Udflytning af et sengeafsnit til Odder

Udflytning af et sengeafsnit til Odder - en evaluering af de behandlingsmæssige konsekvenser Udarbejdet af Inge Jensen, Rikke Ibsen og Marianne Cohen Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt Juni 2001

FORORD Hermed foreligger evalueringen af de behandlingsmæssige konsekvenser ved udflytningen af et sengeafsnit fra Psykiatrisk Hospital i Risskov til en placering i forbindelse med Odder Centralsygehus. Evalueringen af afsnit C4 består endvidere af en sundhedsøkonomisk evaluering, en organisatorisk evaluering og en undersøgelse blandt pårørende og patienter, som henholdsvis ledelsessekretariatet (Psykiatrisk Hospital), PLS RAMBØLL og Service- og kvalitetskontoret (Århus Amt) har varetaget. Evalueringen følges op af en evaluering som foreligger omkring marts 2003. Her gennemføres en undersøgelse af konsekvenserne af lokalpsykiatriens udbygning i henholdsvis Djursland og Odder/Skanderborgregionen. Evaluator, cand. scient. adm. Marianne Cohen har været projektleder på denne del af evalueringen, der er gennemført i perioden februar 2001 til juni 2001 af evaluatorerne cand. scient. Rikke Ibsen og cand. phil. Inge Jensen. Evalueringen er finansieret af psykiatriledelsen i Århus Amt. Center for evaluering vil gerne takke alle, der har stillet sig til rådighed for evalueringen. Center for evaluering, februar 2002 Knud Ramian Evalueringschef, cand.psych.

INDHOLD Sammenfatning og anbefalinger...7 1. De behandlingsmæssige konsekvenser...15 1.1. Kapitlets opbygning...15 2. Demografisk og psykiatrisk sammensætning af populationen...17 2.1. Patientfordeling for kommuner...17 2.2. Patienternes fordeling på køn...18 2.3. Patienternes fordeling på alder...19 2.4. Patienternes fordeling på diagnoser...19 3. Synspunkter på behandlingen før og nu...21 3.1. Formål...21 3.2. Metode...21 3.3. Beskrivelse, de fysiske rammer og beliggenhed... 23 3.4. Behandlingen af patienterne på afsnit C4 og afdeling 31...26 3.5. Kontinuitet under indlæggelse...43 3.6. Indsatsen for pårørende...46 3.7. Nærmiljø...49 4. Registerundersøgelse for udflytningen af Odder sengeafsnit...53 4.1. Formål...53 4.2. Metode...53 4.3. Belægningsforhold...54 4.4. Psykiatrisk og demografisk udvikling over perioder...87 Bilag til 4.4. Side 5

Side 6

Sammenfatning og anbefalinger Denne del af evalueringen har fokus på en række faktorer af betydning for den behandlingsmæssige indsats i forbindelse med udflytningen af et sengeafsnit fra Psykiatrisk Hospital i Risskov til en placering i forbindelse med Odder Centralsygehus. Evalueringen omhandler tiden lige før (1997/98) og lige efter (2000) udflytningen, og afdækker ligheder og forskelle i de to perioder. Data er indsamlet via to undersøgelser. Dels en interviewundersøgelse blandt personale på den tidligere afdeling 31 og det nuværende afsnit C4 samt afdelingsledelsen på C, og en registerundersøgelse, hvor populationen omfatter samtlige patienter fra Odder sengeafsnits optageområde, det vil sige patienter fra Hørning, Samsø, Skanderborg og Odder kommuner, uanset hvor de er indlagt. I det følgende sammenfattes hovedkonklusionerne fra de to undersøgelser, som samtidig sættes i relation til fire fokuspunkter fra den sidste udviklingsplan for psykiatrien i Århus amt, nemlig behandlingen, kontinuiteten, pårørendeindsatsen og nærmiljø. Sidst i sammenfatningen sammenholdes undersøgelsens resultater med den generelle udvikling i psykiatrien iøvrigt, hvor lokalpsykiatrien er omdrejningspunkt for en indsats med blandt andet kortere indlæggelser, øget ambulant indsats i lokalområdet og øget inddragelse af de pårørende. Hvem er patienterne? Antallet af patienter er konstant før og efter udflytningen af afsnittet til Odder med et flow på henholdsvis 149 og 147 indlagte over et år. Der er kun sket meget små ændringer i forhold til patienternes geografiske tilhørsforhold, så der efter udflytningen er lidt flere patienter fra Odder og Skanderborg og lidt færre fra Hørning og Samsø. I 2000 udgør patienterne fra Odder 42 % af de indlagte, patienter fra Skanderborg udgør 35% og patienter fra Hørning og Samsø udgør henholdsvis 14% og 9%. Ser man på den kønsmæssige fordeling af patienterne, udgør mænd en større andel end de gjorde inden udflytningen, selvom kvinderne stadig har flere og længere indlæggelser end mændene. Samtidig er kvinderne i højere grad end tidligere indlagt på de åbne afsnit efter udflytningen af sengeafsnittet og mindre på de lukkede. Side 7

