Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering består af Voksenintensiv (3 grupper), Børneintensiv, Hjerteopvågning, Opvågning (lunge, kar, urologi), Præparation, Operations- og Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler, Hjerte-lunge-karkirurgisk Operationsafsnit og Respirationscenter Vest. studerende modtages i Voksenintensiv og Hjerteopvågning, Operationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler (indgang 10, loftskilt 20, 1. sal) og Hjerte-lunge-karkirurgisk Operationsafsnit (indgang 3, loftskil 11, 1. sal). Se afdelingens hjemmeside. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De to respektive operationsafsnit har et tæt samarbejde med specielt: Opvågning (lunge, kar, urologi), Hjerteopvågning, Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T, Afdeling for Hjertesygdomme og Børneafsnit A40. Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler samt flere afsnit i Kvindesygdomme og Fødsler Desuden er der samarbejde med Røntgen og Skanning og de bioanalytiske afdelinger Som studerende vil du hyppigst samarbejde med følgende personalegrupper: Operationssygeplejersker Anæstesisygeplejersker Læger Portører Social- og sundhedsassistenter Serviceassistenter Radiografer Bioanalytikere Perfusionister
Patientkategorier/borgerkategorier På Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Operationsafsnit behandles patienter i alle aldersgrupper. Nedenfor er de hyppigste patientkategorier beskrevet. Hjertekirurgi: CABG (by-pass operationer), hjerteklap, kombination af aorta klap og CABG, børne hjerteoperationer, hjertetransplantationer Lungekirurgi (klassisk thoraxkirurgi): Cancer pulmones, Cancer oesofagi, Pectus excavatum/ carinatum (tragtbryst og fuglebryst), fjernelse af metastaser, biopsier, drænanlæggelse, andre scopiske thorax operationer Karkirurgi: Aorta / centrale kar rekonstruktioner, Perifere kar rekonstruktioner, EVAR (røntgen vejledt operation af Aortaaneurisme), In-situ bypass, fjernelse af metastaser, Carotis På Operationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler behandles patienter i alle aldersgrupper indenfor det gynækologiske- og obstetriske speciale. De hyppigste patientkategorier i relation til gynækologi er: Laparoscopiske operationer/indgreb, vaginale operationer - cysto- og rectocele, fjernelse af uterus, abdominale operationer - fjernelse af uterus, cancer, evacuatio De hyppigste patientkategorier i relation til obstetrik er: Sectio, fastsidende/rest af placenta Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I den per-operative sygepleje vil du komme til at arbejde med centrale kliniske problemstillinger, som retter sig mod opfyldelse af de grundlæggende behov. Operationssygepleje omfatter: Patientens psykiske reaktioner, forberedelse, information Korttidskontakt med patienten Den sovende patient De hygiejniske principper herunder håndhygiejne, antiseptiske- og aseptiske arbejdsmetoder, smitteforebyggelse, færdselsregler Klargøring af patienten til OP herunder rasering, kropsvask mv. Respiration og cirkulation herunder O2 betydning, sekretion og ventilation Ernæring herunder den fastende patient, væskebehov, væsketab, væskeregulering, BMI (body mass index). Ventrikelsonde. Anlæggelse af ernæringssonde (Clinifeedsonde) Udskillelse af affaldsstoffer herunder anlæggelse af katether á demeure Temperatur måling (hud, rectum og blæren) og temperaturregulering Varmetab herunder varmetabets betydning for den per-operative patient samt forebyggelse af dette Smerter herunder præ-, per- og postoperativ smertebehandling og hvilken betydning, det har for patientens rehabilitering
Lejring herunder observation af hud, trykskadeforebyggelse, forebyggelse af muskel- og nerve-skader. Skader på bevægelsesapparatet. Aflastningsmidler ved lejring. Lejring med hensyntagen til fysiologiske forhold Forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser (UTH) samt tilgodese patientsikkerhed. Kontrol foranstaltninger. Sikker kirurgi tjekliste. Patienter, der bedøves lokalt (lokal anæstesi) Dokumentation af sygeplejen samt tværprofessionelt Sårpleje herunder VAC-behandling og ernæringsinterventioner Kendskab til håndtering og forsendelse af histologiske og bakteriologiske prøver Etiske problemstillinger fx i forhold til hjertetransplantation, den inoperable patient (f.eks. udbredt cancer eller akut aorta aneurisme), akut sectio fx på grund af dårlig fosterhjertelyd Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen har hele tiden fokus på sundhedsbevarende tiltag, så komplikationer til sengelejet kan