Kirurgisk Center Centerbeskrivelse Kvalitet døgnet rundt 30. april 2012
Indholdsfortegnelse Afsnit Side 1. Baggrund 3 2. Formål 4 3. Tidsplan 4 4. Arbejdsgruppen 4 5. Hvilke funktioner/specialer lægges sammen 5 6. Mål, formål og vision 5 7. Fakta vedrørende nuværende funktioner 5 8. Fremtidig organisering 7 9. Patientforløb og teams 12 10. Drifts- og virksomhedsmæssige konsekvenser 12 11. Fysiske og geografiske rammer 12 Bilag 1 Kommissorium for projektgruppe vedrørende Kirurgisk Center 2 Fakta vedrørende Kirurgisk Centers økonomi og aktivitet. 2
1. Baggrund I juni 2009 vedtog Regionsrådet Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark, hvilket har bevirket, at alle sygehusenheder i Region Syddanmark nu arbejder på at etablere Fælles Akutmodtagelser (FAM). Indførelsen af FAM har medført ændrede patientstrømme, da en stor del af patienterne bliver færdigbehandlet i FAM og derfor ikke kommer ud i stamafdelingerne. På baggrund heraf anbefaler regionen i Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept, der blev godkendt af Regionsrådet i april 2010, at sygehusene organiserer sig i større enheder klynger, for at kunne håndtere de ændrede patientflow og skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Direktionen og afdelingsledelseskredsen på Sygehus Sønderjylland besluttede i 2011 at indføre klyngestrukturen i hele den patientbårne del af organisationen. Sygehus Sønderjylland efterlever således anbefalingen i rapporten fra 2010. Dog anvendes her begrebet centre frem for klynger. Beslutningen om organisere sig i centre hviler imidlertid først og fremmest på sygehusets vision om at levere Kvalitet Døgnet Rundt. Med afsæt i Kvalitet Døgnet Rundt er de væsentligste årsager til centerdannelsen: Sammenhængende patientforløb. Centrene dannes med udgangspunkt i, at et patientforløb så vidt muligt skal kunne afsluttes inden for samme center. Patienten skal opleve færrest mulige overgange mellem modtagelse, behandling, pleje og udskrivelse. Effektiv drift. Centerstrukturen skal sikre en solid, fleksibel og fremtidssikret organisation. En effektiv drift sikres blandt andet ved at arbejde i større enheder. Tanken er, at der skal en vis volumen til at understøtte den kvalitet, som centrene leverer. Der bygges nyt og bygges om. Det skal sikres, at byggeri og organisering går op i en højere enhed. Eksempelvis påvirker en grundlæggende beslutning om enestuer den måde medarbejderen, teamet, klinikken og ultimativt centeret møder patienten på. Et spørgsmål om overbevisning. Ledelsen på Sygehus Sønderjylland tror på, at nye udfordringer skal mødes med en anden organisationsform og ved at bringe den etablerede, stærke faglighed i spil på nye måder. I løbet af 2012 beskrives de udstående 10 centre, så der fra 1. januar 2013 formelt findes 11 følgende centre på Sygehus Sønderjylland: Familiecenter Sammedagscenter Center for Ortopædi og Medicin Kredsløbscenter Medicinsk Center Kirurgisk Center Anæstesiologisk Center Laboratoriecenter Radiologisk Center Servicecenter Akutcenter (FAM). Åbnet 1. januar 2012. 3
Der er nedsat en arbejdsgruppe for hvert center. 2. Formål Formålet med denne gruppes arbejde er at udarbejde en beskrivelse af Kirurgisk Center, som kan danne grundlag for den videre proces med dannelsen af centret. 3. Tidsplan Der er afholdt 3 møder i arbejdsgruppen med følgende kadence: 1. møde i gruppen: 14. marts 2012, Aabenraa, mødelokale 4 2. møde i gruppen: 29. marts 2012, Aabenraa, mødelokale 2 3. møde i gruppen: 11. april 2012, Aabenraa, mødelokale 5 Godkendelse i Direktion: ultimo april måned 2012 4. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af følgende personer: Ledende overlæge Svend Dueholm Ledende oversygeplejerske Dorthe Thorgaard Ledende overlæge Michael Hansen Ledende oversygeplejerske Eva Nielsen Ledende overlæge Andreas Plakolm Konstitueret ledende oversygeplejerske Birthe Schulz Social- og sundhedsassistent Kirsten Jacobsen, udpeget af FMU Sygeplejerske Jane Petersen, udpeget af FMU Formandskabet varetages af sygeplejefaglig direktør Ditte Thinggaard. Social- og sundhedsassistent Kirsten Jacobsen og sygeplejerske Jane Petersen er begge udtrådt af arbejdsgruppen. Der er ikke udpeget erstatninger for de to FMU-repræsentanter. Gruppen har ikke beslutningskompetence. Alle beslutninger træffes af Direktionen på direktionsmøder. Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af HR-afdelingen samt af Strategi og udviklingsafdelingen ved Gitte Stentoft, Bettina Ravnborg Thude og Henrik Malmmose. 4
