MILJØRIGTIG ISOLERING



Relaterede dokumenter
SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

HBC TRÆBETONPLADER VORES VERDEN VELKOMMEN TIL HBC TRÆBETON - ET SIKKERT MATERIALEVALG

BIG Choices NYE DESIGN MULIGHEDER MED GYPTONE BIG

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

Bæredygtighed og Facilities Management

Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Blowerdoortest: XXXXX

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) ,, 5,5

Styrk din forretning med digitalisering. Industriens Hus, 3. april 2014

Dyvekeskolen Årets skolebyggeri 2014 TIL INDHOLD

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Læs mere på Kontakt os for yderligere information. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm. Tlf.

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

ALBERTSLUND VEST

Firmapræsentation og referencer

Arkidesign REV.: Af dato:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

Få overblik over byggeprocessen

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

BYGGEPROGRAM. Kommunens sagsnr. : 12/ Dato : Internt sagsnr. : : Østre Skolevej 2, 5700 Svendborg : Renovering af Ørkildskolen

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon Den rigtige samarbejdspartner

lundhilds tegnestue OMBYGNING

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

MONTERINGS- VEJLEDNING

DEKO PF. den profilfrie systemvæg

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Gyptone akustikvægløsninger

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Powerwall - facadeisolering

Løsninger der skaber værdi

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Gode rum. Moelven bolig akustik Paneler til loft

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Renovering af tag på Hal 1, Tønderhallerne, Søndre Landevej 4-6, 6270 Tønder Bygherre Tønder Kommune

Økologisk campingplads med alternativ isolering

U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Gyptone akustikvægsløsninger

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Miljørigtigt byggeri i praksis

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Fejl i udbudsmaterialet

Tilbudsliste. Rønnekrogen 9, 2880 Bagsværd

Gyproc Flexi: Hurtig og fleksibel montage af gipsvægge

Pilestræde 46, 1. og 2. etage. 1. Etage.

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

DEKO PV. den klassiske systemvæg

Valg af isoleringsmaterialer

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

Programoplæg for ombygning af Børneinstitutionen Stationsparken

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Udvikling af byggeprogram

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Et par gode råd ved indbygning af ATTICCO

Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid. Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Effektiv vindafskærmning

Etablering af daginstitution i Avedøre. Projekt nr Licitationsresultat og bevillingsansøgning

klik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Termografisk inspektion af bygning.

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Notat vedr. bygningsmæssig tilstand af toilet og minikøkken på Kulturstationen

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Transkript:

BØRNEHAVE MED MILJØRIGTIG ISOLERING DEMONSTRATIONSBYGGERI UDFØRT AF ÅRHUS KOMMUNE, SOM EN DEL AF ENERGISTYRELSENS UDVIKLINGSPROGRAM FOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØVENLIG ISOLERING J. NR. 75 664/98-0018 Børnehaven 'Solsikken' set fra vest. UDARBEJDET AF POUL LODBERGS TEGNESTUE, ARKITEKTER MAA

Indhold side 1 BØRNEHAVE MED MILJØRIGTIG ISOLERING Børnehaven 'Solsikken' set fra vest. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...01 Baggrund...02 Konklusioner...06 Projektbeskrivelse...07 Projekteringserfaringer...11 Økonomi...13 Udførelseserfaringer...16 Akustik...22 Perspektiv...26 Anvendte materialer...27 Bilag: Tilsynsrapport fra arbejdstilsynet Memo vedr. arbejdsmiljø fra HBC Efterklangstidsmålinger 'Solsikken' Efterklangstidsmålinger 'Perlen'

Baggrund side 2 BAGGRUND Børnehaven 'Solsikken', set fra syd/vest. Projekt historie Åbyhøj har tidligere været en selvstændig kommune, men er i dag en del af Århus Kommune. Som en del af Århus Kommunes pasningsgaranti, er der i Åbyhøj gennem de seneste år sket en udbygning med daginstitutionspladser. Med henblik på at opføre en børnehave på grunden købte Århus Kommune i 1998 en tidligere brugs. De tidligere eksisterende bygninger er fjernet, men kælderen er bevaret og tjener i dag som parkeringskælder for personalet. Byggeprogram Bygherrens miljøkrav Århus Kommunes i 1994 har udarbejdet et generelt byggeprogram for daginstitutioner. Dette program, som i detaljer beskriver arealkrav, materialer og indretning var også gældende for dette projekt. Århus Kommunes har i 1997 udarbejdet en beskrivelse af de miljømæssige minimumskrav og anbefalinger, som skal følges ved nybyggeri. Heri stilles krav om, at valgte byggematerialer, ikke må medføre indeklimaproblemer.

Baggrund side 3 Endvidere anbefales det: "Ved valg af ny byggematerialer bør energi- og ressourceforbruget samt miljøbelastningen i øvrigt vurderes. Vurderingen bør omfatte såvel materialeproduktionen, transport, hjælpematerialer ved ombygningsarbejdet, vedligeholdelsen, som nedbrydning og bortskaffelse. Nye materialer, der senere kan genbruges direkte eller regenereres bør foretrækkes." Århus Kommune: "Miljømæssige minimumskrav og anbefalinger ved byggearbejder, som Århus Kommune er involveret i." November 1997. Facadetegninger til dispositionsforslaget Dispositionsforslag I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag, foreslog arkitekten, at der udover kommunens generelle miljøkrav, skulle opstilles en række supplerende krav, som ville tilføre projektet en klarere økologisk profil, og medvirke til at Århus Kommune, som en stor bygherre direkte medvirkede til praktisk udvikling af et mere økologisk orienteret byggeri. De områder som blev valgt for yderligere at forstærke bygningens miljømæssige kvaliteter både i forhold til dens omgivelser og i relation til dens brugere kan oversigtsmæssigt beskrives ved nedenstående indsatsområder, som ved udformningen og projektering blev tillagt særlig opmærksomhed.

Baggrund side 4 1. Ved materialevalg prioriteres organiske eller genanvendelige materialer. 2. Bygningen søges opført med organiske isoleringsmaterialer. 3. Indeklima friholdes for mineralske fibre og afgasninger. 4. Indeklima forbedres ved begrønning. 5. Bygning disponeres og konstrueres for anvendelsen af passiv solvarme. 6. Luftskifte på 2,6 10 gange timen opnås ved naturligt ventilationsanlæg. 7. Ventilationsluft forvarmes ved luftsolfangere indbygget i vinduesbrøstninger. Den foreslåede økologiske profil blev vedtaget som grundlag for det videre projektarbejde, og bygherren har positivt medvirket til i forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet, at vurdere foreslåede løsninger, både teknisk og økonomisk. Projektansøgning Projektforslag Hovedprojekt På baggrund af ovenstående blev Energistyrelsen ansøgt om tilskud til merudgifterne ved at anvende isolering af fåreuld/ hør. Tilsagn om tilskud blev modtaget april 1998. På baggrund af det vedtagne dispositionsforslag, den vedtagne økologiske profil og energistyrelsens tilsagn om støtte til merudgifter ved miljørigtig isolering blev udarbejdet projektforslag og hovedprojekt. Under udarbejdelsen af hovedprojektet blev en række forskellige løsninger vurderet og en række tilvalg og fravalg truffet. Den endelige oversigt over særlige indsatsområder, kan opstilles således: 1. Bygningen opført med isoleringsmaterialer af fåreuld og hør. Uldisolering anvendes indenfor dampbremsen, for at nyttiggøre uldens evne til regulering af fugt og akustik. Hør anvendes som primær isolering udenfor dampbremsen på grund af dens lavere pris. 2. Indeklima friholdes for mineralske fibre og afgasninger. Primært ved at akustisk reguleringer sker ved anvendelsen af hør/fåreuld og træbetonplader. Alle malede overflader behandles med linoliemaling. 3. Bygning disponeres og konstrueres for anvendelsen af passiv solvarme, hvilket blandt andet gør det naturligt, at den sydvendte to etages bygning udføres som tungt byggeri med teglvægge og betondæk. 4. Ved materialevalg prioriteres organiske materialer, hvor

Baggrund side 5 dette er hensigtsmæssigt. Den nordvendte lave bygning udføres primært som en trækonstruktion, idet der her ikke er krav om termisk akkumulering. 5. Luftskifte på 2,6 10 gange timen opnås ved naturligt ventilationsanlæg. En gennemgående ventilationsskorstensvæg rummer meget store aftrækskanaler ført helt op over tag fra det enkelte lokale. Tilførselsluft føres ind gennem meget store åbninger og tvinges gennem radiatorer før det tilføres indeluften. Styring af de store spjæld, varmetilførsel og indeklimaet i øvrigt sker ved en avanceret CTS styring/vejrstation, således der altid er et optimalt indeklima. Direkte fra PC kan der via net foretages overvågning af luftskifte/kvalitet. Børnehaven set fra syd/øst (legepladsen). De tre elementer som bygningen er opbygget af ses tydeligt. Til venstre den tunge murede bygning mod syd i 2 etager, i midten den gennemgående ventilationsskorstensvæg og til højre den lave bygning i lærketræ. På baggrund heraf blev byggearbejderne udbudt i offentlig licitation som fagentrepriser. Licitationen blev afholdt den 20.04.1998. Efter en økonomisk tilretning forelå budget og acceptindstillinger til Århus Kommune den 16.06.99. Efter byrådet endelige behandling blev byggeriet startet primo oktober 1998.

Konklusioner side 6 KONKLUSIONER Uldisolering Hørisolering Økonomi Dansk fremstillet hør/hampisolering Den anvendte uldisolering, som er brandimprægneret med borforbindelser kan ikke forventes anvendt i Danmark i større målestok. Dels stiller arbejdstilsynet krav om en række værnemidler for at beskytte håndværkerne, dels er prisen for produktet meget høj og endelig er tildannelsen af materialet er meget besværlig. I konsekvens heraf har den tidligere importør HBC også indstillet import og markedsføring af produktet. Den anvendte hørisolering må forventes at kunne erstatter glasuld og mineraluldsbaseret isolering uden væsentlige udførelsesmæssige problemer. Aktuelt er der i realiteten to barrierer, som hindrer en øget anvendelse, dels er prisen ca. det dobbelte af andre isoleringstyper, dels er tildannelsen af materialet mere besværlig. Ved anvendelsen af importeret hørisolering, som den afprøvede vil merudgiften ved at erstatte lofts- og vægisolering kunne bringes ned til 100-140 kr/m 2 bruttoetageareal, svarende til 1,5-2 % af håndværkerudgifterne. Der er stiftet et selskab, "Dansk Naturisolering" som allerede i løbet af sommeren 2000, påregner at starte en egentlig dansk kommerciel produktion af isoleringsmåtter af hør eller hamp, bestående af væsentligt kortere fibre, end Heraflax. Disse måtter er således væsentligt nemmere at tildanne. Dansk Naturisolering sigter mod at deres produkt skal kunne markedsføres til en pris, der kan konkurrere med tilsvarende traditionel isolering. Endvidere kan tilføjes at de dansk udviklede isoleringsmåtter, må antages at få en renere økologisk profil, end de importerede. Dels undgås transportenergiforbrug, dels er indholdet af stabiliserende polyesterfibre reduceret fra ca. 18 % til 2-5 %. Der er således indikationer for at de to væsentligste barrierer for udbredelsen af hørisolering, nemlig prisen og besværligheder med tildanning kan reduceres eller fjernes. Akustik De gennemførte målinger af efterklangstider i institutioner har vist at den anvendte dæmpning med en kombination af uld/træbeton i loftet og hør/teglhulsten i væggene, medfører et meget fint akustisk miljø velegnet til børneinstitutioner. Lovgivningen stiller krav om at efterklangstiden højst må være 0,6 sekund. I de gennemførte byggerier er de målte efterklangstider mellem 0,33 sekund og 0,39 sekund i de rum, som er udført med den nævnte dæmpning, hvilket i praksis giver et behageligt akustisk miljø.

Projektbeskrivelse side 7 PROJEKTBESKRIVELSE Børnehaven 'Solsikken', set fra sydvest (legepladsen) Projektbeskrivelse Børnehaven er sammensat af 2 bygninger. En tung 2 etages sydorienteret bygning og en lavere let bygning i 1 etage. Som en ryg i den 2 etages bygning er placeret en gennemgående ventilationskorstensvæg udført som let konstruktion. Den tunge sydorienterede bygning udføres som et passivt solvarmehus, med meget stort sydorienteret glasareal. Arealet udgør ca. 25% af bygningens bruttoetageareal. Denne bygning opføres med indvendige tunge bygningskonstruktioner for at akkumulere varmen og reducere overtemperaturer. Foran sydfacaden opsættes espalierskærme dækket med løvfældende planter, som i sommerhalvåret vil reducere solindfaldet og filtrere dagslyset smukt. I vinterhalvåret vil afskærmningen tillade maksimalt sol- og dagslysindfald i bygningen. Som skærm mod nord er lagt en lav bygning. Denne bygnings vinduesarealer er begrænset til det, der er nødvendigt for at sikre både udsyn og dagslysbelysning af god kvalitet. Endvidere

Projektbeskrivelse side 8 Stueplan 1:250 opføres denne bygning som let byggeri, med en kraftig varmeisolering, hvilket dels reducerer den energimængde, som er knyttet til fremstillingen af bygningens materialer, dels reducerer bygningens energiforbrug til drift. 1. sals plan 1:250