undgås. Der vil for den studerende (ud fra konkret beskrevne uddannelsestilbud, se Praktikportalen) være fokus på at: Observere ved bevidst brug af sanserne fx respiration, cirkulation, indgift af væske, udskillelser, smerter, kvalme, sår og forbindinger, komplikationer i forbindelse med immobilisering Udføre handlinger, herunder praktiske færdigheder og anvendelse af hygiejniske principper, fx hygiejnisk adfærd på OP-stuen, steril/aseptisk teknik og udvalgte procedurer Planlægge, strukturere, prioritere og vurdere behovet for sygepleje, fx tilpasse plejen til patientens behov Dokumentere observationer og udført pleje i samarbejde med sygeplejerske Evaluere og begrunde den udførte pleje Vejlede og informere patienter i afgrænsede områder Samarbejde med andre faggrupper Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, relaterer sig til operationsafsnittets patientkategorier og det/de konkrete patientforløb, som du er involveret i. Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne, sterilitet, smitteforebyggelse, færdsel i sterilt miljø, udpakning af sterile utensilier, aseptisk teknik, desinfektion af patientens hud Respiration og cirkulation Observere, vurdere og registrere den normale respiration og cirkulation, Kendskab til de faktorer, der påvirker den per-operative patient, vurdering og observation af blodtab Ernæring Den fastende patient, Body Mass Index, evt. ernæringsscrening (er udført i sengeafsnit), servering af mad i opvågningsafsnit, kendskab til væsketerapibehandling
Udskillelse af affaldsstoffer Observation, vurdering og registrering af urinens udseende, farve og mængde, anlægge katheter á demeure, observation, vurdering og registrering af dræn, udskillelse af affaldsstoffer som betydning for den per-operative patient Legemstemperatur Den normale temperatur, faktorer der påvirker patientens temperaturregulering, forebyggelse af varmetab Sanse- og nervesystem observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau Smerter Forebyggende smertebehandling fx suppositorie Pamol, observationer i forhold til lokalbedøvelse. Hud og slimhinder Sårpleje/forbindinger herunder behandling af urene sår, forskellige lejringer i forhold til operation, forebygge immobilisationens påvirkning af nerver, muskler og hud, herunder forebyggelse af trykskader, forflytningsteknik og hjælpemidler Apparatur Diathermi, operationslamper, gulvsug, røntgen, kendskab til sikkerhedsforanstaltninger, laser, scanner Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienten og eventuelle pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til sygeplejersker og andre samarbejdspartnere. Modtagelse af patient Identifikation af patienten, Anvende instruks for modtagelse af patient Kommunikation Korttidskontakt, drage omsorg for patienten og eventuelle pårørende der ledsager patienten til operation, den verbale og nonverbale kontakt med patienten samt operationsafsnittets team-medlemmer Dokumentation Anvende EPJ (elektronisk patient journal) til dataindsamling, dokumentation af observationer og sygeplejetiltag, anvende operationsafsnittets e-dok (instrukser, retningslinjer og tjeklister) Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at lede sygepleje, handler om: Mundtligt og skriftligt at redegøre for den udførte pleje, overblik over patientens problemer og behov set ud fra både patientens og sygeplejerskens perspektiv Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at udvikle sygepleje, handler om: At du forholder dig reflekterende og undersøgende til afdelingens sygepleje og kommer med idéer, der er med til at skabe faglig fornyelse
Ved modulets afslutning skal du som studerende på selvstændigt varetage dele af "gulvfunktionen" til en operation, hvor ovenstående sygeplejefaglige opgaver inddrages. Typiske patientforløb/borgerforløb På begge operationsafsnit behandles både planlagte (elektive) og akutte patienter Fokus for operationssygeplejen Modtagelse af patienten, patientsikkerhed, skabelse af tryghed og udvise professionalisme og kompetence, kommunikation - specielt korttidskontakt med patienten, respekt for patient og pårørende, overholdelse af blufærdighed, lejring, temperaturregulering, hygiejne, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af forløbet. Patientforløb (elektive = planlagte) Patienter til elektiv behandling modtages dagen før i et sengeafsnit eller fra intensiv. Visse patienter må sove hjemme og så møde fastende på operationsdagen. Modtagelse af patienten til operation eller ambulant indgreb, herunder patientidentifikation. Anæstesiindledningen