5. Hvilke funktioner / specialer lægges sammen Kirurgisk Center etableres med udgangspunkt i de funktioner, som i dag varetages af Kirurgisk afdeling, Urologisk afdeling, Brystcentret og Medicinsk Gastroenterologisk funktion i Sygehus Sønderjylland, og får en opgaveportefølje, som svarer til disse. Når den urologiske aktivitet i 2018 flyttes til Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og fysisk samles med Kirurgisk Center vil dele af aktiviteten blive flyttet til Akutcentret. Øre-Næse-Hals specialet flyttes ligeledes til Aabenraa i 2018, og en del af aktiviteten kommer til at høre under Kirurgisk Center. 6. Mål, formål og Vision Rammerne for Kirurgisk Centers vision tager udgangspunkt i Sygehus Sønderjyllands vision: Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet døgnet rundt og de fire strategier om tilfredse patienter, kreativ udvikling, sund økonomi og gode medarbejdere. Ligeledes inddrages Region Syddanmarks tre værdier: ordentlighed, faglig vækst, og plads til fornyelse og begejstring. Kirurgisk Centers mål er: Fælles faglighed og professionalisme til gavn for patient og pårørende Et dynamisk og kreativt center præget af et inspirerende tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor forskning er højt prioriteret. Systematisk udvikle og anvende evidens baseret diagnostik, behandling og pleje med fokus på skånsomme behandlingsmetoder. Optimering af accelererede patientforløb. 7. Fakta vedrørende nuværende funktioner Regionsfunktioner Inden for specialerne er der regionsfunktioner på følgende områder: Kirurgi Endokrine organer - Thyreoidea, funktionen er godkendt til varetagelse i samarbejde med Øre, Næse, Hals specialet. Funktionen varetages derfor af et Thyreoidea team med repræsentation fra de to specialer. Mammakirurgi. Operationer for cancer mammae inkl. rekonstruktion. Rekonstruktion varetages i tæt samarbejde med plastikkirurgi Mammakirurgi uden behov for rekonstruktion. 5
Urologi Behandling af nyrecancer inkl. laparoskopisk kirurgi og partiel nefrektomi afhængigt af de faglige forudsætninger. Medicinsk behandling varetages i et tæt samarbejde med klinisk onkologi. Funktionen varetages som et formaliseret samarbejde. Urinvejssten ESWL-behandling (trykbølgestenknusning) Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken - nefroskopi). Funktionen varetages som et formaliseret samarbejde. Perkutan stenfjernelse Funktionen varetages som et formaliseret samarbejde. Nyreinsufficiens. Dialyseadgange til patienter med nyreinsufficiens. Funktionen varetages som et formaliseret samarbejde, Medicinsk gastroenterologi Sygehus Sønderjylland har ingen regionsfunktioner inden for medicinsk gastroenterologi. Hovedfunktioner Inden for specialerne er der hovedfunktioner på følgende områder: Kirurgi: Øvre gastrointestinal kirurgi med hovedvægt på laparoskopiske indgreb: fjernelse af galdeblære, behandling af godartede leverlidelser og bugspytkirtelssygdomme og sygdomme i spiserør, mavesæk og tyndtarm Nedre gastrointestinal kirurgi med hovedvægt på laparoskopiske indgreb: behandling af alle former for godartede og ondartede sygdomme i tyk- og endetarm Almen kirurgi: behandling af lyske- og bugvægsbrok samt hudtumores. Kræft-pakkeforløb: behandling af gastointestinal kirurgi (kolon, rectum, øsofagus og ventrikel) Endoskopisk udredning af øvre og nedre gastrointestinelle sygdomme. Endoskopisk behandling af kirurgiske galdevejssygdomme (ERCP), kirurgiske bygspytkirtelsygdomme (EUS) samt ulcera og tumores i tarmsystemet. Screening for kolorektal cancer fra 2014. Behandling af traumepatienter med organkirurgiske læsioner (via traumecentret) Benign mammakirurgi Implantation af portsystemer. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostisk og behandling. Urologi: Den urologiske hovedfunktion er al urologisk behandling bortset fra den højt specialiseret urologi. Det drejer sig om følgende hovedopgaver: Udredning og behandling af Prostatalidelse Udredning og behandling af LUTS symptomer. Udredning og medicinsk behandling af cancer prostata. Udredning og behandling af blærepolypper Udredning og delvis selvstændig behandling af kræft i blæren, testikel og penis Udredning og behandling af forandringer i den ydre genitale Udredning og behandling af urologiske stenlidelse Udredning og behandling af polypper eller kræft i øvre urinveje 6
Udredning og delvis selvstændig behandling af andrologiske lidelse Udredning og delvis selvstændig behandling af børneurologiske problemstillinger Operationer i forbindelse med dialyse Patienter med pylonephritis bliver aktuelt indlagt såvel på Medicinsk Afdeling som på Urologisk Afdeling. I forbindelse med den nye organisation i Sygehus Sønderjylland, vil det være hensigtsmæssigt, at få afklaret hvilken afdeling disse patienter bør visiteres til. Medicinsk Gastroenterologi: Inflammatoriske tarmsygdomme (Mb. Chrohn, Colitis Ulcerosa) Coeliaci Refluks- og ulcussygdomme Gastroent. symptomer (dyspepsi, mavesmerter, afføringsforstyrrelser, anæmi, diarré) Malabsorptionstilstande Cirrhose incl. komplikationer Kronisk viral hepatit Autoimmune og vaskulære leverlidelser Medicinsk gastroenterologi omfatter i denne sammenhæng forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Ca. 80% af specialets aktivitet udøves i ambulant regi. Der er et stort antal kroniske patienter i specialet og specielt blandt de hepatologiske patienter, store sociale udfordringer. Der udføres et stort antal diagnostiske endoskopiske procedurer (gastroskopi, sigmoideoskopi, koloskopi og kapselendoskopi). Standarder De afdelinger, der indgår i Kirurgisk Center, er alle i 2010 akkrediteret efter standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, og Arbejdsmiljøcertificeret af Det Norske Veritas. Arbejdsmiljøcertifikatet er det synlige bevis for, at Centrets arbejdsmiljø ligger på et højere niveau end lovens krav 8. Fremtidig organisering Centerledelse Centerledelsen består af 2 ledere med sundhedsfaglig baggrund. Centerlederne skal sikre grundlaget for den faglige kvalitet, service i forhold til patienterne, samt effektivitet og udvikling i driften. Endvidere skal centerlederne være med til at skabe fundamentet for, at medarbejderne kan se mening med, og har mulighed for at deltage i opfyldelse af sygehusets og centrets strategiske mål. Centerledelse betragtes som en selvstændig profession på lige fod med de kliniske professioner. Det betyder bl.a. at der i Kirurgisk Center arbejdes på at skabe et innovativt miljø, hvor medarbejderne udvikler sig og fornyer deres kompetencer og opbygger læringsmiljøer. Det overordnede ønske er at kombinere tværfaglighed og kvalitet til gavn for patienterne. 7
Klinikledelse Klinikledelsen består for hver klinik af 2 sidestilede klinikledere i form af en lægefaglig og en sygeplejefaglig leder. Klinikledelsen har ansvaret for driften af den enkelte klinik samt personaleansvaret for det personale, som er ansat i klinikken. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for centerledelsen og klinikledelserne. Der skal på et senere tidspunkt i processen, beskrives kommissorier for mødestruktur i Kirurgisk Center. Klinikker Centret består af 3 klinikker: Klinik for nedre tarmkirurgi og medicinsk gastroenterologi Klinik for øvre kirurgi, endoskopi samt endokrinkirurgi Klinik for urologi Teams Klinikkerne består af et antal teams, der er defineret ud fra kompetencer og hvilke opgaver de løser. Hvert team har en tovholder. Der kan under hvert team, findes en eller flere interessegrupper for et specifikt område. Der vil være et antal teams, som går på tværs af flere klinikker og centre, og der vil være nogle teams, som udelukkende er inden for en klinik. Nedenstående ses en foreløbig oversigt over teams i de enkelte klinikker. 8
Spydspidsfunktioner Der er allerede i specialerne i dag spydspidsfunktioner som med fordel kan opprioriteres: Kirurgi: Kræftskole indenfor mamma- og colonsygdomme. Endoskopi. Accelererede patientforløb omkring kolorektalcancerbehandling. Onkoplastisk mammakirurgi og rekonstruktion. Desuden ønsker Kirurgisk Center at opprioritere nedenstående indsatser: I løbet af få år at flytte et stigende antal patienter med galdevejssygdomme og bugvægsbrok til behandling i sammedagskirurgisk regi. Udvidelse af endoskopiafsnittet mhp. coloncancerscreening fra 2014. 9