Ser man på den aldersmæssige fordeling af de indlagte, stiger andelen af de yngre patienter efter udflytningen, hvilket betyder at over halvdelen af indlæggelser og sengedage forbruges af patienter under 40 år. Specielt i aldersgruppen 30-39 år er der sket en stigning, men generelt kan det konstateres, at jo yngre patienterne er, jo flere sengedage forbruger de. Skizofrene patienter og patienter med affektive lidelser er de diagnosegrupper, der har flest indlæggelser både før og efter udflytningen, og skizofrene patienters andel af indlæggelserne er stigende i perioden. De unge skizofrene mænd udgør en stigende del af de indlagte og synes at have et vedvarende behov for indlæggelse. Som det er hensigten, udgør de ressourcekrævende patienter altså stadig hovedparten af de indlagte. Der er dog en svag tendens til, at diagnosespektret udvides blandt de indlagte på Odder sengeafsnit. Hvordan er forholdene på Odderafsnittet? Der er ved flytningen af afdelingen sket et markant skift i de fysiske rammer på afsnittet. Man er flyttet fra en afdeling i gamle bygninger med store fællesrum og små tosengsstuer med fælles bade- og toiletfaciliteter til et nyt afsnit med hjemligt indrettede enestuer og eget bad. Det store skift i indretningen af afsnittet har fået konsekvenser for miljøet i afsnittet, hvor patienterne i modsætning til tidligere opholder sig mere på deres egne stuer og mindre i fællesarealerne. Den markante ændring i det daglige miljø på afsnittet, hvor patienterne opholder sig på deres egne stuer og derfor er mindre synlige i afsnittet end tidligere, er dog en udvikling, der ikke er direkte relateret til afsnittets placering i lokalområdet. Ændringen kan sættes i relation til den generelle udvikling, der går mod enestuer og kortere indlæggelser, samt patienternes øgede brug af lokalområdet under indlæggelse. Hvilken indsats ydes? Behandlingsprincipper Ved udflytningen af sengeafsnittet er der samtidig sket et skift i næsten hele medarbejderstaben. Dette skift har betydet en pludselig overgang til en ny kultur i afsnittet, som ikke er en direkte konsekvens af afsnittets placering i lokalområdet. Hvor man på den tidligere afdeling 31 arbejdede med blandt andet miljøterapi som en del af Side 8