foregår på operationsstuen. Når patienten er bedøvet (GA = generel anæstesi) eller har fået anlagt spinal/epidural bedøvelse (lokal) begynder operationspersonalet at anlægge blærekateter, lejre patienter ud fra de givne vejledninger i forhold til operationen, Operationsfeltet desinficeres med Klorhexidinsprit. Når kirurgen er på stuen, foretages "time-out". Alle faggrupper, der er relevante for operationsforløbet, deltager i time-out. Herefter starter selve operationen. Gulvfunktionssygeplejersken er under hele operationen tilstedeværende på operationsstuen og har fuld opmærksomhed på feltet. Gulvfunktionssygeplejersken er behjælpelig med eksempelvis etablering af sug, dræn, ekstra udstyr, suturer og assistance. Gulvfunktionssygeplejersken er opmærksom på bevarelse af sterilitet i felter, og er behjælpelig med forsendelse af prøver til D+R, Histologi mm. (sidstnævnte har den studerende dog ikke ansvaret for). Ved afslutning af operationen tæller operationssygeplejerskerne instrumenter, servietter, tamponer m.m. som en kontrolforanstaltning. Anæstesipersonalet vækker og ekstuberer patienten (fjerner respiratorrør) på operationslejet (ved visse af de større operationer køres patienten sederet til opvågningsafsnittet). Patienten flyttes tilbage i sengen, og der observeres for trykskader / lejringsskader. Operationssygeplejersken dokumenterer forløbet. Patienten overflyttes til Observationsafsnittet eller intensiv (hvis det har været længerevarende og svær kirurgi) eller til sengeafsnittet (ambulante eller mindre indgreb som fx drænanlæggelse). Patientforløb (akutte) Akutte patienter kan komme hele døgnet fra sengeafsnit, Kardiologisk Laboratorium, Fælles Akut Afdeling, Observationsafsnittet eller hjemmet.
Modtagelse af den akutte patient indeholder de samme faktorer som den planlagte. Men det kan opleves, at det hele går en del hurtigere. Med henblik på at skabe tryghed tilstræber vi, at der er personale ved patienten hele tiden, indtil denne er sederet. Arbejdet med patientfænomener giver dig mulighed for at reflektere over de forskelle, der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. Man skelner mellem illness (lidelse) og disease (sygdom). De patientfænomener, du skal arbejde med, handler om at være patient, at være indlagt, at være syg, at opleve lidelse, at være afhængig af hjælp, at modtage hjælp, at være kræftsyg, svært syg og akut syg, truende tab, fx karpatienten der skal amputeres, eller cancer patienten som kan miste livet, håbet. Patientforløb tager udgangspunkt i, at du samarbejder med den indlagte patient og får indsigt i dele af patientens oplevelse af sin aktuelle situation i forhold til sundhed og sygdom. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere samt dokumentere den udføre sygepleje i forhold til de grundlæggende behov. I studieaktiviteten Patientforløb har du primært fokus på ovenstående. Forløbet kan indebære, at du om morgenen henter patienten i sengeafsnittet, deltager i plejen på operationsafsnittet og efterfølgende på observations/opvågningsafsnittet. Mestring er væsentlig for både patienten, de pårørende og personalet. Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen, herunder anvendelse af SFI'er (sundhedsfagligt indhold) e-dok med afdelingens retningslinjer og instrukser Screeninger, fx TOKS, PONV, ernæring, smerte, trykskade, sedering Kliniske retningslinier (godkendt af Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer) Dokumentation i EPJ, PDM (Personal Data Management) Refleksionsmetoder Teamsamarbejde i forbindelse med klinisk beslutningstagning i forhold til opgaveløsningen Følgeskab Daglig faglig sparring i praksisfællesskabet Seminar
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er på hospitalet og afdelingen fokus på: Ernæring, tryksskadeforebyggelse, patientsikkerhed (UTH=utilsigtede hændelser), klinisk skøn, inddragelse af patienter og pårørende Der er flere områder med strategisk funktion, fx. dokumentation, ernæring og hygiejne, hvor sygeplejersker er ressourcepersoner indenfor de specifikke områder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse, samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminar og ved intern klinisk prøve (2. del) Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer individuel klinisk studieplan, som godkendes af klinisk vejleder Undervisningens tilrettelæggelse Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer, samt før-, under- og eftervejledning Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet, planlagte læringssituationer, læringssituationer der fremkommer undervejs. Klinisk undervisning kan finde sted i dag-, aften- og nattevagter, hvor vejledning bedst forekommer Evalueringer sker efter Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse (www.rins.dk) samt før-, under- og eftervejledning. Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Der planlægges følgende samtaler:
Planlægningssamtale Refleksion med vejlederen - gennemsnitlig en gang om ugen Ugentlig evalueringssamtale Afsluttende evalueringssamtale, som finder sted efter intern klinisk prøve Hensigten med planlægningssamtalen er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk uddannelsesplan for den studerende formuleres. Til samtalen deltager den studerende, evt. daglige vejledere og klinisk vejleder. Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret hvilke individuelle mål/kompetencer, hun/han vil nå. Ved samtalen diskuteres og afklares gensidige forventninger. Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har, og studiemetoder aftales. Uddannelsesforløbet planlægges herunder aftale om tid for næste samtale. Den studerende udfærdiger referat af samtalen og udarbejder derefter den færdige kliniske studieplan for perioden samt beskriver aftalte studiemetoder. På det kliniske undervisningssted vil der være adgang til: PC i begrænset omfang, intra-/internet, litteratur, bibliotekar, uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang), samarbejde med andre studerende Forventninger til den studerende Vore forventninger er, at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement er kritisk, analyserende og reflekterende er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden e-dok, bøger, artikler, Internet osv. udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender eportfolio/praktikportalen til at beskrive egen læring er ansvarlig for at synliggøre og evaluere egne læringsmål for den kliniske uddannelse i ugeplanerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har minimum 1/6 diplomuddannelse og ofte en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende krav til studieaktivitet under den kliniske uddannelse. Individuel klinisk studieplan Den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan, jf. kriterier Beskriver studieplanen, så den indeholder konkrete temaer for den nærmeste undervisningsperiode Relaterer den individuelle studieplan til læringsudbyttet i modulbeskrivelsen Konkretiserer studieplanen yderligere for de næstkommende uger i løbet af den kliniske undervisningsperiode Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilket læringsudbytte, der er opnået og hvad, der mangler. Dette skrives i evalueringen af de enkelte ugeplaner i eportfolio/praktikportalen Deltager aktivt i drøftelse af (i samråd med daglig vejleder og koordinator) hvilke operationsforløb, der bedst kan medvirke til at indfri læringsudbyttet beskrevet for modulet. På T-OP bliver den studerende tildelt et speciale, som de så vidt muligt følger hele forløbet. Indskriver aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler samt andre aftaler for studieforløbet i planen Fastlagte studieaktiviteter Patientforløb (se beskrivelse på Praktikportal), herunder Metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand med inddragelse af et patientens perspektiv Planlagte studieaktiviteter Udarbejdes og lægges på Praktikportalen til aftalt tid Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar, jf. kriterier herfor
Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver Deltager i og med stigende selvstændighed tilrettelægger, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder og planlægning af patientforløb øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter eportfolio/praktikportalen Opdaterer ugeplaner løbende med evaluering af læringsindsats og -udbytte Anvender eportfolio/praktikportalen som skriftlig forberedelse til og dokumentation af planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler Dokumenterer alle vejlednings- og evalueringssamtaler i eportfolio/praktikportalen Dokumenterer og reflekterer over studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Opgiver og får godkendt selvvalgt pensum senest 1 uge før intern klinisk prøve. Revideret juli 2015 (afdelings- og afsnitsbetegneler samt samling af to dokumenter) Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Operationsafsnit Operationsafsnit for Kvindesygdomme og fødsler Mie Elsborg, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Susanne Boll, oversygeplejerske Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus august 2015.