Forside til hjemmeopgave / synopsis

Forside til hjemmeopgave / synopsis til opgaver ved Det Humanistiske Fakultet Personlige data Navn KU-mail (fx abc123@alumni.ku.dk) Telefonnummer Institut ENGEROM IKK INSS MEF SAXO ToRS Studieoplysninger Navn på uddannelse Uddannelsesniveau BA BA-tilvalg KA KA-tilvalg Åbent Universitet Oplysninger om eksamen Kursustitel Eksamensaktivitet Eksamenskode Studieordning Eksamenstermin Titel på opgave Normalsider Antal tegn Må opgaven evt. lægges i opgavebiblioteket? (sæt ) Ja Nej Eksaminator Oplysninger ved gruppeopgave Der er i opgaven gjort rede for, hvem der har skrevet hvilke afsnit (sæt ) Ja Nej Medforfatter 1 Navn KU-brugernavn Medforfatter 2 Navn KU-brugernavn Medforfatter 3 Navn KU-brugernavn Tro & love-erklæring Jeg erklærer herved på tro og love, at jeg egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Ved gruppeeksamen er det tydeligt angivet, hvem der har skrevet hvilke afsnit i henhold til bestemmelser omkring gruppeopgaver. Alle citater i teksten er markeret som sådanne. Opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Ved elektronisk aflevering i Absalon er håndskrevet underskrift ikke påkrævet. Du kan finde en vejledning om, hvordan du fletter to PDF er på http://absalon.hum.ku.dk/studerende/eaflevering/ Rev. 8-janiar-2014

Rapport på baggrund af konferencen Intra-Asian Connections: Interactions, flows, landscapes holdt af Asian Dynamics Initiative, oktober 2014. Introduktion Jeg har valgt at beskæftige mig med Alexander Josts foredrag From China to Mecca before the Age of Flight: Na Yaoting's Pilgrimage between Oral History and Religious Fiction og Hang Lins A Fifteenth-Century Chinese Diplomat to Central Asia: Chen Cheng and His Travelogues of the 'Western Regions.' 1 Begge disse foredrag beskæftigede sig med værker der beskriver en rejse. Josts foredrag omhandler bogen Najiahu jiushi: Na Yaoting Maijia chaojin ji skrevet af Na Zhixiang. Na Zhixiang er søn af Na Yaoting, som drog ud på en to et halvt år lang pilgrimsrejse i 1936. Bogen er altså ikke skrevet af den rejsende selv, men af dennes søn. Bogen er ifølge Jost en semi-fiktiv beretning bestående af en kerne af farens mundtlige fortællinger hvortil Na Zhixiang har tilføjet egen research og fiktive hændelser af symbolsk og litterær karakter. Emnet for Lins foredrag er af lidt ældre dato, nemlig de to rejsebeskrivelser Xiyu xingcheng ji og Xiyu fanguo zhi af Chen Cheng fra 1413. Chen Cheng var en lærd mand udsendt på officiel mission af Yongle kejseren (r. 1403-1424) til Centralasien. Den første bog er i dagbogsform og beskriver selve rejsen, mens den anden er en samling af essays omhandlende de byer gruppen besøgte på deres vej. Chen Chengs beretning er meget faktuel, nærmest som en guide til senere rejsende og har ikke vægt på narrativet. Først vil jeg kigge på, om disse værker falder indenfor definitionen af hvad rejselitteratur er, og om en sådan definition i det hele taget kan gives. Jeg vil kigge på hvilke definitioner der bliver taget op i Carl Thompsons Travel Writing og se på om de er dækkende for disse værker. Derefter vil jeg kigge på de to foredrag hver for sig og se på hvilke punkter de fremhæver som er typiske for studiet af rejselitteratur og se på hvordan Thompson forholder sig til disse. 1 Præsenteret ved konferencen Intra-Asian Connections: Interactions, flows, landscapes. 6th annual international conference of Asian Dynamics Initiative. Københavns universitet. 24. oktober 2014. 1