behandlingen, er fokus under de aktuelle indlæggelser på sengeafsnittet i Odder diagnostik, medicinjustering og en aflastning af patienten. Ingen opgaver i afsnittet er baseret på, at patienter skal tage del i dem. I tråd med den overordnede udvikling iøvrigt er patienterne indlagt i de mest akutte faser af deres sygdomsforløb, og så snart de skønnes at være i stand til det, udskrives de, og behandlingen videreføres i lokalområdet. Dog eksisterer der via både afsnittets kok og rengøringspersonalet en mulighed for træning i praktiske færdigheder, da disse faggrupper er inddraget i behandlingen af patienterne. Det kan konstateres, at der er sket en bevægelse mod en mere individualiseret indsats bort fra de mange fælles aktivitetstilbud, som prægede afdeling 31. Den lægelige betjening af afsnittet i Odder har været præget af, at lægerne arbejder såvel i lokalpsykiatrien som på afsnittet, samt at betjeningen om aftenen sker fra en bagvagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. For de indlagte patienter har dette betydet, at man ikke kan forvente at møde en læge på afsnittet til hverdag. Det kan medføre, at det tager tid inden patienten får svar på sine spørgsmål. I nogle situationer kompliceres behandlingen yderligere, når f.eks. lægerne i Odder har behov for at konsultere andre læger på Psykiatrisk Hospital, før der tages beslutninger. Som beskrevet andetsteds i evalueringen ligger det nuværende afsnit i forbindelse med det somatiske sygehus. Ved akut behov for ekstra personaleressourcer ved f.eks. overfaldsalarm tilkaldes enten portører fra Odder Centralsygehus, personale fra lokalpsykiatrien eller brandmænd fra den lokale brandstation. I forhold til samarbejdet med det somatiske sygehus omkring funktioner som medicinsk tilsyn og akut behov for lægehjælp ved f.eks. hjertestop, er der på nuværende tidspunkt ikke indgået særlige aftaler, hvilket kan betyde en forsinkelse af behandlingen for de psykiatriske patienter. Det er til diskussion, hvordan samarbejdet med lægerne fra Odder Centralsygehus kan udbygges omkring specielt medicinsk tilsyn og akut hjælp ved hjertestop. Kontinuitet På sengeafsnittet i Odder arbejdes der med et skærmningsprincip, hvor det samtidig er mindstemid- Side 9

delsprincippet, der er styrende. Skærmning forståes f.eks. som at undgå optrapning af en konflikt ved at gå en tur med patienten. På afsnittet kan man ikke skærme patienterne ved at låse dørene, og patienter der har behov for aflåsning i en periode, må overføres til et lukket afsnit i Risskov, hvilket kan medføre et kontinuitetsbrud. Efter udflytningen er i alt 5 patienter flyttet fra Odder til et lukket afsnit i Risskov og senere tilbage til Odder igen. Antallet af overførsler fra den åbne afdeling 31 til de lukkede afdelinger var i 1997 seks overførsler og i 1998 tre overførsler, det vil sige at antallet har været ret konstant i perioden. Skærmning opdeles ikke som i afdeling A og B i tre niveauer på afsnittet i Odder, og der er derfor ikke faste rammer for, hvornår man anvender forskellige typer af skærmning herunder bæltefiksering eller overflytning til lukket afsnit. Der er et eksempel på, at en patient først flyttes til lukket afsnit efter at vedkommende er bæltefikseret, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i et afsnit med mange trapper. Det kan anbefales, at man diskuterer skærmningsbegrebet, herunder hvornår og hvordan patienter fremover bæltefikseres og overflyttes til lukket afsnit. Der er ikke mulighed for at give ECT-behandling i nærheden af afsnittet i Odder, hvorfor patienterne ved behov for chokbehandling transporteres til Risskov. Transporten kan være belastende for patienten, som ofte har det dårligt i umiddelbar forlængelse af behandlingen. I forhold til tidligere er der via afsnittets placering i lokalområdet sket en styrkelse af grundlaget for kontinuitet i indsatsen før, under og efter indlæggelse. Det er nu den samme behandler og kontaktperson, der har ansvaret for patienten/brugeren både før, under og efter indlæggelse. Er patienten f.eks. tilknyttet bostøtte er denne i højere grad end tidligere i kontakt med den indlagte i Odder. Dog har man skåret behandlingskonferencer ned fra 1 gang ugentligt til 1 gang hver 14. dag, hvilket betyder, at distriktssygeplejerskerne ikke altid er inddraget under indlæggelser. Det er til diskussion, hvordan man sikrer koordination og vidensudveksling mellem distriktssygeplejerske, bostøtte og personale på afsnit C4 under og efter især kortvarige indlæggelser. Side 10

