13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 6. marts kl. 19.30 Lørdag 8. marts kl. 15.00 Müller-Schott, Kitajenko & Dvořák DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Daniel Müller-Schott, cello Pro gram
Program DR Koncerthuset 2013/14 2008/09 2 Torsdag 6. marts kl. 19.30 Lørdag 8. marts kl. 15.00 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Daniel Müller-Schott, cello Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 9/3 kl. 12.15 (DAB) Antonin Dvořák (1841-1904) Karneval, ouverture for orkester, op. 92 (1891) Varighed: ca. 10 Antonin Dvorák Cellokoncert, h-mol, op. 104 (1894-95) I. Allegro II. Quasi improvisando: Adagio ma non troppo III. Finale: Allegro moderato Varighed: ca. 44 Pause 20.35 (16.05) Mød musikken: Torsdag er der koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 (lørdag kl. 14.00) i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Antonin Dvořák Symfoni nr. 9, Fra den nye verden, e-mol, op. 95, B. 178 (1893) I. Adagio II. Largo III. Molto vivace IV. Allegro con fuoco I pausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor også koncertens solist Sol Gabetta signerer Varighed: ca. 40 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2013/14 3 Et karneval er det skønneste udtryk for liv. Det vil Dvořák vise med sin forrygende Karneval-ouverture. Antonin Dvořák: Karneval-ouverture Af Jens Cornelius Normalt er en ouverture en indledning til en forestilling. Sådan er det ikke her for Dvořáks ouverture har sin egen 'handling'. Historien, som musikken fortæller, beskrev Dvořák således: Ved skumringstid kommer en ensom, tankefuld vandringsmand til en by, hvor festlighederne er i fuld gang. Fra alle sider høres instrumenter, blandet med glædesråb og løssluppen munterhed fra folk, der udtrykker deres følelser i sang og dans." Midt i al dette hurlumhej indskyder Dvořák en øm og neddæmpet passage for fløjte og engelskhorn. Har den ensomme vandrer fundet kærligheden midt i byfestens hurlumhej? Mange andre komponister fra 1800-tallet skrev ouverturer om karnevaler, blandt andre Berlioz med Romersk karneval og Johan Svendsen med Norsk kunstnerkarneval og Karneval i Paris Karneval-ouverturen blev planlagt som del af en trilogi, der skulle beskrive menneskets livskraft. I den første ouverture, I naturen, møder man det uberørte menneske i harmoni med verdensaltet. I Karneval gælder det de jordiske glæder. Sidste del af trilogien er Othello om livskraftens mørke sider, inspireret af Shakespeares drama om den dødeligt jaloux Othello. De tre ouverturer bindes sammen af et fælles hovedtema, og Dvořák gav dem også et fælles opusnummer. Først senere splittede han ouverturerne op og gav dem individuelle titler. I dag er det meget sjældent, at man opfører alle tre ouverturer sammen. Som regel spilles de hver for sig og den uimodståelige Karneval spilles ikke uden grund langt oftere end de to andre. Antonin Dvořák: Cellokoncert Dvořáks Cellokoncert er nok den mest populære cellokoncert, der overhovedet findes. Som den eneste af sin slags placerer den sig på niveau med de bedste violin- og klaverkoncerter fra 1800-tallet, solokoncerternes storhedstid. Cellokoncerten blev skrevet i vinteren 1894-95, der var Dvořáks sidste år som konservatoriedirektør i New York. Dvořák kom fra Bøhmen og var ellers en udpræget hjemme-
Værker DR Koncerthuset 2013/14 4 fødning, men han fik et uimodståeligt tilbud fra USA med en løn, der var 25 gange højere, end hvad han modtog for samme stilling i Prag. I Amerika fik Dvořák også tid til at komponere, og det førte til nogle af hans bedste værker. De nye omgivelser lukkede op for originaliteten. Da Dvořáks amerikanske kollega Victor Herbert fik opført en cellokoncert, ændrede det med ét Dvořáks tanker om instrumentet. Celloen er ikke velegnet som soloinstrument, havde han ellers sagt før. Den vræler i toppen og mumler i det dybe leje. Nu skiftede han mening. 