23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

Relaterede dokumenter
3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

Overskæring af læggekartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Forsøgsresultater 2013

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017

Temamøde om økologiske efterafgrøder

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Gødskning af kartofler

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Økologisk vinterraps

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Afgrødernes næringsstofforsyning

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn


Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Sortsforsøg spisekartofler

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Flerårige energiafgrøder

SÅDAN BRUGER JEG MEKANISK BLANDEDE GØDNINGER

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Transkript:

23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk Resume Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af de samlede omkostninger ved dyrkning af kartofler. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan give kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. Både kalium og klor reducerer stivelsesindholdet i kartoflerne. Det er dog kun klor, som medfører et fald i stivelsesudbyttet. Der blev i 2009 og 2010 gennemført forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning. Forsøget i 2009 blev gennemført i en mark med JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der blev anvendt klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Det så i 2009 ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det i væsentlig grad påvirkede mørkfarvningen eller indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Som i 2009 så der ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen i ét ud af tre forsøg som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i 2011. Projekts faglige forløb. Forsøg i 2009 Der blev gennemført et forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning i kartofler. Alle behandlinger tildeltes 140 kg kvælstof pr. ha og 30 kg fosfor pr. ha, men varierende mængder af kalium og klor ved at anvende forskellige typer af gødning (tabel 1). Der blev udført ét forsøg på JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der anvendtes klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Udbyttet var dog ikke større end ved tildeling af 220 kg kalium pr. ha og 70 kg klor. Forsøget viste en større effekt af kalium end klor på mørkfarvningen. Der var en klar tendens til mindre mørkfarvning ved op til 220 kg kalium pr. ha, hvorimod der ikke var nogen

sikker effekt af klor. Der var heller ingen klar påvirkning af hverken kalium eller klor på kartoflernes udkogning. Der var ingen forskel på antallet af deforme knolde op til 220 kg kalium pr. ha, men en tendens til, at klor kunne øge andelen af deforme knolde, men kun ved en høj tildeling af kalium. Det så ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det påvirkde indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. Figur 1. Effekten af klorid og kalium for tørstofindholdet i spisekartofler. 2 / 5

Tabel1. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler S p i s e k a r t o f l e r 2 0 0 9. 1 f o r s ø g K, k g p r. h a C l, k g p r. h a D e f o r - m i t e t K a r a k t e r 1 ) f o r u d k o g n i n g 1 t i m e U d b y t t e, p r o c e n t k n o l d e < 4 0 m m 4 0-6 0 m m > 6 0 m m T ø r s t o f, p c t. U d b. o g m e r u d b y t t e, h k g k n o l d e p r. h a 1. 0 0 2, 7 1 0, 6 1, 5 2 7 7 3 0 2 0, 3 4 3 1 2. 0 7 0 2, 5 0 0, 7 0, 9 3 1 6 9 0 2 0, 3 1 2 3. 0 1 7 0 3, 3 1 0, 5 0, 9 2 8 7 3 0 1 9, 4 1 5 4. 1 7 0 0 3, 8 1 0, 4 0, 8 2 1 7 7 2 1 9, 6 5 6 5. 1 7 0 7 0 3, 2 1 0, 5 0, 9 2 1 7 9 0 1 9, 6 5 3 6. 1 7 0 1 7 0 3, 5 1 0, 5 0, 9 2 0 8 0 0 1 8, 8 6 2 7. 2 2 0 0 3, 1 1 0, 0 0, 3 2 4 7 5 1 1 9, 2 6 7 8. 2 2 0 7 0 3, 2 1 0, 3 0, 3 2 2 7 8 0 1 9, 3 8 2 9. 2 2 0 1 7 0 3, 4 1 0, 2 0, 4 2 2 7 7 1 1 8, 9 6 8 1 0. 2 8 0 0 3, 0 0 0, 1 0, 1 2 1 7 8 1 1 9, 1 8 0 1 1. 2 8 0 7 0 4, 9 1 0, 2 0, 3 1 9 8 1 1 1 9, 1 5 8 1 2. 2 8 0 1 7 0 5, 0 0 0, 1 0, 5 2 4 7 5 1 1 9, 1 4 3 L S D 3 9 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. 2) Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. 2 4 t i m e r Forsøg i 2010 Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Der så ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i 2011. Tabel 2. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler S p i s e - k a r t o f l e r 2 0 1 0. 3 f o r s ø g < 4 0 m m 4 0-6 0 m m > 6 0 m m 1. 0 5, 5 2 5 5 2 2 3 0 4 9 4 9 1 9, 1 4 7 3 2. 7 0 4, 1 2 7 4 9 2 4 0 4 3 5 1 1 8, 8-4 3. 1 7 0 4, 2 2 1 5 4 2 5 0 5 6 5 0 1 8, 3-6 4. 2 0 7 3, 9 2 1 5 4 2 6 0 6 5 5 3 1 8, 2 3 L S D C l, k g p r. h a D e f o r - m i t e t U d b y t t e, p r o c e n t k n o l d e 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. U d k o g n i n g s - k a r a k t e r 1 ) 2) Skala 0-10, 0 = ingen mørkfarvning, 10 = mørkegrå/sorte kartofler. 1 t i m e 2 4 t i m e T ø r s t o f, p c t. U d b. o g m e r u d b y t t e, h k g k n o l d e p r. h a n s 3 / 5

Figur 2. Effekten af klor for mørkfarvning 1 time efter kogning Figur 3. Effekten af klor for mørkfarvning 24 timer efter kogning 4 / 5

Figur 4. Effekten af klor på knoldudbyttet Figur 5. Effekten af klor på indholdet af tørstof Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets er offentliggjort i Oversigten over Landsforsøg 2010 og på fondsitet Kartoffelafgiftsfonden 2010. 5 / 5