Pårørende I forhold til indsatsen for de pårørende foregår arrangementer ikke som tidligere i hospitalsregi, men er flyttet ud i lokalpsykiatrien. Afdeling C har kontakt med en pårørendeforening, som har etableret en satellitfunktion i både Skanderborg og Odder. På afsnittet har man ikke fået oparbejdet nogle konsekvente rutiner omkring inddragelse af de pårørende i behandlingen, hvilket dog er intentionen i fremtiden. Det anbefales, at man diskuterer, hvordan man sikrer inddragelse af de pårørende både under og efter patientens indlæggelse. De pårørende er efter udflytningen af afsnittet blevet mere synlige i afsnittet, hvor deres adgang til afsnittet er lettet via den lokale placering. Patienten og de pårørende har nu mulighed for at få ro omkring besøget, da der er mulighed for at mødes og spise sammen på stuen. Nærmiljø Hvis patienterne under indlæggelse har behov for det, er der mulighed for at benytte lokalområdets tilbud som f.eks. svømning i den lokale svømmehal. I højere grad end tidligere er træningen bygget op omkring tilbud i lokalområdet, så træningen sker i det område, hvor patienten skal fungere efter udskrivningen. Mulighed for brug af lokalområdet under indlæggelse, er en direkte konsekvens af afsnittets lokale placering. Samtidig styrkes kontinuiteten via øgede muligheder for integration i lokalområdet. I kraft af afsnittets placering i Odder er adgangen til lokalområdet lettest for borgere herfra, hvor patienter fra de øvrige kommuner har længere transport, hvis de skal hjem. Besøg i hjemmet og kontakt til lokalområdet kræver således mere planlægning og måske afsættelse af flere personaleressourcer for patienter udenfor Odder kommune. Det er til diskussion, hvordan man sikrer borgere fra Hørning, Skanderborg og Samsø den bedst mulige kontakt til deres respektive lokalområder under indlæggelse. Side 11

Hvad er der sket med indlæggelserne? Behandling Der er færre patienter på venteliste til indlæggelse på Odder sengeafsnit, end da afsnittet lå i Risskov, og ventetiderne er blevet kortere. I 1997 og 1998 stod i gennemsnit henholdsvis 24 og 17 personer på venteliste, og de ventede i gennemsnit 10 dage. I 2000 var det gennemsnitlige antal patienter på venteliste faldet til 10, og den gennemsnitlige ventetid var faldet til 6 dage. Faldet i den gennemsnitlige ventetid skyldes primært, at enkelte patienter i 97/98 havde lang ventetid, da medianventetiden over perioden er konstant. Over 90% af indlæggelserne er frivillige både før og efter udflytningen af sengeafsnittet. Ser man på, hvilke konsekvenser den ændrede indsats har fået for indlæggelserne, viser det sig, at antallet af indlæggelser og patienter er næsten konstant før og efter udflytningen af sengeafsnittet, hvorimod antallet af sengedage er faldet med 42%. Hvis den lokale placering af afsnittet skulle være stærkt medvirkende årsag til faldet i antallet af sengedage, burde der være det stærkeste fald i indlæggelsestid for patienter fra Odder kommune. Det synes dog ikke at være tilfældet. Samtidig er antallet af de meget langvarige indlæggelser i 1997/1998 både fra Odder kommune (4) og fra Skanderborg kommune (2) faldet til 0 i 2000. Indlæggelserne er altså blevet væsentlig kortere, og indlæggelser af under 1 måneds varighed er steget på Odder afsnittet, parallelt med et fald i de længere indlæggelser. Samtidig er der sket en generel stigning i antal indlæggelser på åbne afsnit, hvor antallet er faldet på lukkede afsnit. Antallet af de henvendelser til skadestuen, der ikke resulterer i en indlæggelse, er steget med 20%. Årsagerne til denne udvikling kan ikke dokumenteres via de foreliggende data, og man kan overveje om udviklingen skyldes, at det enten er blevet meget sværere at blive indlagt, eller/og at man har opbygget tilbud udenfor hospitalet, der kan tage over som alternativ til indlæggelse. Flere patienter udskrives til ambulant behandling efter udflytningen af sengeafsnittet, og færre udskrives til læge/speciallæge. Ud af de indlæggelser, der slutter i Odder, er der flere førstegangsindlæggelser end da afsnittet lå i Risskov, men udviklingen følger iøvrigt en generel stigning i indlæggelser på de åbne afsnit. Samtidig er Side 12

