1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)



Relaterede dokumenter
ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Nye regler for folkepensionister

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Støttemuligheder når du har diabetes

Folkepension Folkepension

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice november Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Beskrivelse af opgave, Budget

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

ÆRØ KOMMUNE. Når du skal flytte i plejebolig

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Indholdsfortegnelse 3

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Information om Udvidet helbredstillæg

KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg

Ankestyrelsens principafgørelse om ældrecheck - efterbetaling - formue - nye oplysninger - genoptagelse - ulovbestemt grundlag

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen

BILAG KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET TAKSTER I Bibliotekerne Erstatninger ved bortkomne materialer. Kommunalfuldmagten.


ÆRØ KOMMUNE. Når du skal flytte i plejebolig

Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Notat om hjælp til sygebehandling efter aktivlovens 82

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Den Sociale Database

Boligydelse og boligsikring 2008

Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig. Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018

Budgetområde 620 Anden Social Service

Ankestyrelsens principafgørelse om enkeltydelse - depositum - boligløs - uudnyttet opsparingsmulighed - flytning - boligmæssig forbedring

Indtægter skal fratrækkes i hjælpen til en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse

Ankestyrelsens principafgørelse om enkeltydelse - depositum - boligløs - uudnyttet opsparingsmulighed - flytning - boligmæssig forbedring

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

Boligydelse og boligsikring 2006

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr.

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

VILKÅR FOR STØTTE TIL DISTRIBUTIONSINITIATIVER FOR KORT- OG DOKUMENTAR- FILM

Bibliotekerne Erstatninger ved bortkomne materialer

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Yderligere oplysninger fås hos kommunen.

Ansøgningsskema til ældrechecken 2019 (den supplerende pensionsydelse)

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Budgetområde 620 Anden Social Service

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Vejledning til ansøgning:

O - Dansk Folkeparti Tilskudsbeløbet bedes overført til Pengeinstituttets navn. Nordea

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Boligydelse og boligsikring 2010

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Flensborg Avis, redaktionel produktionsstøtte 2015 j.nr. MEST

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Frivillig social indsats

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen

Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Ændrede livsformer i landdistrikterne, j.nr

Dækning af merudgifter

Skatteudvalget L 171 Bilag 5 Offentligt

Udkast. 18. november Ekstern høring J. nr

Eksempler på kommunale klagesager hvad kan en borgerrådgiver gøre?

Frivilligt socialt arbejde

Bekendtgørelse om egnsteatre

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Transkript:

1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen aktuelt ved tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Vedtaget af kommunalbestyrelsen (Sæt kryds i de relevante firkanter) Ikke vedtaget af kommunalbestyrelsen (Sæt kryds i de relevante firkanter) Hvornår er de aktuelt gældende retningslinjer trådt i kraft (Angiv måned og år i de relevante firkanter) a. Vejledende formuegrænse b. Vejledende rådighedsbeløb c. Vejledende liste over formål, der kan tildeles personlige tillæg til d. Andre vejledende retningslinjer Hvis Andre vejledende retningslinjer, hvilke: 1.2 Har kommunen revideret sine retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg i forlængelse af nedenstående lovændringer m.m.? Ja Nej Hvis ja: I forlængelse af hvilke lovændringer m.m. har kommunen revideret sine retningslinjer? Vejl. Vejl. Vejl. liste formuegrænshedsbeløb rådig- over formål Sæt kryds i de relevante firkanter ud for hvert punkt a. Ændringen af refusionsprocenten, jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997 b. I forbindelse med indførelsen af det nye medicintilskudssystem efter sygesikringsloven, jf. lov nr. 1045 af 23. december 1998 c. Socialministeriets og KL s henstilling om en fælles vejledende formuegrænse, jf. skrivelse af 19. juli 2000 d. Indførelsen af helbredstillægget, jf. lov nr. 1087 af 13. december 2000 Andre retningslinjer

