FORORD...2 KONKLUSION...3 INDLEDNING...4

Slut-rapport - rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national indberetning på området d. 26. april 2012 j.nr. /mee Dir. tlf. 7222 8540 E-post mee@sst.dk FORORD...2 KONKLUSION...3 INDLEDNING...4 FORMÅL...4 OM PRÆHOSPITL...4 DRØFTELSER OG BESLUTNINGER I RBEJDSGRUPPEN...5 KRV OG MULIGHEDER...6 YDELSESREGISTRERING...7 REVIDEREDE INDBERETNINGSKRV FOR KUTTE PTIENTKONTKTER...8 VEDRØRENDE PRÆHOSPITL...8 1. PTIENTTYPE 3 SKDESTUEPTIENT UDGÅR...8 2. KRV TIL FSLUTNING F DEN FØRSTE KUTTE KONTKT...9 3. INDFØRELSE F KUTTE MBULNTE...9 Indskrivningsmåde...10 4. UDSKRIVNINGSTIME (UDTIME)...10 5. DTO FOR BESØG (DTOBES)...10 6. KONTKTÅRSGSKODE...11 7. NY KONTKTÅRSG 6...11 RBEJDSGRUPPENS NBEFLINGER TIL KOORDINTIONSGRUPPEN...12 BILG 1 EKSEMPLER PÅ PTIENTFORLØB PÅ KUTOMRÅDET...13

Forord rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national registrering på området, nedsat under Koordinationsgruppen for individbaseret registrering, har rådgivet Statens Serum Institut (tidligere Sundhedsstyrelsen) i udarbejdelsen af et sæt nye retningslinjer til ensartet national registrering på området. Dette er slutrapporten for arbejdsgruppens arbejde. Side 2 Slutrapporten skal præsenteres for Koordinationsgruppen med henblik på drøftelse og endelig beslutning omkring nye registreringsprincipper på området. rbejdsgruppen havde følgende sammensætning: - Lisbet Norlander, Region Nordjylland - Tove Sørensen, Region Nordjylland - Ove Bertin Gaardboe-Poulsen, Region Midtjylland - Morten Engsig, Region Midtjylland - Birgitte Nyvang Egsgaard, Region Syddanmark - Kirsten Balle, Region Syddanmark - nne Mette Vestergaard, Region Sjælland - Winnie Nørskov Larsen, Region Hovedstaden - Gitte Wienholz, Region Hovedstaden - Marie Bussey Rask, Danske Regioner - Bjarke Højgaard, Statens Serum Institut - Ole B. Larsen, Statens Serum Institut - nne Reuss, Statens Serum Institut - Mette Roed Eriksen, Statens Serum Institut

Konklusion Denne rapport afslutter drøftelser og beslutninger i rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national indberetning på området, nedsat under Koordinationsgruppen. Side 3 Rapporten beskriver en fremtidssikret model for indberetning af den primære te patientkontakt ved sygdom og tilskadekomst med det helt overordnede formål, at den te kontakt fremstår som en selvstændig afsluttet kontakt i Landspatientregisteret. Skadestuepatienten erstattes af indberetning af ambulant.

Indledning Rapporten beskriver en revideret model for kravene til indberetningen til Landspatientregisteret (LPR) på området, hvor den te ambulante kontakt er en selvstændig kontakt, når patienten afsluttes i præhospitalsenhed sendes hjem fra modtageafdelingen på hospitalet viderehenvises/afsluttes til andet afsnit Side 4 Den beskrevne model fokuserer alene på (opstarten af) nye skade- og sygdomsforløb. Løsningen omfatter ikke te ambulante besøg ved fremmøde på stamafsnittet i allerede eksisterende ambulante forløb, fx ved komplikationer til sygdommen eller behandlingen af sygdommen i igangværende ambulant forløb for denne sygdom. Der er således ikke krav om, at fremmøde på klinisk stamafsnit i eksisterende ambulant kontakt for samme sygdom skal lukke og åbne den igangværende ambulante kontakt. Og der er fortsat ikke en -markering af de enkelte ambulante besøg i det ambulante forløb. Dette har ikke været fokus for nærværende arbejde. Hvis patienten derimod modtages på -afdelingen og her modtager kliniske eller parakliniske ydelser, vil dette jf. formålet og principperne i denne rapport generere en selvstændig kontakt. Formål Formålet med nye og ændrede krav til indberetningen på området er, at data i LPR i fremtiden bedre skal kunne understøtte: dokumentation af patienter og aktiviteter på området, dækkende for regionernes nye opbygninger og udbygninger. indberetning af præhospitalsaktivitet på området afregning af udredning og behandling på området kvalitetsmåling inden for området monitorering og overvågning inden for området forskning inden for området Det er afgørende, at dokumentationen fremadrettet bliver dækkende, robust og så vidt muligt fremtidssikret overfor regionernes forskellige måder at organisere og praktisere området på. Om præhospital Oplægget tager ikke stilling til, om og hvornår der skal være obligatorisk indberetning af kontakter og aktiviteter i præhospital. Oplægget dækker bredt den te patientkontakt og dermed også præhospital.

