Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune
Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation af Iben Jensens interkulturelle analyseværktøjer Eksempler fra praksis Forslag til kommunikationsstrategier fremover
Min undersøgelse Spørgsmål: På hvilken måde påvirker kultur kommunikationen mellem etniske minoritetsdanske patienter og sygeplejerskerne? Undersøgelsen: 14 dages observationer og 4 enkeltmands interviews og den mappe afdelingen har udarbejdet med information om patienter fra fremmede kulturer.
Det nemme er At påpege hvordan andre opfører sig forkert, når man betragter dem udefra. Det svære er At se ind bag ved det umiddelbart observerede og forklare hvilke mekanismer, der er på spil.
Jensens interkulturelle værktøjer
Den kulturelle forforståelse I min undersøgelse indeholdt forforståelsen om de etniske minoritetsdanske patienter blandt andet at: Deres familie spillede en større rolle. De ikke talte særlig godt dansk. Deres kultur handlede om hvor de kom fra. Deres religiøsitet spillede en anderledes rolle end det gjaldt for majoritetsdanske patienter.
Den kulturelle selvforståelse At finde ud af hvilket udgangspunkt der tales ud fra kan være svært. I min undersøgelse så jeg blandt andet på, hvad sygeplejerskerne gav udtryk for, at de ikke forstod ved de etniske minoritetsdanske patienter, fordi det også fortalte noget om dem selv. Desuden så jeg på beskrivelserne i den mappe afdelingen har om patienter fra andre kulturer.
Erfaringspositioner Jensen taler her om, at alle mennesker ser verden ud fra en bestemt horisont. Erfaringspositioner handler om alle kropslige og bevidsthedsmæssige erfaringer, en person har fået fra sine forskellige sociale placeringer i samfundet. Erfaringspositioner som patient er altså lagret i tidligere møder med sygehuset.
Kulturelle Fix punkter Nogle emner er mere sprængfarlige end andre. Fix punkterne er der, hvor kulturmøderne bliver svære, der hvor der er noget særligt på spil for en af parterne i mødet. For eksempel når vores værdier om lighed og frihed antastes (tvangsægteskaber, tørklæder etc.)
Et fix punkt, der har rykket sig De er jo ligesom revet ud af en sammenhæng, og bor her nogle gange ligesom på en øde ø. Det tror jeg, er rigtig svært for dem og for os. Og ting man ikke forstår, eller som er nyt. Det synes man altid, er underligt og mærkeligt, det tror jeg også, de synes. Ligesom de første kvinder vi så med tørklæde. Der tænkte vi jo også, det var da noget mærkeligt noget. Nu tænker vi ikke engang over, om de har dem på, eller om de ikke har dem på. Så det rykker sig jo, altså jo flere indvandrer man har med at gøre, jamen jo mere rykker det sig. Og sådan en familie som du har passet i dag, dem har vi jo ikke særlig mange af, synes jeg efterhånden.
Hvad er interkulturelle kompetencer? At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelser. Kendskab til og erfaringer med interkulturel kommunikation. At turde stå ved egne kulturelle værdier. At have en faglig indsigt i samfundsmæssige forhold. At have faglig indsigt i begreber som etnicitet, kultur og kulturel identitet. At have faglig indsigt i religion, historie og psykologi i relation til kulturelle møder.
Interkulturelle kompetencer er IKKE en bestemt holdning til integration eller nødhjælpsbistand men kompetencerne bunder i faglighed og professionalisme.
Hvorfor er det så svært at kommunikere på tværs af kulturer?
Men hvad er så problemet i praksis?
jeg synes, der har været nogle gange, hvor det måske bare har været manden og så hustruen, der er kommet ind, som tilsammen måske forstår halvdelen af, hvad man siger ikke. Og det synes jeg ikke er rart, og det tror jeg heller ikke, de synes. Altså det er den der fornemmelse af, at man sidder bare og taler lidt forbi hinanden, og man kan se, at de nikker, ikke, men det passer ikke ind her du skal ikke nikke her, det passer ikke ind i det, jeg siger nu vel (griner). Hvis de simpelthen ikke kan forstå, hvad det er, jeg siger. Altså det synes jeg, at hvis folk er ærlige og siger, altså jeg forstår ikke dansk og sådan noget. Fint nok, så skaffer man en tolk. Men dem som siger, det forstår jeg, jeg forstår dansk, du kan bare sige det til mig, og man gang på gang kan se at, eller at han stiller nogle modspørgsmål, hvor man tænker, at det har han altså ikke fattet to meter af, og så kan jeg mærke, at så kan jeg godt blive lidt irriteret. Og så prøver jeg at stoppe op og siger, er du sikker på, at vi ikke skal have fat i en tolk, fordi jeg fornemmer sådan og sådan. Nej, jeg forstår fint, jeg har forstået.
Hvad gør vi nu? Tag problemet alvorligt! Væk med varm luft i ringbind og ind med konkrete initiativer og resultater. Hvis man har problemer med hygiejnen på et hospital, sætter man ikke to til at vaske hænder i kælderen.
Overordnet Opret kulturelle mediatorer på alle hospitaler: http://www.sst.dk/nyheder Lav en særlig afdeling med fokus på dette, som Odense Universitetshospital åbenbart har taget initiativ til se: http://www.ouh.dk/wm123635%2c228226
Konkrete forslag I kan tage med hjem Foreslå emnet som indslag til et afdelingsmøde eller seminar. Lav dilemmaspil. Brug for eksempel modeller som billedet fra tidligere til at illustrere pointerne.
Dilemmaspil En etnisk minoritetsdansk patient er blevet informeret om, at han skal genopereres af en læge. Patienten siger jeg ikke forstå, hvortil lægen svarer på vej ud af døren: nej du forstår det ikke, vi opererer dig, og tager det ud. Godt! Patientens kone begynder at græde og løber ud af døren, og patienten ser meget nervøs og forvirret ud.
Diskuter hvad sygeplejersken/sosu assistenten kan gøre i situationen. Skal hun: a) Tage fat i lægen og selv prøve at få vedkommende til at komme igen med en tolk og forklare sig ordentligt? b) Kontakte sin afdelingssygeplejerske om situationen og i så fald hvad skal hun gøre i situationen? c) Kontakte en tolk der kan hjælpe patienten med at klage over den dårlige behandling? d) Ingen af delene?
Opsummering 1. Fokus på forskelle kan ændres, det handler om øjnene der ser. 2. Der findes konkrete problemer når man arbejder i en virkelighed med etniske minoritetsdanske patienter. 3. Det gælder om at tage fat i problemerne og hverken gøre dem større eller mindre end de er. 4. Løsningen ligger både i mikro og makrotiltag. Diskuter problemerne i afdelingen og supplér med seriøse politiske tiltag hvor ressourcer følger de gode initiativer.
Litteratur Fasting, Anna (2006): Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt, Fagbladet Sygeplejersken nr. 2, 2006. Jensen, Iben (2006): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag.