Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel



Relaterede dokumenter
Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Vand og natur på den lokale dagsorden

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Regeringens plan for Grøn vækst

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Velkommen til Informationsmøde

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Referat fra Workshop i Lejre, Herslev Bryghus d

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Dato: 28. december qweqwe

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Velkommen til Informationsmøde

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL

Historiens vingesus. Havrebjerg omkring år 1900 i alt ca. 600 hektar. september 2011

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Det samlede budget til at varetage opgaver på politikområdet Natur & Miljø udgør følgende:

Status for VMP i Limfjordens opland

Målretning af Natura indsatsen

Natur og Miljøafdelingen Afdelingen for alt mellem himmel og jord

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

24. AUGUST Miljørådsmødet d. 14. november 2016 KOMMUNEPLANREVISION REVISION AF NATUR OG LANDSKABSTEMAER. Foredragsholder: Paul Debois

Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Vandplanerne den videre proces

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Referat af mødet i de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen d. 23. marts 2012

Kommunale erfaringer med etablering af vådområder og vandoplandssamarbejde

GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Vand- og Natura2000 planer

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Vand, miljø, klima, natur

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Referat af det 30. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd d. 15. september 2014

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Implementering af vandplanerne

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

2) Politikkontrol - sagsbehandlingstider. 3) Resterende introduktion til Natur og Miljøområdet Kvalitetsstyringssystem LEAN Tidsregistrering

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

DN og Naturprojekter

Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Transkript:

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune

Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen En kort status. Tubæk Å / Tubæk oplandet - Helhedsorientering:! en fortidshistorie! en samtids- fremtidshistorie Behovet for virkemidler! Herunder ekstensivering, lavintensivt landbrug og økologi.

2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Tubæk

Status for vand og natura2000planerne " Vandplanerne p.t. ikke eksisterende.! Vådområder VOP (VandOplandsPlaner) - Fosforproblematikken har lammet projekterne. - Ting (lodsejerne)tager tid ligesom med VMP2 projekterne!! Vandløbsrestaurering er i gang (men ikke p.g.a. vandp.)! Spildevand (spildevandsplaner) og grundvand. " Natura2000 planerne. / handleplanerne! Især lodsejerinformation! Angst for ko-kontrol. Mangel på græsningsdyr. Aftaler på store arealer ok; små arealer problematiske.

Tubækken

En forhistorie

Fakta om Tubæk projektet 1997-2000 " Samarbejde mellem Storstrøms Amt og Landboforeningerne i Storstrøms Amt. Et MVJ demonstrationsprojekt (landdistriktsmidler) " Tubækkens opland: 54 km2 " Intensivt landbrugsområde med kun få naturområder. " 101 landbrugsbedrifter (kvæg, svine og planteavl). " 67 (4370 ha ~ 92 % af areal) besøgt efter aftale. " Arbejdsmetode: " Dialog, aftaler, rådgivning og fleksible helhedsløsninger

Resultater Tubæk projektet 1997-2000 " Udvalgte resultater: MVJ-aftaler (90 ha), efterafgrøder (305 ha), vådområder / våde enge (25 ha), naturpleje / generelle naturforbedringer, bekæmpelse af invasive arter og ressourcestyring. " Fald i næringsstofoverskud fra 91 kg/ha til 71 kg/ha for deltagende bedrifter (2500 ha) " Samlet mindre kvælstoftab fra Tubæk oplandet 50 t pr. år heraf 30 t som følge af projektet (resten normændringer) " Fosfor fra 20 25% s overforsyning til balance. " Pesticider: Behandlingsindex fald på 0,5 enheder (DK i samme periode et fald på 0,2 enheder).

Erfaringer fra første Tubæk projekt Erfaringer: " Dialog og fleksible individuelle løsninger har givet ekstensivering i et intensivt landbrugsområde. " De natur og miljømæssige langtidsvirkninger afhængige af (landdistrikt) ordningernes varighed og indhold. Kontinuitet " Ressourcekrævende arbejdsform " De positive kontakter fra projektet har haft langtidsvirkning. " Forsat god dialog med mange lodsejere.

Tubækken ved Beldringe

Tubækkens opland en samtids- fremtidshistorie Hvorfor:! Problemfelter: Oversvømmelser, vandløbskvalitet, vandkvalitet i Præstø Fjord (Vandplan og Natura2000) Hvordan:! Helhedsorienterede løsninger for vandopland! Vandindsatser: Klimatilpasning ( vandparkering ), vådområder (kvælstoffjernelse/vandparkering), vandløbsrestaurering, fiskepassage og spildevandshåndtering (vandløbskvalitet)

Ny / potentielle vandprojekter

Tubækkens opland en samtids- fremtidshistorie! Naturindsatser: Naturpleje (også mod invasive arter), ekstensivering, ny næringsfattig natur (grusgrave), korridorer, bypark / grønne områder / rekreation samt naturpark Præstø Fjord (naturbeskyttelse, turisme / udvikling, friluftsliv).! Filosofi/postulat: Vandløb og kloakker kan ikke føre den vandmængder der er resultatet af ændrede nedbørsregimer. Det er nødvendigt at ekstensivere arealer til vandparkering (natur eller risikolandbrug) for at beskytte øvrige landbrugsarealer, skove og byer.

Tubækkens opland en samtids- fremtidshistorie! Når der er et behov for at sikre mod oversvømmelser, så skal man sammentænke løsningerne med de øvrige problemstillinger knyttet til natur- og miljøbeskyttelse, friluftsliv, sundhed og erhverv. Hvornår:! Nu og fremover Hvad kræver det:! Politisk vilje, helhedstænkning, planlægning, økonomi og fleksibilitet

Nogle bud på hvad skal der til i landdistriktspolitikken for at få helhedsløsninger til at lykkes?! Identifikation og udpegning af sårbare arealer (planlægning)! Ekstensivering i oplandet til disse arealer.! Der er behov for løsninger med lang tidshorisont kontinuitet er afgørende for at opnå naturgevinster, der er p.t. udtalt mangel på kontinuitet.! Variation på arealerne og målretning! Fleksibilitet i forhold til de nuværende meget rigide aftaler med eks. krav til én græshøjde over hele arealet.

Nogle bud på hvad skal der til i landdistriktspolitikken for at få helhedsløsninger til at lykkes?! Mangel på græsningsdyr! Græs/naturarealer: Mekaniske løsninger slåning og fjernelse og anvendelse (piller). Mulighed for større sammenhængende græsningsarealer indeholdende forskellige naturtyper og inkl. alm. græsningsarealer. Græsningslaug (små arealer)! Behov for ordninger, der kan ekstensiverer arealer til vandparkering (natur med pleje eller risikolandbrug)

Er økologi /lavintensivt landbrug del af en løsningsmodel?! Naturnetværk større naturområder og korridorer. Her vil muligheder for økologi / lavintensivt landbrug styrke sammenhængskraft i naturnetværket.! Negativområder i forhold til større husdyrbrug.! Randområder til sårbare naturområder.! OSD områder (drikkevand).! Eksempel: Gl. Oremandsgård økologisk landbrug med vandløb og strandenge. God løsning.

Bare sådan SLUT