der sket et markant fald i førstegangsindlæggelser på de lukkede afsnit. Parallelt med et generelt fald i sengedage er antallet af genindlæggelser for patienter udskrevet fra åbne afsnit fordoblet i perioden, og de korte indlæggelser synes altså at medføre et øget behov for genindlæggelser indenfor et år. Tendensen til flere genindlæggelser gør sig dog udelukkende gældende for kvinder. Mod intentionerne er der i perioden sket en stigning i de akutte indlæggelser i forhold til de planlagte, som er markant på Odder sengeafsnit. De akutte indlæggelser kan være en naturlig konsekvens af princippet om en tidlig og lokal indsats, da man som følge heraf måske indlægger meget hurtigt, når en person har behov for hospitalsbehandling. Det anbefales at man diskuterer målsætningerne omkring anvendelse af de akutte indlæggelser. Kontinuitet For hele populationen sker 51% af indlæggelserne efter kl. 16.00 og i weekenden. Hertil kommer indlæggelser på helligdage. Af indlæggelserne via skadestuen sker 73% efter kl. 16 og i weekenden. 73% af samtlige henvendelser i skadestuen, der ikke resulterer i indlæggelse, sker i samme tidsrum. Af de indlæggelser, der slutter på sengeafsnittet i Odder, er 61% af indlæggelserne startet enten i skadestuen, modtagelsen eller på et lukket afsnit. En af forklaringerne på dette kan være, at man i weekender/helligdage og efter kl. 16.00 på hverdage ikke har en lægedækning på afsnittet i Odder, der muliggør indlæggelse direkte hertil. Skift fra Risskov til Odder giver risiko for brud i behandlingskontinuiteten, og man bør overveje, hvordan man øger Odderafsnittets mulighed for at klare akutte indlæggelser, som er i vækst i perioden. Det er til diskussion, hvordan lokalpsykiatrien bedst betjener borgerne udenfor dagtimer og hverdage. Udflytning eller udbygning? Evalueringen af de behandlingsmæssige ændringer i perioden 1997/98 og 2000 tegner et billede af en udvikling, der dels er betinget af den generelle udvikling i psykiatrien iøvrigt og dels er en direkte konsekvens af afsnittets placering i lokalområdet. Side 13

Afsnittets geografiske placering har både positive og negative konsekvenser, specielt med henblik på kontinuitet i indsatsen. Ved behov for skærmning med aflåsning og ECT-behandling, må patienterne transporteres til Risskov, da behandlingen ikke kan tilbydes i Odder. På grund af manglende lægedækning kan afsnittet i Odder sjældent påtage sig akutte indlæggelser, hvilket er problematisk i en periode, hvor de akutte indlæggelser er i vækst. Derimod er kontinuiteten i behandlingen styrket omkring patientens behandlerkontakter, som er de samme både før, under og efter indlæggelse. Kontinuiteten i indsatsen er ligeledes styrket ved, at en stor del af træningen af patientens sociale- og personlige kompetencer er lagt ud i lokalområdet, hvor patienten skal fungere efter udskrivning fra afsnittet. Dog synes der ikke at være sket en oprustning af inddragelse af de pårørende i behandlingen. Som en konsekvens af den generelle udbygning har patienterne i Odder fået forbedrede fysiske rammer på afsnittet til mere hjemlige forhold med enestuer, og samtidig foregår meget træning i patientens lokalområde. Indlæggelserne er blevet kortere, og det er de mest ressourcesvage patienter, der optager hovedparten af sengepladserne. Side 14

1. De behandlingsmæssige konsekvenser Det følgende kapitel indeholder evalueringen af de behandlingsmæssige konsekvenser ved udflytningen af et sengeafsnit fra Psykiatrisk hospital i Risskov til en placering i forbindelse med Odder Centralsygehus. Undersøgelsen bygger på et design, hvis formål er at sammenligne perioden umiddelbart før udflytningen med perioden lige efter. Evalueringen tager udgangspunkt i nogle generelle forhold og har ikke specifikt fokus på enkelte patient-/brugerforløb. Forløbsanalyser følger i den senere evaluering. Evalueringen er bygget op omkring to delundersøgelser, dels en registerundersøgelse og dels en interview undersøgelse. 1.1. Kapitlets opbygning Afsnit 2 består af en præsentation af den demografiske og psykiatriske sammensætning af populationen. Afsnit 3 omfatter en interview undersøgelse, der fokuserer på forskelle og ligheder mellem den behandling patienterne fik på den tidligere afdeling 31 og den nuværende afdeling C4 i Odder. Afsnit 4 består af en registerundersøgelse med fokus på ændringer i belægningsforhold efter udlægningen af sengeafsnittet samt den psykiatriske og demografiske udvikling over perioden. I forbindelse med hver delundersøgelse redegøres der nærmere for metodiske overvejelser. Side 15

