Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal lave deres egne Min skole Min ven bud. Buddene laves i to formater: På en plakat, der hænges i klassen, hvor den er synlig for alle. Og på elevernes eget Trivsels-ID, som de kan have i skoletaskerne eller tape fast på deres borde. Derudover modtager jeres skole tre trivselstræer med posten (i dagene op til trivselsdagen den 4. marts). Træerne (wall stickers) kan bruges til at skrive trivselsbuddene på for hhv. indskolingen, mellemstrinnet og udskolingen. Når trivselsdagen er omme, bliver alle klassers Min skole Min ven bud hængt op et fælles sted på skolen. Fx kan I lave en mobbefri gang eller mobbefri aula, hvor alle værdierne hænges op på trivselstræet. Sådan vises hele skolens fælles værdier. Målgruppe Undervisningen er målrettet elever i 3.-10. klasse. Fremgangsmåden er den samme for alle klassetrin, men indholdet er forskelligt fra klassetrin til klassetrin. Undervisningen kan gennemføres i hver klasse, eller I kan vælge at samle eleverne på tværs af årgange. Forløb på tværs af årgange kan have en god effekt på elevernes trivsel. En tredje mulighed er at samle eleverne i hold på tværs af klassetrin og gennemføre undervisningen holdvis. Fordelen ved denne metode er, at de ældre elever kan støtte de yngre elever i undervisningen. Samtidig kan det styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasser. Det er en fordel, når I arbejder med emnet mobning, at I diskuterer handlemuligheder ud fra en opdigtet case. Det gør emnet mindre følsomt, og det får eleverne til at sænke paraderne. Anvendelse af materialet Klasserne laver deres Min skole, Min ven bud ved hjælp af et undervisningsforløb, der bliver faciliteret af en af klassens fagpersoner. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til konkrete cases og diskutere, hvordan de vil håndtere og forebygge situationerne. Derudover skal de tage stilling til, hvornår og hvordan de har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Valg af cases Du kan vælge mellem 13 cases, der alle er inspirerede af sande fortællinger fra børn og unge. Enkelte cases er målrettet bestemte klassetrin, fx Ny i klubben, men de fleste indeholder temaer, der er relevante på flere klassetrin. 1
Det er helt op til dig og din klasse, hvilke cases I vil bruge. Det vigtigste er, at I vælger cases, der har paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de Min skole Min ven bud, som klassen skal ende med at lave. Casene er ikke nødvendigvis beskrivelser af mobbesituationer, men situationer der kan føre til mobning, eller som er et symptom på mobning. Tidsforbrug Det vil være forskelligt, hvor meget tid I kan afsætte til arbejdet med klassens Min skole Min ven bud. Vi anbefaler 1-2 moduler, men brug meget gerne mere tid, så I kan gå i dybden med klassens trivsel. Hvis I vælger at bruge mere tid til undervisningen i klassen, kan I fx lave en eller flere af følgende aktiviteter: Inddrage flere cases, så I kommer hele vejen rundt om klassens hverdag. Lave separate klasseaftaler inden for de emner, der har skabt særlig interesse eller spørgsmål blandt eleverne. Fx om brug af digitale medier eller sprog og kropssprog. Du kan bede klassen om selv at finde på flere cases, eller du kan finde på en. Eleverne skal så i fællesskab finde frem til, hvordan de vil håndtere casen og forebygge den. Der kan opstå et behov for at gå mere i dybden med bestemte emner i de forskellige klasser. Fx om net-etik, fælles aktiviteter for klassen og tolerance af hinandens forskelligheder. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ind i klassens Min skole Min ven bud. Forberedelse Vælg 2-3 cases Forud for undervisningen skal du vælge 2-3 cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer, så du kan vælge de cases, der passer bedst til din klasse. Ny i klubben De usynlige børn Ny på de nye medier Alene i frikvartererne Sociale medier At interessere sig for noget andet Øgenavne Når grænsen er nået Venskaber Ord, der gør ondt Købe venner Grin som forsvar Klassens klovn 2