Er der tale om rejselitteratur? Der findes ikke nogen fast definitionen på hvad der hører under genren rejselitteratur. Thompson kommer ind på flere forskellige mulige definitioner, men ender dog selv med at konkluderer, at der ikke kan gives nogen klar definition. Jeg vil i dette afsnit kigge på, hvordan Na Yaoting og Chen Chengs værker passer ind i nogle af de definitioner, som Thompson tager op. Umiddelbart skulle man tro, at bogen om Na Yaoting, grundet sin semi-fiktionelle udformning, ikke passer ind i de mere snævre definitioner, mens Chen Chengs værker er et bud på mere typisk rejselitteratur, men dette skal vise sig ikke nødvendigvis at holde stik. Den første definition af rejselitteratur, som jeg vil holde de to eksempler op mod, er Paul Fussells. Thompson kalder Fussell for en indflydelsesrig fortaler for en smallere forståelse af rejselitteraturen og siger, at de kategorier og undergenrer inden for rejselitteraturen, som Fussell har defineret, stadig er udbredte i dag, så han er relevant at tage fat i. 2 Fussells definition inderholder blandt andet et krav om, at begivenhederne der beskrives har fundet sted i virkeligheden, men her kan Najiahu Jiushi ikke være med, da dele af bogen er opfundet af Na Yaotings søn. Bogen er ifølge Alexander Jost fyldt med tilføjelser som sønnen har puttet i af litterære grunde alene, uden at de hører med til den historie, han har fået overleveret fra sin far. Som eksempel gjorde Jost opmærksom på, at bogen starter med et flash-foreward til 1966 hvor sønnen har valgt at skrive Na Yaoting ind i begivenhederne, selv om han var død på dette tidspunkt. Najiahu Jiushi er altså ikke rejselitteratur efter Fussells definition. Chen Chengs værker indeholder ikke umiddelbart nogen fiktive elementer og de indeholder ifølge Lin kun meget få og forklarlige fejl og flere af de ting han beskriver er endda blevet bekræftet arkæologisk siden hen. Men både hans rejsedagbog og hans essays falder alligevel uden for Fussells definition, da Fussell mener, at rejselitteraturen ikke primært må være funktionel, som det er tilfældet for Chen Chengs værker, men derimod skal være skrevet med det formål, at man kan læse det af lyst og altså derfor bør indeholde en bevidst litterær stil og æstetik. 3 På trods af deres gennemgående rejsetema er hverken Na Zhixiangs eller Chen Chengs værker altså rejselitteratur i Fusselsk forstand, og Thompson gør da også opmærksom på, at han synes der er problemer med denne smalle definition. Han fortrækker at kalde den genre som Fussell definerer for the modern travel book 4 Især mener Thompson at Fussells smalle definition ikke kan bruges 2 Thompson 2011, 13. 3 Thompson 2011, 15. 4 Thompson 2011, 17. 2

når der er tale om værker fra før 1900. Dengang brugte man betegnelsen voyages and travels som betegnelse for al skriftligt materiale der havde forbindelse til rejser. Selv om genren voyages og travels er et europæisk fænomen, så passer Chen Chengs værker fint ind i denne kategori, da disse værker ofte lagde hovedvægten på informationer indsamlet under rejsen, præcis som det er tilfældet hos Chen Cheng. En anden definition på hvad rejselitteratur er, som ville gøre det muligt at medtage både Na Zhixiangs og Chen Chengs værker, er den som Jan Borm giver. Borm skelner mellem rejsebøger (travel books) og rejseskrivning (travel writing). Rejsebogen ligger tæt op af Fussells modern travel book, mens rejseskrivningen omfatter alle bøger der har rejsen som hovedtema, det være sig autentiske såvel som fiktive rejser. Denne definition er ifølge Thompson i fare for at bliver for bred, men kan samtidig sagtens accepteres på det grundlag, at fiktive rejser sagtens kan skabes ud fra forfatterens kendskab til et sted eller en befolkning. Dermed kan den fiktive rejsebog, i lighed med den autentiske, lære os noget om dette sted og være med til at danne det billede vi har af stedet. 5 Na Yaoting Og det er netop det argument Alexander Jost bruger for hvorfor han har valgt, at gøre den semifiktive rejsebeskrivelse Najiahu Jiushi til genstand for sin forskning. Han mener, at den kan sige noget interessant om livet for de muslimske kinesere i det tyvende århundrede og give et billede af hvilken betydning pilgrimsrejser havde for dem. Han pointerer selv, at bogen ikke indeholder særlig mange pålidelige facts, men at den alligevel giver et troværdigt indblik i livet som det tog sig ud for Na Yaoting, hans familie og andre pilgrimsrejsende han mødte på sin vej. Ikke mindst kan den give et forståelse for de farer, der var forbundet med at tage på pilgrimsrejse og med lange rejser med dampskib. Men kan en rejsebeskrivelse bygget på mundtlige overleveringer fra far til søn, og med tydelige fiktive elementer, overhoved bruges til at lære os noget om den pågældende virkelighed? Som argument bruger Jost blandt andet, at sønnen er nødt til, at holde sig tæt på virkeligheden for at faderens historie skal passe sammen med de minder, andre familier med pilgrimsrejsende, har om tiden, da historien ellers ville miste sin troværdighed. Og netop troværdighed er et vigtigt emne når det kommer til, hvorvidt vi kan bruge rejselitteraturen til videnskabelige studier. I den europæiske tradition betragtes de rejsebeskrivelser, der lægger sig tættest op af den rejsendes originale dagbogsnotater, normalt for de mest troværdige, hvilket Thompson, med et udtryk lånt fra kritikeren 5 Thompson 2011, 23-24. 3

