Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen
|
|
- Daniel Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson
2
3 Department of Nutrition, Exercise and Sports Væsentlige ændringer i anbefalinger for spæd- og småbørnskost Mælk Jern Glutenholdige kornsorter Fisk Baby-led-weaning ACD- dråber til præmature er bortfaldet GOWP Dias 3
4 Department of Nutrition, Exercise and Sports GOWP Dias 4
5 Department of Nutrition, Exercise and Sports GOWP Dias 5
6 Rapportens hovedpunkter Nyere studier har vist sammenhæng mellem højt proteinindtag i overgangskost-perioden og senere overvægt og fedme En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk, barnet drikker Det er kun Canada og Danmark, der anbefaler, at man kan introducere komælk (sødmælk) før 12-månedersalderen Der er ingen lande, der rutinemæssigt anbefaler jerndråber i sidste del af første leveår, som man gør i Danmark Intet tyder på, at der er positive funktionelle effekter i en population som den danske, af at give jerntilskud i 6-12-månederssalderen Vigtigt med jernholdig kost fra 6-månedersalderen. Kød og fisk og evt. jernberigede grødprodukter.
7 Median and 90th and 95th percentiles of BMI by study group from 3 mo to 6 y of age and the number of children. Martina Weber et al. Am J Clin Nutr 2014;99: by American Society for Nutrition
8 Formodede konsekvenser af at komælk først må introduceres fra 12 måneder Positive effekter Bedre jernstatus Lavere proteinindtag Mindre risiko for overvægt og fedme senere i barndommen Negative effekter og praktiske problemer Ingen umiddelbare negative effekter Mødre, der ammer længe undlader at introducere/give modermælkserstatning (besværligt, kort periode)? De børn vil måske få for lidt mælk i de sidste måneder indtil de bliver et år
9 Formodede konsekvenser af at undlade jerntilskud Positive effekter Undgå potentielle negative effekter af jerndråber (vækst, infektioner og mikrobiota). OBS: Uklar evidens. Undgå problemer med obstipation og besværet ved at give jerndråber. Negative effekter Negativ effekt på jernstatus hos nogle børn? Flere børn med funktionelle effekter af jernmangel, og flere der får jernmangelanæmi?
10
11
12 Ralle G. 23. feb kl. 10:21 Gør som du vil. Hvis du følger alle de råd der kommer, risikere du at dø af en trykfejl H L. 23. feb kl. 11:11 Det er utroligt, min generation burde være uddøde for mindst 50 år siden :-(
13 Vigtige pointer fra den nye vejledning Mælkeindtag fra 1 år ca. 350 ml. Max 500 ml Ingen skyr, fromage frais og ymer Letmælk fra 1 år fra 2 år fedtfattig mælk Junior mælk growing up milk (1-3 år) anbefales ikke. Jernholdig kost vigtig fra 6 mdr: Kød, fisk, af og til jernberiget grød, evt MME i grød og mos Gerne fede fisk, men ikke rovfisk inkl. tun på dåse Glutenholdige kornsorter kan tilbydes fra barnet begynder på skemad i variation med ikkeglutenholdige kornsorter og i stigende mængde 13
14 Baby-led-weaning diskuteres, men anbefales ikke generelt
15 15
16 Enhedens navn SKOT III et studie om kost, vækst og udvikling hos fuldt ammede børn med stor vægtstigning i de første levemåneder
17 Aim SKOT III SKOT III I SKOT III vil vi beskrive de mekanismer, der ligger til grund for den høje vækststigning hos nogle ammede børn, og om denne høje vægtstigning betyder noget for børnene på længere sigt. Detailed description of EBF infants with early excessive weight gain: Growth Body composition Breast milk energy and macronutrient content Appetite regulating hormones in breast milk Feeding practise (breastfeeding) Metabolic status blood samples including appetite hormones Metabolomics Microbiota
18 SKOT III Cohort of fully breastfed infants with very high body weight at 5 month of age > 9-10 kg at 5 month Recruited from health visitors between 4-6 month of age Drenges minimum vægt Alder Vægt 3 mdr. 8,5 kg 4 mdr. 9,2 kg 5 mdr. 9,8 kg Pigers minimum vægt Alder Vægt 3 mdr. 8,0 kg 4 mdr. 8,7 kg 5 mdr. 9,4 kg
19 Sted og dato Dias 19 Enhedens navn
20 Exclusively breastfed boy BW: 3828 g 5 mo: 12,100 g 7 mo: 13,000 g 20 mo: 14,000 g
21 Statusmøde om ph.d. projekter på NEXS Department of Nutrition, Exercise and Sports
Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereBetydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme
Betydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme KL møde 9.juni 2016 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 1 Lancet breastfeeding series Victora
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereUdelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn
Udelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn Det farlige og det underlige - Med fokus på de første leveår Kim Fleischer Michaelsen Børne og International Ernæring Institut for Idræt og Ernæring
Læs mereLandbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme
Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III KONTROLGRUPPE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III KONTROLGRUPPE Indhold Et studie om kost, vækst og udvikling hos fuldt ammede børn med
Læs mereFVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereFaktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereBaggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn
1. marts 2007 Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn Ad D-vitamin D-vitamin (calciferol) er nødvendigt for kalciummetabolismen og knoglevæksten. D- vitamin fremmer optagelsen af kalcium i
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereDenne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.
Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,
Læs mereSMÅBØRN DEN BEDSTE MAD OM SPÆD & Hvad skal barnet spise? til babyer og småbørn spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn
OM SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring DEN BEDSTE MAD Børns til babyer og småbørn spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn Hvad skal barnet spise? Nye anbefalinger
Læs mereDELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III INDHOLD Forsøgets formål 3 Baggrund for forsøget 3 Hvad kan forsøget bidrage med 4 Forsøgets
Læs mere3 års alderen, og gerne længere, svarende til den mængde mælk, børn uden mælkeallergi skal have.
Merudgifter til modermælkserstatning 9. udgave 2018 Astma-Allergi Danmark Viden om hverdagen Denne folder handler om de merudgifter der er ved brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning set i forhold
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereEr der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?
Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereMerudgifter til modermælkserstatning
Merudgifter til Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, tilskud til
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereHvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereSpiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population
Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Risikofaktorer og komorbiditet Overlæge, lektor Forskningsenheden & Spæd og småbarnspsykiatrisk afsnit Børne - og ungdomspsykiatrisk Centrer
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereVelkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune. Indhold
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune... 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken?... 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken?... 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med?...
Læs mereVægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?
Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse
Læs mereResume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer 8 Interessekonflikter 8 Appendiks 8
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: til præmature (GA < 37 uger) og lav vægtige mature med FV < 2500 g Gitte Zachariassen, Bente Høst, Elisabeth Iyore, Rasa
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereK-vitamin anbefales profylaktisk som intramuskulær injektion til alle nyfødte uanset gestationsalder og indenfor de første timer efter fødslen.
Indholdsfortegnelse Resume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Herunder undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer (se tekst) 8 Interessekonflikter 8 Appendiks (skema med generel
Læs mereSucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Faktorer der påviker udviklingen af børns tarmmikrobiota Martin Frederik Laursen M.Sc. Bioteknologi PhD studerende Tarm mikrobiologi og immunologi Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Læs mereDAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt
DAGPLEJEBOGEN Dato: 18. april 2016 Kostpolitik i dagplejen Målsætning For at danne grundlag for børns trivsel, udvikling og fremtidige gode kostvaner, er målsætningen for dagplejens kostpolitik, at alle
Læs mereHvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereBetydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
Læs merekostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale
2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereTidlig opsporing med ADBB-metoden:
Tidlig opsporing med ADBB-metoden: Resultater og erfaringer fra de første tre år i Danmark Johanne Smith-Nielsen Cand. psych.aut. Post doc Johanne.smith@psy.ku.dk Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereMONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger
2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,
Læs mereDanskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007
Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen
Læs mereERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale
2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereStøtte og vejledning ved amning
Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive
Læs mereVEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Læs mereDanish National Birth Cohort (DNBC)
Danish National Birth Cohort (DNBC) Application form for access to data and biological samples ref. no 2014-19 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses:
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereBørns kost på hverdage og weekenddage.
Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereTEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende
TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereKan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?
Dias 1 Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret? Udvalgte indsigter fra GO-ACTIWE-studiet Jonas Salling Quist, Ph.d., post doc Biomedicinsk Institut, KU Jonas Winther, Ph.d. SAXO
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereNews from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden
News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereApplication form for access to data and biological samples Ref. no
Application form for access to data and biological samples Ref. 2016-02 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses: "Skilsmisse og selvvurderet mentalt
Læs mere2. session: Et eksperiment med smag. Helene Hausner
2. session: Et eksperiment med smag Helene Hausner PhD, KU-LIFE Lærer barnet at genkende duftstoffer via modermælk? Gulerodsstudiet 1 Børn eksponeret til gulerodsjuice 12 i fostervand 12 i modermælk! Samme
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereRund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereREVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 105 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00178/Dep. sagsnr. 2733 Den 25. november 2010 FVM
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs mere