Projektbeskrivelse side 9 Omfang Bygningens bruttoarealer kan opgøres således: 2 etages muret bygning... 322 m 2 1 etages let bygning... 155 m 2 Bruttoetageareal i alt... 477 m 2 Øvrige arealer: Parkeringskælder og sikringsrum... 362 m 2 Udhuse... 20 m 2 Både den tunge ydervæg i tegl, og ventilationsskorstenen er isoleret med hørisolering Tunge ydervægge med hørisolering Lette ydervægge med hør/uldisolering I den tunge bygning er gavle udført som 35 cm teglhulmur isoleret med 125 mm Hørisolering, fabrikat 'Heraflax'. En del af bagmuren er udført med vendte huksten for at udnytte isolering til akustikregulering. Alle øvrige ydervægge er en let konstruktion, der er udført som præfabrikerede trækasetter. Kasetterne er fremstillet med bærende

Projektbeskrivelse side 10 stolper af 45 x 150 mm tømmer pr. 58 cm. På fabrikken er kasetterne færdigisoleret med 50+100 mm hørisolering, fabr. Heraflax. Endvidere er på fabrikken monteret diffusionsåben vindpap på den udvendige side og på den indvendige side er afsluttet med dampspærre. Efter montering på byggepladsen er kasetterne udvendigt beklædt med vandretliggende lærketræ på lodrette afstandslister og indvendig er udført 50 mm forskalling, med mellemrum udfyldt med 50 mm fåreuldsisolering, fabr. Herawool. Til slut er indvendigt beklædt med 2 lags 13 mm gipsplade, malerbehandlet med linoliemaling. Snit gennem fællesrum og køkken 1:100 Installationer i vægge og lofter Indeklima Installationer for el er placeret i det inderste lag af 50 mm fåreuldsisolering placeret indenfor dampspærren, i mellem 50 mm forskalling. Både i vægge og lofter er valgt at anvende 50 mm fåreuld bag indenfor konstruktionens damspspærre. Herved muliggøres det at drage nytte af uldens meget fine fugtregulerende egenskaber.

Projekteringserfaringer side 11 PROJEKTERINGSERFARINGER Projekteringserfaringer Projekteringen er gennemført af Poul Lodbergs Tegnestue, arkitekter MAA som totalrådgiver, med Tri-Consult A/S som underrådgiver for ingeniørarbejde. Projekteringen er gennemført som et 'normalt forløb' med fasebestemte forelæggelser for bygherre og myndigheder. I alle faser er projektmaterialet både hos arkitekt og ingeniør udarbejdet digitalt, medens alle forelæggelser og godkendelser hos bygherren er sket på 'traditionel' vis. Bygherrens organisation Århus Kommune, Magistratens 1. afdeling, ved Rådmand Lis Særkjær er projektets bygherre, og bygherrefunktionen varetages af afdelingens Byggeadministration. Århus Byråd har i sagen nedsat Byggeudvalg med rådmanden som formand, og desuden er nedsat administrativt byggeudvalg, der varetager brugerinteresser og fremtidig drift. Ved de fasebestemte forelæggelser for bygherren forelægges projektet for Magistratens 1. Afdelings rådmand og direktion, i byggeudvalg nedsat af Byrådet og i administrativt byggeudvalg. Forelæggelse for administrativt byggeudvalg sker ved at projektmaterialet udsendes til medlemmerne af udvalget, der efterfølgende på høringsmøder får projektet gennemgået af byggeriets tekniske rådgivere. Referater fra høringsmøder danner sammen med øvrige bemærkninger til projektet grundlag for den videre projektering. Administrativt byggeudvalg har deltagelse af følgende parter: Byggeadministrationen Børn og Unge- Afdelingen (driftsafdeling) Fra Børn og Unge-Afdelingen deltager Leder af Teknisk Afdeling, institutionens ledelse, repræsentanter for institutionens forældreestyrelse, driftskonsulent for områderne: Teknik, pædagogik, rengøring og sikkerhed samt daglig leder af sikkerhedsudvalg. På høringsmøderne belyses således konstruktions- og materialevalg med specialviden, repræsenterende meget forskellige tilgange til byggeri. Bygherrekommentarer Valget af isoleringsmaterialer har naturligvis været gennemgået på høringsmøder for projektet. Ligeledes er der blevet fremlagt materialeprøver og teknisk dokumentation for de valgte produkter.