Print materialer ud Materialer Elefantsnot eller tape Kort med lysende pære Kort med case og håndteringsforslag Kort med case og forebyggelsesforslag Skabelon til klassens Min skole Min ven bud som Trivsels-ID Klargør lokale Eleverne skal kunne bevæge sig rundt imellem lokalets fire hjørner og lokalets midte, som en del af undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole for at give plads til eleverne. I hvert af lokalets fire hjørner hænger du et stykke papir op med tallene1-4. I figuren er vist hvordan. De blå felter markerer, hvor borde og stole kan stå. På lokalets interaktive tavle eller på en computer åbner du skabelonen til at lave klassens Min skole Min ven bud. 1 2 Klassens midte 3 4 3
Før du går i gang FLYT BORDE OG STOLE, SÅ I KAN BEVÆGE JER RUNDT, NÅR I SKAL STEMME MED FØDDERNE SÆT PAPIR MED TAL OP I HVERT AF LOKALETS FIRE HJØRNER PRINT CASES OG KORT MED LYSENDE PÆRER FIND PLAKATEN FREM OG SKRIV ELEVERNES BUD PÅ VÆRDIER PÅ PLAKATEN DET SKAL DU GØRE OPVARMNINGSLEG: VI ER ALLE FORSKELLIGE. 5-10 MINUTTER DISKUSSION AF CASE: VI HJÆLPER HINANDEN. 20-40 MINUTTER DISKUSSION AF CASE: VI STYRKER FÆLLESSKABET. 10-20 MINUTTER GENTAG VI HJÆLPER HINANDEN OG VI STYRKER FÆLLESSKABET MED ALLE DE CASES, I HAR UDVALGT. 30-60 MINUTTER PR. CASE TRIVSELS-ID. 30 MINUTTER 4
Drejebog for undervisningen Vi er alle forskellige! Du starter undervisningen med at varme eleverne op ved hjælp af en lille øvelse. Øvelsen sætter fokus på, at I som klasse både har mange forskelligheder og mange ligheder. Til at starte med skal du samle alle eleverne inde i midten af lokalet. Nu skal du gentagende gange inddele eleverne på kryds og tværs for at understrege ligheder og forskelle på mange forskellige fronter. Du inddeler eleverne efter kategorier, som du selv finder på. Fx: Alle, der har en lillebror, går til nr. 1, Alle, der har leverpostej med, går til nr. 2. Du skal nøjes med at bruge to af hjørnerne ad gangen. Inddel efter interesser Du kan også inddele eleverne efter interesser, hvis du vurderer, at eleverne vil lære nye sider af hinanden at kende på den måde. Du runder øvelsen af med at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange forskelligheder. Forskellighederne er gode, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt. Og det styrker fællesskabet. ALLE KAN TAGE ANSVAR Gennem casene beder vi den enkelte elev om at vælge handlinger, eleven vil udføre for at stoppe og forebygge uhensigtsmæssige mønstre i klassen. Dette skal dog ikke forstås sådan, at det er den enkelte elevs ansvar at gøre noget. Med dette materiale ønsker vi blot at gøre opmærksom på, at alle kan tage et ansvar, og at alle har en rolle, når der skal handles over for mobning. 5
Vi hjælper hinanden Eleverne skal nu finde frem til, hvordan de vil håndtere mobning. Du skal samle eleverne i midten af lokalet igen. Denne gang læser du en case op. Når du har læst casen, gennemgår du de fire forslag til håndtering af casen med klassen. Forslagene til håndteringen af casen er opdelt sådan, at tre af forslagene er givet på forhånd. Det fjerde forslag er den opfindsomme. Det betyder, at eleverne her selv skal finde på en måde at håndtere casen på. De fire muligheder udelukker ikke hinanden, så eleverne må gerne vælge flere af dem. Hvert forslag er symboliseret af tal på et papir. I takt med at du gennemgår håndteringsforslagene med eleverne, hænger du tallene op i hvert af lokalets hjørner, så hvert hjørne repræsenterer en måde at håndtere casen på. Stem med fødderne Eleverne skal nu stemme med deres fødder ved at stille sig i det hjørne, som repræsenterer den måde, de vil håndtere casen på. Når alle elever har placeret sig i et hjørne, spørger du dem, hvorfor de har valgt, som de har. De elever, som har placeret sig ved den opfindsomme, skal fortælle, hvilke forslag de har. Hvis eleverne gerne vil vælge flere af mulighederne, må de starte med at stille sig i et hjørne, og så gå videre til det næste hjørne i takt med, at I gennemgår mulighederne. Fælles diskussion Du skal nu facilitere en fælles diskussion i klassen om de forskellige forslag til at håndtere situationen. I kan fx opstille fordele og ulemper ved de forskellige forslag på tavlen. Det er vigtigt at understrege, at der er mange gode måder at håndtere casen på, og at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden. Min skole Min ven bud Rund øvelsen af med at spørge eleverne, om der er nogle af forslagene, som de vil have med i klassens egne Min skole Min ven bud. Skriv klassens beslutninger ind i klassens Min skole Min ven bud under overskriften Sådan hjælper vi hinanden. Spørg også, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Deres svar skal også ind i planen under overskriften Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os. 6
