Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

5. marts 2013 HEE/JSH Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 10 2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, foder, dyrevelfærd og dyresundhed 11 2.1 Generelle forhold 11 2.2. Fødevarer 14 2.2.1 Fødevarevirksomheder generelt 14 2.2.2 Fødevarehygiejne 20 2.2.3 Mikrobiologi og zoonoser 21 2.2.4 Kødkontrol på slagterier med fast bemanding 23 2.2.5 Kemiske forureninger 23 2.2.6 Tilsætningsstoffer 27 2.2.7 Kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring 28 2.2.8 Mærkning generelt 30 2.2.9 Økologimærkningsordningen 31 2.2.10 GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder 32 2.2.11 Import og samhandel af fødevarer og foder 33 2.2.12 Eksport 34 2.2.13 Rapid Alert for Food and Feed 34 2.2.14 Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked 37 2.3 Dyresundhed 37 2.3.1 Dyresundhed generelt 37 2.3.2 BSE 38 2.3.3 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder 39 2.3.4 Animalske biprodukter 39 2.3.5 Samhandel af levende dyr og avlsmateriale 39 2.3.5 Øvrige områder 40 2.4 Dyrevelfærd 40 2.5 Medicinforbrug i besætninger og hos praktiserende dyrlæger 46 2.6 Foder 50 2.6.1 Generelt Plantedirektoratet/NaturErhvervstyrelsen 50 2.6.2 Kontrol med fodervirksomheder 52

2.6.3 Kontrol med foder på landbrug 56 2.6.4 Audit på foderlægemiddelvirksomheder 58 3. Analyse af kontrollen - NaturErhvervstyrelsen pesticidanvendelse i primærproduktionen, økologi i primærproduktionen, hygiejne i landede fisk samt plantesundhedskontrol og -overvågning 59 3.1 Generelle forhold 59 3.2 Pesticidanvendelse 60 3.3 Økologi i primærsektoren 62 3.4 Plantesundhedskontrollen og -overvågningen 66 3.4.1 Plantesundhedsmæssig virksomhedskontrol 66 3.4.2. Plantesundhedsmæssig overvågning 68 3.5 Hygiejnekontrol af fisk 71 4. Større aktioner for at sikre effektivitet 72 5. Generel vurdering af det danske kontrolsystem 73 5. Større ændringer i den nationale kontrolplan 74 2

Sammendrag 1. Overordnet effektivitet Generelt set har de danske kontrolmyndigheder i 2011 nået de mål, der var fastsat i resultatkontrakterne og egne planer. Følgende kan fremhæves: Fødevarekontrollen Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledningen Der var krav om, at Fødevarestyrelsen skulle nå at udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinjer, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Målet for standardfrekvenser blev opfyldt ved at fødevareafdelingerne gennemførte 51.808 kontrolbesøg svarende til en målopfyldelse på 103 %. Højere regelefterlevelse Andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder, skulle være mindst 45 %. Målet blev nået, da der i slutningen af 2011 var 53,4 % elitevirksomheder blandt de brancher, der kunne opnå elitestatus. Andelen af fødevarevirksomheder, som ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 kontrolbesøg ( brodne kar ), skulle være højst 2 %. Målet blev nået, da der i slutningen af 2011 var 1,3 % brodne kar. 78 % af de kontrolbesøg der gennemføres efter et kontrolbesøg, hvor der er givet anmærkninger, skulle resultere i et forbedret kontrolresultat. Målet blev næsten nået, da 77,3 % af de kontrolbesøg der blev gennemført efter anmærkninger i kontrollen, resulterede i et forbedret kontrolresultat. Kødkontrol Fødevarestyrelsen skulle udvikle og implementere effektiviseringer i kødkontrollen, som reducerede omkostningerne til kødkontrol, uden at det skulle påvirke kvaliteten af kontrollen. Målet blev nået, idet Fødevarestyrelses mål for reduktioner i enhedsomkostningerne blev opfyldt, og kvalitetsniveauet blev fastholdt. Veterinærområdet Veterinærforlig 1 er blevet gennemført planmæssigt både indholdsmæssigt og økonomisk og bidrager positivt via det obligatoriske sundhedsrådgivningssystem til bedre dyrevelfærd. Antibiotikaforbruget er faldet markant som følge af gult kort-ordningen, og det mere behovsorienterede kontrolkoncept, herunder kontrolkampagner, giver kontrollen en større forebyggende effekt. Det øgede fokus på skuldersår indikerer foreløbigt, at besætningsejerne er blevet bedre til at håndtere udfordringerne. Danmark blev af Verdensorganisationen for Dyresundhed ophøjet til den bedste kategori for kogalskab. Kun 15 lande ud af de 179 lande repræsenteret i Verdensorganisationen for Dyresundhed findes i denne kategori, hvor der er en negligerbar risiko for at finde kogalskab. De danske kontrolmyndigheder vurderer, at Danmark har et forholdsvis simpelt og overskueligt kontrolsystem. Der er kun få ministerier involveret, og alle decentrale kompetente myndigheder er statslige og er underlagt instruktionsbeføjelser fra en central kompetent myndighed. De største 3

kontrolmyndigheder indenfor området, Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet arbejdede ud fra stort set identiske kontrolprincipper og gør det fortsat i den nye struktur. 1. oktober 2011 blev fodersektoren i Plantedirektoratet overført til Fødevarestyrelsen, og plantesektoren, økologisektoren og kontrollen med pesticidanvendelse i Plantedirektoratet er sammen med Fiskeridirektoratet lagt sammen i NaturErhvervstyrelsen. Der arbejdes løbende på at forbedre erhvervets overholdelse af reglerne og på at effektivisere kontrollen, og mange af områderne har stor politisk bevågenhed. De danske kontrolmyndigheder konkluderer, at kontrollen generelt set er god. Den danske vurdering understøttes af FVO s general audit af det danske kontrolsystem i 2010. FVO s samlede konklusion på General Audit 2010 var: Der er i Danmark sofistikerede og velstrukturerede systemer for kontrol af fødevarer og foder. Der er ganske vist konstateret enkelte fejl og mangler i visse sektorer, men systemerne er ikke desto mindre pålidelige, gode og effektive. De systemer for kontrol af fødevarer og foder, der findes i Danmark, er i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 882/2004. 4

2. Data om kontrollen I nedenstående tabel vises antal kontrolbesøg eller kontrollerede temaer i forskellige sektorer. Virksomhedsgruppe regelområde Kontrol 2008 2009 2010 2011 Fiskevirksomheder hygiejnekontrol Landings- og opkøberkontrol 6742 7110 7857 Pesticidkontrol Kontrolbesøg Landbrug 690 687 649 649 Økologi Kontrolbesøg Landbrug 2751 2689 2671 2670 Foder Tilsyn på Landbrug 879 821 812 Foder Audittemaer kontrolleret 394 314 379 Tilsynstemaer Foder kontrolleret 2229 2635 3195 795 ***) Fødevarevirksomheder Fødevareregler Ordinære kontrolbesøg 73.520 66.707 60.560 51.549 Øvrige kontrolbesøg fx opfølgende 25.251 kontrolbesøg og anden kontrol 27.760 26.829 25.042 Alle kontrolbesøg 101.280 93.536 85.602 76710 Besætninger dyrevelfærds- Kontrolbesøg Kvægbesætninger 699 666 670*) 640*) Svinebesætninger 420 458 441*) 402*) Pelsdyrbesætninger 83 204 1626*) 800*) Øvrige besætninger 556**) 545**) 520*)**) 628*) I alt 1758**) 1870**) 3087*)**) 2466*) *) Tallene for 2010 og 2011 angiver det antal besætninger, der var udpeget til kontrol og svarer for de fleste besætninger til det antal der blev kontrolleret. For besætninger med mink og burhøns, hvor 100 % af besætningerne skulle kontrolleres, kan det kontrollerede antal besætninger være mindre, da det ikke var muligt at finde erstatningsbesætninger for ophørte besætninger. **) Eksklusive besætninger med strudsefugle og hjortedyr samt besætninger med fjervildt til udsætning, som udpeges til kontrol på baggrund af bestemmelserne i lov om hold af dyr. Når disse besætninger kontrolleres, udfører den tilsynsførende også kontrol af de relevante dyrevelfærdsregler. ***) Der blev primo 2011 ændret i kontrolstrategien og dermed også kontrolmetodikken. Se nedenfor Fodervirksomhederne i Danmark havde fået godt styr på egenkontrollen af foder, og mange virksomheder har etableret kvalitetsstyringssystemer. Derfor blev der i højere grad fokus på, om virksomhedernes kvalitetssystemer virkede i praksis, og om kvalitetsstyringen var god nok. Tallet for 2011 er samlet for hhv. uvarslet og varslet kontrol. De tidligere tilsynstemaer er indeholdt i færre temaer under den uvarslede kontrol fra 2011. På fødevareområdet ses fra 2010 til 2011 et fald i antallet af ordinære kontroller. Det skyldes bl.a., at der som et element i fødevareforlig 2.0 blev gennemført en tilpasning af basiskontrollen for at skabe mere fleksibilitet og større råderum i kontrolindsatsen til bl.a. øget kampagnekontrol, prioriteret basiskontrol 5