Projekteringserfaringer side 12 Den fremlagte tekniske dokumentation, leveret af materialeleverandøren, har været tilstrækkelig informativ og har indeholdt nødvendig dokumentation. Bygherren har således haft et godt beslutningsgrundlag for materialevalg, og der har ikke fra bygherreside været opstillet forbehold mod det foreslåede materialevalg. Der har fra alle parter været udtrykt interesse for anvendelsen af miljørigtige isoleringsprodukter. Specielt har der fra bygherrens side været lagt vægt på mulighederne for at opnå en god akustisk regulering uden anvendelsen af mineraluld. Rådgivernes projekteringserfaringer Leverandøren har leveret al nødvendig dokumentation for uld- og hørisolering. Herunder er leveret omfattende miljødokumentation og datablade for produkterne. Den væsentligste del af dokumentationen er leveret på tysk, da den er udarbejdet til dette marked og producenten er østrigsk. Da systematik, normer og prøvningsmetoder ikke adskiller sig væsentligt fra danske forhold, har dette forhold imidlertid ikke medført egentlige ulemper. Både for uld- og hørisolering refereres målinger af λ-værdier, der ligger i området 0,0344-0,0414 WmK. I praksis anvendes for begge produkter en λ-værdi på 0,040 WmK. Denne varmeledningsevne svarer i praksis til værdien for produkter af mineraluld og glasuld. Ved projekteringen har således kunnet anvendes traditionelle konstruktioner, uden betydende ændringer. Uld- og hørisoleringen har således kunnet indgå uden særlig supplerende krav til ændring af velkendte konstruktioner. Myndighedsbehandling Samlet vurdering Byggesagsbehandlingen af det aktuelle projekt har været omfattende og har krævet megen tid på grund af bygningens forholdsvis komplicerede naturlige ventilationsanlæg. Der har ikke fra myndighedernes side været stillet krav eller spørgsmål til de anvendte isoleringsprodukter, som ikke umiddelbart kunne besvares med tilstedeværende dokumentation. Beregninger og projektering har således ikke adskilt sig fra normalprojektering. Dokumentation og bygherrekontakt vedrørende materialevalget har naturligvis medført en del ekstra tidsforbrug, hvilket imidlertid altid vil være tilfældet, når der vælges nye materialer. Da leverandøren har kunnet levere hensigtsmæssige dokumentationer og afprøvninger, adskiller denne del af arbejdet sig heller ikke væsentligt fra traditionel projektering.

Økonomi side 13 ØKONOMI Materialesalgspriser Udsalgspriser på hør- og uldisolering er oplyst fra leverandøren og udgjorde i 1999 priser ekskl. moms følgende: Hørisolering (Heraflax), mængder over 60 m 3...528 kr/m 3 Hørisolering (Heraflax), mængder over 30 m 3...725 kr/m 3 Uldisolering (Herawool),...1.100 kr/m 3 Uld- og hørisolering kan indtil videre udelukkende leveres fra en enkelt leverandør (HBC). Byggebranchen har tradition for en kompliceret og uigennemsigtig prissætning. Der anvendes mængderabatter, årsrabatter, sæsonrabatter, projektrabatter osv. Endvidere findes flere danske og udenlandske udbydere af glas- og mineraluldsbaserede produkter. Sammenligningspriser for traditionel isolering må således angives med et betydeligt prisspænd. Prisen vil normalt være, angivet i 1999-priser ekskl. moms: Glasuld og mineraluldsisolering, (større mængder)...250 kr/m 3 Glasuld og mineraluldsisolering, (mindre mængder)...400 kr/m 3 Oplysninger fra entreprenør og kasettefabrik bekræfter at hørisolering i indkøb koster ca. det dobbelte af traditionel isolering. Tilsvarende koster uldisolering ca. tre gange så meget som traditionel isolering i indkøb. Projektøkonomi Licitationsresultater Det aktuelle projekt har været udbudt i offentlig licitation. Der er ved licitationen indhentet fastpristilbud på både en traditionel isolering, baseret på glas- eller mineraluld og på den anvendte kombination af hør- og uldisolering. Projektet har været udbudt i 6 fagentrepriser, hvoraf kun murerog tømrerentreprise indeholdt arbejder med hør- og uldisolering. På baggrund af licitationsresultatet kan opstilles følgende merudgifter for de to entrepriser. (Beløb er angivet ekskl. moms i 1999 priser): Murerentreprise... 2.535 kr. Tømrerentreprise... 116.000 kr. Samlet forøget entreprisebudget... 118.535 kr. Forøget entreprisebudget i % af samlede entrepriser... 2.4 % Forøget entreprisebudget i kr/m 2...248 kr/m 2 POUL LODBERGS TEGNESTUE ARKITEKTER MAA. B. S, INGEMANNS VEJ 8. DK-8230 ÅBYHØJ. TLF 86 15 11 77. FAX 86 15 12 29.