Vi styrker fællesskabet Du skal nu bede alle eleverne om at komme ind i midten af lokalet igen. I skal lave samme øvelse som i Vi hjælper hinanden ud fra samme case. Denne gang skal eleverne dog forholde sig til, hvordan de kan undgå, at samme situation sker for dem. Du bruger samme fremgangsmetode som før, hvor du gennemgår hvert forslag til at forebygge situationen. Igen går du rundt fra hjørne til hjørne og dedikerer et forslag til hvert hjørne. I samler igen op ved at skrive klassens beslutninger ind i jeres Min skole Min ven bud under overskriften Sådan styrker vi fællesskabet i klassen. Husk også at spørge, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Gentag øvelsen med ny case Afhængigt af hvor meget tid I har afsat, kan I nu gentage øvelsen med så mange cases, som I har lyst til. Vær opmærksom på, at der kan opstå et behov i klassen for at gå mere i dybden med emner inspireret af casene. Du kan med fordel prioritere disse snakke i klassen og så bruge færre cases. Trivsels-ID Når klassen har arbejdet med de planlagte cases, skal I sammen gennemgå klassens Min skole Min ven bud. Giv nu klassen en pause, imens du sætter planen ind i skabelonerne for henholdsvis plakaten og Trivsels-ID et. Print plakaten i A3-format. Hvis det er muligt, så gør det i farver. Derudover skal du printe Trivsels-ID til alle i klassen. Når eleverne kommer tilbage fra pausen, skal du sætte dem til at klippe deres Trivsels-ID ud. Afhængigt af klassen kan du vælge, at de skal arbejde videre med deres Trivsels-ID på en af følgende måder: Eleverne laver en tegning på den blanke side af deres Trivsels-ID. Tegningen skal illustrere, hvad de selv vil gøre for at styrke klassens fællesskab. Eleverne skriver 1-3 punkter, som de selv vil tage ansvar for at gøre for at styrke klassens fællesskab. Sæt en snor i Trivsels-ID et, så det kan bindes fast i skoletasken. Eller tape Trivsels-ID et fast på elevernes borde. Hæng plakaten med jeres Plan Mod Mobning op i klassen og evt. andre steder på skolen. Min skole - Min ven 7
Q&A Min skole - Min ven Hvad er mobning? Mobning er systematiske handlinger, der får den konsekvens, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Hvorfor opstår mobning? Der er tre overordnede grunde til, at mobning opstår: 1. Stor kedsomhed Fx hvis en gruppe børn ikke kan finde på noget at lave. Så finder de måske på, at de vil kalde Jon for Jon-prut-kanon hele ugen. Bare for at se, hvad der sker. 2. Manglende sammenhold i klassen Når en gruppe børn ikke har noget positivt at være sammen om, så kan det ske, at de i stedet samles om, at udstøde en fra gruppen. 3. Manglende forståelse for hinanden Når en gruppe børn ikke forstår hinanden, bliver tolerancen over for dem, der er anderledes, testet. Hvor mange bliver mobbet? I en almindelige skoleklasse vil der gennemsnitligt være to, der bliver mobbet i løbet af deres skoletid. Resten af klassen vil være vidne til mobningen; nogle er med til at forstærke mobningen, andre forsøger at stoppe den. Rollerne kan skifte flere gange i løbet af skoletiden. Spørger man en gruppe voksne, om de har været vidne til mobning i deres skoletid, vil stort set alle sige ja. Hvorfor bliver jeg mobbet? Det er en myte, at du bliver mobbet på grund af noget, du selv gør. Det, du bliver mobbet med, er ikke grunden til, at du bliver mobbet. Når mobning først opstår, er det tilfældigt, hvem der bliver offer. Det er ikke til at sige, hvorfor det lige er dig, der bliver mobbet. Der er ikke noget, der tyder på, at mobbeofre har særlige karaktertræk, man kan udpege. Hvad kan du blive mobbet med? Der er ikke ét svar på, hvad du kan blive mobbet med. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvad der er udløsende faktor for, at du bliver mobbet. Det, der kendetegner klasser med mobning, er, at der er en lav tolerance over for forskelligheder i klassen. Hvordan kommer vi mobning til livs? Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning. Du kommer derfor mobning til livs ved at sikre dig, at I har et godt klassesammenhold, hvor alle bliver respekteret for den, de er. 8
