AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Overblik Landbrugets drivhusgasemissioner Hvad skal afrapporteres, til hvem og hvordan IPCC - Klimakonvention Kyoto Hvad siger opgørelserne Arealanvendelse Landbrugets arealanvendelse hvad indgår i denne opgørelse Er landbrugsjorderne interessante? Mineraljorde - Organiske jorde Afsluttende bemærkninger
Landbrugets drivhusgasemissioner Opgørelsen IPCC udarbejder faglige opgørelsesmetoder (Intergovernmental Panel on Climate Change) UNFCCC FNs Klimakonvention har aftalt at rige lande (Annex 1 lande) skal lave faglige årlige opgørelser over menneskeskabte udledninger på baggrund af IPCCs metoder mest fagligt korrekte Kyoto aftalen er en aftale om reduktioner på baggrund af UNFCCC opgørelsen men med et specielt sæt regneregler for hvordan man opgør reduktionen Reduktionen beregnes som summen af emissionen i 2008 til 2012 i forhold til 1990 Man kan ikke sammenligne opgørelsen til UNFCCC og Kyoto-regnskabet! Opgørelserne findes på: www.dmu.dk (Danmark, Grønland og Færøerne) www.unfccc.int (alle lande)
Landbrugets drivhusgasemissioner Hvad skal afrapporteres, til hvem og hvordan CH 4 - Afrapporteres under Agriculture primært fra fordøjelsesprocessen hos drøvtyggere og fra gylle CH 4 er 21 gange stærkere drivhusgas (Ny GWP: 23-25) N 2 O - Afrapporteres under Agriculture dannes under omdannelse af alle N-forbindelser til nitrat og frit kvælstof (nitrifikation og denitrifikation) hvor der er ilt (O 2 ) tilstede N 2 O 310 gange stærkere drivhusgas (Ny GWP: 296) CO 2 - afrapporteres under LULUCF Arealanvendelse omfatter mineral jorde organiske jorde kalkning - CaCO 3 bevoksninger i det åbne land som ikke er skov
Hvad siger opgørelserne: 2008 Stald Avl og fodring CH4, fordøjelse, Gg CH4, gødning, Gg N2O, Gg CO2, Gg Mio. tons CO2- ækv. Andel, % Malkekøer 72,8 18,3 - - 1,912 14,7 Øvrigt kvæg 40,7 9,9 - - 1,061 8,1 Svin 14,4 25,7 - - 0,842 6,5 Får og geder 2,2 0,4 - - 0,054 0,4 Fjerkræ 0,7 - - 0,016 0,1 Andre dyr 4,3 3,1 - - 0,154 1,2 Lager 1,5 0,465 3,6 Afgræsning - - 0,7-0,214 1,6 Marken Kvælstof optimering Kvælstofomsætning generelt - - 17,1-5,316 40,8 Mineraljorde 0,1 - - 691 0,694 5,3 Organiske jorde - - 1,0 1612 1,921 14,7 Gødningshåndtering Dyrkningspraksis Kalkning - - - 231 0,231 1,8 Hegn og andet - - - 153 0,153 1,2 I alt 13,035 100,0
Mio. ton CO2 DANMARKS Hvad siger opgørelserne: 1990-2008 14,0 12,0 10,0 Landbrug, C H 4 o g N 2O D yrkede landbrugsarealer, C O2 Vedvarende græs, C O2 Landbrug, CH 4 og N 2 O: - 22% reduktion i udledning, primært N 2 O fra udvaskning 8,0 6,0 4,0 Mineraljorder: Mindre udledning, meget variabel 2,0 0,0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Organiske jorde: Uændret - svagt fald Kalkning: - 63 % reduktion Hegn, binding: +14 % binding
Landbrugets arealanvendelse Areal med generelle landbrugsafgrøder Vedplanter - afgrøder Frugtplantager Pil Vedplanter - ikke afgrøder Hegn Småbiotoper < 0,5 ha Andet landbrugsareal ikke klassificeret skel og lignende Kalkning
Mineraljorde Mineraljorde dynamisk modelberegning Input - beregnet tilbageført biomasse i kærne, halm, stub og rødder Nedbrydning temperaturafhængig nedbrydning af organisk stof Output samlet kulstofmængde i landbrugsjorden Afrapportering ændring mellem år Samlet set et lille tab over årene afhængig af tilførsel og temperaturer
t C/ha 2008 DANMARKS Mineraljorde Målinger i kvadratnettet 1987 til 2009 Foreløbige resultater Stor variabilitet Samlet set ingen ændringer i mineraljordernes C-indhold siden 1987 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 R² = 0.61 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 t C/ha 1987
Organiske jorder Organiske landbrugsjorder Dynamisk modellering anses for at være for usikker Arealet er meget usikkert bestemt Nyt jordbundskort finansieret af folketinget (SINKs) på baggrund af > 10.000 prøvesteder Foretages af DJF og afsluttes i 2011 Areal Hidtil antaget: Ca. 80.000 ha > 20 % organisk stof Ny vurdering: Ca. 50.000 ha > 20 % organisk stof Emissioner 4-5 tons C/ha/år afhængig af anvendelse Hidtil antaget emission: 1,9 mio. tons CO2-ækvivalenter Ny vurdering: Ca. 1,2 mio. tons CO2-ækvivalenter Potentiale Forventet potentiale for reduktion af drivhusgasserne ved hjælp af udtagning bliver mindre fordi de organiske jorde er næsten væk
Hegn og småbiotoper Ca. 60.000 ha Stor dynamik Mindre areal end i 1990 Større volumen end i 1990 Større kulstofmængde bundet Total area in DK -1.233 ha Volume in DK 263.216.081 m3 C in DK 133.514 t Area change DK -2,0% Of 1990 Volume change DK 6,4% Of 1990 C change DK 14,2% Of 1990 Ændring i hegnsareal fra 1990 til 2005 for udvalgte lokaliteter, 2*2 km 2 Blå: uændret Rød: fjernet hegn Grøn: Nye hegn
1000 ton Kulsur kalk DANMARKS Kalkning CaCO 3 frigiver CO 2 Forbruget er faldet meget siden 1985 Mindre sur nedbør Mindre N forbrug 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1989 1993 1997 2001 2005 2009
% C DANMARKS Er landbrugsjordene interessante? Hvor meget kan vi øge inputtet af biomasse til landbrugsjordene? Meget begrænset hvis biomassen skal bruges til andre formål Hvor meget biomasse kan vi fjerne uden at jordens dyrkningsværdi forringes? Kun 15% af tilført biomasse kan genfindes i jorden efter et par år Bør vi ikke prioritere at bruge biomassen i energisektoren i stedet for at fodre jordens mikrober og regnorme? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Resterende %-del af C fra henholdsvis husdyrgødning og halm Husdyrgødning Halm 0 20 40 60 80 100 År efter tilførsel Skal vi tage de organiske lavbundsjorde ud af omdrift? Vigtigt at drænene stoppes Hvad skal de anvendes til?
Afsluttende bemærkninger Landbrugsjordernes udledninger udgør ca. 20% af landbrugets udledninger Primært fra de organiske jorde Forventes nedreguleret til ca. 11-13% pga. nye tal for arealet med organiske jorde Mineraljordene er i en nogenlunde ligevægt Meget svært at øge C-mængden Organiske jorde taber C Bør evt. gå ud af omdrift og sættes under vand Plant flere hegn for at binde CO 2
Tak for opmærksomheden Tak til alle bidragydere i bl.a. SINKs projektet og i denne sammenhæng især til Mogens H. Greve Bjørn M. Petersen Bernd Münier Morten Fuglsang National borders exist only in our minds