Økonomi side 14 Økonomi ved gennemførelse På baggrund af licitationsresultatet blev indgået i entreprisekontrakter, med de lavest bydende på alle entrepriser. I løbet af byggeriet opstod en række udførelsesvanskeligheder for tømrerentreprisen og i mindre omfang også for elentreprisen. Disse erfaringer er nærmere beskrevet i selvstændigt afsnit, men medførte også krav om merbetaling fra henholdsvis tømrer- og elentreprenør. Medregnes disse udgifter kan de samlede forøgede håndværkerudgifter opstilles således: Murerentreprise... 2.535 kr. Tømrerentreprise... 154.000 kr. Elentreprise... 3.000 kr. Samlet forøget entreprisebudget... 159.535 kr. Forøget udgift i % af samlede entrepriser... 3.0 % Forøgede udgifter i kr/m 2...334 kr/m 2 Generel vurdering På baggrund af interview med de udførende entreprenører, håndværkerne på pladsen og håndværkerne på kasettefabrikken kan der gives en række generelle vurderinger af, hvilke merudgifter anvendelsen af hørisolering vil medføre. Der er ved disse generelle vurderinger antaget, at traditionel isolering af glas- eller mineraluld erstattes af udelukkende hørisolering, idet leverandøren efter projektets gennemførelse er ophørt med at importere/markedsføre uldisolering. Merudgift til arbejdsløn/materialer ved arbejde med hørisolering Ved besøg på Ranum byggeindustri den 14. december 1998, er det oplyst, at tildanning og montering af hørisolering tages ca. 20 % længere tid end traditionelle produkter. ved traditionel isolering medregnes for 250 mm loftsisolering ca. 125-150 kr/m 2 til arbejdsløn. Merlønudgift ved isolering på loft på i alt 250 mm...25-30 kr./m 2 Merudgift ved materialer...70-80 kr./m 2 Samlet merudgift ved loftisolering i alt 250 mm...95-110 kr./m 2 Merudgift ved anvendelsen af hørisolering af hule teglstensmure I det aktuelle projekt er anvendt hørisolering i hul teglmur. Leverandøren ønsker ikke generelt at anbefale denne anvendelse før en række yderligere afklaringer af blandt andet fugtforhold er sket. Der sker normalt ikke en omfattende tildannelse af murbatts på pladsen, så det må antages, at merudgiften alene vil være materialeprisen: Merudgift ved hulmursisolering i alt 125 mm...35-40 kr./m 2 POUL LODBERGS TEGNESTUE ARKITEKTER MAA. B. S, INGEMANNS VEJ 8. DK-8230 ÅBYHØJ. TLF 86 15 11 77. FAX 86 15 12 29.

Økonomi side 15 Forholdet bekræftes af den faktiske murerpris, hvor der har været tale om en merudgift på 35 kr./m 2. Perspektiv Prisen på importeret hørisolering forventes ifølge den nuværende leverandør HBC ikke at kunne nedbringes til niveauet for traditionel isolering. Hørisolering er i fremstillingen mindre energikrævende end traditionel isolering. Ved stigende energipriser vil forskellen i pris således reduceres. Der er i øjeblikket initiativer til at starte en dansk kommerciel produktion af hørisolering, hensigten med denne produktion er at isoleringsmaterialet skal kunne konkurrere med traditionel isolering. Ligeledes arbejdes der i denne produktion med kortfibrede måtter, som er nemmere at tildanne. Endvidere ville det naturligvis være ønskeligt at undgå det transportenergiforbrug, som den nuværende import medfører. Merudgiften ved anvendelsen af importeret hørisolering i ydervægge og på loft af f. eks. en villa på 140 m 2. må forventes at kunne bringes ned til ca. 15-20.000 kr. ( ekskl. moms). Eller ca. 1,5-2 % af håndværkerudgifterne. Såfremt den danske produktion kan ske til de forventede konkurrencedygtige priser, med kortfibrede måtter, der nemmere tildannes, vil der ikke være nogen merudgift ved at anvende hørisolering. POUL LODBERGS TEGNESTUE ARKITEKTER MAA. B. S, INGEMANNS VEJ 8. DK-8230 ÅBYHØJ. TLF 86 15 11 77. FAX 86 15 12 29.

Udførelseserfaringer side 16 UDFØRELSESERFARINGER Alle udvendige lette vægge er udført som kasetter. Udførelseserfaringer Præfabrikation af kassetter, med hørisolering Væg- og tagkassetter indgik som en del af tømrerentreprisen. Tømrerentreprisen på projektet blev udført af Skanska A/S, der havde valgt Ranum Byggemontering som underleverandør af kasetter. Al isolering i kassetterne var hørisolering af fabr. Heraflax. Som en del af nærværende projekt er Ranum Byggemontering besøgt under arbejdet med udførelsen af kassetterne. Medarbejderne har oplyst: Isoleringen er ikke så formstabil som traditionelle produkter. Isoleringen er væsentligt sværere at skære, men ved at skære isoleringen på hårdt underlag med en slidse for kniven, lader det sig gøre at opnå pæne snit. Isoleringen presses sammen med et bræt medens den skæres. Isoleringen er udført med et overmål på 2 cm og fastgjort med hæfteklammer for at undgå, at den 'falder ned' efter montering.

Udførelseserfaringer side 17 Hørisoleringe er sværere at skære end traditionel isolering Tidsforbruget ved at fremstille kassetter med hørisolering var ca. 20 % højere end traditionelt isolerede kassetter. Indkøbsprisen for hørisolering havde været det dobbelte af prisen for traditionel isolering. Hørisoleringen er på trods af den besværlige skæring, behageligere at arbejde med end traditionel isolering, idet den ikke som den almindelige isolering giver anledning til kløe. Fabrikken har oplyst at merforbruget af tid ved at arbejde med hørisolering er ca 20 %.

Udførelseserfaringer side 18 Færdig kasette umiddelbart før montering af vindpap. Kassetter fremstillet på pladsen, med hørisolering Kassetter til en del af bygningen indvendige skillevægge blev fremstillet på byggepladsen. Her skæres hørisoleringen til. Kassetter til skillevægge er fremstillet på pladsen. Arbejdet foregik uden væsentlige problemer. Tømrersvendene fandt også her at tilskæringen var vanskeligere end normalt, endvidere oplyste de at knivene til tilskæring meget hurtigt sløvedes.

Udførelseserfaringer side 19 Hule teglmure med hørisolering Ydervæggene på institutionens 2 etages bygning er opmuret i 35 cm. teglhulmur isoleret med 125 mm hørisolering. Isoleringsleverandør havde oplyst at isoleringsmaterialet kunne leveres opskåret som 'murbatts', altså i stykker af 200 mm's højde svarende til afstanden mellem murbinderne. Misforståelser og leveringstid medførte imidlertid at isoleringen blev leveret på pladsen i rulleform, hvorefter isoleringsleverandøren på pladsen opskar til 'murbatts'. Leverandøren af isoleringen havde en række forbehold omkring anvendelsen af hør i teglmure. Hør er fra naturens hånd fugtafvisende, og går endog meget vanskeligt i forrådnelse, men der findes ikke erfaringsmateriale om hørisolering i teglmure. For at sikre at indtrængende fugt kan ventileres bort, er isoleringen fastholdt med skiver på alle bindere, således, at den holdes tæt ind til bagmuren. Der er på denne måde ca. 15 mm ventileret hulrum foran hørisoleringen. Ventileringen af dette hulrum sker ved at der i murens bund er placeret ventiler med insektnet i studsfugerne. Murersvende oplyste, at de ikke oplevede nogen forskel på at arbejde med hørisolering i stedet for traditionel isolering. Opmuringen sket i vinterhalvåret, hvor svendene alligevel arbejder med handsker på, så de kommer ikke i direkte berøring med isoleringen. Murersvendene kunne ikke konstatere nogen forskel ved at arbejde med hørisolering i stedet for glaseller mineruldsisolering.

Udførelseserfaringer side 20 Anvendelsen af uldisolering til indvendig isolering bag lofts- og vægbeklædning På både væg og loftkassetter er indvendigt monteret 50 mm forskalling og 50 mm uldisolering indenfor dampspærren. Efterfølgende er vægge beklædt med gipsplader og lofter med træbetonplader. Løsningen er valgt for at uldisoleringen kunne medvirke til at regulere bygningens akustiske og fugtmæssige indeklima. Ligeledes giver løsningen mulighed for at alle elinstallationer kan fremføre uden at damspærren skal gennembrydes. Den anvendte uldisolering af fabr. Herawool, medførte en række af ikke forudsigelige problemer. Tildannelsen af isoleringen er svær. Isoleringens fibre er meget stærke og sløver værktøjet hurtigt. I den aktuelle sag forstærkedes problemerne ved at elinstallationerne var placeret i dette indvendige uldisoleringslag, hvilket krævede meget tilskæring og tilpasning. Fra tilsynets side blev fastholdt at tilpasningen af isoleringen skulle ske med samme akkuratesse som med en traditionel isolering. Ulden er imidlertid meget svær at skære, og dele af arbejdet måtte rettes/laves om. Elektrikerne havde af samme grund store problemer med udskæring for rør og dåser i det inderste lag isolering. Tilskæring af uldisoleringen omkring elinstallationer var meget vanskelig at udføre, billedet viser det færdige loft før montering af træbetonplader, Arbejdsmiljø Håndværkerne var generelt glade for at arbejde med uldisoleringen, da de samstemmende oplyste at det ikke som andre materialer medførte kløe.

