Faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/2010 Dato: 19. april 2010 Udarbejdet af: Mette Nygaard Telefon: Notat Faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus Indhold og proces Nedenfor gennemgås først indholdet i samt dernæst processen op til fastlæggelsen af konceptet vedr. 7 faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus. Sidst i notatet sker en kortfattet perspektivering til klyngekonceptet i Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk koncept. Indhold Konceptet vedr. faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus dækker over, at specialerne samles i 7 faglige fællesskaber og rent fysisk i 7 blokke. Konstellationen af specialerne er blevet endeligt til via høring af de kliniske specialer på sygehusene i Århus. Samlingen af specialerne i faglige fællesskaber i mindre overskuelige enheder følger i forlængelse af Amtsrådsbeslutningen herom den 1. februar Ligeledes har de politisk vedtagne principper for sygehusbyggeriet jf. ovenstående gennemgang været retningsgivende for udviklingen af konceptet. De 7 faglige fællesskaber blokke er: Akut-blok Kvinde-barn-blok Hjerte-lunge- kar-blok Inflammations-blok Hoved-neuro-blok Abdominal-blok Onkologi-blok

2 Nedenfor ses det, hvordan de eksisterende afdelinger er organiseret i de fremtidige blokke. I processen vedr. de faglige fællesskaber er der blevet identificeret følgende karakteristika for de faglige fællesskaber/blokke. De faglige fællesskaber/blokke er hermed tænkt som mere end blot summen af afdelinger i et givent fællesskab/ en blok. Karakteristika for et fagligt fællesskab/blok: En række eksisterende afdelinger placeret i sammenhæng med hinanden Fælles større kapacitet, der medfører større fleksibilitet som f.eks. fælles senge, vagtdækning m.m. Giver mulighed for både højt specialiseret behandling og basisbehandling Giver basis for at placere tværgående funktioner som eksempelvis anæstesi/intensiv/op, billeddiagnostik, fys/ergo, laboratorier m.m. i blokken eller eventuelt på tværs af blokke Det giver basis for fælles forskning-/undervisningsfaciliteter og giver mere hensigtsmæssige størrelser i forhold til international gennemslagskraft Således er det hensigten, at de faglige fællesskaber/blokke deler: Fælles kapacitet Tværgående funktioner Forskning-/undervisningsfaciliteter Side 2 af 7

3 Spørgsmålet vedr. ledelse i de faglige fællesskaber er ikke endnu fastlagt herunder, om det faglige fællesskab får en samlet overordnet ledelse, og hvilke ansvarsområder denne ledelse i givet fald vil få. Januar 2009 fremlagdes konceptuelle løsninger indenfor en række tværgående emner. Disse blev senere efter en proces med brugerinddragelse med modifikationer godkendt af masterplanstyregruppen. Disse udgør en nærmere udmøntning af konceptet vedr. de faglige fællesskaber (Se bilag 3). Emnerne udgør: Ambulante funktioner Akutcenter Billeddiagnostik Børneområde i det faglige fællesskab for kvinde/barn Dagkirurgi Den gode arbejdsplads Det diagnostiske hus Fysio- og ergoterapi Intensive afdelinger Kostforsyning Laboratoriefunktioner Operation og opvågning Patienthotel Standard sengeafsnit Universitets-, forsknings-, og undervisningsfunktioner I den videre proces vil der pågå en yderligere bearbejdning af konceptet bl.a. i form af delfunktionsprogrammer for de enkelte funktioner. Opsamling De 7 faglige fællesskaber dækker over, at specialerne samles i 7 faglige fællesskaber og rent fysisk i 7 blokke. Konstellationen af specialerne er blevet endeligt til via høring af de kliniske specialer på sygehusene i Århus. Således er det hensigten, at de faglige fællesskaber/blokke deler: 1) Fælles kapacitet, 2) Tværgående funktioner og 3) Forskning-/undervisningsfaciliteter. De faglige fællesskaber/blokke er hermed tænkt som mere end blot summen af afdelinger i et givent fællesskab/ en blok. Spørgsmålet vedr. ledelse i de faglige fællesskaber er ikke endnu fastlagt herunder, om det faglige fællesskab får en samlet overordnet ledelse, og hvilke ansvarsområder denne ledelse i givet fald vil få. Proces Århus Amt besluttede i forbindelse med en omstillings- og spareplan i 2002 at fusionere Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus til det, der i dag hedder Århus Sygehus. I forlængelse heraf blev der udarbejdet tre modeller for en masterplan vedr. fordeling af specialerne mellem Århus Kommunehospital og Skejby (model A, B eller C). Side 3 af 7

4 Ved præsentationen af modellerne i marts 2004 besluttede Århus Amtsråd at få en model D yderligere belyst, hvor de somatiske sygehusfunktioner i Århus By blev samlet ved Skejby Sygehus. I forhold til de øvrige modeller medførte model D, at hele den gamle bygningsmasse blev udskiftet. Amtsrådet besluttede i forlængelse heraf den 1. februar 2005, at model D med samling af alle sygehusfunktioner i Skejby skulle være grundlag for den videre planlægning - den såkaldte masterplan (Se bilag 1 og 2). Forud for beslutningen havde model D været sendt i høring, og der var stor faglig opbakning til modellen. Amtsrådet traf beslutningen vedr. valg af model D på baggrund af en række forudsætninger. Heriblandt, at det nye sygehuskompleks skulle opdeles ledelsesmæssigt i nogle mindre, overskuelige enheder, hvilke i den senere arbejdsproces blev navngivet faglige fællesskaber. Følgende principper blev sammen med valget af model D politisk vedtaget som principper for sygehusbyggeriet den 1. februar 2005: Logisk sammenhængende patientforløb Tæt fagligt og tværfagligt samarbejde som forudsætning for høj kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser Integration af patientbehandling, forskning og uddannelse God intern og ekstern logistik Attraktiv arbejdsplads Understøttelse af god driftsøkonomi Efter Amtsrådets beslutning blev der etableret et masterplansekretariat i sundhedsstaben i Århus Amt. Sekretariatet udarbejdede og igangsatte en arbejdsplan for planlægningsarbejdet, før udbuddet af selve byggeriet. Arbejdsplanen indeholdte bl.a. følgende hovedelement: Organisering af specialer i faglige fællesskaber /enheder samt fastlæggelse af den interne struktur indenfor de faglige fællesskaber/enheder og sammenhænge til de universitære funktioner Der blev i forlængelse heraf i oktober 2005 gennemført en inspirationsrunde, hvor de enkelte specialer og andre interessenter gav inspiration til den fremtidige organisering af specialerne. Inspirationsrunden skete med udgangspunkt i et notat, som blev udarbejdet i fællesskab af de berørte sygehusledelser samt masterplansekretariatet. Notatet skitserede tre forskellige modeller til faglige fællesskaber. Modellerne for faglige fællesskaber tog udgangspunkt i de modeller for den fremtidige specialefordeling mellem sygehusene i Århus, som i 2004 og 2005 blev fremlagt herunder model A, B, C og D. Notatet gav anledning til, at der blev efterspurgt inspiration og bemærkninger til følgende fire temaer: Organisering af specialer i faglige fællesskaber Placering af tværgående kliniske afdelinger som f.eks. billeddiagnostik, intensiv, anæstesi, laboratorier, terapi, patienthotel m.v. Side 4 af 7

5 Modtagelse af akutte patienter på sygehuset Organisering af børneområdet På baggrund af inspirationsrunden blev der: Nedsat tre arbejdsgrupper, som skulle arbejde med 1) akut-området, 2) organisering af børneområdet og 3) universitære funktioner Udarbejdet et foreløbigt forslag til blokdannelse for sengeafdelingerne Arrangeret første offentlige temamøde I foråret 2006 arbejdede en række arbejdsgrupper nedsat under masterplans-styregruppen med problemstillinger og anbefalinger omkring bl.a. faglige fællesskaber. Arbejdsgruppernes arbejde resulterede i den første egentlige høringsrunde. Her blev et foreløbigt forslag til faglige fællesskaber/blokke, som var udarbejdet i et samarbejde mellem sygehusledelser og masterplansekretariatet, ligeledes forelagt. Overordnet set var høringssvarene altovervejende positive og støttede forslaget til en hovedstruktur med 7 faglige fællesskaber. I juni 2006 vedtog masterplan-styregruppen på baggrund af høringssvarene samt udarbejdede rapporter vedr. akut-området, børne- og gynækologi/obstetrikområdet samt forskning/undervisning bl.a., at: Der arbejdes videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fællesskaber/ blokke med fordeling af stamafdelinger som tidligere foreslået. Anden halvdel af 2006 blev der arbejdet med, hvordan de tværgående kliniske afdelinger bedst placeres i de 7 faglige fællesskaber. Dette arbejde resulterede i fire rapporter vedr. anæstesi/intensiv/operationer, billeddiagnostik, ergoterapi og fysioterapi og endeligt laboratorieområdet, som efterfulgtes af atter en høringsrunde. Ligeledes påbegyndtes arbejdet vedr. andre funktioner som forsynings-, logistik og serviceområder. I årene siden er der pågået en detailplanlægning vedr. konceptet herunder en proces vedr. konceptuelle løsninger og delfunktionsprogrammer for alle relevante områder. Opsamling Konceptet vedr. de 7 faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus er jf. ovennævnte opstået gennem en inkrementel proces, og medio 2006 kunne masterplan-styregruppen med udgangspunkt i den politiske beslutning vedr. valg af model D, oplæg fra masterplansekretariatet og de berørte sygehusledelser vedr. blokdannelse, gruppearbejder med inddragelse af fagpersoner samt inspirationstions- og høringsrunder vedtage, at der i planlægningen af et Nyt Universitetshospital Århus blev arbejdet videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fællesskaber. Side 5 af 7

6 Perspektivering til klyngekonceptet i Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk koncept Konceptet vedr. de faglige fællesskaber adskiller sig procesmæssigt og indholdsmæssigt fra klyngekonceptet. Den overordnede ramme for konceptet vedr. de faglige fællesskaber i Århus er blevet gradvist udviklet henover en 2-årig periode fra i et samspil mellem politikere, sygehusledelserne, relevante fagpersoner og administrationen. Hermed er der sket en gradvis udvikling af de enkelte aspekter vedr. konceptet. Udviklingen af klyngekonceptet er herimod sket i én arbejdsproces, hvor alle aspekter vedr. et sygehuskoncept for Region Syddanmark er blevet vurderet i en helhed. Klyngekonceptet blev i denne sammenhæng udviklet som et konkret forslag til den organisatoriske struktur for specialerne på fremtidens sygehuse i regionen. Klyngekonceptet er i forlængelse heraf udformet med henblik på at imødekomme de forandringer i patientstrømmen, som sker som følge af etableringen af Fælles Akutmodtagelser (FAM) og ligeledes udviklingen hen imod øget ambulant aktivitet. Således indebærer konceptet en samling af de lægelige specialer med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb men også med det formål for øje at skabe en effektiv håndtering af kapacitet og logistik på sygehusene, når en stor del af aktiviteten fra sengeafdelingerne flyttes til FAM og ambulatorier. Hermed indebærer forslaget til det syddanske sygehuskoncept også, at klyngerne deler: 1) Fælles kapacitet, 2) Tværgående funktioner (til en vis grad) samt 3) Forskning-/undervisningsfaciliteter. I modsætning til de faglige fællesskaber er der dog den forskel, at der i klyngekonceptet allerede er taget stilling til ledelsesspørgsmålet. Således er der taget stilling til den overordnede ledelse af kompetenceklyngen: Kompetenceklyngerne skal resultatcentre, der er ansvarlige for den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet og skal opfattes som et udtryk for værdiskabelsen i relation til patienten Den overordnede ledelse for de kliniske klynger udgøres af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske, mens de ikke-kliniske klynger ligeledes ledes af et ledelsespar med en faglig baggrund afhængig af klyngens opgaveportefølje Da "span of control" ifht. patientforløbene bliver langt større, vil det blive reelt meningsfuldt at gøre klyngeledelsen ansvarlig for den samlede kvalitet. Klyngeledelserne er i sagens natur også ansvarlige for effektiv drift og budgetoverholdelse Ligeledes er der taget stilling til den faglige ledelse af patientforløbene: Hver kompetenceklynge har en række forløbsledelser, der er ansvarlige for den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet indenfor en portefølje af standardiserede tidsstyrede patientforløb, som reelt er foruddefinerede skabeloner for god patientlogistik og sundhedsfaglig kvalitet Side 6 af 7

7 I de kliniske klynger har en forløbsledelse således ansvar for en patientforløbszone og de afledte patientforløb En forløbsledelse udgøres af en funktionsansvarlig overlæge og en funktionsansvarlig sygeplejerske Hver forløbsledelse har en række specialiserede teams, som de har personaleansvar for. Teamene er som altid funderet tværfagligt og ofte tværspecialiseret Ligeledes indebærer konceptet, at der i klyngen vil blive en fælles vagtstruktur for læger og plejepersonale. Hermed er der med klyngekonceptet givet et bud på ledelses- og vagtstruktur, hvilket der til sammenligning ikke er fundet en løsning på i konceptet vedr. de 7 faglige fællesskaber. Det er herunder netop spørgsmålet vedr. ledelses- og vagtstrukturen i klyngekonceptet, som har givet anledning til en del bemærkninger i høringsprocessen for Rapport vedr. Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept. Vedlagt materiale Bilag 1 - Århus Amt (2005): Dagsordenspunkt: Forslag til masterplan for den fremtidige specialefordeling mellem sygehusene i Århus Bilag 2 - Århus Amt (2006): Notat vedr. Masterplanens opdeling i faglige fællesskaber og beslutningsprocesser bag Bilag 3 - Region Midtjylland (2009) Indstilling til beslutning vedrørende konceptuelle løsninger Delprojekt Side 7 af 7