Michael McKeon, kalder for naiv empirisme. 6 Na Yaotings søn har ingen, eller i hvert fald kun få, dagbogsnotater fra faderen og det kan give os som (europæiske) læsere en følelse af at bogen ikke er autentisk. Men som Thompson påpeger, så er skellet mellem fakta og fiktion i rejselitteratur ikke altid tydeligt. Den rejsende vil altid skulle udvælge hvilke hændelser der fortjener en plads i bogen og derefter genskabe disse efter egen hukommelse. Samtidig må forfatteren også gøre sig overvejelser om hvad der fanger læserens interesse og resultatet bliver, at teksten altid vil være konstrueret og indeholde en større eller mindre grad af fiktion. Thompson mener dog ikke, at det betyder, at man nødvendigvis skal afskrive enhver form for autencitet i rejselitteraturen, men at den stadig godt kan give os relevant information om verden, så længe man er opmærksom på, at teksten er konstrueret og ikke giver et direkte billede af virkeligheden. 7 Man kan derfor argumentere for, at Alexander Jost sagtens kan bruge Najiahu Jiushi til at studere forholdene for pilgrimsrejsende i 1930erne, da forskellen mellem denne bog og andre rejsebeskrivelser ikke handler om hvorvidt den ene er fiktion mens den andet er fakta, men udelukkende er et spørgsmål om i hvilken grad fiktionen findes. Chen Cheng Chen Chengs rejsebeskrivelser ligger, ifølge Lin, i den mindre fiktive ende af skalaen. Ikke bare er Chen Chengs beskrivelser meget nøjagtige, han forsøger også at være så neutral som muligt og der er kun enkelte steder hvor de fordomme, han trods alt har, skinner igennem. Bøgerne inderholder en stor mængde data om klima, lejrpladser, lokale skikke, handelsvarer og endda persiske fraser til brug for eventuelle senere rejsende. Denne form for rejselitteratur er, ifølge Thompson, karakteristisk for rejselitteratur skrevet før det attende århundrede. Der var endnu ikke opstået et skel mellem rejsebogen og guidebogen, så mange rejsebøger fra dengang inkluderede data til brug for andre rejsende. 8 Chen Cheng har højest sandsynligt også selv haft gavn af, hvad rejsende før ham havde skrevet ned. Ifølge Lin findes der ingen skrevne kilder til dette, men han er alligevel overbevist om, at Chen Cheng inden sin afrejse indsamlede så meget information som muligt fra tidligere rejsende, og også til en hvis grad fulgte deres eksempel med hensyn til hvordan rejsebeskrivelser burde skrives. Hans beskrivelser skulle overleveres til kejseren efter hans hjemkomst, så der har højest sandsynligt været en form for kodeks om, hvordan den slags skulle 6 Thompson 2011, 78. 7 Thompson 2011, 27-30. 8 Thompson 2011, 19-20. 4