Udførelseserfaringer side 21 Uldisoleringen er af brandtekniske grunde imprægneret med borsalt i mængder på mellem 2 og 4% af vægten. Når håndværkerne arbejdede med uldisoleringen sker frigøres tilsyneladende en del af disse borsalte som et 'hvidt drys'. 1) citaterne er fra: "vejledning angående arbejde med isoleringsmateriale af uld og hør" udarbejdet af Arbejdstilsynet, Åbyhøj, 11.03.99 Leverandøren oplyser at der findes uafhængige tyske afprøvninger, som angiver at dette ikke er farligt. Det danske arbejdstilsyn, som tilkaldtes til pladsen fremsendte efterfølgende en vejledning med følgende oplysning: "de fleste borforbindelser er giftige, hudgennemtrængelige og farlige at indånde. Borforbindelser indåndes bl. a. sammen med svævestøv, der frigives fra isoleringsmaterialet. Ved indtrængning i blodbanen kan borforbindelser forårsage forgiftning" 1). "ved arbejde med støvende isoleringsmaterialer bør der under alle omstændigheder træffes foranstaltninger mod indånding og spredning af støvet fx maske med P2-filter samt støvdragt" 1) Ved fremtidigt arbejde med uldisolering bør således anvendes de af arbejdstilsynet angivne værnemidler. Leverandøren har ikke kunnet overbevise arbejdstilsynet om, at disse værnemidler er unødvendige. Da uldisoleringen endvidere er væsentligt dyrere end hør, har importøren valgt helt at indstille importen af uldisoleringen. Håndværkerne havde ingen mulighed for at forudse disse besværligheder med det deraf følgende øgede timeforbrug. Ligeledes stillede arbejdstilsynet skærpede krav p. g. a. produktets borindhold. I lyset heraf, har vi som tilsyn, måttet acceptere ekstraregninger fra dels tømrer, dels fra elektriker. Vi har naturligvis søgt at minimere disse udgifter, men ønskede på den anden side at fastholde en høj udførelseskvalitet. Tidsforbruget til tilsyn med arbejdet har af ovenstående grunde været betydeligt forøget. Med de aktuelle krav fra arbejdstilsynet, er det uhensigtsmæssigt at anvende uldisolering.

Akustik side 22 AKUSTIK Akustik Det er et generelt problem i daginstitutioner, at støjniveauet er meget højt, og en akustisk regulering med henblik på en kortere efterklangstid, kan medvirke til at begrænse problemet. Århus Kommune har på baggrund af erfaringer fra mange sager med 'fiberdrys' valgt helt at fravælge anvendelsen af mineraluldsbaserede akustikprodukter. Endvidere har en række konkret projekterfaringer, hvor slidsede gipslofter ikke har kunnet sikre en tilstrækkelig dæmpning, medført at det mest anvendte loftsbeklædning i daginstitutioner er træbeton. Træbeton er et velegnet loftsmateriale, men i daginstitutioner er det afgørende, at der i det 'høje' taleområde, med frekvenser, der svarer til børnestemmer ca. 300-5.000 Hz opnås god dæmpning. Træbetonplader dæmpning i dette område forbedres meget betydeligt, ca. en faktor to, ved at anvende dem på et underlag af 50 mm isolering. Da træbetonplader 'arbejder' under påvirkning af temperatur- og fugtforhold vil der altid være 'slip' mellem pladerne. Det er således ikke tilrådeligt at anvende traditionel glas- eller mineraluld, da dette kunne give en risiko for fiberdrys. Ved at anvende uldisolering til denne akustisk regulering undgås risikoen for 'drys' af glas- eller mineralfibre. 1,2 Absorptionskoefficient (ISO/R354) 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur: Absorpsionskoefficienter for træbetonplader med og uden bagvedliggende isolering 125 200 315 500 800 1.250 2.000 Træbeton med 50 mm uldisolering på beton Træbeton på beton 3.150 Hz