Nye Fælles Mål og Min skole Min ven Undervisningsforløbet Min Skole Min ven til 3.- 10. klasse er forankret i de nye forenklede Fælles Mål (www.ffm.emu.dk). Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så de nye Fælles Mål også er arbejdsredskaber. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Med Min skole Min ven er fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber i skolen. Her følger korte omtaler af formål og kompetenceområderne for de mest relevante Fælles Mål, som Min skole Min ven relaterer til. Det er Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab, Dansk samt Samfundsfag. Undervisningsforløbet i Min skole Min ven kan differentieres ift. fag og specifikke mål se derfor nedenstående som eksempler på faglig forankring, som du som fagperson kan tage udgangspunkt i. Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min Ven er formålet blandt andet, at eleven er i stand til at fremme trivsel på skolen med udgangspunkt i viden om, hvad der fremmer trivsel. Med Min Skole Min ven får eleven viden om mobning og trivsel og bliver i stand til at vurdere betydningen af gode venskaber. Endeligt vil eleven arbejde med at vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Dansk I arbejdet med Min Skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Her er fokus på, at eleven har viden om demokratisk dialog, som alle kan deltage i aktivt, åbent og analytisk. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer også på internettet. Samfundsfag I arbejdet med Min skole Min ven kan kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold i faget Samfundsfag inddrages. Her er fokus på, at eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse og sociale fællesskabers betydning for dette. Min Skole Min Ven er en god anledning til at forbedre skolens eksisterende antimobbestrategi eller til at få en strategi. Hvorfor skal vi lave en antimobbestrategi? En antimobbestrategi sikrer, at alle på og omkring skolen har et fælles fodslag i kampen om at beskytte børn mod mobning. Derudover sikrer den, at skolens bedste praksisser i forhold til at forebygge og håndtere mobning bliver delt. Mobning foregår ikke kun i skolegården. Mobning følger børnegruppen alle de steder, den befinder sig sammen: Det kan være i skolen, i fritidsinstitutionen og på de digitale medier. For at beskytte børn mod mobning er det derfor nødvendigt at have en strategi for, hvordan mobning bliver forebygget og håndteret alle disse steder. 9
Hvorfor skal vi lave en antimobbestrategi? En antimobbestrategi sikrer, at alle på og omkring skolen har et fælles fodslag i kampen om at beskytte børn mod mobning. Derudover sikrer den, at skolens bedste praksisser i forhold til at forebygge og håndtere mobning bliver delt. Mobning foregår ikke kun i skolegården. Mobning følger børnegruppen alle steder. Det kan være i skolen, i fritidsinstitutionen og på de digitale medier. For at beskytte børn mod mobning er det derfor nødvendigt at have en strategi for, hvordan mobning bliver forebygget og håndteret alle disse steder. Skoler er forpligtede til at have en overordnet antimobbestrategi som en del af deres værdiregelsæt. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen 1, stk. 1 & 2 Antimobbestrategien skal offentliggøres på skolens hjemmeside Gennemsigtighedsloven 2, stk. 2 Hvem laver antimobbestrategien? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Red Barnet anbefaler, at skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder antimobbestrategien. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter blandt alle skolens aktører, dvs. elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere og meget gerne personale fra tilknyttede fritidsinstitutioner. Det er skolebestyrelsen, der skal godkende indholdet af antimobbestrategien. 10