MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev der tilsluttet 178 MW, heraf 3,6 MW på havet. På land er det en stigning på 17 MW i forhold til 21, hvor der blev opsat 157 MW. Det forventes, at installeret vindkraft i løbet af 212 passerer 4. MW. Der blev i 211 nedtaget møller med en samlet effekt på 56 MW. Nettoudbygningen med vindkraft i Danmark i 211 var dermed 122 MW. Figur 1: Udbygning af vindkraft 28-211. Prognose for 212-213 7 6 5 4 3 2 Hav Land 1 28 29 21 211 212 213
Tabel 1: Udbygning på land (MW) 28-211. Prognose for 212-213 År 28 29 21 211 212 213 Brutto 78 116 157 174 2 3 Netto 39 82 113 118 Der var i perioden 28-211 en stigende udbygning af vindkraft på land. Denne udvikling ventes at forsætte frem mod 22, hvor der forventes en gennemsnitlig årlig udbygning på 2 MW. Samtidig vil der frem mod 22 og i perioden efter 22 blive nedtaget en lang række møller, da ca. 1.8 MW, som i dag står på land, i 22 vil have været i drift i mindst 2 år. Tabel 2: Udbygning på hav (MW) 28-211. Prognose for 212-213 År 28 29 21 211 212 213 Brutto/netto* 238 27 4 1 3 *Der er ikke nedtaget havvindmøller i perioden Udbygningen af vindkraft på havet vil i 212-213 primært ske gennem nettilslutning af Anholt Havmøllepark med i alt 4 MW. Tabel 3: Samlet udbygning (MW) 28-211 MW 28 29 21 211 Brutto 78 354 364 178 Netto 39 319 32 122 Udviklingen i vindmøllekapaciteten påvirker, hvilken energikilde elforbrugeren modtager sin strøm fra. Udviklingen i vindenergi som andel af elforbruget er vist i figur 2. Faldet i 26 skyldtes et dårligt vindår, hvor vinden blæste 85 pct. af, hvad den gør i et normalår. Den store stigning fra 22 pct. i 21 til 28 pct. i 211 skyldes flere faktorer: Et generelt fald i elforbruget fra 29 211 i forhold til 28 Idriftsættelse af havmølleparkerne Horns Rev II og Rødsand B i hhv. 29 og 21 211 var et normalt vindår i modsætning til 29 og 21, som var relativt svage vindår
Figur 2: Udviklingen i vindenergi som andel af det samlede elforbrug 29% 27% 25% 23% 21% 19% 17% 15% 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Udbygning med færre men mere effektive møller Produktionen af vindenergi i Danmark sker i dag på basis af stadig færre møller. Produktionen af vindenergi fra mange mindre møller erstattes af få, nye møller med langt højere energiproduktion. Figur 3 viser opsatte og nedtagne landmøller samt nettotallet 23-211. For hver mølle, der er sat op i perioden 23-211, er der taget gennemsnitligt 4 ned. Udviklingen er slået tydeligst igennem 28-211, hvor der blevet opstillet 214 nye møller og taget over 7 ned. Figur 3: Udviklingen i antal opsatte og nedtagne landvindmøller 23-211 1 5-5 -1-15 -2 Ned Op Netto -25-3 23 24 25 26 27 28 29 21 211
Tabel 4: Udviklingen i opsatte og nedtagne landmøller 23-211 Antal/år 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Op 2 6 17 7 5 39 53 56 66 Ned -169-3 -115-18 -58-162 -157-235 -156 Netto -149 3-98 -11-53 -123-14 -179-9 Tendensen er en udvikling mod færre og mere effektive landmøller. Gennem de sidste 9 år er det samlede antal af møller på land faldet fra over 5.1 i 23 til omkring 4.3 ved udgangen af 211. Faldet med over 8 møller er sket samtidig med, at den samlede installerede effekt er steget med knap 35 MW på land, som det fremgår af figur 4. Figur 4: Udviklingen i vindmøllekapacitet (MW) i Danmark 23-211 45 4 35 3 25 2 15 Hav Land 1 5 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Udviklingen i den samlede vindmøllekapacitet har en tendentiøs stigning, dog med en stagnering fra 23-28. Stigningen i vindmøllekapacitet 28-211 skyldes, at der er opstillet mere effektive møller snarere end et stort antal.