1.3 Anvender kommunen standardiserede oplysningsskemaer ved ansøgning om personlige tillæg? (Hvis ja, indsend venligst) Ja Nej 1.4 Har kommunen udarbejdet servicedeklarationer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? (Hvis ja, indsend venligst) Ja Nej 1.5 Orienterer kommunen pensionisterne om muligheden for at ansøge om helbredstillæg og personlige tillæg? Ja Nej Hvis Ja: Hvordan orienterer kommunen pensionisterne om muligheden for at søge om helbredstillæg og personlige tillæg? ud for hvert punkt Ja Nej a. Personligt brev til alle pensionister i kommunen b. Personligt brev til pensionister, som ikke i forvejen modtager tillæg c. Annoncering i lokalpressen d. Bekendtgørelse på kommunens hjemmeside e. Pjecer/opslag på rådhus, bibliotek f. Informationsmøder for nye folkepensionister g. Anden måde Hvis Anden måde, hvordan: 1.6 Har kommunen fastsat en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager om personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Senest indberettet til Den Sociale Database for 2001 (antal dage) «M_3» Hvis fristen er ændret efter 1.1.2001: Er det sket som en direkte konsekvens af lovændringen d. 1.3.2001? Ja Hvis ja, hvilken (pr. 1.1.2002) (antal dage) Nej

1.7 Hvordan var udviklingen i antallet af personer i kommunen, der modtog personlige tillæg til nedennævnte formål i 2001, set i forhold til 2000, for henholdsvis folkepensionister og førtidspensionister? (evt. baseret på et skøn) Sæt ét kryds ud for Faldende Uændret Stigende hvert punkt 0-10% 10-25% 25-50% 50+% FOLKEPENSIONISTER: a.1 Alle formål b.1 Tandproteser c.1 Fodbehandling d.1 Briller e.1 Diætkost FØRTIDSPENSIONISTER: a.2 Alle formål b.2 Tandproteser c.2 Fodbehandling d.2 Briller e.2 Diætkost 0-10% 10-25% 25-50% 50+% 1.8 Har kommunen gjort brug af overgangsordningen i forbindelse med indførelsen af helbredstillægget? Sæt kryds i den relevante firkant Ja Nej Hvis ja: Hvor mange personer har i 2001 fået beregnet personligt tillæg i henhold til ordningen? Angiv antal personer: Hvis ja: Har kommunen gjort anvendelse af overgangsordningen i relation til nedenstående formål? Sæt ét kryds ud for hvert punkt Ja Nej a. Medicinudgifter b. Tandlægeudgifter c. Udgifter til fysioterapi d. Udgifter til kiropraktik e. Udgifter til fodbehandling

2.1 2. FORMÅL Hvis kommunen har en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg efter 17, stk. 2 (jf. besvarelsen i spm. 1.1) bedes nedenstående spørgsmål besvares: 1. Hvilke af nedenstående formål optræder på listen? 2. For hvilke af nedenstående formål har kommunen fastsat en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg? 3. Hvis kommunen har fastsat en maksimumgrænsen, hvad er den da? a. Medicinudgifter b. Tandbehandling c. Tandproteser d. Briller e. Kontaktlinser f. Fodbehandling g. Flytteudgifter h. Højskole i. Diætkost j. Supplement til brøkpension k. Fysiurgisk behandling l. Kiropraktor m. Hjælpemidler n. Befordring/kørsel til behandling o. Ferie p. Andre formål Hvis Andre formål, hvilke: 1. Formål, der optræder på listen (sæt kryds i de relevante firkanter) 2. Vejledende maksimumgrænse (sæt kryds i de relevante firkanter) 3. Maksimumgrænse (angiv beløb i hele kr) 2.2 Hvis kommunen har en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte yder kommunen da tillæg til andre formål end de, som er anført på listen? Ofte Jævnligt Sjældent

2.3 Hvis kommunen har en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 2.1), hvor ofte yder kommunen da tillæg til dækning af udgifter, der overskrider denne vejledende maksimumgrænse? Ofte Jævnligt Sjældent 2.4 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for, hvor ofte der kan tildeles et personligt tillæg til den samme ansøger til samme formål? (Der spørges kun til udvalgte formål) Ja Nej Hvis Ja, hvor ud for hvert punkt ofte (angiv antal gange om året) a.1 Ved udgifter til briller b.1 Ved udgifter til fodbehandling c.1 Ved udgifter til tandbehandling Hvis ja: Hvor ofte fraviger kommunen de vejledende retningslinjer for, hvor ofte der kan tildeles et personligt tillæg til den samme ansøger til det samme formål? ud for hvert punkt Ofte Jævnligt Sjældent a.2 Ved udgifter til briller b.2 Ved udgifter til fodbehandling c.2 Ved udgifter til tandbehandling 2.5 Har kommunen fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg? Ja Nej Hvis Ja, hvilken (angiv beløb i hele kr) 2.6 Hvis kommunen har fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg, hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor der ansøges om personlige tillæg til dækning af en udgift, der ligger under den vejledende bagatelgrænse? Ofte Jævnligt Sjældent