og til at gennemføre forsøg med nye kontrolmetoder. Det medførte en reduktion af frekvensen for ordinær kontrol i en række brancher. På dyrevelfærdsområdet skyldes faldet i kontrolbesøg hos pelsdyrbesætninger, at 50 % af besætningerne blev kontrolleret i modsætning til 100 % i 2010. Det var fortsat et væsentligt højere kontroltryk end i andre typer besætninger. 3-4 Udvikling i regelefterlevelse I nedenstående tabel ses den procentvise fordeling af kontrolresultater i forskellige sektorer i forhold til kontrollerede temaer eller lovgivningsområder. På de enkelte kontrolbesøg kontrolleres normalt flere lovgivningsområder/temaer, så der er flere kontrolresultater pr kontrolbesøg på den enkelte virksomhed. Virksomhedsgruppe regelområde Kontrolresultat 2008 2009 2010 2011 Landbrug - Foder Ingen anmærkninger X 98 98 94,4 Indskærpelse X 1 1 3,4 Påbud eller forbud X Ø Ø 0,2 Bødeforlæg, politianmeldelse X 1 1 2 Fodervirksomheder foder Ingen anmærkninger 97 99 98 70 Indskærpelse 2 1 2 23 Påbud eller forbud 0 0 0 3 Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation frataget 1 0 Ø 4 Fødevarevirksomheder - fødevareregler ud fra antal kontrollerede lovgivningsområder Ingen anmærkninger 94,5 95,9 96,1 95,8 Indskærpelse 4,3 3,4 3,4 3,8 Påbud eller forbud 0,5 0,3 0,2 0,2 Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation frataget 0,7 0,4 0,3 0,3 X = ingen data, Ø = nominelt nul, 0 = afrundet til nul - altså < 0.5. Resultaterne for fodervirksomhederne er samlet for hhv. varslet og uvarslet kontrol. Tallene for 2008-2010 dækker kun over den tidligere varslede kontrol. Der sås i 2011 en stigning i antallet af sanktioner. Det skyldes formentligt ændringer i kontroltilgangen, hvor den tidligere opsynskontrol blev erstattet af uvarslet audit med øget fokus på, hvor godt kvalitetsstyringssystemet var implementeret. På fødevareområdet sås efter flere år med færre og færre sanktioner 2011 en lille stigning i 2011 i antallet af indskærpelser. Det skyldes formentlig ændringer i kontrolkonceptet med større fokus på kontrol af problemområder bl.a. øget kampagnekontrol og prioriteret basiskontrol. 6

For 5 % dyrevelfærdskontrollen fremgår den procentvise fordeling af besætninger med kvæg, svin, pelsdyr og slagtekyllinger, som fik indskærpelser, påbud og/eller blev meldt til politiet som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne, af tabellen nedenfor. 2008 2009 2010 2011 Kvæg 25 17 21 24 Svin 39 46 49 51 Pelsdyr 30 66 50 29 Slagtekyllinger 34 15 22 30 For får og geder lå frekvensen af indskærpelser, påbud og politianmeldelser på et relativt lavt niveau. For øvrige dyrearter/typer dvs. æglæggende høner, ænder, gæs, kalkuner samt strudsefugle varierede procenten fra 17 til 56 %. Da Fødevarestyrelsen udpeger de kontrollerede besætninger efter særlige risikoparametre, kan tallene for de forskellige dyrearter ikke umiddelbart sammenlignes fra et år til et andet. Med dette forbehold in mente viser opgørelserne, at der ikke er de store udsving i procentandelene af besætninger med konstaterede overtrædelser i 2011 i forhold til tidligere år, bortset fra for pelsdyr. For pelsdyr faldt andelen af besætninger, som ikke overholdt bestemmelserne, fra 50 % i 2010 til 29 % i 2011. Det bemærkes, at alle pelsdyrbesætninger blev kontrolleret i 2010, mens kontrolfrekvensen i 2011 var 50 %. NaturErhvervstyrelsen gennemførte i 2011, i samarbejde med Fødevarestyrelsen, en kampagne rettet mod medicinbrug i økologiske besætninger. Kontrollen viste, at der kun i mindre grad var problemer med medicinforbruget, men at problemerne var større på dyrevelfærdsområdet i forhold til overholdelse af de skærpede regler for økologisk dyrehold. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at konstaterede overtrædelser af reglerne om opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved kontrollen hos primærproducenter i 2011 ikke har været af en karakter, som har medført konkrete risici for mennesker og dyr eller for miljøet. 5. Nationale auditsystemer Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri færdiggjorde i marts 2012 en rapport om undersøgelse af veterinærforliget fra 2008. Undersøgelsen af implementeringen af veterinærforliget viser, at hovedparten af tiltagene er implementeret som planlagt og indenfor de tidsfrister, som Fødevarestyrelsen opstillede. Veterinærforliget løber over perioden 2009-2012, hvilket betyder, at nogle tiltag ikke er færdigimplementeret endnu, men først bliver det i løbet af 2012 eller senere. Nogle projekter er blevet væsentligt forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. Det drejer sig om de forskellige projekter om skuldersår og tiltaget om uddannelse og rådgivning til risikobesætninger. Andre af veterinærforligets tiltag er reduceret eller fokuseret væsentligt. Det drejer sig om forligspunkterne om beredskabet, kvalitetsløft i samlestedskontrollen og forbedret syn af afgangssøer. 7

Sammenfattende viser undersøgelsen, at den obligatoriske sundhedsrådgivning vurderes som den væsentligste faktor i forliget til forbedring af dyrevelfærden, og det har også haft en positiv effekt overfor dyresundheden i besætningerne. Andre af forligets tiltag som det nye risiko- og behovsorienterede kontrolkoncept, teammodellen, etableringen og opnormeringen af Veterinærrejseholdet samt styrkelsen af vejkontrollen har alle i større eller mindre udstrækning haft en positiv effekt på dyrevelfærden i besætningerne og under transport. Endelig har etableringen af Veterinærrejseholdet og anvendelsen af kølebrønde haft en positiv effekt på dyresundheden. En tillægsaftale fra 2010 har med indførelse af grænseværdier for antibiotikaforbrug medført et fald i antibiotikaforbruget. Der ses tillige et mindre fald i dødeligheden blandt søer og malkekøer i besætningerne. Undersøgelsen viser også, at fødevaresikkerheden i relation til fund af rester af veterinære lægemidler i kød og mælk ikke er forringet. Det kan ikke afgøres, om forliget har haft en effekt på resistensudviklingen, men da antibiotikaresistens skyldes forbrug af antibiotika, forventes et fald i resistensen. Sundhedsrådgivning og egenkontrol har ifølge en AMVAB-undersøgelse og Fødevarestyrelsens vurdering ikke medført flere administrative byrder, men det opleves blandt brugerne som øgede byrder. I 2011 udførte Fødevarestyrelsens supervisionsenhed 4 supervisionsrunder på fødevareområdet. På baggrund af resultaterne er der udarbejdet 4 supervisionsrunderapporter med anbefalinger til kontrolsystemet. Plantedirektoratet gennemførte i 2011 intern audit af foderenhedens hygiejnekontrol hos primærproducenter. Auditor fandt ingen afvigelser i forhold til instrukser og vejledninger men gav dog visse anbefalinger, som kunne effektivisere kontrollen yderligere og muligvis gøre det lettere at verificere kontrollens effektivitet. 6. Resurser Antal årsværk pr. 31. december i årene 2008-2011 ses i nedenstående tabel. 2008 2009 2010 2011 Fødevarestyrelsen 1931 1788 1677 1651 Plantedirektoratet * 454 462 451 423 Fiskeridirektoratet ** 251 248 237 236 * Knap50 % af Plantedirektoratets medarbejdere arbejdede med kontrol omfattet af 882/2004 ** Knap 2 % af Fiskeridirektoratets medarbejdere arbejdede med kontrol omfattet af 882/2004 Fødevarestyrelsen fortsatte i 2011 implementeringen af sin effektiviseringsstrategi for perioden frem til 2014. Formålet er at sikre, at styrelsen fortsat kan fastholde et højt fagligt niveau trods en reduceret bevilling de kommende år. I marts 2011 gennemførte Fødevarestyrelsen personaletilpasninger for at konsolidere Fødevarestyrelsens økonomi i et flerårigt perspektiv. Der har ikke været væsentlige ændringer i finansieringen af kontrollen. 8

