Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan Astrup Jensen Beskæftigelsesministeren skal inden Jul præsentere Folketinget for en redegørelse for Regeringens politik for den fremtidige arbejdsmiljøindsats indtil 2010. Den nye politik skal afløse Regeringens nuværende Handlingsprogram for rent arbejdsmiljø 2005. Som forberedelse udsendte Arbejdstilsynet i april måned 2005 en omfattende rapport Fremtidens arbejdsmiljø fagligt grundlag for stillingtagen til hvilke arbejdsmiljøproblemer og spørgsmål, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter 2005. 1 Arbejdsmiljørådet fulgte dette arbejde op med et Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010. Dette oplæg blev enstemmigt vedtaget af Arbejdsmiljørådet den 12. oktober 2005. Endelig blev der arrangeret en høring i Børssalen den 12. november 2005, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, direktør Jens Jensen fra Arbejdstilsynet, direktør Palle Ørbæk fra Arbejdsmiljøinstituttet og formanden for Arbejdsmiljørådet Karen Westerbye-Juhl havde oplæg, og hvor et panel af eksperter diskuterede oplæggene. Der var mere end 300 tilhørere og mange spørgsmål fra salen. Prioritetsområder Der er et vist sammenfald mellem vurderingerne i Arbejdstilsynets faglige rapport og i Arbejdsmiljørådets mere politiske oplæg godkendt enstemmigt af arbejdsmarkedets parter, men der er også forskelle i prioriteringen. Arbejdstilsynet prioriterer 8 områder: Psykosociale risikofaktorer Fysisk inaktivt arbejde Ulykkesrisici Ensidige belastninger ved computerarbejde Hudskadende påvirkninger Høreskadende støj Personforflytninger Indeklimabelastninger mens Arbejdsmiljørådets liste over prioriterede indsatsområder er meget kortere med kun 4 prioriterede områder: Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsulykker 1 Denne og andre relevante rapporter og materiale kan ses på Videncenter for Arbejdsmiljø s hjemmeside: www.arbejdsmiljoviden.dk/2010.
Muskel- og skeletbesvær Støj Således er bl.a. områderne arbejdsbetingede hudsygdomme og fysisk inaktivitet røget ud. Dette blev kritiseret ved høringen. En arbejdslæge nævnte bl.a. at 40% af alle arbejdsskader er hudskader, og at forekomsten af astma er fordoblet i de yngre årgange. Kemien mangler Begge oplæg glimrer ved den manglende prioritering af kemiske arbejdsmiljøfaktorer, som var meget i fokus for 15-25 år siden, da malersyndromet mv. var på dagsordenen. Dengang kom der mange skærpelser af grænseværdier, og der skete en løbende overvågning og kontrol af eksponeringen for kemiske stoffer på arbejdspladserne. Dette sker ikke mere, for som det fremgik af høringen, så mener beslutningstagerne, at de farlige stoffer er blevet substitueret væk eller holdes indesluttet i lukkede systemer, så problemerne er løst. Det er en meget udbredt, men naiv og uvidende betragtning. Der er ingen tvivl om, at der løbende er sket mange forbedringer af industriens processer og det kemiske arbejdsmiljø, men der er samtidigt tilkommet nye og flere kemiske stoffer og materialer på arbejdspladserne, bl.a. nanomaterialer, som stiller nye problemer. Det passer heller ikke med, at forekomsten af arbejdsbetingede hud- og luftvejssygdomme samt arbejdsbetinget kræft ikke er faldet væsentligt i de senere år; dette er kun sket for anmeldte hjerneskader forårsaget af organiske opløsningsmidler. Det fremgår endvidere af Arbejdstilsynets helt nye data, at næsten 20% af alle anmeldte arbejdsbetingede sygdomme skyldes kemiske faktorer. Ny tilsynsstrategi Arbejdstilsynet har nyligt ændret tilsynsstrategi. I stedet for at fokusere på de arbejdspladser, der forventes at have problemer, så besøger man nu alle arbejdspladser og kontrollerer først og fremmest arbejdspladsvurderingen (APV en). Det er klart, at med et øget antal besøgssteder, så bliver der ikke mulighed for grundige undersøgelser, men kun en screening - at tage temperaturen på arbejdsmiljøet. Man kan herved konstatere, hvilke kemiske stoffer, der anvendes på arbejdspladsen, men de ansattes eksponering måles ikke, og det er et faktum at farlige koncentrationer af mange kemiske stoffer, ikke nødvendigvis kan ses, lugtes eller smages de skal måles! Ved at ophøre med at overvåge eksponeringen arbejder myndighederne i blinde men hvad man ikke ved, har man vel ikke have ondt af? Samtidig er den tidligere betydelige indsats med at opbygge databaser mv. nærmest spildt. Kemien i arbejdsmiljøet er tilsyneladende blevet for kostbar og umoderne. Planer på prioritetsområderne Arbejdsulykker fortsætter med at være et fokusområde. Det er især antallet af de alvorlige ulykker, der skal bringes ned, og målsætningen er en 20% reduktion inden 2010. Det skal bl.a. ske ved en integrering af sikkerhedskultur og sikkerhedsledelse i virksomhedernes organisation.
Indenfor det psykiske arbejdsmiljø skal antallet af tilfælde med alvorlige negative helbredskonsekvenser som langvarig stress, der medfører sygemelding og udstødelse af arbejdsmarkedet, nedbringes. Målsætningen er, at der inden 2010 skal ske en reduktion på 10% af sygefravær knyttet til det psykiske arbejdsmiljø. Vurderingen af, om det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre, baseres på 6 guldkorn udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet, suppleret med følelsesmæssige krav, mobning, vold og trusler om vold. Støj fortsætter som indsatsområde, da der stadig er store problemer med høreskadende støj i mange brancher, som de tidligere handlingsplaner ikke har løst. Målsætningen er, at der inden 2010 skal ske en reduktion på 15% i antallet af beskæftigede udsat for høreskadende støj. Men er det overhovedet acceptabelt, at ansatte bevidst udsættes for helbredsskadende påvirkninger? Burde reduktionsmålet ikke være 100%? For generende støj er målsætningen en 10% reduktion i antallet af udsatte. Dette er ikke meget på 5 år og nok mindre end inflationen. Og det på trods af, at de nyeste undersøgelser tyder på, at støj er mere helbredsskadende end tidligere antaget. På det ergonomiske område med muskel- og skeletbesvær er tunge løft og ensidigt gentaget arbejde to vigtige risikofaktorer, som blev særligt prioriterede i 2002. Resultaterne af denne indsats er endnu ikke opgjort, så Arbejdsmiljørådet mener, at indsatsen bør opretholdes indtil 2007 eller indtil resultaterne foreligger. Behov for mere viden Ved at indskrænke eller indsnævre indsatsområderne, bliver det lettere at overkomme målene for myndighederne, men det vil samtidigt formentlig betyde, at forskningsbevillingerne reserveres til disse på forhånd prioriterede områder, selvom der kan være ekspertise og vigtige forskningsbehov på andre områder. Det er ikke jo muligt med sikkerhed at forudsige, hvilke problemer der opstår og skal løses ude i fremtiden. Arbejdstilsynets rapport nævner bl.a., at der er behov for mere viden om: Arbejdsrelaterede reproduktionsskader Arbejdsbetingede infektionssygdomme Arbejdsrelateret tinnitus Forværring af eksisterende astma Men hvordan kan denne viden fremskaffes, hvis denne forskning ikke bliver prioriteret af Arbejdsmiljørådet? Hvad gør Regeringen? Man må forvente, at Regeringen i sin handlingsplan for fremtidens arbejdsmiljø indtil 2010 vil lægge sig tæt op ad Arbejdsmiljørådets enstemmige indstilling. Det betyder, at handlingsplanen risikerer at blive en discountudgave af tidligere planer og helt uden visioner.
Bilag: Brancher med særlig dårligt helbred: Transport af gods Transport af passagerer Rengøring, vaskerier og renserier Hotel og restauration Svine- og kreaturslagterier Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. Kilde: Fremtidens Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøets kvantitative betydning for befolkningens helbredsproblemer Hjerte-karsygdomme Min. 20% Kræft 3-8% 2 Muskel- og skeletbesvær 12-21% Kronisk obstruktiv lungesygdom Under diskussion Astma 10% Hudproblemer Ca. 40% Ulykker 89.000-100.000 ulykker/år; 50 dødsfald Stress Min. 20% Kilde: Fremtidens Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet De 6 guldkorn vedr. vurdering af psykisk arbejdsmiljø (kilde: Arbejdsmiljøinstituttet) INDFLYDELSE på eget arbejde og arbejdsbetingelser MENING I ARBEJDET dvs. sammenhæng og formål FORUDSIGELIGHED STØTTE fra ledelse og kolleger BELØNNING fx løn, anerkendelse, prestige, karriere- og jobmuligheder KRAV, kvalitative og kvantitative Arbejdstilsynets prioritering Psykosociale risikofaktorer Fysisk inaktivt arbejde Ulykkesrisici Ensidige belastninger ved computerarbejde Hudskadende påvirkninger Høreskadende støj Personforflytninger Indeklimabelastninger Arbejdsmiljørådets og dermed arbejdsmarkedets parters prioritering Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsulykker Muskel- og skeletbesvær Støj 2 Se tidligere Analyse i Ingeniøren for flere detaljer
Antal Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1993-2003 kemiske og øvrige faktorer Kilde: Arbejdstilsynet 2005 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Kemiske Øvrige 2000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 År I takt med faldet i alle anmeldelser er der også et fald i kemisk relaterede anmeldelser. Årsagsfaktorer (%) for arbejdsbetingede lidelser 1993-2003 kilde: Arbejdstilsynet 2005 5,8 0,3 19,4 Kemiske Fysiske Indeklima Biologiske Biomekaniske 50,7 20,0 Psykosociale Øvrige 1,0 2,8 Som det fremgår af diagrammet, så er kemiske faktorer skyld i godt 1/5 af alle arbejdsbetingede sygdomme.
Antal Antal Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 fordelt på hoveddiagnoser (Kilde: Arbejdstilsynet 2005) 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Bevægeapparatlidelser Hørenedsættelse Hudsygdomme Psykiske lidelser Luftvejssygdom Kræft Nervesygdom 1000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 År Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Bevægeapparatlidelser Hørenedsættelse Hudsygdomme Psykiske lidelser Luftvejssygdom Kræft Nervesygdom 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 År En anden måde at vise data på.