2.7 Hvis kommunen har fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg: Tildeler kommunen et personligt tillæg, hvis pensionisten søger om personligt tillæg til samme type udgift flere gange, og hvor den enkelte udgift er under bagatelgrænsen, mens den samlede udgift er over bagatelgrænsen? Ja Nej

3. FORMUEGRÆNSE 3.1 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilken vejledende formuegrænse anvendte/anvender kommunen da ved tildeling af personlige tillæg? Angiv beløb ud for hvert punkt Pr. 1.1. 2000 Pr. 1.1. 2001 Pr. 1.1. 2002 a. For enlige «M_4» «M_5» b. For samlevende c. For ægtepar Angiv eventuelle andre formuegrænser: 3.2 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilke af nedennævnte formuetyper indgår i beregningen af ansøgerens formue? Sæt kryds ud for de relevante punkter a. Indestående i pengeinstitutter b. Kursværdi af obligationer, pantebreve og aktier c. Kontantbeholdning d. Friværdi i egen bolig e. Friværdi i fritidsboliger f. Nedsparingsordning for fast ejendom g. Andre formuetyper Hvis Andre formuetyper, angiv hvilke: 3.3 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor ansøgerens formue overskrider den vejledende grænse? Ofte Jævnligt Sjældent

3.4 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), tildeler kommunen da personlige tillæg, hvis udgiften bringer pensionistens formue under den vejledende formuegrænse? Ja Nej Hvis ja: i hvilket omfang dækker kommunen udgiften efter 17, stk. 2? ud for hvert punkt Ja Nej a. Udgiften dækkes typisk helt b. Udgiften dækkes typisk delvist

4. RÅDIGHEDSBEREGNING 4.1 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilket vejledende rådighedsbeløb anvendte/anvender kommunen da ved tildeling af personlige tillæg? Angiv beløb ud for hvert punkt Pr. 1.1 2000 Pr. 1.1. 2001 Pr. 1.1. 2002 a. For enlige b. For samlevende c. For ægtepar Angiv eventuelle andre grænser for vejledende rådighedsbeløb: 4.2 Anvender kommunen en standardiseret beregningsmetode til opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg? Ja Nej 4.3 Hvis kommunen anvender en standardiseret beregningsmetode ved tildelingen af personlige tillæg: Hvor ofte fraviger kommunen den standardiserede beregningsmetode i ansøgninger om personlige tillæg? Ofte Jævnligt Sjældent 4.4 Hvis kommunen anvender en standardiseret beregningsmetode ved tildelingen af personlige tillæg: i hvilke af nedenstående sager fraviger kommunen den standardiserede beregningsmetode? Sæt kryds ud for de relevante punkter a. I sager, hvor der klages over et afslag på personlige tillæg b. I sager, hvor der ansøges om personlige tillæg til dækning af en større enkeltstående udgift c. Andre Hvis Andre, angiv hvilke:

4.5 Hvis kommunen anvender en standardiseret (jf. besvarelsen i spm. 4.2) eller en udvidet beregningsmetode til opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg, hvilke af nedennævnte udgifter indgår da i beregningen? a. Husleje b. Varme c. El og vand d. Familieforsikring e. Sygesikringen Danmark f. Andre forsikringer g. Telefon (abonnement) h. Telefonudgifter (samtaleudgifter) i. Tv-licens j. Avisabonnement k. Transportudgifter l. Udgifter til bil (minus invalidebil) m. Udgifter til invalidebil n. Foreningskontingenter o. Afdrag på lån og anden gæld p. Medicinudgifter q. Fodbehandling r. Tandbehandling s. Fysioterapi t. Diætkost u. Andre udgifter Hvis Andre udgifter, angiv hvilke: Standardiseret beregningsmetode Udvidet beregningsmetode 4.6 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor ansøgerens rådighedsbeløb overskrider den vejledende grænse? Ofte Jævnligt Sjældent