Side 16

2. Demografisk og psykiatrisk sammensætning af populationen I det følgende undersøges, hvilke kommuner patienterne kommer fra. Derudover er det opgjort, hvorledes patienterne fordeler sig på køn, alder og diagnose, og om der er forskel på patientsammensætningen før og efter udflytningen af Odder sengeafsnit, dvs. i 1997/1998 (gennemsnittet af de to år) i forhold til 2000. Populationen består af patienter fra Odder, Hørning, Skanderborg og Samsø, som indlægges i perioderne 1997, 1998 og 2000. Alle patienter er medtaget uanset hvor de indlægges.. Ændringer i patientsammensætningen kan være en medvirkende årsag til ændringer i belægningsforhold. Om det er tilfældet undersøges i den sidste del af registerundersøgelsen. Det samlede antal patienter varierer en anelse alt efter hvilken variabel der opdeles på. Det skyldes, at patienter formodentlig aldrig skifter køn, men de kan flytte mellem kommunerne og derved optræde i flere kommuner i løbet af et år. Patienterne kan også være i flere aldersgrupper i løbet af et år, og være indlagt med forskellige diagnoser. Derfor kan antallet af patienter være større for opdeling i kommuner, aldersgrupper og diagnoser. Kun kønsfordelingen giver det reelle antal patienter, som er 149 i 1997/1998 og 147 i 2000. 2.1 Patientfordeling for kommuner Først undersøges det hvor mange patienter der er, samt hvilke kommuner de kommer fra før og efter udflytningen af Odder sengeafsnit. Antallet af patienter er konstant før og efter udflytningen. Derudover er der sket meget små ændringer efter udflytningen, så der er lidt flere patienter fra Odder og Skanderborg og lidt færre fra Hørning og Samsø. Side 17

Tabel 2.1 1997/1998 2000 Antal % Antal % Patienter i hele populationen 149 100 % 148 100 % Patienter fra Odder Patienter fra Skanderborg Patienter fra Hørning 61 40 % 62 42 % 50 33 % 52 35 % 23 15 % 21 14 % Patienter fra Samsø 17 11 % 13 9 % Note: Bemærk, at pga. afrundinger kan der være uoverensstemmelser mellem hele populationen og summen af kommunerne, samt, at der er 148 patienter i 2000, så 1 patient optræder 2 gange pga. flytning mellem kommuner. 2.2 Patienternes fordeling på køn Der er flest kvindelige patienter både før og efter udflytningen, men forskellen er lille i 2000. Det skyldes, at der sker et fald i antallet af kvindelige patienter og en stigning i antallet af mandlige patienter efter udflytningen. Figur 2.1 Patienter fordelt på køn Antal patienter 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 61 Mænd 71 1997/1998 2000 88 Kvinder 76 Side 18

2.3 Patienternes fordeling på alder Der er flest patienter mellem 20 og 49 år i 1997/1998, og antallet af patienter i disse aldersgrupper stiger efter udflytningen. Der er færre patienter i aldersgrupperne 50-59, 60-69 og 70-79 år efter udflytningen, men der er tale om forholdsvis små udsving. Til gengæld er der meget få patienter over 80 år i 2000. Det kan konstateres, at overvægten af patienter under 50 år er forstærket efter udbygningen i ret markant grad. Derudover er gruppen af patienter over 80 år meget lille i 2000. Figur 2.2. Patienter fordelt på alder Antal patienter 40 35 30 25 20 15 10 5 0 34 36 34 27 29 29 23 19 14 14 14 12 10 3 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ 1997/1998 2000 Note: Det samlede antal patienter er 150 i 1997/1998 og 148 i 2000, dvs., 1 patient i hver år optræder i 2 aldersgrupper. 2.4 Patienternes fordeling på diagnoser Patienternes fordeling på diagnoser er ændret en del fra 1997/1998 til 2000. Der er blevet flere skizofrene patienter, faktisk 30 % flere. Der er sket et fald i antallet af patienter med affektive lidelser. Side 19

