Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk

Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I London, 1748 anbefalede man amning 4 gange i døgnet og ikke om natten. Første gang amning efter behov anbefales er i 1953

Hvor hyppigt ammes barnet? Hörnel et al. 1999: Svensk deskriptivt studie (Uppsala 1989-92) Raske mødre og børn (506 par indgik) Enkeltfødte > 3 kg 2.-4. para tidligere ammet > 4 mdr Ønske om at dette barn amme mindst 6 mdr Formål: At belyse variationerne i 3 komponenter af ammemønster :frekvens, suttevarighed, længste interval mellem 2 på hinanden følgende måltider hos eksklusivt ammede børn Kilde: Hörnell et al. Breastfeeding pattern in exclusively breastfed infants: a longitudinal prospective study in Uppsala, Sweden. Acta Pædiatr 1999;88:203-11

Frekvenser, dag (kl. 6 22) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde 2,9-10,8 ved 2 uger

Frekvenser, nat (kl. 22 6) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde: 1,0 5,1 ved 2 uger

Natamning Hörnel et al. 1999: Alder 1 2,9 amninger/nat > 3 amninger/nat 2 uger 85 % 15 % 4 uger 81 % 7 % 12 uger 73 % 1 % 20 uger 73 % 8 % I alle aldersgrupper ammede mindst 98 % en eller flere gange i løbet af natten.

Dag til dag variation i ammemønstret 40 børn blev undersøgt nærmere de første 4,5 måned 50 % havde et ensartet mønster i antallet af amninger i løbet af en 24 timers periode 25 % reducerede gradvist antallet af amninger i løbet af de første måneder 25 % havde en tidligt fald i antallet, men en stigning igen omkring 3.-4. måned Hörnel et al. 1999:

Total suttevarighed over 1 døgn i timer og minutter (Hörnel et al. 1999) Alder Median 25th. 75th percentil Spændvidde 2 uger 2,06 1,38 2.48 0,25 5,35 4 uger 1,56 1,26 2,34 0,25 6,16 12 uger 1,32 1,10 2,03 0,32 4,18 20 uger 1,21 0,57 1,36 0,44 3,52

Studiet viste: stor variation i ammemønster o både gruppen mor/barn imellem o men også for det enkelte mor/barn par over tid sammenhæng mellem stort antal amninger/døgn og ammelængde, både for fuld amning og delvis amning og konkluderer: hvert mor/barn par skal betragtes som en unik dyade gennem hele ammeperioden, og vejledning skal tage udgangspunkt derfra Hörnel et al. 1999:

Ammemønster undersøgt i 24 timers periode Kent et al. 2006: 71 mødre til eksklusivt ammede børn i alderen 1-6 måneder, amning efter behov kontrolvejning før og efter amning fra hvert bryst i 24 timer små mælkeprøver (<1 ml) indsamlet ved hver vejning både før og efter amning Formål: Undersøge mælkemængde, frekvens, forskelle i bidrag fra højre og venstre bryst, hvor fyldt er brystet før og efter en amning og fedtindhold i mælken Kent at al. Volume and frequency of breastfeeding and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics 2006;117;e387-95

Resultat af 775 amninger hos 71 kvinder Kent et al 2006: Antal amninger/døgn 11 ± 3 Interval mellem amningerne Amning fra 1 bryst 345 (44,5%) Amning fra begge bryster ved samme måltid 2 timer 18 minutter ± 43 minutter 412 (53,2%) klyngeamning 18 (2,3%) Altid begge bryster ved samme måltid 13% Altid et bryst ved samme måltid 30% Blanding af måltider fra begge bryster eller et bryst Suttevarighed i gennemsnit pr. måltid 57% 15 min.

Fedtindholdet i mælken Mælkens fedtindhold varierede fra kvinde til kvinde, og varierede igennem måltidet og igennem døgnet Højst fedtindhold om dagen og om aftenen, sammenlignet med morgen og nat målt på gennemsnit Den samlede mængden fedt i brystmælken målt over 24 timer var uafhængig af antallet af måltider/døgn. Gennemsnitligt fik barnet 30 g fedt pr. 24 timer. Kent et al. 2006

Fedtindholdet i mælken

Mælkemængden Ingen sammenhæng mellem antallet af amninger/døgn og moderens mælkeproduktion over 24 timer Barnet spiser i gns. 67% af den mælk, der er til rådighed ved hvert måltid Den mængde barnet tog ved en amning var afhængig af, om det var det mest produktive bryst, om amningen var fra begge bryster eller et bryst, tidspunkt på dagen og om barnet blev ammet om natten Højre og venstre bryst producerede sjældent samme mængde, tendens til større produktion fra højre bryst Kent et al. 2006

Studiet viste Store individuelle forskelle i ammemønstret over 24 timer Fedtindholdet i mælken varierer i takt med hvor fyldt brystet er Fedtindtag er uafhængig af frekvensen af måltider Barnet bestemmer selv, hvor meget mælk, det tager på et måltid

Betydning af bryststørrelse Mælkeproduktionen over 1 døgn er den samme hos kvinder med små bryster som hos kvinder med store bryster Brystets størrelse har betydning for, hvor meget mælk, der kan lagres. Kvinder med små bryster kan opleve at skulle amme hyppigere for at kunne give barnet optimal næring Kvinder med store bryster kan opleve at amme færre gange i døgnet Amning-en håndbog for sundhedspersonale 2008

Amning og brug af narresut Historisk: WHO og UNICEF præsenterede BFHI (Baby - Friendly Hospital Initiative) i 1991 Nationale kriterier for spædbarnsvenlige hospitaler DK Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret (skridt nr. 9)

Amning og brug af narresut Howard et al. 2003: Børn, der fik sut de første 2-5 dage pp blev sammenlignet med børn, der først fik sut 4 uger pp. Den samlede ammeperiode er kortere hos de børn, som er blevet tilbudt narresut tidligt efter fødslen, sammenlignet med sent Brugen af narresut de første 4 uger påvirker både længden af den periode, hvor barnet bliver ammet fuldt og den samlede ammeperiode, i negativ retning Howard C. et al: Randomized Clinical Trial of Pacifer Use and Bottle-Feeding or Cupfeeding and Their Effect on Breastfeeding. Pediatrics vol. 111 Marcg, 2003

Narresut og amning Et review fra 2011 konkluderer, at brug af sut lige efter fødslen eller når amningen er etableret ikke havde significant indflydelse på varigheden af ekslusiv amning eller delvis amning målt op til 4 måneders alderen (Jaafar Sh. Et al. Cochrane Database 2011) Et review fra 2009 konkluderer ud fra 4 RCT, at der ikke kunne findes en negativ sammenhæng mellem brug af sut og eksklusiv amning eller længde af ammeperioden. (O Connor et al.:pacifiers and breastfeeding.archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 2009.

Narresut og amning Brug af sut kan være en markør på ammeproblemer, men måske ikke skyld i problemerne. Brug af sut kan resultere i, at barnet bliver tilbudt brystet for sjældent og for kort tid af gangen. Mange kvinder bruger netop sutten til at få barnet fra brystet og øge intervallet mellem amningerne Undersøgelserne siger kun noget om, at der er et sammenfald mellem brug af narresut og ammeperiodens længden Og anbefaler flere undersøgelser..

Vigtigste pointer Store individuelle variationer i både hyppighed og varighed af amning Store variationer i den normale amning Tage udgangspunkt i den enkelte mor/barn par Betydning af brug af sut i forhold til amning er ikke entydig Hyppighed og varighed af amningen har ingen betydning, så længe barnet har ubegrænset adgang til brystet, og så længe barnet trives