4.7 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), tildeler kommunen da personlige tillæg, hvis udgiften bringer pensionistens rådighedsbeløb under det rådighedsbeløb, som kommunen anvender som vejledende grænse? Ja Nej Hvis ja: i hvilket omfang dækker kommunen udgiften efter 17, stk. 2? ud for hvert punkt Ja Nej a. Udgiften dækkes typisk helt b. Udgiften dækkes typisk delvist Om undersøgelsen Pr. 1. marts 2001 trådte reglerne om helbredstillæg i kraft. Helbredstillægget betyder, at der ydes tilskud til en række behandlinger mv. efter faste regler i alle landets kommuner. Med indførelsen af helbredstillægget blev der ikke foretaget ændringer i forhold til, hvad der kan ydes personlige tillæg til. Alligevel tyder budget- og regnskabsoplysninger på, at der er sket en ændring af praksis. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2002 er det derfor aftalt, at der skal gennemføres en undersøgelse af den kommunale administration af reglerne om personlige tillæg, som de er beskrevet i Lov om social pension 17, stk. 2. Lov om social pension 17, stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Med virkning fra 1. marts 2001 gennemførte Folketinget en ændring af den del af lov om social pension, der vedrører tildelingen af personlige tillæg. Lovændringen betød, at der indførtes et helbredstillæg til erstatning af de tidligere gældende regler om personlige tillæg. Indførelsen af helbredstillægget indebar tillige, at de gældende regler for tildeling af personligt tillæg efter 17, stk. 1 og 3, ophævedes. Personlige tillæg ydes aktuelt efter 17, stk. 2, og tillægget udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent. Mens helbredstillægget ydes til dækning af helbredsrelaterede udgifter, der er omfattet af sygesikringen, ydes personlige tillæg til dækning af andre rimelige og nødvendige udgifter, herunder fx dækning af den resterende egenbetaling efter helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter, og som supplement til pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) mv. Sådanne udgifter kan imidlertid alene dækkes med personlige tillæg, såfremt pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation. Ved vurderingen af om der er grundlag for at tildele et personligt tillæg efter 17, stk. 2, er det derfor afgørende, at der forud for tildelingen er foretaget en konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Dette er blevet præciseret med ændringen af reglerne om personligt tillæg.

Vejledning til spørgeskemaet Spørgeskemaet består af 4 dele: Del 1: Generelt Spørgsmål 1.1-1.9 omhandler kommunens overordnede praksis for tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2. Der spørges bl.a. til kommunens brug af vejledende retningslinier for tildelingen af personlige tillæg, til eventuelle revisioner af sådanne vejledende retningslinier, til hvilke midler kommunen har taget i anvendelse for at informere borgeren om muligheden for at ansøge om personlige tillæg, samt til udviklingen i antallet af personer, der modtager personlige tillæg. I spørgsmål 1.3 spørges der til kommunens brug af standardiserede oplysningsskemaer. Kommunen bedes her oplyse, hvorvidt den betjener sig af ansøgningsskemaer, hvor ansøgeren skal give oplysninger om en række af kommunen fastsatte forhold. I spørgsmål 1.4 spørges der til eventuelle servicedeklarationer. Kommunen bedes her oplyse, hvorvidt den har udarbejdet redegørelser, hvori borgerne informeres om reglerne for tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2, og om de eventuelle mål, som kommunalbestyrelsen har sat for udviklingen inden for området for personlige tillæg. I spørgsmål 1.6 er fortrykt den eventuelle frist, som kommunen har indberettet til Den Sociale Database pr. 1. 1. 2001. Kommunen bedes angive den afgørelsesfrist (i antal dage), som er gældende pr. 1.1.2002. Derudover bedes kommunen rette i den fortrykte frist for 2001, såfremt denne ikke er korrekt. I spørgsmål 1.7 bedes kommunen skønne over udviklingen i antallet af personer, der modtog personlige tillæg i 2001 i forhold til 2000, dels til alle formål som kommunen yder personlige tillæg til samlet set, dels til de fire nævnte formål. I spørgsmål 1.8 spørges der til brugen af den overgangsordning, som er givet med Lov om ændring af lov om social pension mv. (Lov nr. 1087 af 13. december 2000), 7, stk. 3. Af ændringsloven fremgår det: Pensionister, der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret til tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort efter 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr, til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af 1, nr. 6, skal indtil 1. marts 2003 fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til denne afgørelse. Formuegrænsen på 50.100 kr er gældende for 2001. I 2002 er der tale om en formuegrænse på 51.500 kr. Kommunen bedes angive antallet af personer (ikke antallet af tildelinger), der i 2001 har fået beregnet et personligt tillæg i henhold til overgangsordningen. Del 2: Formål I spørgsmål 2.1-7. spørges der mere indgående til kommunens praksis for tildeling af personlige tillæg til bestemte formål. I spørgsmål 2.1 spørges der udelukkende til finansieringen af den del af udgifterne, der dækkes via det personlige tillæg efter 17, stk. 2. Spørgsmålet vedrører dermed ikke den del af udgiften, der evt. finansieres via helbredstillægget. Spørgsmål 2.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen aktuelt anvender en vejledende liste over formål, der kan tildeles personlige tillæg til. Spørgsmål 2.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg, der kan tildeles. Spørgsmålet skal altså alene besvares af de kommuner, der i spørgsmål 2.1 har anført, at kommunen har fastsat en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg, der kan tildeles til et eller flere af de formål, der står opført i skemaet. I spørgsmål 2.4 spørges der udelukkende til finansieringen af den del af udgifterne, der dækkes via det personlige tillæg efter 17, stk. 2. Spørgsmålet vedrører dermed ikke den del af udgiften, der evt. finansieres via helbredstillægget.

I spørgsmål 2.5 spørges der til en eventuel vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg. Med vejledende bagatelgrænse menes der en generel minimumsgrænse for størrelsen af den udgift, der som udgangspunkt kan ansøges om personlige tillæg til. Spørgsmål 2.6 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 2.5 har anført, at de gør brug af en sådan grænse. Spørgsmål 2.7 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 2.5 har anført, at de gør brug af en sådan grænse. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor en ansøger gentagne gange søger om personlige tillæg til dækning af den samme type udgift, og den enkelte udgift således ligger under den vejledende bagatelgrænse. Vil kommunen i sådanne tilfælde tildele et personligt tillæg til hel eller delvis dækning af de samlede udgifter, eller vil den give afslag på pensionistens ansøgninger under henvisning til den enkelte udgifts ringe størrelse. Del 3: Formuegrænse I spørgsmål 3.1-3.4 spørges der mere indgående til størrelsen af og betydningen af kommunens eventuelle vejledende formuegrænse. Spørgsmål 3.1 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Formuegrænsen bedes angivet i årets priser, dvs. den formuegrænse der var gældende på det aktuelle tidspunkt. De fortrykte tal stammer fra kommunens besvarelser i forbindelse med Sociale Danmarkskort 2001. Kommunen bedes rette tallet, såfremt det ikke er korrekt. Spørgsmål 3.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 3.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 3.4 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor ansøgerens formue nærmer sig den vejledende formuegrænse. Spørgsmålet illustreres bedst ved følgende eksempel: Kommunen har fastsat en vejledende formuegrænse på 50.000 kr, og ansøgerens formue beløber sig til 51.000 kr. Ansøgeren søger imidlertid om personlige tillæg til dækning af en udgift til briller på 1.500 kr, og udgiften bringer således ansøgerens formue under den vejledende formuegrænse. Det ønskes oplyst, om kommunen i dette eller lignende tilfælde dækker udgiften, og endvidere, hvorvidt kommunen dækker hele udgiften. Del 4: Rådighedsbeløb I spørgsmål 4.1-4.7 spørges der mere indgående til størrelsen og betydningen af kommunens eventuelle vejledende rådighedsbeløb. Spørgsmål 4.1 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 4.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Der spørges til brugen af en standardiseret beregningsmetode til beregning af ansøgeres rådighedsbeløb. Kommunen bedes her anføre, hvorvidt opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb baserer sig på en række faste indtægts- og udgiftsposter, der indgår i samtlige de rådighedsberegninger, kommunen foretager i forbindelse med ansøgninger om personlige tillæg. Spørgsmål 4.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Der spørges til, hvor ofte kommunen foretager en ekstra gennemgang og beregning af ansøgerens rådighedsbeløb, hvori indgår andre udgiftsposter end de, som er

omfattet af den standardiserede beregningsmetode. Det vil sige, om kommunen foretager en såkaldt udvidet rådighedsberegning. Spørgsmål 4.4 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Spørgsmål 4.5 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 4.6 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor ansøgerens rådighedsbeløb nærmer sig kommunens vejledende rådighedsbeløb. Spørgsmålet illustreres bedst ved følgende eksempel: Kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb på 3.500 kr, og ansøgerens rådighedsbeløb opgøres til 3.900 kr. Ansøgeren søger imidlertid om personlige tillæg til dækning af en udgift til briller på 900 kr, og udgiften bringer således ansøgerens rådighedsbeløb under det vejledende rådighedsbeløb, som kommunen anvender som vejledende grænse. Det ønskes oplyst, om kommunen i dette eller lignende tilfælde dækker udgiften, og endvidere, hvorvidt kommunen dækker hele udgiften. Spørgsmål 4.7 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg.