Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt
Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af politbureauet Så kommunistpartiet som en del af løsningen, men havde, i modsætning til sine forgængere, ikke samme ideologiske og erfaringsmæssige bindinger til revolutionen og 2. verdenskrig* * denstoredanske.dk: Michail Gorbatjov
Økonomisk krise i Østblokken Overtog en union i krise Fra Den kolde krig, Kai Otto von Barner. Systime 2012 Også andre forhold spillede ind. For eksempel da oliepriserne, og dermed Sovjets indtægter fra oliesalg, i 1986 faldt markant.
De første reformer Iværksatte straks efter sin tiltræden som øverste chef en række reformer: Disciplinkampagne (via propaganda og oplysning): Reducere fravær fra arbejdspladser Øge produktiviteten Mindske korruption og sortbørshandel Øgede investeringer Mindre import (og hermed færre forbrugsvarer) Indsats mod højt alkoholforbrug
Perestrojka Betyder omstrukturering Tog fart i januar 1987, og var reelt en beslutning om at skabe grundlæggende forandringer i unionen, i første omgang i fohold til Mere ansvar til de enkelte virksomheder og medarbejdere Teknologisk fornyelse Senere også på det politiske område.
Glasnost Betyder åbenhed el. offentlighed I den russiske tradition betegner Glasnost dog en kontrolleret åbenhed* Partiledelsen opfordrede nu til kritisk debat Medførte også kritik af det siddende regime *Se også denstoredanske.dk
Ny nedrustning Også udenrigspolitisk var det forandringer, fx: I august 85 accepterede Sovjet vestlig inspektion af sovjetiske atomvåben Aftale om skrotning af mellemdistanceraketter underskrevet på topmøde i Washington december 87 Trak i 89 de sovjetiske tropper ud af Afghanistan
Yderligere reformer fra 1988 Flere beslutninger ud til de enkelte virksomheder Oprettelse af halvprivate virksomheder Kontraktarbejde tilladt Mulighed for familiebrug i landbruget Ændring af det politiske system: Valg til dele af folkekongressen Muligt at vælge ikke-kommunister
Økonomiske konsekvenser Statsmagtens svækkelse betød at mange virksomheder og regioner undlod at betale (fuld) skat Staten trykkede derfor flere penge Inflation Sortbørshandel (varer blev solgt uden om det officielle system) varemangel i offentlige butikker mere sørtbørshandel
Reaktion I begyndelsen var der tilfredshed blandt mange borgere Allerede fra 1989 blev utilfredsheden dog dominerende: Åbenheden medførte mange afsløringer om styret Økonomien gik i stå Styret kunne ikke indfri forventningerne Militæret mistede økonomi og indflydelse
Nationalisme Baltikum (Estland, Letland, Litauen) Erklærede sig i 1989/90 suveræne Lituaen erklærer sig i 1990 uafhængigt http://shaan.typepad.com/shaanou/2007/03/index.html Løsrivelsesønsker i bla. Ukraine, Hviderusland, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan Rusland erklærer sig suveræn! Fra april 1991 støttede Gorbatjov den nationale løsrivelse
Østeuropa falder fra Polen får første ikke-kommunistiske regering 1989 Gorbatjov: "Polen har en udlandsgæld på 56 mia. dollars. Kan vi tage ansvaret for Polens økonomi i vores nuværende situation? Nej. Og hvis vi ikke kan, så har vi ingen indflydelse*". Ungarn åbner grænserne mod Østrig, maj 89 Mange østtyskere flygter til Østrig via Tjekkoslovakiet og Ungarn. Tjekkoslovakiet presser DDR for en løsning. DDR forhandlede om lån på 12-13 mia D-mark fra Vesttyskland, der stillede betingelser om demokratisering og åbning af grænser På Østtysk pressekonference meddeles det (ved en misforståelse) at grænserne med omgående virkning er åbne! *Citeret i Den kolde krig, Kai Otto von Barner, p139
Afslutningen for Sovjetunionen Juni: Boris Jeltsin vælges til præsident i Rusland August: Kupforsøg af gammelkommunister. Gorbatjov sættes i husarrest. Jeltsin bliver man of the moment August-december: en lang række republikker erklærer sig uafhængige Afgørende magtbeføjelser overføres til repuplikkerne 25 december: Det røde flag stryges over Kreml, og Ruslands flag hejses
Litteratur Fra kold krig til ny verdensorden, Palle Roslyng-Jensen. Gyldendal 2003 Den kolde krig, Kai Otto von Barner. Systime 2012 Politikens verdenshistorie, Svend Skovmand. Politikens Forlag 2006 denstoredanske.dk