Sædding og Ådalen på toppen

Sædding og Ådalen på toppen Oktober 2011

Indhold Hvorfor................................................................. 4 Hvordan................................................................. 5 Om Sædding og Ådalsområdet............................................... 5 Målgrupper.............................................................. 7 Indsatser på syv områder................................................... 8 Mental sundhed.......................................................... 8 Rygning................................................................ 9 Fysisk aktivitet.......................................................... 10 Alkohol................................................................ 10 Beboernetværk..........................................................10 Tandsundhed........................................................... 11 Overvægt.............................................................. 12 Borgerinddragelse fremadrettet............................................. 12 Evaluering.............................................................. 12 Læs mere.............................................................. 12 2

Indledning I årene 2011-2014 sætter Esbjerg Kommune ekstra fokus på sundhed og trivsel i området omkring Ådalskolen og Sædding. Sædding og Ådalen har mange styrker. Dem vil vi gerne bruge til at forbedre sundheden, trygheden og velværet for alle, som bor der. Målet er, at alle får den bedste mulighed for at tage vare på egen sundhed. Vi har i en analyse spurgt beboere og andre i Sædding og Ådalsområdet om deres behov for og ønsker om tilbud, som kan fremme sundheden i nærmiljøet. Det har vi gjort for at blive klogere på, hvilke tiltag vi kan sætte i gang. Med baggrund i de tilbagemeldinger, vi har fået, sættes der fokus på syv områder: mental sundhed rygning alkohol fysisk aktivitet beboernetværk tandsundhed overvægt Esbjerg Kommune vil udvikle tilbud inden for alle syv områder som et supplement til de tilbud, der allerede findes i lokalområdet. Det vil vi gøre i samarbejde med både områdets beboere og dagplejen, børnehaven, sundhedsplejen, skolen, klubben, fritidstilbud, ældrecentret, kirken og det lokale forenings- og forretningsliv. Tilbuddene vil henvende sig til både børn og unge, voksne og ældre borgere. Esbjerg Kommune har modtaget økonomisk støtte til projekt Sædding og Ådalen på toppen fra Sundhedsstyrelsens pulje til forebyggende indsatser i nærmiljøet. Projektet vil blive evalueret både i sin helhed og på hvert af de syv fokusområder. Erfaringerne fra indsatsen i Sædding og Ådalsområdet vil give os vigtig viden om, hvordan vi bedst skaber tiltag, som kan fremme sundheden for borgere i et nærmiljø, også i andre områder af kommunen. 3

Hvorfor Erfaringer fra de seneste års arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Esbjerg Kommune har vist, at det er nødvendigt at komme tættere på borgerne og tænke sundhed ind som en del af borgernes hverdag. Som et led i Esbjerg Kommunes sundhedspolitik 2011-2014 vil vi derfor lægge vægt på at: udvikle vores indsatser så tæt på borgerne som muligt altså i deres nærmiljø involvere de lokale tovholdere, foreninger, organisationer mv. og de professionelle kræfter, som er rundt om borgerne, for at sikre ejerskab og engagement indtænke sundhed i arbejdet på tværs af kommunens forvaltninger for at skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgerne Da vi i 2010 fik mulighed for at søge midler fra Sundhedsstyrelsen til forebyggelsesindsatser i nærmiljøet, besluttede vi at søge midler til et område i Ådalskolens skoledistrikt. Sædding og Ådalen er valgt, fordi der i området ikke tidligere har været et stort antal projekter. Samtidig er lokalområdet sammenligneligt med en lang række andre områder i Esbjerg Kommune. Det vil sige, at erfaringerne fra projektet i Sædding og Ådalen på sigt vil kunne anvendes i andre nærmiljøer i Esbjerg Kommune. Formål og mål Det overordnede formål med projekt Sædding og Ådalen på toppen er at fremme sundheden og trivslen i Sædding og Ådalsområdet. Med projektet ønsker vi at nå fire delmål: Forankring Vi vil afprøve, hvordan vi kan skabe indsatser, som kan forankres i et lokalområde. Tværgående samarbejde Vi vil gennem samarbejde på tværs af forvaltninger og lokale aktører skabe synergieffekt i forhold til de overordnede sundhedspolitiske tiltag i kommunen. Metode Vi vil afprøve en række metoder, som kan rekruttere og fastholde mindre ressourcestærke borgere. Sundhedsfremme Vi vil forbedre borgernes handlekompetencer og sundhedsadfærd og områdets sociale sammenhængskraft. 4