Hvis regionen ønsker at indberette præhospital aktivitet til LPR, så skal dette ske som ambulant patientkontakt, som det er beskrevet generelt for te ambulante patientkontakter. Side 5 Drøftelser og beslutninger i arbejdsgruppen kutområdet dækker principielt i denne sammenhæng alt fra præhospitale enheder - organiseret på eller udenfor sygehus, skadeklinikker, fælles modtagelser (FM), skadestuer mv. Der var enighed om, at der bør være enkle og universelle principper, samt at disse skal gælde for både somatik og psykiatri. rbejdsgruppen anvendte en del tid på at kortlægge de forskellige organiseringer og løsninger, som allerede findes eller er på vej i regionerne. En lang række konkrete eksempler på patient blev gennemgået. Det stod hurtigt klart, at regionerne af flere grunde har organiseret sig forskelligt på området både internt på hospitalerne, men også i arbejdsdelingen mellem præhospital, hospital og andre enheder, der foretager behandling (fx skadeklinikker). De nye FM er vil i mange tilfælde og i varierende grad inkludere, hvad der traditionelt er blevet modtaget på skadestuer, herunder skadepatienter til undersøgelse, behandling og viderevisitation. I andre tilfælde vil skadepatienter - i det mindste de lettere tilfælde - blive forhåndsvisiteret til skadeklinikker, eventuelt integreret med lægevagten, som organisatorisk ligger uden for hospitalet. Der er også forskelle i, hvor stor en grad FM erne har egne normerede senge til observation og behandling, samt hvornår i forløbet patienten overføres til stationær klinisk afdeling eller eventuelt til normeret seng i afdelingen. Et andet aspekt, der gør en forskel, er patientsammensætningen (case-mixet) på den te afdeling. Der er forskel i, hvilke patienter, der går ind ad FM-døren, men der er også forskelle i, hvilke patienter, der umiddelbart guides videre (her kaldet sus-forbi patienter) til anden afdeling eller ambulatorium. Dette kan fx være nogle eller alle øjenpatienter, gravide, fødende, trombolyse-patienter og hjertepatienter (KS) til perkutan koronar intervention (PCI). Hvilke patienter, der primært modtages og udredes på det modtagende afsnit, er især betinget af, hvilke specialer, der er knyttet direkte til modtageafsnittet. Registreringsmodel og krav skal være robuste overfor glidninger i opgavefordelinger mellem hospital og præhospital og mellem regionale og kommunale enheder. Der må forventes en stadig udvikling og justering.