Meter MW Faktaark Tabel 5: Vindmøllekapaciteten (MW) fra 23-211 MW/år 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Land 2.79 2.78 2.712 2.72 2.78 2.742 2.821 2.934 3.52 Hav 423 423 423 423 423 423 661 868 871 Total 3.132 3.131 3.135 3.143 3.131 3.165 3.482 3.82 3.923 Mens antallet af landmøller siden 23 er faldet med over 8, er deres samlede kapacitet øget med over 12 pct. Figur 5: Udviklingen i nettilsluttede landmøllers størrelse i højde og effekt 28-211 14 13 12 4 3,5 3 2,5 MW Meter 11 1 9 2 1,5 1,5 8 28 29 21 211 Note: Figuren er eksklusiv møller <25 kw. Udviklingen mod højere og mere effektive møller kan aflæses i figur 5, som viser gennemsnitseffekt og -højde på landmøller. Opstillede møller på land var i 211 i gennemsnit 125 meter og havde en gennemsnitseffekt på 2,6 MW. Figur 6: Gennemsnitlig rotordiameter for nettilsluttede møller 28-211 28 21 29 211 78,1 m 82,6 m 94,3 m 95,5 m
Planlægning på land Der blev i 211 tilsluttet 63 nye møller på land fordelt på 11 kommuner: Ringkøbing-Skjern, Holbæk, Lemvig, Aabenraa, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild, Holstebro, Ærø, Langeland og Høje Taastrup. 1 Tabel 6: Tilsluttede vindmøller 211, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern 18 55 Holbæk 1 23 Lemvig 8 19 Aabenraa 8 16 Mariagerfjord 5 15 Planlægning og opstilling af møller foregår ikke alene i de jyske kommuner men over hele landet. I 211 blev der med 24 MW tilsluttet den største vindkraftkapacitet på Sjælland siden 2. De fleste møller i både antal og MW blev i tilsluttet i Ringkøbing-Skjern, som samtidig er den kommune, der samlet set har tilsluttet flest møller i perioden 28-211. Tabel 7: Tilsluttede vindmøller 28-211, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern 51 149 Lemvig 18 52 Vesthimmerland 17 42 Aabenraa 13 31 Aalborg 13 3 Top 5 over tilsluttede møller de seneste 5 år domineres af jyske kommuner. Uden for Jylland er Holbæk er den kommune, der har tilsluttet størst kapacitet i perioden med 27,6 MW. Tabel 8: Nedtagne møller 28-211 2, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern 11 18 Aalborg 81 2 Vesthimmerland 56 8 Jammerbugt 29 6 Holstebro 24 5 Der er 3 kommuner fra top 5 over nettilsluttede møller 28-211, tabel 7, som går igen i top 5 over nedtagne møller i samme perioden. 1 Data for vindmøller under 25 kw og for forsøgsmøller på prøvestationen ved Høvsøre i Lemvig Kommune er fratrukket opgørelsen. 2 Tabel 8 inkluderer data fra møller under 25 kw.
Gennemsnitseffekten af de nedtagne møller i perioden 28-211 var,2 MW. Det er væsentligt mindre end de møller, der blev sat op i samme periode, hvor gennemsniteffekten var 2,4 MW. Tabel 9: Vindmøllekapacitet 211, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern 221 236 Lolland 26 163 Tønder 226 142 Aalborg 166 134 Randers 15 116 Samlet set er vindmøllekapaciteten størst i de 5 kommuner i tabel 9. Ringkøbing-Skjern er landets største vindkommune målt i forhold til installeret kapacitet. De største møller i top 5, målt i gennemsnitseffekt, findes i Randers Kommune, hvor møllerne i snit har en effekt på 1,1 MW. Kilde: Dokumentet er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Energistyrelsens stamdataregister og Energinet.dk. Vindmøller på under 25 kw indgår ikke i beregningerne med mindre specifikt nævnt.