Hvordan Projekt Sædding og Ådalen på toppen løber fra 2011-2014. Vi inddrager borgerne Den overordnede tilgang i projektet er at inddrage borgere og andre aktører. Inddragelsen af borgerne skal skabe ny indsigt i, hvordan borgerne faktisk lever. Dermed vil vi sikre, at tilbuddene i indhold og kvalitet tilrettelægges bedst muligt efter borgernes ønsker og behov inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Samtidig forventer vi, at den direkte involvering af borgere og andre aktører giver parterne lyst til at engagere sig, så tiltagene kan forankres i nærmiljøet, også når projektet er slut. Analyse af lokalsamfundet Vi startede med at udarbejde en analyse af lokalsamfundet for Sædding og Ådalsområdet. Analysen er baseret på: Telefoninterviews med 483 borgere Spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 450 elever i 0. - 9. klasse på Ådalskolen Stilskrivning i 6. klasse med fokus på sundhed og trivsel Personlige interviews med 29 borgere og 10 øvrige lokale aktører (bl.a. sundhedsplejen, skolen, klubben, fritidstilbud, ældrecentret, kirken og det lokale foreningsliv) Med analysen har vi fået dokumenteret borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed. Vi har også fået indblik i, hvordan borgerne trives med at bo i området, og hvilke forslag borgere og øvrige aktører har til indsatser, som kan fremme sundhed og trivsel. Dette hæfte indeholder de væsentligste analyseresultater og beskriver de indsatser, som i forlængelse af analysen er relevante at sætte i værk. Om Sædding og Ådalsområdet Sædding og Ådalsområdet er en forstad til Esbjerg, beliggende i 6710 Esbjerg V. Med 1.690 husstande og i alt 3.181 beboere er Sædding og Ådalsområdet et større boligområde i Esbjerg Kommune. Nærmiljøets etniske sammensætning ligner den øvrige kommunes, mens der til gengæld er en overvægt af personer på førtidspension og af børn med kun én forsørger i området set i forhold til Esbjerg Kommune som helhed. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger omtrent 30.000 kr. lavere pr. år end i kommunen som helhed. Beboersammensætning Nærmiljøet Esbjerg Kommune Antal husstande 1.690 53.963 Antal beboere 3.181 115.114 Andel indvandrere og efterkommere 7 % 8 % Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. år Andel børn med kun én forsørger 220.827 256.376 38 % 18 % Udvalgte nøgletal for nærmiljøet. Kilde: Danmarks Statistik. 5

38% af områdets husstande er beboet af enlige. Omtrent halvdelen af de enlige er i pensionsalderen. 22% af husstandene er beboet af børnefamilier med to forsørgere og 11% af enlige forsørgere. Herudover er 2% af de interviewede borgere over 18 år stadigt hjemmeboende. De resterende 27% husstande er beboet af par uden børn. Beboersammensætning 30 25 20 15 10 5 0 5% 12% 11% 10% 28% 27% 26% 29% 29% 22% 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65 år eller ældre Sædding og Å Sædding. og Ådalen,. n = 483 Esbjerg komm Esbjerg. kommune,. n = 1528 Sædding og Ådalsområdet er meget forskelligartet, både hvad angår bebyggelse og beboere. Det område, som indgår i projekt Sædding og Ådalen på toppen, er præget af både tæt-lavt socialt boligbyggeri og rækkehuse og enkelte veje med parcelhuse. Kort over det afgrænsede nærmiljøområde, Sædding og Ådalen 6 Ådalen og Sædding er med borgernes egne ord beliggende naturskønt tæt ved vand og grønne områder. Gennem hele området skærer sig et veletableret stisystem, der er med til at binde området sammen, og som danner ramme for sikker færdsel til fods, på cykel og knallert.