Affektive Misbrug Der er flere patienter med misbrugsrelaterede sindslidelser, nervøse og stressrelaterede tilstande og patienter med personlighedsforstyrrelse efter udflytningen. Der er til gengæld færre patienter med organiske psykiske lidelser, mens antallet af patienter med mental retardering er faldet fra 2 til 1 patient. I 2000 er der altså stadig en overvægt af patienter med affektive lidelser, men antallet af skizofrene patienter er vokset betydeligt. Figur 2.3 Patienter fordelt på diagnoser Antal patienter 80 70 60 50 40 30 20 10 0 33 43 70 62 17 20 14 14 9 8 11 4 2 1 Skizofrene Nerv.Stress Organiske Pers.forstyrrelse Retarderede 1997/1998 2000 Note: Der samlede antal patienter er 154 for begge år, det betyder, at hhv. 5 og 6 patienter optræder med flere diagnoser. Side 20

3. Synspunkter på behandlingen før og nu 3.1. Formål Formålet med denne del af undersøgelsen er at belyse de behandlingsmæssige konsekvenser af, at afdeling 31/afsnit C4 er flyttet fra Psykiatrisk Hospital i Risskov til Odder. Det overordnede formål er at beskrive den behandling, patienterne får på afsnit C4 og den, som patienterne tidligere fik på afdeling 31. De behandlingsmæssige konsekvenser af udflytningen af et sengeafsnit vil blive belyst gennem beskrivelser af forskellige faktorer, som har relevans for behandlingen af patienterne før, efter og under indlæggelsen. Beskrivelser af indsatsen for de pårørende, samarbejde med lokalpsykiatrien og samarbejde med personale fra Psykiatrisk Hospital og Odder Centralsygehus vil indgå i det følgende. Disse faktorer har sammen med de fysiske rammer på afsnittet/afdelingen og beliggenheden betydning for behandlingen af patienterne fra Odder-Skanderborgregionen. Det centrale spørgsmål i denne del af undersøgelsen er, hvilken betydning de forskellige faktorer har for behandlingen af patienterne på afsnit C4. 3.2. Metode De behandlingsmæssige konsekvenser af udflytningen er i denne delundersøgelse beskrevet på baggrund af fem interviews med personale fra afdeling 31, afsnit C4 og ledelsen i afdeling C. Beskrivelserne af den behandling patienterne fik på afdeling 31 og den, som de i dag får på afsnit C4, er baseret på semistrukturerede interviews. Der er lavet tre enkeltinterviews og to fokusgruppeinterviews. Interviewene fordeler sig på følgende måde: - et interview med oversygeplejersken og overlægen fra afdeling C - to enkeltinterviews, et med afdelingssygeplejersken fra afdeling 31 og et med afdelingssygeple- Side 21

jersken fra C4 - to fokusgruppeinterviews, et med personale fra afdeling 31 og et med personale fra C4 sammen med to distriktssygeplejersker fra Odder. Den ene distriktssygeplejerske fra Odder havde været ansat på afdeling 31. Et personalemedlem fra afdeling 31 arbejder som bostøtte i Skanderborg på nuværende tidspunkt og havde tidligere været ansat på afsnit C4. Der deltog en socialrådgiver i interviewet med personalet fra afdeling 31, og vedkommende havde både arbejdet på afdeling 31 og afsnit C4. Interviewene blev optaget på bånd og senere udskrevet. Sammenfatninger af interviewene er blevet sendt til interviewdeltagerne, som har haft mulighed for at kommentere det fremsendte. Kommentarerne og tilføjelserne er blevet en del af datamaterialet. Data tager udgangspunkt i forskellige behandleres generelle vurderinger og ikke i enkelte patientforløb. Behandlingen af patienterne kan således ikke beskrives fyldestgørende, men vil være en belysning af den behandling, patienterne fra Odder-Skanderborgregionen fik før oktober 1999 på afdeling 31 og som patienterne får i dag på afsnit C4 i Odder. Denne del af undersøgelsen indledes med en beskrivelse af afsnit C4 og afdeling 31. Afsnittets og afdelingens beliggenhed samt en beskrivelse af de fysiske rammer vil indgå i beskrivelsen. I de følgende afsnit belyses behandlingen af patienterne på afsnit C4 og afdeling 31, kontinuitet under indlæggelse, indsatsen for pårørende samt nærmiljøet. Alle afsnit afsluttes med en tabel, der sammenfatter de enkelte faktorers betydning for den behandling, patienterne får på afsnit C4 i forhold til den, de fik på afdeling 31. I tabellerne vil ledelsen i afdeling C blive betegnet som LC, afdelingssygeplejersken og personalet fra afdeling 31 som P31. Afdelingssygeplejersken, personalet fra C4 får betegnelsen PC4 og distriktssygeplejerskerne fra Odder fremgår som D. Side 22