30 år før havde Dvořák gjort sit første forsøg på at skrive en cellokoncert. Et kæmpeværk, som ikke kom længere end en foreløbig version for cello og klaver. Jeg er stadig forbløffet over, at jeg har kastet mig ud i sådan noget, skrev han til en ven. Og jeg kan med overbevisning fortælle, at den langt overgår både min volinkoncert og min klaverkoncert. Jeg kan ikke nægte, at dette værk giver mig stor fornøjelse. Dvořáks kollega og mentor, Brahms, blev ramt af samme forbløffelse, da han så partituret. Hvorfor i alverden vidste jeg ikke, at man kunne skrive en cellokoncert sådan? Havde jeg vidst det, ville jeg selv have skrevet en for længe siden. Cellokoncerten blev ikke kun en kunstnerisk landvinding for Dvořák. Det blev samtidig et stykke privat mindemusik for hans elskede svigerinde Josefina, hans ungdoms kærlighed. Hun blev alvorligt syg, mens Dvořák boede i New York, og i cellokoncerten sender han sine hilsener til hende. Andensatsen rummer et citat fra Dvořáks sang, Lad mig være alene i mine drømme (fra hans opus 82), som Josefina holdt specielt meget af. Den hører man halvvejs inde i satsen, præsenteret af klarinetterne. Og to steder i 3. sats henvender en soloviolin sig til celloen er det to menneskestemmer i en lidenskabelig samtale? Da Dvořák forlod USA og vendte tilbage til Bøhmen, var Josefina død. Undtagelsesvist fik det ham til at ændre på sin ellers færdige cellokoncert. Dens hyldest til Josefina skulle understreges. Derfor lader han hendes yndlingssang dukke op igen i 3. sats, lige inden afslutningen. Satsen dør langsomt ud, som en langsom udånding, og celloen toner bort. Så følger et crescendo, der afrundes stormfuldt af hele orkestret, var Dvořáks egen beskrivelse. Et musikalsk clou, og en gribende afslutning, som han med rette var meget stolt over.
Værker DR Koncerthuset 2013/14 5 Antonin Dvořák: Symfoni nr. 9 I nogle af de værker, Dvořák skrev i USA, kan man høre, at de fremmede omgivelser smitter af på hans musik. Det gælder især Symfoni nr. 9, som han gav titlen Fra den ny verden. Dvořák kom fra Bøhmen, voksede op i meget jævne kår og havde dybe rødder i den bøhmiske folkemusik. Der er masser af slaviske bondedanse og spillemandsmusik i hans værker. I USA fandt Dvořák samme inspiration i indianske melodier og de sorte amerikaneres religiøse sange, de berømte spirituals. Det åbnede bogstaveligt talt en ny verden for ham. Mange har spekuleret over, om nogle af de iørefaldende temaer i symfonien er rigtige spirituals. Men det er de ikke. I 1. sats spiller fløjten en melodi, der lyder lidt som Swing low, sweet chariot, og engelskhornets berømte hovedtema i 2. sats lyder lidt i retning af Nobody knows the trouble I ve seen. Men begge temaer har Dvořák selv skrevet, og man må sige, at han har ramt stilen flot. Også på et mere abstrakt plan er symfonien amerikansk. Dvořák elskede Henry Longfellows bog om indianerdrengen Hiawatha (der senere blev gjort til en harmløs Disney-figur), og 2. sats er tænkt som musik til bogens beskrivelse af en indiansk begravelseshøjtidelighed. På samme måde er 3. sats inspireret af en ekstatisk indianerfest. Det var sådan, Dvořák havde forestillet sig Amerika. Temaet fra den langsomme sats fik efter Dvořáks død tekst på kunstigt 'neger-engelsk' med titlen Goin home. Den sang er blevet en moderne amerikansk folkevise. Men her kommer man til paradokset ved Dvořáks 'amerikanske' musik. For midterafsnittet i indianerfest-satsen bygger faktisk på bøhmiske folkemelodier! Og Dvořák kunne i øvrigt ikke høre nogen særlig forskel på indianernes og de sortes musik. De temaer, han selv fremhævede som indianske i stilen, er nogle af dem, man siden har hørt som mest sorte. Dvořák syntes, at begge dele mindede ham om skotsk folkemusik! En tankevækkende udtalelse der fortæller, at national musik især bliver national af den sammenhæng, man sætter den ind i. Men allerede efter kort tid i USA kom Dvořák med et profetisk udsagn: Jeg er overbevist om, at den fremtidige musik i dette land må bygges på det, der kaldes negermusik. Og hvor fik han dog ret for uden de sorte amerikaneres musik havde der hverken været jazz, blues, rock, soul, funk eller hip-hop. Nutidens totalt dominerende musikgenrer, som kommer fra Den Nye Verden.