Dog giver især de yngre piger, voksne kvinder og ældre kvinder og mænd udtryk for, at stierne og tunnellerne udgør et usikkerhedsmoment efter mørkets frembrud, og at de ikke føler sig trygge ved at færdes der alene: Der er et dejligt stisystem her i området, men om aftenen er de mørke og skumle, og der er meget buskads omkring dem Helle 38 år dalen, n = 1528 Stierne benyttes meget om dagen, mens en gruppe af borgere holder sig væk derfra om aftenen. I Sædding findes et indkøbscenter, som benyttes af stort set alle områdets beboere. Her er også områdets bibliotek placeret. Sammenbygget med indkøbscentret ligger Sædden Kirke. Overfor ligger lægehus og tandlæge. I Sædding ligger også Ådalsklubben, som består af et pædagogisk fritidstilbud for børn i alderen 9 til 13 år og en ungdomsklub for de 13-18-årige. I områdets nordlige ende ligger der en købmand og den lokale pub. Her ligger også Ådalskolen, som har ca. 550 elever fra 0. - 9. klasse. Fra 2013 er det politisk besluttet, at skolens overbygning skal nedlægges, så skolen alene huser 0. - 6. klassetrin. une, n = 483 I Sædding og Ådalsområdet findes tre boligforeninger: Ungdomsbo, Boligforeningen Fremad og Arbejdernes Boligforening. Udskiftningen af beboere i boligforeningerne ligger fra ca. 3-5% om året og helt op til omkring 33%. Til Arbejdernes Boligforening hører der legepladser, boldspilbaner, badmintonbane, bordtennisfaciliteter, en multibane og mange fælleslokaler. Målgrupper Borgerportræt Rikke på 34 år er fraskilt og enlig mor til tre. Bor i almen bebyggelse i Sædding. Er født og opvokset i området og har en mor, der også bor i kvarteret. Rikke har været flyttet fra området, men kom tilbage igen. Hun synes, at det er et meget trygt område at bo i men kan godt savne flere børnefamilier.. Hun har ingen uddannelse, men har arbejdet på plejehjem. Rikke er lige startet på en uddannelse og er derfor på SU, hvilket betyder, at der bliver tænkt over, hvordan pengene bliver brugt. Sundhed for Rikke er fravær af sygdom, sund kost samt tryghed og omsorg. Rikke har en oplevelse af, at der er en opdeling mellem Sædding og Ådalen, hvilket betyder, at især de unge i Sædding mangler et tilholdssted, som de føler tilknytning til. Generelt mener Rikke, at der mangler tilbud til børn og unge fra 11 år og op de mangler en form for base. Rikke kunne desuden godt tænke sig fornyelse i de arrangementer, som beboerforeningen arrangerer for beboerne. Der må gerne komme lidt flere fællesarrangementer for at fastholde fællesskabet i området. Projektets målgruppe er de borgere i Sædding og Ådalsområdet, som i øjeblikket ikke nås gennem Esbjerg Kommunes eksisterende sundhedstilbud. Det drejer sig især om tre grupper: Børn og unge Arbejdsløse og borgere helt uden for arbejdsmarkedet Enlige forsørgere 7

Indsatser på syv områder Analysen af lokalsamfundet har peget på, at det er relevant at sætte tiltag i værk inden for områderne: mental sundhed, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, beboernetværk, tandsundhed blandt børn og unge og problemer med overvægt, især blandt mænd. I det følgende beskrives kort for hvert område, hvad lokalsamfundsanalysen har vist, og hvilke indsatser som tænkes iværksat på baggrund heraf. Mental sundhed Rygning Fysisk aktivitet Børn og unge Go start Anerkendende. kommunikation Ha det godt med. dig selv Flertalsmisforståelser Understøttelse af. lokalområdets kommunale institutioner i arbejdet med fysisk aktivitet Voksne og ældre Patientundersøgelse Natur- og kulturvandring Proaktiv rekruttering Kom og Kvit Tidlig opsporing af KOL Undersøgelse af strukturelle tiltag i nærmiljøet Alkohol Beboernætværk Tand - sundhed Flertalsmisforståelser Behovsanalyser Aktivitetsoversigt Netværksdannende indsats Behovsanalyse Behovsanalyse Forebyggende tiltag Behovsanalyse Aktivitetsoversigt Netværksdannende indsats Beboeranalyse Overvægt Opsporing af diabetes Vægtstop for mænd herunder behovsanalyse Mental sundhed Børn og unges trivsel i Sædding og Ådalsområdet er blevet dårligere gennem de seneste år. Det giver skolen og andre institutioner i nærmiljøet nogle udfordringer. Ådalskolen har bl.a. et sygefravær på 1,1 dag pr. elev pr. måned. En mindre gruppe børn oplever trivselsproblemer, f.eks. mobning, hoved- og mavepine, mistrivsel i skolen og en følelse af ikke at være sund og rask. Pædagoger i daginstitutioner oplever, at mange børn kommer fra socialt belastede hjem. 70% af de voksne og ældre borgere i nærmiljøet har inden for det seneste år været belastet af minimum ét forhold i privatlivet. Især sygdom, økonomi og arbejdssituation er stressfaktorer for disse borgere. Herudover oplever 44% af borgerne nogle gange at være ufrivilligt alene, og for hele 24% sker dette ofte. Det synes oftest at være arbejdsløse borgere, unge og enlige borgere, der oplever denne form for ensomhed. For borgerne i Sædding og Ådalsområdet forbindes trivsel i høj grad med at komme ud i naturen. 8

Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Ha det godt med dig selv: Gruppesamtaler og motionstilbud skal øge trivslen og selvværdet hos overvægtige børn, før overvægten udvikler sig til et fysisk, psykisk og socialt problem. Go start: Tilbud om morgenmad, lektiehjælp og anden omsorg skal øge trivslen hos belastede børn og unge og dermed forebygge de uheldige konsekvenser, det kan have for et barn at vokse op i et socialt belastet hjem. Anerkendende kommunikation: Kompetenceudvikling skal støtte pædagoger og lærere i at skabe en relation til børn, så børnene føler sig set, hørt, forstået og dermed anerkendt. Uddannelse i mental sundhed: Vi vil formidle viden om depression, symptomer, årsager, forebyggelse og behandling til borgere og give redskaber til håndtering af egen depression. Natur- og kulturvandring: Vi vil uddanne lokale natur- og kulturguider, som kan formidle områdets natur- og kulturhistorie. Tiltaget skal gennem naturmæssige oplevelser bidrage til at fremme den mentale sundhed. Rygning Andelen af daglige rygere er væsentligt højere i Sædding og Ådalsområdet (34%) sammenlignet med Esbjerg Kommune generelt (23%). Langt de fleste daglige rygere har røget i mere end 10 år. 45% af områdets rygere ønsker at stoppe på kortere eller længere sigt. 37% har ikke overvejelser om at stoppe. Blandt de unge på Ådalskolen er rygning mindre accepteret end indtagelse af alkohol. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Proaktiv rekruttering: Esbjerg Kommune kontakter aktivt borgerne i Sædding og Ådalsområdet med tilbud om rygestopkurser. Kom og Kvit og generelle rygestopkurser: Vi afprøver og tilretter rygestoptilbud. De mest givende strategier videreføres i nye, tilpassede kurser. Kom og Kvit er et nyt koncept, der skal afprøves. Konceptet har en individuel tilgang til borgerens rygestop. Forebyggelse og flertalsmisforståelser: Flertalsmisforståelser er unges overdrevne forestilling om andre unges forbrug af cigaretter m.v. Vi vil fokusere indsatsen på elever i 5. og 6. klasse, da erfaring viser, at unge i den alder stadig er åbne og påvirkelige. Tidlig opsporing af KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom): Borgerne tilbydes en lungefunktionsmåling for eventuelt at opspore og efterfølgende behandle KOL. Resultatet af målingen kan også være motiverende for et rygestop. Tilbuddet om lungefunktionsmåling gives proaktivt i forbindelse med rekruttering af deltagere til rygestop. 9

Fysisk aktivitet Især børnene og de ældre giver udtryk for, at de gerne vil udnytte nærmiljøets grønne områder til udendørs træningsfaciliteter. De ser for eksempel gerne, at der etableres styrketræningsredskaber og petanquebaner. En lang række af de tilbud, som borgerne efterspørger, f.eks. zumba, diverse idrætsgrene for børn og unge, kreative tilbud m.v., udbydes allerede af idrætsforeningerne, borgerforeningen osv. Det er derfor relevant at skabe viden om de allerede eksisterende tiltag i området. En overvejende del af befolkningen i Sædding og Ådalsområdet er forholdsvist fysisk aktive. Samtidig er der et stort behov for indsatser, som kan fremme fysisk aktivitet blandt særlige målgrupper. Antallet af børn og unge i området, der ikke går til sport eller idræt, stiger med alderen. Og mere end 1/5 af områdets voksne befolkning kan karakteriseres som fysisk inaktive. Blandt de voksne har især tre grupper af borgere i lokalområdet tendens til at have et lavere fysisk aktivitetsniveau end de øvrige borgere. Det gælder de arbejdsløse, de enlige forsørgere og borgere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Kommunale institutioner skal understøttes i at inddrage fysisk aktivitet i hverdagen. De strukturelle rammer i nærmiljøet skal understøttes, så det bliver nemmere og mere attraktivt at være fysisk aktiv i nærområdet. Alkohol Ifølge telefoninterview blandt borgerne i Sædding og Ådalsområdet er det kun få voksne borgere (5% ud af 483 adspurgte), som mener, at de har et behov for at nedsætte deres alkoholforbrug. 60% af disse borgere ønsker ikke hjælp til at nedsætte deres alkoholforbrug. Flere fagpersoner i nærmiljøet, herunder sundhedsplejersken, påpeger dog, at de i deres dagligdag ofte er i berøring med børnefamilier, som er præget af forældrenes alkoholforbrug. Samtidig har de unge i Danmark overdrevne forestillinger om, hvad andre unge gør og må i forhold til alkoholforbrug. Mange unge tror, at alle andre har en adfærd, som reelt set kun et lille mindretal har (Ringstedforsøget 2005). På Ådalskolen har 65% af de adspurgte elever i 7. - 9. klasse prøvet at være fulde. 54% af de elever, der har prøvet at være fulde, går i 9. klasse, mens 28% går i 8. klasse, og 18% går i 7. klasse. Tallene ligger på niveau med landstallene, lidt over for 7. klasserne. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Behovsanalyse: Vi vil undersøge behovene for en indsats nærmere. Deltagere til undersøgelsen rekrutteres igennem sneboldmetoden, hvor relevante deltagere identificeres igennem andre deltagere, som har kendskab til borgere i det pågældende område. Flertalsmisforståelser: Tiltaget sætter fokus på unges overdrevne forestilling om andre unges forbrug af alkohol m.v. Vi vil fokusere indsatsen på elever i 5. og 6. klasse, da erfaring viser, at unge i denne alder stadig er åbne og påvirkelige. 10 Beboerrnetværk Sædding og Ådalsområdets beboere efterspørger flere aktiviteter og arrangementer, der kan styrke fællesskabet. I modsætning hertil oplever boligforeningerne dalende tilslutning til lokale initiativer og sociale arrangementer. De eksisterende relationer i lokalområdet ses primært mellem familie og venner eller gennem opholdssteder, foreninger, klubber og i boligforeninger.

Det er især de ældre og områdets børn og unge, der gør brug af de eksisterende fællesskaber, mens de yngre børnefamilier og enlige forsørgere giver udtryk for, at de mangler tid og overskud i hverdagen til at engagere sig, samtidig med at de egentlig ønsker at opnå et større fællesskab med de øvrige beboere i området. Borgerportræt Else i starten af 70 erne bor i Ådalen og har gjort det de seneste 23 år. Else er rigtig glad for at bo i området, da det er tæt på skov og strand og på samme tid ligger centralt. Else bruger områdets natur til at holde sig i gang foruden den ugentlige gymnastiktime. Der er lidt uro engang i mellem på skolens arealer, og der har for nyligt været noget hærværk på nogle biler i området. Det har dog ikke betydet så meget for Elses tryghed ved at færdes i området, men det er ærgerligt, at man er nødt til at låse skure osv. Else kunne godt tænke sig, at der skete noget mere i området for de folk, der bor her, og at der var nogle arrangementer, som kunne samle folk, unge som gamle. Men beboerforeningen har ikke så mange penge at gøre med, og de tiltag, som bliver sat i gang, når ikke at forankre sig. Else tror, at der er interesse og opbakning til fællesarrangementer, men bestyrelsen i boligforeningen skal være mere handlekraftig. Sundhed er for Else at have det godt og at have et godt netværk det sidste betyder rigtigt meget for hende, især med den alder hun har nu. Sundhed er også sund mad og at komme ud i naturen. Mange borgere efterspørger en række idrætsgrene og kreative tilbud. Efter en kortlægning af områdets ressourcer viser det sig imidlertid, at mange af de efterspurgte aktiviteter og tilbud allerede udbydes i området. Samtidig er der i Sædding og Ådalsområdet mange lokaler og faciliteter, som står tomme og dermed til rådighed for nye tiltag. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Aktivitetsoversigt: En oversigt skal udbrede borgernes kendskab til aktiviteter og arrangementer i området, så trivslen og fællesskabet blandt borgerne kan styrkes. Behovsanalyse: En behovsanalyse skal undersøge, hvilke indsatser beboerne ønsker for at fremme dannelsen af netværk og fællesskabet i nærmiljøet. Netværksdannende indsats: Beboernetværk i boligforeningerne skal understøttes. Det skal fremme beboernes tilhørsforhold til området og til de aktiviteter, der findes i området. Tandsundhed I rapporten 6-by nøgletal 2011 fremgår det, at Esbjerg har den dårligste tandsundhed blandt de seks byer Esbjerg, København, Aarhus, Aalborg, Odense og Randers. Esbjerg ligger også i bunden i forhold til andelen af 15-årige, som aldrig har haft huller i tænderne. Kun 34,9 % af de esbjergensiske 15-årige har aldrig haft huller sammenlignet med 55,9 % af de københavnske 15-årige. I Esbjerg Kommune synes der at være særlige udfordringer i Ådalskolens skoledistrikt, idet tandsundheden her er dårligere end kommunegennemsnittet. 11

Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsats: Behovsanalyse: En analyse skal afdække, hvilke indsatser det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte i værk for at reducere antallet af caries og syreskader blandt Ådalskolens 12-15-årige elever. Overvægt Over 50% af borgerne i lokalområdet er overvægtige til svært overvægtige i henhold til WHOs definitioner. 33% er overvægtige og 19% svært overvægtige. Der er relativt flere mænd end kvinder, som er overvægtige. Og det er primært borgere i beskæftigelse, som er overvægtige. Blandt voksne og ældre borgere i området har 41% svært ved at motivere sig til at dyrke motion, mens 22% er fysisk inaktive. Arbejdsløse, enlige forsørgere og borgere, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, har tendens til at have et lavere fysisk aktivitetsniveau end øvrige borgere. Samtidig dyrker de sjældent motion i foreninger. De fleste voksne og ældre borgere i nærmiljøet vurderer, at de i høj grad (43%) eller meget høj grad (18%) spiser sundt. Dog mener de kvindelige borgere i højere grad end mændene, at de spiser sundt. Borgerne vurderer deres kostvaner som sundere, jo ældre de er. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Opsporing af diabetes: Vi vil opspore borgere, der er i risiko for præ-diabetes og type 2-diabetes. Vægtstop for mænd, herunder behovsanalyse: Vi vil sætte en indsats i gang, som har fokus på at forebygge og/eller behandle overvægt blandt mænd. Borgerinddragelse fremadrettet Vi vil undervejs i projektet fastholde inddragelsen af borgerne og områdets øvrige aktører. Dette vil bl.a. ske ved, at borgerne bliver aktive deltagere i de arbejdsgrupper, som nedsættes i forbindelse med de enkelte sundhedsindsatser og aktiviteter. Herved sikrer vi, at tilbuddenes indhold og kvalitet udvikles og tilrettelægges bedst muligt efter borgernes ønsker og behov. Evaluering Evalueringen af projekt Sædding og Ådalen på toppen skal virke som retningslinjer for kommende nærmiljøindsatser i Esbjerg Kommune. Samtidig vil evalueringerne af de enkelte indsatser bidrage til en vurdering af, hvilke metoder der egner sig bedst til at fremme sundheden og trivslen blandt borgere i et lokalområde og til at rekruttere og fastholde borgere. Evalueringen af det overordnede projekt foretages i samarbejde med Syddansk Universitet. Læs mere Læs mere om projekt Sædding og Ådalen på toppen på www.dinsundhed.esbjergkommune.dk