Krav og muligheder rbejdsgruppen drøftede, om og især i hvor høj grad, der kan og skal stilles krav til sygehusenes registreringer. Det har bl.a. vist sig, at der i regionerne er forskellig afgrænsning af den normerede seng, dvs. forskelle i forhold til, om den samme patient er ambulant eller indlagt. Dette er også relateret til grader og fordeling af egne senge og speciale-ejede låne-senge på afdelingen. Side 6 Det blev diskuteret, at begrebet den normerede seng er forældet, men at man i arbejdet med fastsættelsen af registreringsprincipperne er nødt til at forholde sig til begrebet (normeret seng = stationær/indlagt patient), så længe begrebet fortsat eksisterer. Endvidere er der forskelle i arbejdsgangene i forhold til, hvornår patienten registreres sker det fra start og skal der vælges patienttype umiddelbart, sker det efter visitation og triagering, eller sker det som slutregistrering. Flere repræsentanter for regionerne havde i udgangspunktet et ønske om en høj grad af harmonisering. Resultater, som arbejdsgruppen nåede frem til, skal betragtes som det kompromis, som arbejdsgruppen samlet nåede frem til efter drøftelser og afvejninger. rbejdsgruppen nåede frem til, at det bør være et krav, at modtagelse i udgangspunktet er ambulant, med mindre patienten lægges direkte i en normeret seng og dermed efter de gældende principper er stationær. Herfra undtages som sagt besøg inden for eksisterende ambulant forløb, som fortsat bør registreres på den eksisterende kontakt. Den i det følgende beskrevne løsning for den te patient er resultatet af flere drøftelser og afvejninger. Skadestuepatienten foreslås afskaffet i indberetningen, fordi det ikke længere er muligt og heller ikke giver mening at afgrænse denne i forhold til nogle te patienter men ikke andre. rbejdsgruppen finder det vigtigt, at den beskrevne model for indberetning ses sammen med en ny model for afregning, således at der ikke er skæve eller forkerte incitamenter til en bestemt registreringspraksis - eller med andre ord, at der ikke i forhold til afregningen kan spekuleres i organisering, antallet af patientkontakter, patienttyper eller andre registreringsdetaljer. Omvendt skal de af gode grunde forskellige organiseringer og arbejdsgange ikke medføre forkert afregning. Den samme patient med det samme te forløb skal så vidt muligt afregnes ens, uanset om forløbet afspejles som én patientkontakt eller flere sammenhængende patientkontakter.

Den te patient I I samme afregning for den samme te patient Side 7 Derfor har Statens Serum Institut også besluttet, at den foreslåede model implementeres fra 1. januar 2014 synkront med en ny afregning for de te kontakter. Endelig skal det understreges, at selvom der i beskrivelsen bruges betegnelser som modtagelse og FM, så: handler det generelt om den te patient, uanset hvor patienten modtages, og hvordan organiseringen ser ud. Dette gælder også for fx patienten med øjenskade eller øjensygdom, der går direkte på øjenambulatoriet eller øjenafdelingen og her har den te ambulante patientkontakt. I Bilag 1 findes eksempler på te patientforløb og kontakter. Ydelsesregistrering Det kliniske og parakliniske indhold i den te patientkontakt skal dækkes af procedureregistreringen. Der skal stilles større krav til procedureregistreringen (minimumsregistrering), end der i dag stilles til skadestuebesøgene, hvor der ingen krav er ud over indberetning af billeddiagnostiske ydelser. Dette betyder, at der skal oprettes nogle relevante koder til overordnet beskrivelse af visitation, udredning og behandling inkl. observation af den te patient. fx triagering, traumemodtagelse (eksisterer allerede) og lignende. Et arbejde med at sammensætte en relevant (overordnet) ydelsesregistrering på området er en forudsætning for den fremtidige (fra 2014) afregning. Et sådan arbejde bør snarest igangsættes af Koordinationsgruppen i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde med at fastsætte ramme-anbefalingerne til indberetningskravene på området.

Reviderede indberetningskrav for te patientkontakter De beskrevne krav til revideret indberetning foreslås indført pr. 1. januar 2014 og omfatter al hospitalsaktivitet på området og gælder for både somatik og psykiatri. Side 8 Kravene og beskrivelsen i dette notat tager ikke stilling til, hvad der obligatorisk bør registreres som ambulant aktivitet, dvs. ikke-stationær aktivitet, og hvad der skal registreres som stationær aktivitet. Men som udgangspunkt er kontakt til -modtagelserne ambulant, med mindre patienten lægges direkte i en normeret seng og dermed efter de gældende principper er stationær. Yderligere forudsættes det, at der fortsat sker en indberetning af aktivitet i normerede senge som stationær aktivitet. Vedrørende præhospital Hvis regionen vil indberette regionsfinansieret aktivitet på præhospitalsområdet, så skal dette også ske efter de beskrevne retningslinjer på en selvstændig ambulant patientkontakt. Det er ikke umiddelbart et krav, at præhospital indberettes. Den regionale præhospitalsenhed skal, hvis indberetning skal ske, være oprettet som selvstændig 7 karakterers enhed i sygehus-afdelingsklassifikationen for, at indberetning må foretages. Der bør være en mulighed ( kattelem ) for, at de præhospitale enheder ikke nødvendigvis skal skadesregistrere i tilfælde, hvor den præhospitale kontakt ikke står alene. I stedet skal der først skadesregistreres på en efterfølgende kontakt på hospital. Se videre under pkt. 7 Kontaktårsag. 1. Patienttype 3 skadestuepatient udgår Det står klart, at den tidligere definitionsmæssige opdeling af det ikkestationære område - dvs. alt hvad der ikke er stationær aktivitet = normeret seng - i ambulant og skadestue ikke kan opretholdes med god mening. Som konsekvens af dette kan skadestue-begreberne fjernes fra Fællesindholdet, og ikke-stationær bliver lig med ambulant i indberetningen. Dette betyder, at skadestuerne fra 1. januar 2014 skal indberette deres patienter som te ambulante patientkontakter med de krav, der gælder for te ambulante kontakter, som beskrevet i det følgende. Nye krav til indberetningen i forhold til eksisterende skadestue-indberetning for te ambulante kontakter er følgende: henvisningsdato (= henvendelsesdato) henvisningsmåde indskrivningmåde (omdøbt fra indlæggelsesmåde) startvilkår (psykiatriske afdelinger) slutdato

udskrivningstime henvisende sygehusafsnit dato for besøg (ambulant besøgsdato) fakultativ Side 9 For disse krav vil det formentlig gælde: Henvisningsdato kan konverteres fra kontaktens startdato Indskrivningsmåde (=) kan genereres i indberetningen Slutdato kan formentlig genereres i indberetningen Udskrivningstime kan formentlig genereres i indberetningen Med hensyn til de resterende krav vil der med al sandsynlighed være behov for ny registrering. Patienttype 3 skadestuepatient udgår fra indberetningen I stedet indberettes skadestuepatienter som te ambulante, og skal dermed opfylde alle krav for indberetning af te ambulante. Dette gælder fra 1. januar 2014 2. Krav til afslutning af den første te kontakt Som en forudsætning for at kunne afgrænse det te fremmøde kræves det, at den opstartede ambulante kontakt afsluttes: ved viderevisitering til andet afsnit ved indlæggelse i normeret seng når patienten går hjem fra afsnittet Den te kontakt afsluttes som en selvstændig kontakt, når patienten går hjem eller viderevisiteres/afsluttes til andet afsnit. Kravet er obligatorisk fra 1. januar 2014 3. Indførelse af te ambulante Ved en indførelse af indberetning af te ambulante samles alle te patientkontakter, der ikke er te stationære (indlæggelser i normeret seng på klinisk afsnit). Dette inkluderer skadestuepatienter, og de beskrevne krav skal desuden følges ved (foreløbig frivillig) indberetning af præhospital. kutte ambulante identificeres primært som en selvstændig ambulant patientkontakt med INDMÅDE=. kut ambulant i dette notat er, som nævnt, tiltænkt den første te kontakt i et sygdoms- eller skadeforløb. kut ambulant er en ambulant kontakt med kun ét besøg. Kontakten afsluttes, når patienten viderehenvises eller hjemsendes.

kutte besøg på klinisk stamafsnit i eksisterende (åbent) planlagt ambulant forløb skal fortsat registreres og indberettes som besøg på den eksisterende kontakt. Side 10 Indskrivningsmåde Der er ingen indskrivningsmåde knyttet til den ambulante kontakt. Dette registreres i dag kun for indlagte patienter. Derfor skal den eksisterende ambulante patienttype (2) udvides med indskrivningsmåde for at kunne identificere den te patient, dvs. med opstart af den ambulante patientkontakt. Indlæggelsesmåde (INDMÅDE: /ikke ) omdøbes til indskrivningsmåde i Fællesindholdets beskrivelser og gøres obligatorisk i indberetningen af alle ambulante patientkontakter. Kravet er obligatorisk fra 1. januar 2014 Dette betyder, at der gælder det samme krav for alle patientkontakter. 4. Udskrivningstime (UDTIME) Der er pt. ikke krav om registrering af udskrivningstime for ambulante kontakter. rbejdsgruppen vurderer, at kravene til ambulant bør indeholde udskrivningstime, således at kan man se varigheden af den te ambulante kontakt i FM og andre steder, hvor ambulant vil blive anvendt. Udskrivningstime (UDTIME: 00-23) gøres obligatorisk i indberetningen af te ambulante patientkontakter. Indberetning gøres fakultativ for planlagte ambulante patientkontakter. Kravet er obligatorisk fra 1. januar 2014 5. Dato for besøg (DTOBES) Den te ambulante kontakt på modtageafsnittet kan vare flere dage (dvs. strakt over flere datoer). rbejdsgruppen anbefaler, at der ikke stilles krav til, hvordan hospitalerne skal indberette ambulante besøgsdatoer i forbindelse med sådanne ambulante besøg, der strækker sig over flere dage, fx i modtagelserne. Den te ambulante kontakt adskiller sig fra planlagte ambulante kontakter ved, at patienten er til stede kontinuert i hele kontaktens udstrækning - i modsætning til den fragmenterede tilstedeværelse i et normalt ambulant forløb med flere besøg.

Dato for besøg (DTOBES) gøres fakultativ i indberetningen af te ambulante patientkontakter. Side 11 Indføres fra 1. januar 2014 fregningen af te ambulante kontakter vil fra 2014 blive baseret på andre parametre end besøgsdato. 6. Kontaktårsagskode Det er vigtigt at kunne skelne eksplicit mellem te kontakter opstået som følge af sygdom eller tilskadekomst ved ulykke, selvmordsforsøg eller vold. Derfor bør kontaktårsag være obligatorisk ved alle te kontakter. Det er den i dag for somatiske og psykiatriske skadestuekontakter, men for stationære kontakters vedkommende kun obligatorisk for de somatiske ved visse værdier af aktionsdiagnosen - DS000-DT799, dvs. skader inklusiv forgiftninger. rbejdsgruppen peger på en harmonisering og forenkling af principper og valideringer. Ideelt burde der være det samme princip for alle te patientkontakter, men flere af arbejdsgruppens medlemmer fandt, at det ikke er det optimale tidspunkt til at justere på kravene til de stationære (te) patientkontakter. Kontaktårsagen bør altid registreres ved te ambulante patientkontakter, og at der ved visse kontaktårsager stilles krav til registrering af aktionsdiagnosen for kontakten ved ulykker, selvmordsforsøg og vold, som det i dag gælder for skadestuekontakten. Kontaktårsag gøres obligatorisk ved alle te ambulante patientkontakter - somatiske og psykiatriske. Indberetningen indføres obligatorisk fra 1. januar 2014. Der bør også ses på værdisættet for kontaktårsag, og hvorvidt alle værdier stadig er relevante. 7. Ny kontaktårsag 6 Som nævnt bør der være en kattelem, således at præhospitale enheder ikke nødvendigvis skal skadesregistrere i tilfælde, hvor den præhospitale kontakt efterfølges af en patientkontakt på sygehus. Der foreslås indførelse af en ny kontaktårsagskode:

Kontaktårsag 6 = skaderegistrering foretages på efterfølgende kontakt. Side 12 Foreslås indført i indberetningen fra 1. januar 2014 Denne kontaktårsag kan anvendes i stedet for kontaktårsagerne 2, 3 og 4 af præhospitale enheder eller andre tilsvarende te enheder, der kun kortvarigt har patienten, idet patienten viderehenvises/afsluttes til videre udredning og behandling på anden -afdeling. Hvis den primære te enhed afslutter patienten uden viderehenvisning til anden -enhed, skal registrering af kontaktårsag og skaderegistrering foretages fyldestgørende. rbejdsgruppen anbefaler, at der bliver valideret op imod afslutningsmåde, så kontaktårsag 6 kun kan sættes, såfremt afslutningsmåden er afsluttet til sygehusafsnit. rbejdsgruppens anbefalinger til Koordinationsgruppen I arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nye indberetningsprincipper på området har arbejdsgruppen også drøftet en række punkter, hvor man mener, at Koordinationsgruppen bør tage initiativ til yderligere drøftelser og beslutninger. rbejdsgruppen anbefaler, at Koordinationsgruppen snarest tager stilling til følgende punkter: 1. Hvorvidt præhospital med tiden skal gøres obligatorisk og hvornår 2. Hvordan et arbejde vedrørende fastsættelse af ydelser for området skal igangsættes (se tekstafsnittet Ydelsesregistrering) 3. Hvorvidt der skal åbnes mulighed for frivillig indberetning efter de foreslåede principper før 1. januar 2014 således at de regioner, der ønsker at indberette før 2014, kan gøre dette 4. Hvorvidt der skal indføres en ny specialekode for modtagelser (hvilket dele af arbejdsgruppen har udtrykt ønske om). I dag er de specialekoder, der sættes på kontakter i modtagelser, ikke nødvendigvis sigende for kontakten. Mange anvender specialekode 99= ingen specialeangivelse. En ny specialekode vil kunne anvendes i statistik- og monitoreringsøjemed, til afgrænsning af modtagelses-kontakterne. 5. Indførelse af en validering for, at kontaktårsag 6 kun kan anvendes ved afslutningsmåde: afsluttet til sygehusafsnit

Bilag 1 Eksempler på patientforløb på området Side 13 Eksempel 1 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. En time efter ankomst besluttes det, at patienten skal indlægges i (2) FM. Dagen efter bliver patienten overflyttet til (3) anden (7-karakterers) afdeling, da det vurderes at blive en længerevarende indlæggelse. Patienten udskrives efter fire dage til kontrol hos egen læge 1 2 3 I I Eksempel 2 Patient henvender sig i (1) modtageafdeling. Efter samtale besluttes det, at patienten skal gå hjem og så ses næste dag i (2) FM begrundet i patientens tilstand Eksempel 3 Patient henvender sig i (1) modtageafdeling. Efter samtale besluttes det, at patienten skal gå hjem og så ses næste dag i (2) afdelingens ambulatorium for planlagte besøg planlagt

Eksempel 4 Patient kommer til skade, og der bliver ydet (1) hjælp fra en sygehuslæge (fra præhospitalsenheden) ude på ulykkesstedet. nkommer senere til (2) FM, og bliver efter en time indlagt i (3) FM Side 14 3 I (1) præhospital er foreløbig ikke obligatorisk Eksempel 5 Patient henvender sig i (1) FM. Det viser sig, at armen er brækket, og der lægges gips. Patienten går herefter hjem. Dagen efter knækker gipsen, og patienten henvender sig atter i (2) FM, hvor der lægges ny gips Eksempel 6 Patient henvender sig i (1) FM. Det viser sig, at armen er brækket, og der lægges gips. Patienten går herefter hjem. Dagen efter knækker gipsen, og patienten henvender sig atter i FM, som beder patienten gå i (2) Ortopædkirurgisk ambulatorium og få lagt en ny gips da der ikke er en egentlig klinisk ydelse på FM ved den anden henvendelse, oprettes der ikke en kontakt her

Eksempel 7 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. Efter samtale og undersøgelse besluttes det, at patienten skal overføres til indlæggelse i (2) organkirurgisk afdeling Side 15 I Eksempel 8 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. Efter udredning besluttes det, at patienten skal komme til indlæggelse næste dag i (2) organkirurgisk afdeling I Eksempel 9 Patient ankommer til FM med Falck kl. 08:00. Efter tre timer har patienten det så godt, at han udskrives til kontrol hos egen læge. Får dog at vide, at han kan henvende sig til FM igen, hvis han mod forventning får det værre. Patienten ankommer igen til (2) FM kl. 16:00 og indlægges efterfølgende kl. 18:00 i (3) FM. 3 I Eksempel 10 Patienten ankommer til FM, men er Susforbi patient og går direkte videre til (1) Øjenafdelingen, hvor patienten tilses. Patienten går hjem efter en time, og skal til kontrol i (2) Øjenambulatoriet efter en uge Øjenamb. planlagt Øjenamb.

Eksempel 11 En fødende kvinder ankommer til FM. Er som fødende Sus-forbi patient og går derfor direkte videre til (1) Fødeafdelingen Side 16 1 I da der ikke er en egentlig klinisk ydelse på FM henvendelsen, oprettes der ikke en kontakt her Eksempel 12 En patient bliver fulgt i medicinsk ambulatorium. Henvender sig kl. 20 i FM vedr. samme sygdom. Bliver undersøgt/behandlet i (1) FM og går hjem kl. 23 1 /FM igangværende ambulante forløb på medicinsk ambulatorium Eksempel 13 En patient bliver anmeldt til indlæggelse i FM af praktiserende læge. Dvs. at det allerede i telefonen vurderes, at patienten ved ankomst til (1) FM skal lægges direkte i en seng 1 I