Dirigent DR Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Dmitrij Kitajenko Den russiske dirigent Dmitrij Kitajenko er en af DR SymfoniOrkestrets favoritter. Han har optrådt ved Torsdagskoncerterne siden 1986, og fra 1990 til 96 var han fast 1. gæstedirigent for orkestret. Kitajenko har skrevet sig ind i rækken af fremragende russiskskolede dirigenter, der har sat et dybt præg på DR SymfoniOrkestrets stil og repertoire. Russisk dirigent, født 1940 i Leningrad (Skt. Petersborg) Fhv. chefdirigent for Moskva Filharmonikerne Var 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret fra 1990-96 I sin periode som gæstedirigent i 1990 erne stod han for en lang række koncerter og indspilninger med især russisk musik. Det var med Dmitrij Kitajenko, at DR SymfoniOrkestret lavede nogle af sine første internationale cd-indspilninger for det engelske plademærke Chandos. Den første cd (Prokofjevs kantate Aleksandr Nevskij) var samtidig den første plade, Kitajenko lavede i Vesten. Dmitrij Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da han vandt den første Herbert von Karajan-dirigentkonkurrence i Vestberlin. Fra 1976 og indtil Sovjetunionens opløsning var han chefdirigent for Moskva Filharmonikerne. I 1990 forlod Kitajenko Rusland og flyttede til Vesteuropa. Her har han været chefdirigent for bl.a. Bergen Filharmoniske Orkester, Frankfurt Radiosymfoniorkester og Bern Symfoniorkester. Sidste år tiltrådte han en ny post som 1. gæstedirigent for symfoniorkestret i Berlins Konzerthaus. Kitajenko er meget efterspurgt som specialist i russisk musik. Den kommende måned skal han dirigere russiske værker i Köln og Qatar, og til november vender han tilbage til København for at dirigere Sjostakovitjs Leningrad-symfoni med Copenhagen Phil. På cd har han indspillet utallige værker af russiske komponister, bl.a. alle Sjostakovitjs og Prokofjevs symfonier. Snart er han også færdig med en komplet Tjajkovskij-serie indspillet med Gürzenich Orkestret fra Köln, som han er æresdirigent for.
Solist-erstatning DR Koncerthuset 2013/14 7 Solist Daniel Müller-Schott Sol Gabetta er desværre blevet syg og erstattes med kort varsel af Daniel Müller-Schott Den 35-årige cellist Daniel Müller-Schott er en af Europas bedste unge klassiske solister. En musiker, der hver gang gør indtryk med sin tekniske perfektion og store stilsans.. I DR Koncerthuset har Daniel Müller-Schott optrådt en enkelt gang tidligere, det var i 2010 som solist i Richard Strauss Don Quixote en koncert der bl.a. blev anmeldt med overskriften Celeber cellist gav chokoladelækker præstation af Politiken. I pausen vil der være cdsalg i foyeren, hvor Daniel Müller-Schott signerer Daniel Müller-Schott er født i München og har spillet cello siden han var seks år. Han begyndte sin uddannelse i Tyskland og studerede senere hos de berømte cellister Steven Isserlis i England og Heinrich Schiff i Salzburg. Han nåede også at få vejledning af den nu afdøde cello-legende Mstislav Rostropovitj. Første gang, det internationale musikliv hørte om Daniel Müller-Schott, var ved den russiske Tjajkovskij Konkurrence, hvor han som 15-årig vandt ungdomsprisen. Næste store skridt kom i 2000, hvor hans første cd udkom. Den var med Bachs seks cellosuiter musik, der både er cellisternes Bibel og deres største udfordring. Cd en begejstrede den tyske violinstjerne Anne- Sophie Mutter, der belønnede Müller-Schott med et legat. Siden da har de to ofte optrådt sammen i bl.a. Tyskland og USA. I dag optræder Daniel Müller-Schott over hele verden. Han indledte 2014 med en debut hos Berliner Filharmonikerne som solist i netop Dvořáks Cellokoncert og har for nyligt også optrådt med andre berømte orkestre som New York Filharmonikerne, Boston Symfonikerne og Gewandhausorkestret, Leipzig. Siden sin debut-udgivelse med Bach har Daniel Müller-Schott indspillet 18 andre cd er. Blandt hans senere udgivelser er Beethovens cellosonater, indspillet sammen med pianisten Angela Hewitt, og en højt rost indspilning af Sjostakovitjs to cellokoncerter. Læs Læs mere mere på på dr.dk/koncerthuset dr.dk/koncerthuset
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso