Det danske biogassamfund anno 2015



Relaterede dokumenter
Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Biogasutvecklingen i Danmark

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

National strategi for biogas

Grønt lys for biogas

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogas. Fælles mål. Strategi

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Frivilligt måleprogram

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Statusnotat: Biogasanlæg

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Årets Energikonference 2015

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner

Biogasanlæg ved Østervrå

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Robust og bæredygtig bioenergi

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Transkript:

Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen

Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner Underleve randører Brancheforeningen for Biogas Anlægs- Affaldsbehandlere Landbrug og fødevareindustri

Fremtidige samfundsudfordringer Mindske afhængigheden af fossil energi Bæredygtig fødevareproduktionen Vandmiljø, lugt, gyllehåndtering, økologi Fastholde beskæftigelse Udvikle nye vidensbaserede industrier Bedre ressourceudnyttelse Energi, næringsstoffer, jord, penge Mindske udslippet af drivhusgasser Hidtil fokus på energisektoren Nu fokus på de tre B er Bønder, Biler og Boliger

Fremtidige samfundsudfordringer Mindske afhængigheden af fossil energi Bæredygtig fødevareproduktionen Vandmiljø, lugt, gyllehåndtering, økologi Fastholde beskæftigelse Udvikle nye vidensbaserede industrier Bedre ressourceudnyttelse Energi, næringsstoffer, jord, penge Mindske udslippet af drivhusgasser Hidtil fokus på energisektoren Nu fokus på de tre B er Bønder, Biler og Boliger Løsningen ligger i det 4. B: Biogas

Vision 20. november 2009 I 2015 og fremover er biogas den centrale konverteringsteknologi, der omdanner biomasse til højværdi energi til el, varme og transport

Vision 20. november 2009 I 2015 og fremover er biogas den centrale konverteringsteknologi, der omdanner biomasse til højværdi energi til el, varme og transport Omdanner lavværdige råvarer med høj effektivitet Passer i logistikken el, gas, varme, transport Brobygger i energisektorens behov fra nutid til fremtid Kraftvarme og transport Forbrændingsmotorer og brændselsceller Stationære og mobile anlæg Samtidig med de løser en række andre vigtige opgaver

Hvad skal til for at vi når dertil? Overordnede rammevilkår Energipolitik afgifter og tilskud Infrastruktur Miljølovgivning Aktører skal efterspørge teknologien/ydelsen Landbrug, energisektor, transportsektor m.fl. Teknologiudvikling Videreudvikling af eksisterende teknologi Udvikling af nye løsninger

Hvad gør et biogasanlæg? Gylle Forbedret gødning Biogas anlæg Organisk affald Fornybar energi

Hvad gør et biogasanlæg? Gylle Forbedret gødning Biogas anlæg Omfordeling og bedre næringsstofudnyttelse Beskyttelse af vandmiljø og mindre lugt Organisk affald Fornybar energi

Hvad gør et biogasanlæg? Opretholdelse af bæredygtig fødevareproduktion og -eksport Gylle Forbedret gødning Biogas anlæg Omfordeling og bedre næringsstofudnyttelse Beskyttelse af vandmiljø og mindre lugt Organisk affald Fornybar energi

Hvad gør et biogasanlæg? Opretholdelse af bæredygtig fødevareproduktion og -eksport Gylle Forbedret gødning Biogas anlæg Omfordeling og bedre næringsstofudnyttelse Beskyttelse af vandmiljø og mindre lugt Genanvendelse af næringsstoffer og energi Organisk affald Fornybar energi

Hvad gør et biogasanlæg? Opretholdelse af bæredygtig fødevareproduktion og -eksport Gylle Forbedret gødning Biogas anlæg Omfordeling og bedre næringsstofudnyttelse Beskyttelse af vandmiljø og mindre lugt Genanvendelse af næringsstoffer og energi Organisk affald Fornybar energi Forsyningssikkerhed El & varme eller transport Klima

Biogas et effektivt klimaredskab El og varmeproduktion CO 2 -reduktion 220 pct. 40 kr. pr. tons CO 2 -ækvivalent Transportbrændstof CO 2 -reduktion 167 pct. 2-400 kr. pr. tons CO 2 - ækvivalent Drivhusgasreduktion pr. ton biomasse der afgasses kg CO2 ækv. pr ton biomasse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7 43 40 CO2 ækv N2O metan Fossil subst. Kilder: FOI og Wells to wheels

Samfundsmæssige perspektiver Forsyningssikkerhed Stabil og regulérbar dansk VE Miljøbeskyttelse Effektivt og billigt klimainstrument Drikkevand og vandmiljø Lugtgener i lokalmiljø Beskæftigelse og eksport Eksport af biogasteknologi m.v. Husdyr- og fødevareproduktion

Biogas aktuelt og potentiale 20. november 2009 45 40 % Husdyrgødning Rensningsanlæg Industriel spildevand Lossepladser 35 30 25 PJ 20 15 10 5 0 2007 Potentiale Lossepladsgas Have- parkaffald Husholdnings/madaffald Kødbenmel Industriaffald import Industriaffald dansk Spildevandsslam Husdyrgødning Kilde: Energistyrelsen

Biogas aktuelt og potentiale 20. november 2009 45 40 % Husdyrgødning Rensningsanlæg Industriel spildevand Lossepladser PJ 35 30 25 20 15 10 5 0 2007 Potentiale 5 pct. af energiforbrug 20 25 pct. af naturgas 20 25 pct. af vejtransport Lossepladsgas Have- parkaffald Husholdnings/madaffald Kødbenmel Industriaffald import Industriaffald dansk Spildevandsslam Husdyrgødning Kilde: Energistyrelsen

Biogas aktuelt og potentiale 20. november 2009 45 40 % Husdyrgødning Rensningsanlæg Industriel spildevand Lossepladser PJ 35 30 25 20 15 10 5 0 2007 Potentiale 5 pct. af energiforbrug 20 25 pct. af naturgas 20 25 pct. af vejtransport Lossepladsgas Have- parkaffald Husholdnings/madaffald Kødbenmel Industriaffald import Industriaffald dansk Spildevandsslam Husdyrgødning Energiafgrøder Økobiogas Naturpleje Vandbiomasse Kilde: Energistyrelsen

Biogas økologiens motor Udfordringer i økologien Uafhængighed af konventionel husdyrgødning Uafhængighed af fossil energi Økologi uden drøvtyggere Mulighed Afgasning af gødning, grøngødning, naturslet m.v. Øger gødningsværdien af husdyrgødningen Flytter næringsstoffer i sædskiftet 10 pct. af arealet tilstrækkeligt

Grøn Vækst politisk aftale 2009 50 pct. af husdyrgødningen skal energiudnyttes i 2020 Koordinationsplan for biogas og gødningshåndtering Drejebog for indpasning af biogas i energisektoren Kommunerne skal planlægge for placering af biogasanlæg Statsligt biogasrejsehold som hjælp til myndigheder Distribution via naturgasnet ligestilles med kraftvarme Biogasleverandører ligestilles med naturgasleverandører Finansiering 20 pct. igangsætningstilskud 100 mill. i 2010-12 60 pct. via kommunegaranterede lån 20 pct. egenkapital

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 20. november 2009 Status for biogas Biogasproduktion 1990-2006 TJ 3000 2500 2000 1500 1000 Fællesanlæg Gårdanlæg Total 500 0 Fælles- og gårdanlæg Husdyrgødning Organisk affald 1.8 mill. t 0,5 mill. t Ialt 2,2 mill. t 21 biogasfællesanlæg 60 gårdbiogasanlæg

Fremtidig biogasudbygning 20. november 2009 TJ 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Biogasproduktion 1990-2006 Fællesanlæg Gårdanlæg Total 2020 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

2020 Fremtidig biogasudbygning 20. november 2009 TJ 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Biogasproduktion 1990-2006 Fællesanlæg Gårdanlæg Total Vandrammedirektiv 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

2020 Fremtidig biogasudbygning 20. november 2009 3000 Biogasproduktion 1990-2006 Vandrammedirektiv Naturgasimportør 2500 TJ 2000 1500 1000 Fællesanlæg Gårdanlæg Total 500 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Fremtidig biogasudbygning 20. november 2009 TJ 3000 2500 2000 1500 1000 500 Biogasproduktion 1990-2006 Fællesanlæg Gårdanlæg Total Vandrammedirektiv Naturgasimportør Er energisektoren parat til at aftage gas i det tempo? Vil landmænd vælge andre løsninger i ventetiden? Forsyningssikkerheden fra 2016 skal sikres af biogasanlæg der planlægges NU. 0 2020 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Perspektiver Biogas - perspektiver og udfordringer Stort potentiale (gylle, økologi) Klima, forsyningssikkerhed Passer i decentrale infrastruktur Videns- og teknologieksport Udfordringer Meget kraftig udbygning Driftssikkerhed baseret på erfaringer Mindske affaldsafhængigheden Indpasning i energisystemet Primære ressource i Jylland Barrierer Placering af anlæg Finansiering og investorer Biogasfællesanlæg Anlægsbehov (eks) Kort: Con Terra

Hvor skal biogasanlæggene ligge? Mange fordele ved biogas Globalt, nationalt og lokalt Men hvor skal de ligge? Biogasanlæg hører til på landet Råvaregrundlag og gødningsanvendelse Gødningsformidling og energiproduktion Kan indpasses i landskabet Bygningsmasse ligner landbrugsbedrifter Miljøgodkendelse sikrer omgivelser Aktiv medvirken fra planmyndigheder

Hvor skal biogassen anvendes? Fortrænge naturgas i kraftvarmen Passer i decentrale infrastruktur Direkte i lokalt kraftvarmeværk Billigst og mest simpel Tilstrækkeligt varmegrundlag? Omfordeling via naturgasnettet? Mulighed for lagring Bedre varmeudnyttelse Opgradering dyr Nedgradering af naturgas? Transportbrændstof Mest effektive biobrændstof Demonstrationsprojekter Opbygning af infrastruktur

Distribution via naturgasnettet Distribution via naturgasettet bør ligestilles med lokal decentral kraftvarme Simple model: Biogas ind og biogas ud Tilskud og afgiftsforhold følger molekylet til slutanvendelsen Markedet vil afgøre om man opgraderer ( merindtægt for varmen betaler for opgraderingen ) Biogasproducenten sælger biogas til slutkunden Kræver kun oprindelsescertifikat Alternativ model Opgraderingstilskud Finansiering? Naturgas-PSO/finanslov?

Distribution via naturgasnettet Distribution via naturgasettet bør ligestilles med lokal decentral kraftvarme Simple model: Biogas ind og biogas ud Tilskud og afgiftsforhold følger molekylet til slutanvendelsen Markedet vil afgøre om man opgraderer ( merindtægt for varmen betaler for opgraderingen ) Biogasproducenten sælger biogas til slutkunden Kræver kun oprindelsescertifikat Alternativ model Opgraderingstilskud Finansiering? Naturgas-PSO/finanslov?

Konklusion 20. november 2009 Biogas giver landbruget mulighed for at løse egne udfordringer i forhold til klima, miljø og accept at bidrage til løsning af samfundsudfordringer (klima, energi) Biogas bidrager til forsyningssikkerheden med energi meget stor ressource gylle, energiafgrøder, naturpleje m.v. stabil, regulérbar og lagerbar højkvalitetsenergibærer Biogassen kan indpasses flere steder i energisystemet lokal kraftvarme eller distribueres via naturgasnettet transportbrændstof Kræver langsigtet afklarede rammevilkår hvad skal ske efter 2012? er nuværende afregning tilstrækkelig?

Tak for opmærksomheden bsn@lf.dk www.biogasbranchen.dk