Urologi: Ambulant laparoskopisk kirurgi Ambulant prostata kirurgi Medicinsk gastoenterologi: Colon irritabile: samlet forløb med diætist og sygeplejerske med særlig interesse og ekspertise i dette. Trods det, at colon irritabile næsten er en folkesygdom er der få afdelinger, der interesserer sig for det. Coeliaci: kontrol varetages i et sygeplejeambulatorium. Der vil forventeligt komme et stigende antal patienter med coeliaci og diabetes de kommende år. Udredning af patienter med metastaser fra ukendt primærtumor (MUP). Inflammatorisk tarmsygdom: årskontroller foregår i sygeplejeregi. IBD-skole formaliseret undervisningstilbud til patienter med inflammatorisk tarmsygdom. Nøglepersoner Hver klinik har nøglepersoner indenfor bl.a.: Kvalitet Kliniske vejledere IT superbrugere Arbejdsmiljø Hygiejne Apoteksnøgleperson Ernæring Tværgående koordinerende funktioner Der er følgende tværgående koordinerende nøglefunktioner: Kvalitet IT Uddannelse Forskning Udvikling Forankringen af de tværgående koordinerende funktioner er fordelt på de 3 klinikker, således at indehaveren af funktionen er ansat i den ene klinik og varetager den tværgående funktion i alle 3 klinikker. Der skal beskrives en tidsmæssig fordeling af klinisk arbejde og tværgående koordinationsarbejde. Fordelen er, at de specifikke områder opkvalificeres, udfordringen bliver at sikre sammenhængen mellem de tværgående funktioner. Forskning og uddannelse Kirurgisk Center prioriterer fokusområderne Forskning og uddannelse højt. Derved skabes et forsat højt fagligt niveau i Centret. Dette gælder både i forhold til patientbehandlingen og i forhold til at skabe et attraktivt fagligt miljø og dermed fremme muligheden for rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. 10
Centret har forskningslektorat indenfor mavetarm- og leversygdomme. Centret vil udpege forskningsansvarlig overlæge og ditto sygeplejerske. Centrale elementer i arbejdet frem mod konkrete forskningsinitiativer er aktiviteter i relation til forskning indenfor specialerne. På sigt skal Kirurgisk Center have egen fokuseret forskningsenhed. Enheden indgår som en delmængde af Institut for regional sundhedsforskning, Center Sønderjylland. Der vil til funktionen være tilknyttet egen professor, egne forskningslektorer, post.doc.-ansatte og ph.d. studerende. Uddannelsesmæssigt ligger der potentialer for samarbejde og synergieffekt i centret. De uddannelsessøgende kan eksempelvis ansættes/tilknyttes i centret og ikke de enkelte klinikker, for dermed at få mulighed for at gå mere på tværs og tilrettelægge mere individuelle forløb efter de studerendes ønsker. Samtidig giver dette også større fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning mv. Tværgående organisering Sammenfattende sætter Kirurgisk Center fokus på teams, netværk og sammenhænge mellem klinikkerne. Dette sker for at skabe sammenhæng og fælles referenceramme i Kirurgisk Center. Dette er forsøgt visualiseret i nedenstående figur, samtidig med, den viser de tværgående koordinerende funktioner, teams og projekter. 11
9. Patientforløb og teams Patientforløbene i Kirurgisk Center vil generelt blive gennemført med udgangspunkt i principperne i forløbspakker (standardiserede tidsstyrede forløb). Disse beskrives nærmere i arbejdet med rammeplan og implementering. Patientforløbene håndteres i enkelte eller flere teams. 10. Drifts- og virksomhedsmæssige konsekvenser De drifts- og virksomhedsmæssige konsekvenser i form af blandt andet senge- og personalenormering, vagtberedskab, Økonomi mv. vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den efterfølgende rammeplan for Kirurgisk Center. Dette arbejde vil blive igangsat i løbet af foråret 2012. Se i øvrigt bilag 2. 11. Fysiske og geografiske rammer Kirurgisk Center har dags dato aktiviteter i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Fra januar 2014 vil der være stationær aktivitet i Aabenraa og Sønderborg samt ambulatoriefunktion i hhv. Aabenraa, Sønderborg og Tønder. De urologiske senge vil være placeret i Sønderborg frem til 2018, mens der vil være ambulant aktivitet i Aabenraa fra 2014. I det nye byggeri i Aabenraa er Kirurgisk Center dimensioneret til 72 patientenheder. Sygehus Sønderjylland vil være et konceptsygehus og har derfor udviklet koncepter indenfor flere områder. For Kirurgisk Center er det særligt patientforløbs- og plejekonceptet, der vil være styrende for den daglige drift og organisering, men også koncepter vedr. logistik, bespisning mv. bliver styrende for arbejdsgange i centret. De enkelte koncepter skal udfoldes yderligere i forbindelse med etableringen af centret. 12