skrives og hvilke oplysninger der var af interesse for kejseren. Det kan blandt andet, mener Hang Lin, tænkes, at hans interesse for at beskrive heste stammer fra at heste var vigtige for den kinesiske hær. Chen Cheng støder ikke kun på kendte dyr som heste, men også på zebraer, som for ham er noget ukendt. Han beskriver derfor zebraerne ved hjælp af de ligheder de har med æsler og heste. Denne form for sammenligning er meget normal når rejsende skal beskrive ukendte objekter eller situationer på en måde, så deres læsere kan få et korrekt indtryk. Denne måde at bruge sammenligning på er en del af det, som Thompson, med Anthony Pagdens ord, kalder principle of attachment. Efter Yongle kejserens død i 1424 bliver der ikke sendt flere officielle missioner af sted til Centralasien i over trehundrede år, og Chen Chengs beretninger repræsenterer derfor den viden man havde om Centralasien i Kina, helt frem til 1735. Dette gør i sig selv Chen Chengs værker interessante, da det oftest er de rejsende og deres beskrivelser der skaber den måde man i et samfund definere sig selv i forhold til fremmede kulturer. 9 Konklusion Hverken Na Zhixiangs eller Chen Chengs værker passer ind i de mere snævre definitioner af hvad rejselitteratur er, men der findes bredere definitioner som Jan Borms, som giver mulighed for at medtage dem i genren. Da definitionen på rejselitteratur desuden til stadighed er op til diskussion, og Thompson afstår fra at komme med sit bud på hvad en definition kunne være, må det være op til en vurdering af det enkelte værk, hvorvidt det giver mening, at se på det som rejselitteratur og dermed bruge det som kilde til viden om de steder og kulturer der beskrives. Om graden af fiktion i et værk gør værket ubrugeligt som kilde, må således også være op til en vurdering i de enkelte tilfælde. I tilfældet med Najiahu jiushi er det dog rimelig sikkert at sige, at det sagtens kan bruges som Alexander Jost gør, til at danne et billede at Na Yaotings samtid. Carl Thompsons bog Travel Writing tager udgangspunkt i værker skrevet af engelske og amerikanske rejsende, og påstanden om, at de rejsebeskrivelser der lægger sig tættest op af den rejsendes originale dagbogsnotater normalt er de mest troværdige, må derfor som udgangspunkt være gældende for et vestligt publikum. 10 Set i lyset af Na Zhixiangs valg om at tilføje elementer der 9 Thompson 2011, 135-136. 10 Thompson 2011, 7. 5

åbenlyst er fiktion i en ellers autentisk rejsebog, kunne det derfor være interessant undersøge, om kinesiske læsere deler denne opfattelse omkring troværdigheden i en rejsebog, eller om de her et andet forhold til det, at blande fakta og fiktion, end det vestlige publikum. I forbindelse med Chen Chengs værker kunne det være interessant, at kigge på den neutralitet og mangel på fordomme som Lin siger Chen Cheng besidder overfor de kulturer han møder, og se på om denne neutralitet skiller sig ud fra den måde vestlige rejsende traditionelt har mødt fremmede kulturer på, og om den desuden er typisk for kinesiske rejsende eller er noget specielt. Lin nævnte også, at Chen Cheng foruden sine to værker også skrev poesi om sine rejser, som i modsætning til bøgerne ikke skulle fremstilles for kejseren. Det kunne derfor være relevant, at kigge på om disse digte giver en anden fremstilling af hans rejser, end den der kommer til udtryk i bøgerne. 6

Bibliografi Jost, Alexander. From China to Mecca before the Age of Flight: Na Yaoting's Pilgrimage between Oral History and Religious Fiction. Foredrag ved konferencen Intra-Asian Connections: Interactions, flows, landscapes. 6th annual international conference of Asian Dynamics Initiative. Københavns universitet. 24. oktober 2014. Lin, Hang. A Fifteenth-Century Chinese Diplomat to Central Asia: Chen Cheng and His Travelogues of the "Western Regions." Foredrag ved konferencen Intra-Asian Connections: Interactions, flows, landscapes. 6th annual international conference of Asian Dynamics Initiative. Københavns universitet. 24. oktober 2014. Thompson, Carl. Travel Writing. Oxford: Routledge. 2011. 7