mere aktiv deltagelse i selskabets virksomhed, og det navnlig når en indtræden som andelshaver medfører forpligtelse til 20 års medlemsskab. Som følge af alt det anførte kan sagsøgte alene anses som havende været en køber af varme, og det må i denne henseende komme sagsøgerne til skade, at varmeforbrugets størrelse ikke kan dokumenteres, hvorfor sagsøgte, hvis sådan dokumentation ikke kan ske, helt må fritages for at betale. Formanden for det sagsøgende andelsselskab, faglærer Poul B. Hansen, har som vidne forklaret, at han i foråret 1966 selv købte en grund af den i sagen omhandlede kommunale udstykning. Han tegnede sig som medlem af andelsselskabet, efter at en mand fra Axel Brøndum A/S havde henvendt sig til ham. På en generalforsamling i efteråret 1966 blev vidnet valgt ind i bestyrelsen, og på generalforsamlingen den 5. september 1967 blev han valgt som formand. Da det på denne generalforsamling, hvortil der var indvarslet ved skriftlig meddelelse til medlemmerne, i formandens beretning blev nævnt, at bestyrelsen havde besluttet at forhøje afgifterne, fremkom der en del protester, idet mange medlemmer fandt at medlemsskabet ville blive for dyrt. På generalforsamlingen blev såvel regnskabet for det forløbne år som driftsbudgettet for det kommende år læst op. Der blev ved håndsoprækning stemt om godkendelse af formandens beretning og af regnskabet, men til trods for den udbredte utilfredshed var der ingen, der stemte imod godkendelsen af formandens beretning. Grunden til at det blev nødvendigt at forhøje varmeafgiften var dels, at det ikke, som man oprindeligt havde tilsigtet, havde været muligt at få et lån over 20 år, men kun over 12½ år, og dels at ikke alle parcellerne var blevet solgt. Efter generalforsamlingen gik vidnet rundt til forbrugerne for at få underskrevet overenskomsten mellem hver enkelt og andelsselskabet. 55 af forbrugerne skrev under på en overenskomst, medens 12 ikke ville underskrive, idet de gjorde gældende, at det var blevet for dyrt. Andelsselskabet har nu de 55 andelshavere. Der er opsat 67 målere. Nogle af de forbrugere, der ikke ville skrive under, betaler den fastsatte varmeafgift. For hver grund der fritages for betaling, skal et afgiftsbeløb på 800 kr. deles ud på de tilbageværende grunde. Varmemålerne blev ikke aflæst ved begyndelsen af varmeåret 1966/67, hvorfor forbruget for dette år ikke kan beregnes. Man har derfor fastsat afgiften efter et skønnet forbrug. Sagsøgte har som part forklaret, at han, da han købte ejendommen, ikke var interesseret i fjernvarme, men kommunens bygningsinspektør sagde, at det var en betingelse, og at det skulle tinglyses på ejendommen. Sagsøgte indgik derfor, og fordi bygningsinspektøren sagde, at det ikke ville koste over 1.800 kr. de første år og senere mindre, på betingelsen, og betalte i henhold til skødet 750 kr. til det nævnte formål. Sagsøgte begyndte at bygge i 1966 og fik tilslutning til varmeværket i januar 1967, ligesom han fik opsat varmemåler, uden at han nogensinde har skrevet under på nogen kontrakt eller overenskomst med sagsøgerne. Sagsøgte fik senere en opkrævning, som han syntes var rimelig, men han var ude af stand til at betale. I efteråret 1967 fik sagsøgte en ny regning, ligesom han fik indkaldelse til generalforsamlingen i september. Han var med til generalforsamlingen, men <43> han»fik ikke noget ud af det«. Regnskabet blev godkendt, idet de fleste stemte for det, men nogle, deriblandt sagsøgte, stemte imod. Selskabets formand har ikke opsøgt sagsøgte, men sagsøgte gik efter generalforsamlingen selv til formanden, idet han ville melde sig ud af andelsselskabet, fordi han syntes, at det for varmeåret 1967/68 afkrævede varmebidrag var for stort. Sagsøgte traf ikke formanden, men gav dennes hustru besked; ca. 1. oktober 1967 indfandt sagsøgte sig efter en invitation igen hos formanden, hvor foruden denne en mand fra A/S Brøndum var til stede. De opfordrede sagsøgte til at skrive under på en overenskomst, men sagsøgte ville ikke, og sagde at han ville melde sig ud. Formanden svarede, at det kunne sagsøgte ikke. I december 1967 afbrød sagsøgte så tilslutningen til varmeværket og satte et oliefyr op. Han har flere gange forgæves forsøgt at komme til at aflevere varmemåleren, men har hverken kunnet træffe formanden eller kassereren. Retten finder at sagsøgte må antages ved købet af sin ejendom at have accepteret forpligtelsen til at aftage varme fra fjernvarmeværket. Som følge heraf, og da han i overensstemmelse med den nævnte forpligtelse har ladet ejendommen tilslutte fjernvarmesystemet, findes han, der ikke har gjort gældende, at han var uvidende om, at fjernvarmeværket blev drevet som andelsselskab, at have handlet på en måde, der må ses som udtryk for en stiltiende indtræden som andelshaver i det sagsøgende selskab. Herefter og da de andelshaverne påhvilende økonomiske forpligtelser ikke findes at være af et sådant omfang, at der bør næres betænkelighed ved at pålægge sagsøgte disse forpligtelser alene på grundlag af hans ovenfor nævnte optræden, findes han at måtte anses som andelshaver. Som følge af det anførte vil der være at give dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstand, medens sagsøgerne vil være at frifinde for den af sagsøgte nedlagte selvstændige påstand. Sagsøgte betaler sagsøgerne sagens omkostninger med 1.200 kr. - - - Østre Landsrets dom 15. september 1969 (VIII afd.). (Smith, Taul, Lorentzen (kst.)). Den indankede dom, der er afsagt den 27. juni 1968 af Roskilde herredsret, er påanket af gravemester Kjeld Larsen med endelig påstand om frifindelse mod betaling af 1.174,65 kr. med renter 5% årlig fra den 3. maj 1968. Dette beløb er opgjort således: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2
Tilslutningsafgift... 1.046,40 kr. Varmebidrag 1966/67... 660,00 kr. Forbrugsafgift 1967/68... 466,20 kr. Målerafgift... 90,00 kr. Fast afgift for tiden 1.6.- 31. 12. 1967... 639,66 kr. Moms... 119,59 kr. I alt... 3.021,85 kr. Heraf betalt den 21.1.1969... 1.847,20 kr. 1.174,65 kr. Indstævnte Osted Fjernvarmeværk A.m.b.a. påstår stadfæstelse, dog at det ved dommen tilkendte beløb på 3.904,40 kr. nedsættes med 386,58 kr. som for meget beregnet varmebidrag for 1967/68 og med det den 21. januar 1969 betalte beløb 1.847,20 kr. til 1.670,62 kr. Subsidiært, hvis appellanten får medhold i sin påstand om frifindelse med hensyn til medlemsskab af andelsselskabet, påstår indstævnte appellanten dømt til betaling af det af ham anerkendte beløb 1.174,65 kr. med renter for levering af varme. For landsretten er der afgivet forklaring af appellanten og civilingeniør Ole Drost, Osted. Appellanten har forklaret som for herredsretten. Han har tilføjet, at han aldrig har fået nogen henvendelse om tilslutning til fjernvarmeanlægget fra andelsselskabet eller Axel Brøndum A/S. Han har haft lejlighed til at se nogle naboers kontrakter med dette firma, hvori er anført en pris på 2,50 kr. pr. m³. Da han anså sig forpligtet til at aftage fjernvarme telefonerede han til den daværende formand for andelsselskabet, fabrikant Sigfred Nielsen, og spurgte, om der skulle skrives noget, og hvad han skulle gøre. Sigfred Nielsen svarede, at appellanten blot skulle gå til den lokale smed og få en måler og slutte til. Sigfred Nielsen lovede også selv at komme, hvilket han dog ikke gjorde. Under generalforsamlingen i september 1967 oplyste advokat Roulund, at ingen af grundejerne havde pligt til at være andelshaver. Appellanten, som ført da blev bekendt hermed, forsøgte straks at tale med formanden for at melde sig ud, men denne havde ikke tid til at tale med ham. Efter samtalen med formanden omkring den 1. oktober 1967, hvor appellanten erklærede at ville melde sig ud, hørte han hverken fra selskabet eller Axel Brøndum A/S. Han har set selskabets vedtægter, men husker ikke hvornår. Appellantens hus er 119 m² stort og har fuld kælder. Det har kostet ham ca. 5.000 kr. foruden egen arbejdskraft at opstille kedel og bygge skorsten. I det sidste år har han brugt for 1.265 kr. olie, og han mener, at det er billigere at foretage opvarmning med oliefyr end med fjernvarme. <44> Civilingeniør Ole Drost, der nu er formand for det indstævnte selskab, har som vidne forklaret, at værket begyndte sin virksomhed i foråret 1966. Det er beregnet til at forsyne ca. 160 parcelhuse. Der er nu ialt ca. 70 private aftagere samt skolen, hvis forbrug svarer til ca. 50 parceller. I efteråret 1970 vil et plejehjem, der ligeledes har et forbrug svarende til ca. 50 parceller, blive tilsluttet. 55 af grundejerne har underskrevet overenskomst om varmelevering. Ca. 30-35 % af grundejerne i det pågældende udstykningsområde har oliefyr, heri medregnet ejere af nogle huse opført før varmeværket. Værkets driftsudgifter er stigende, og da der ikke opkræves så store bidrag, at udgifterne dækkes, vokser selskabets gæld. Den forventes dog væsentlig nedbragt ved tilslutningsafgifterne fra skolen og plejehjemmet. Det er vidnets opfattelse, at et hus som appellantens i fremtiden vil kunne forsynes med fjernvarme for ialt ca. 2.000 kr. årlig med tillæg af moms. Under en ved Østre Landsrets dom af 10. februar 1969 (sag VIII. a. s. 309168) pådømt sag mellem indstævnte og en anden grundejer i samme udstykningsområde har advokat Knud Roulund, Roskilde, som vidne for landsretten bl. a. forklaret, at han i sin egenskab af advokat for Osted kommune fik at gøre med salget af grundene og stiftelsen af andelsselskabet. Han vidste, at der blev lagt et vist pres på parcelkøberne for at få dem til at indtræde i andelsforetagendet. Han blev dog ret hurtigt klar over, at amtet betragtede det som uberettiget at betinge købet af indtræden i værket, hvorfor han benyttede enhver lejlighed til at gøre køberne opmærksom på, at tilslutningen til værket var en frivillig sag. Det samme udtalte han på generalforsamlingerne i efteråret 1966 og den 5. september 1967. Akkvisitionsarbejdet skulle udføres af Axel Brøndum A/S. Først på generalforsamlingen den 5. september 1967 blev vidnet klar over, at de af dette selskab med de enkelte forbrugere oprettede kontrakter havde fået et uheldigt indhold, der ikke stemte med de trykte blanketter til overenskomst med forbrugerne. Af vedtægterne for andelsselskabet fremgår af pkt. 2., stk. 2, at levering til ikke-andelshavere kun kan ske undtagelsesvis og kun på tilslutningsvilkår, der svarer til de for andelshavere gældende. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for herredsretten. Appellanten har yderligere gjort gældende, at den ham ved parcelkøbet givne oplysning om hans pligt til at indtræde i andelsforetagendet har været bestemmende for hans handlemåde og dermed for hele sagens forløb. Medlemskab af varmeværket vil medføre at opvarmningsudgifterne vil blive uforholdsmæssig høje og derfor bevirke en varig forringelse af ejendommens værdi. Risikoen for den svigtende deltagelse bør bæres af selskabet, der har handlet letsindigt ved ikke at have sørget for de fornødne aftaler med grundejerne, herunder appellanten, overfor hvem der af selskabet og Axel Brøndum A/S er udvist fuldstændig passivitet med hensyn til oprettelse af overenskomst. Indstævnte har ikke villet bestride, at den i appellantens skøde indeholdte bestemmelse om betaling af 750 kr. til en fjernvarmeledning ikke i sig selv begrundede en pligt til at indtræde i andelsselskabet, men har under henvisning til en fremlagt korrespondance med Indenrigsministeriet gjort gældende, at det af bygningsinspektøren på kommunens vegne stillede krav om medlemsskab er lovligt. Endvidere støtter indstævnte påstanden om appellantens medlemsskab på den omstændighed, at han gav møde og stemte på generalforsamlingen den 5. september 1967. Retten udtaler: Det må antages, at appellanten ved købet af parcellen er blevet bibragt den opfattelse, at han havde pligt til at indtræde i det fælles fjernvarmeanlæg, og at dette har været afgørende for ham, da han lod sin ejendom tilslutte anlægget efter forudgående henvendelse til formanden for andelsselskabet. Under hensyn til, at indstævnte ikke har draget omsorg for, at appellantens af selskabets vedtægter flydende vidtgående forpligtelser blev fastlagt gennem oprettelse af en skriftlig kontrakt, og idet appellanten ikke ved tilslutningen til varmeværket og modtagelsen af varme herfra eller i øvrigt på andet grundlag findes at være blevet bundet som medlem af andelsselskabet, må han anses at have været berettiget til som sket at opsige forholdet over for andelsselskabet. Der vil derfor være at give dom i overensstemmelse med appellantens, i indstævntes subsidiære påstand ubestridte, påstand. - - - Indstævnte godtgør appellanten sagens omkostninger for begge retter med 2.000 kr. - - - Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3
Højesterets dom. Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret. I sagens pådømmelse har deltaget syv dommere: Trolle, Gjerulff, Blom-Andersen, H. A. Sørensen, Hvidt, Helga Pedersen og Schaumburg. Appellanten har påstået stadfæstelse af herredsrettens dom, dog således at indstævnte, der har opfyldt landsrettens dom, alene tilpligtes at betale appellanten 495 kr. 97 øre med de i dommen bestemte renter. Indstævnte har påstået frifindelse. For Højesteret angår tvisten alene spørgsmålet <45> om, hvorvidt indstævnte er blevet forpligtet til at være medlem af andelsselskabet, idet der mellem parterne er enighed om størrelsen af de til grund for deres påstande liggende beløb. Appellanten har ikke påberåbt sig, at indstævnte i forbindelse med sit køb af ejendommen har påtaget sig pligt til medlemskab af andelsselskabet, men alene, at indstævnte ved sin senere, i dommen beskrevne adfærd stiltiende har forpligtet sig til medlemskab af andelsselskabet. Det er oplyst, at tilslutningen til varmeværket nu svarer til ca. 185 enheder. Det tiltrædes, at indstævnte, der ikke af appellanten er blevet gjort bekendt med selskabets vedtægter og de deri indeholdte vidtgående forpligtelser og ikke har underskrevet nogen overenskomst med selskabet, ikke ved sin tilslutning til varmeværket eller på andet grundlag er blevet forpligtet som medlem af andelsselskabet, og indstævnte vil derfor i overensstemmelse med sin påstand være at frifinde. I sagsomkostninger for Højesteret findes appellanten at burde betale 1.000 kr. til statskassen, hvorved bemærkes, at der er meddelt indstævnte fri proces for Højesteret. For så vidt angår sagens omkostninger for herredsretten og landsretten, findes landsrettens dom at burde stadfæstes. Thi kendes for ret: Indstævnte, gravemester Kjeld Larsen, bør for tiltale af appellanten, Osted Fjernvarmeværk A.m. b.a., under denne sag fri at være. I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten 1.000 kr. til statskassen. For så vidt angår sagens omkostninger for herredsretten og landsretten, bør landsrettens dom ved magt at stande. Det idømte at udrede inden 15 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. 1. Jfr. U.1925.870, U.1940.249 og U.1944.263 HH, Dyrbye: Retsforholdet mellem andelsforeninger og deres medlemmer s. 26 og 38-41, Sindballe: Dansk Selskabsret T1 s. 59 og Jacobi i U1944B.73 ff. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4