BILAG 1 Kommissorium Arbejdsgruppe vedr. beskrivelse af Kirurgisk center Baggrund Direktionen ved Sygehus Sønderjylland har besluttet, at afdelingerne på Sygehus Sønderjylland over en 3-årig periode fra januar 2012 successivt skal nedlægges og erstattes med 11 centre. Den fremtidige organisering er i overensstemmelse med regionens rapport Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept, der anbefaler organisering i klynger. Ved Sygehus Sønderjylland benævnes klyngerne centre af hensyn til patienter, pårørende og eksterne samarbejdsparter. Formål Formålet med gruppens arbejde er at udarbejde en beskrivelse af Kirurgisk center, som kan danne grundlag for den videre proces med dannelsen af centret. Rammebetingelser Der er defineret en organisatorisk ramme for centre på Sygehus Sønderjylland. Denne beskriver centrene som opdelt i typisk 3 4 klinikker, der er defineret ud fra en portefølje af patientforløb. Hver klinik er igen underopdelt i et antal teams, som er funderet tværfagligt og ofte tværspecialiseret omkring specifikke patientforløb. Centrene skal ledes af en centerledelse bestående af for de kliniske centre en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Centerledelsen er ansvarlig for den samlede kvalitet i centret, herunder den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet. Endvidere er centerledelsen ansvarlig for at sikre en effektiv drift og budgetoverholdelse. Klinikledelsen består som hovedregel af en funktionsansvarlig overlæge og funktionsansvarlig sygeplejerske. Klinikledelsen er ansvarlig for kvaliteten indenfor en portefølje af standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP). Den enkelte teams vil have en faglig ansvarlig leder. Personaleledelsen ligger dog hos kliniklederne. Kommissorium Kommissoriet for arbejdsgruppen er, inden for de ovenfor anførte rammer, at beskrive centret for så vidt angår: Mål, formål og vision Hvilke funktioner/specialer lægges sammen Aktivitet og personaleressourcer Organisering Patientforløb og teams Forskning og udvikling Fysiske og geografiske rammer Centerbeskrivelsen vil senere indgå som en del af rammeplanen for dannelsen af centret. Deltagere Arbejdsgruppen består af følgende personer: 13
Ledende overlæge Svend Dueholm Ledende oversygeplejerske Dorthe Thorgaard Ledende overlæge Michael Hansen Ledende oversygeplejerske Eva Nielsen Ledende overlæge Andreas Plakolm Konstitueret ledende oversygeplejerske Birthe Schulz 2 medarbejdere udpeget af FMU Formandskabet varetages af sygeplejefaglig direktør Ditte Thinggaard Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Strategi og udvikling. Tidsmæssige forhold Det forventes at der afholdes 2 møder i arbejdsgruppen med følgende kadence: 1. møde i gruppen: 14. marts 2012, Aabenraa, mødelokale 4 2. møde i gruppen: 29. marts 2012, Aabenraa, mødelokale 2 3. møde i gruppen: 11. april 2012, Aabenraa, mødelokale 5 Godkendelse i Direktion: medio april måned 2012 14
BILAG 2 Fakta vedrørende Kirurgisk Centers økonomi og aktivitet, regnskab 2011 Nedenstående oversigt giver et rimeligt retvisende billede af centerets budgetmæssige udgangspunkt med det forbehold, at de endelige økonomiske og aktivitetsmæssige rammer for centerets drift først kan endelig fastsættes i forbindelse med udarbejdelse af rammeplanen for centeret, hvor der også vil blive foretaget en nærmere analyse af FAM-effekten på de øvrige centres virksomhed. Center Ambulante besøg (2011) Endoskopier (2011) Dagkirurgi - besøg (2011) Sygehusudskr. (2011) Regnskab 2011 (1.000 kr.) Personale - stillinger (2011) Kirurgisk center Urologi 6.050 27 6.324 1.674 35.904 53 Kirurgi 4.947 4.109 322 6.447 70.778 95 Brystkræft/mamma inkl. plastikkirurgi 5.345 8 2.335 469 8.071 13 Gastroenterolegi 5853 933 1080 11000 24 Kirurgisk center i alt 22.195 5.077 8.981 9.670 125.753 185 15