3.3. Beskrivelse, de fysiske rammer og beliggenhed Afsnit C4 Afsnit C4 er et åbent distriktsafsnit. Der er plads til 16 patienter, og patienterne kommer fra Samsø, Hørning, Skanderborg og Odder kommune. Personalegruppen er sammensat af plejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, elever, studerende, to psykologer, socialrådgiver, to afdelingslæger, to overlæger, sekretær, rengøringsassistenter og en kok. Plejepersonale-normeringen i år 2000 på afsnit C4 var 18,10 stillinger incl. afløserstillinger 1. Afdeling 31 Afdeling 31 var en åben distriktsafdeling med optageområde fra Odder-Skanderborgregionen. Der var plads til 16 patienter. Personalet bestod af sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, 1 ergoterapeut, elever, 1 overlæge, 2 læger og 1 socialrådgiver. Plejepersonalenormeringen på afdeling 31 var 14,54 stillinger, hvilket inkluderede afløser-stillinger. Normeringen indebar, at der i dagvagt på hverdage mødte 5 sygeplejersker/plejere, dog således at der ikke blev tilkaldt vikar ved 1. eller 2. sygemelding. Aften, nat, weekender og helligdage var der 2 personalemedlemmer på arbejde. Patienterne fra afdeling 31 var på afdeling 88 hver anden weekend, hvor afdeling 31 havde lukket. De fysiske rammer på C4 og afsnittets beliggenhed Afsnit C4 er omgivet af grønne arealer og ligger i en tre-etagers bygning i parken tæt ved Odder Centralsygehus. rapporten. 1 En nærmere beskrivelse af plejepersonalenormeringen på afsnit C4 findes et andet sted i Side 23

C4 er et lyst afsnit med meget kunst på væggene. Patienter, der overflyttes fra det lukkede afsnit, beskriver ifølge personalet C4 som et meget roligt og behageligt afsnit. Patienterne har enestuer på 18 m 2 med eget bad, som er på 4,2 m 2. Patientstuerne fordeler sig på stueetagen og på 1.sal. Patienterne kan ifølge personalet fra C4 trække sig tilbage på stuerne og opholde sig der i lang tid. Pladsforholdene på afsnit C4 giver ifølge ledelsen i afdeling C rum til patienter, som i perioder ikke tåler ret meget nærvær med andre patienter. På de fleste patientstuer på afsnit C4 er der en skibsbriks, tre stole, to borde og et skab. Patienten har en nøgle til skabet og har ligeledes mulighed for at låse døren til stuen indefra. På to af stuerne er der hospitalssenge og handicaptoiletter, og på patientstuen ved siden af personale-kontoret er der ligeledes en hospitalsseng. Hospitalssengene kan bruges, når der er fysisk handicappede eller somatisk dårlige patienter indlagt. Sengene anvendes ligeledes, når en patient skal bæltefikseres. Patientstuerne kan være en ulempe for nogle af de skizofrene patienter, som har mulighed for at isolere sig på stuerne og dermed ikke kommer så meget ud blandt de andre patienter. Men personalet fra afsnit C4 vurderer det ikke som et stort problem og siger, at det giver måske patienterne tryghed, at de kan gå ind på deres egne stuer. Patienterne har mulighed for at have besøg af deres pårørende på stuerne. Aktivitetsrummet ligger på 1. sal, hvor der er ergoterapi i et stort lokale. Derudover er der to patientcomputer, TV, video og opholdsstue på 1. sal. Der er køkken og tøjdepot i stueetagen og på 1.sal. Personalekontoret ligger i stueetagen. På kontoret er der en tavle med patienternes og deres kontaktpersoners navne. I stueetagen er der en spisestue, hvor patienterne spiser morgenmad sammen med to personalemedlemmer. Side 24