Med hensyn til laboratorieopgaver blev hele Fødevareministeriets laboratorievirksomhed med virkning fra 1. oktober samlet i Fødevarestyrelsen. Dette betyder, at laboratorieopgaver på foder- og planteområdet organisatorisk er flyttet fra det tidligere Plantedirektorat til Fødevarestyrelsen. Det officielle danske diagnostiske laboratorium på plantesundhedsområdet blev således fra 1. oktober 2011 en del af Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted. Den praktiske flytning er sket i 2012. Endvidere er Fødevarestyrelsens laboratorier i Aalborg og Rønne nedlagt, og opgaverne flyttet til de resterende laboratorier. 7. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedernes regelefterlevelse Implementering af initiativerne under Fødevareforlig 2 og Veterinærforlig 1 forløb planmæssigt. De fleste af initiativerne forbedrer både kontrollen og virksomhedernes regelefterlevelse. Indenfor fødevarekontrollen havde arbejdet med kontrolkampagner stor fokus og formodes at have forbedret virksomhedernes regelefterlevelse. Kontrol Analyse Teamet sikrede en bred faglig behandling ved udvælgelse og evaluering af kontrolkampagner til i alt 22 nationalt koordinerede kontrolkampagner. Endvidere kan nævnes, at der blev indført prioriteret basiskontrol i detailsektoren. Indenfor foderkontrollen blev der i høj grad fokuseret på, om virksomhedernes kvalitetssystemer virkede i praksis. På veterinærområdet formodes Veterinærrejseholdets tematiserede kontroller at have forbedret virksomhedernes regelefterlevelse. Fødevarestyrelsen indførte i december 2010 regler om en administrativ kontrol af svinebesætningers forbrug af antibiotika den såkaldte Gult kort ordning med henblik på at sikre, at svinebesætningers antibiotikaforbrug ikke overskrider de fastsatte grænseværdier. Det markante fald i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, der startede i 2010, fortsatte gennem hele 2011. Fødevarestyrelsen indførte endvidere obligatorisk sundhedsrådgivning i større kvæg- og svinebesætninger, som blandt andet indebærer, at besætninger med en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale indplaceres i forskellige rådgivningskategorier. Besætninger, der har vist sig at have problemer med overholdelse af reglerne om dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr, placeres i kategorien skærpet rådgivning, og i disse besætninger skal der udføres flest rådgivningsbesøg, ligesom besætningerne har op til 50 % risiko for at blive udpeget til velfærdskontrol. Fødevarestyrelsen har arbejdet med digitalisering ud fra digitaliseringsstrategien samt fortsat implementering af Lean arbejdskultur. Det er målet, at disse tiltag skal yde et væsentlig bidrag i forhold til effektivisering. 9

1. Indledning Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 indeholder resultater og analyse af kontrollen indenfor områderne foder- og fødevarer, dyrevelfærd, dyresundhed og plantesundhed. Kontrollen er gennemført i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan 2009-2013 1 og efterfølgende planer m.v.. Årsrapporten gennemgår også tiltag, der skal effektivisere kontrollen. Årsrapporten er sammenskrevet af Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen (tidligere Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet). Justitsministeriets, Sundhedsstyrelsens (tidligere Lægemiddelstyrelsen), SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under de relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Rapporten udarbejdes i henhold til artikel 44 i kontrolforordningen 2, der bestemmer, at medlemslandene hvert år skal udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne og foranstaltninger, der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes væsentlige ændringer i den nationale kontrolplan. Årsrapporten skal sendes til EU-Kommissionen. Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der taget udgangspunkt i Kommissionens beslutning af 24. juli 2008 (2008/654/EF) om vejledning til udarbejdelse af årsrapport, hvor det er skønnet relevant samt Kommissionens model for sammendrag fra december 2011. Der er i mange tilfælde linket til rapporter, hjemmesider m.v. Årsrapporterne med links findes på hjemmesiderne http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrollens_vaerktoejer/national_kontrolplan_jf_kontrolfor ordningen/aarsrapporter.htm I afsnittene aktioner for at sikre effektivitet nævnes typisk de nye aktioner, som ikke er nævnt under analyse af kontrolresultater, men som er iværksat som følge af overtrædelser m.v. fundet ved analyse af kontrollen. Det betyder, at der i flere tilfælde nævnes opfølgende aktioner, som foregår i 2012. Aktionerne skal ses som et supplement til alle de løbende og særlige aktioner, som er nævnt i den nationale kontrolplan 2009-2013. Der er for enkelte områder ikke rapporteret om kontrollen i 2011, da opgørelserne endnu ikke forelå ved redaktionens afslutning. For kontrol af mærkning og registrering af dyr rapporteres om kontrollen i 2010. 1 http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrollens_vaerktoejer/national_kontrolplan_jf_kontrolfor ordningen 2 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 10

2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, foder, dyrevelfærd og dyresundhed I det følgende analyseres kontrollen med fødevarer, foder, dyrevelfærd og dyresundhed, som primært blev foretaget af Fødevarestyrelsen. Under de konkrete områder beskrives dog også andre myndigheders kontrol. Det drejer sig bl.a. om NaturErhvervstyrelsens kontrol af fx dyrevelfærd, øremærker og hygiejne på landbrug, som Fødevarestyrelsen har udpeget til kontrol og Sundhedsstyrelsens kontrol af foderlægemidler. 2.1 Generelle forhold 2011 har budt på store organisatoriske omlægninger for Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen. Med virkning fra 1. oktober 2011 er hele Fødevareministeriet laboratorievirksomhed blevet samlet i Fødevarestyrelsen. Dette betyder, at laboratorieopgaver på foder- og planteområdet organisatorisk er flyttet fra det tidligere Plantedirektorat til Fødevarestyrelsen. Herudover er ansvaret for foderområdet overgået fra Plantedirektoratet til Fødevarestyrelsen. Endvidere er styrelsens laboratorier i Aalborg og Rønne nedlagt og opgaverne flyttet til de resterende laboratorier. Baggrunden for ændringerne på laboratorieområdet er et ønske om at sikre en bedre udnyttelse af laboratoriefaciliteterne, at opnå stordriftsfordele samt at sikre kompetenceudvikling på de laboratorieopgaver, som er forretningskritiske for Fødevareministeriet. I december 2011 blev ansvaret for dyrevelfærds- og dyreværnsområdet overflyttet fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet. I den forbindelse har Fødevarestyrelsen overtaget ansvaret for Dyreforsøgstilsynet. Fødevarestyrelsen blev juridisk en enhedsorganisation fra 1. oktober 2011. Herudover var der med virkning fra 1. marts 2012 en omorganisering i Fødevarestyrelsen, der medførte, at regionerne blev nedlagt til fordel for en organisering i landsdækkende forretnings- og funktionsområder. Fødevarestyrelsen fortsatte i 2011 implementeringen af sin effektiviseringsstrategi for perioden frem til 2014. Formålet er at sikre, at styrelsen fortsat kan fastholde et højt fagligt niveau trods en reduceret bevilling de kommende år. I marts 2011 blev der gennemført personaletilpasninger for at konsolidere Fødevarestyrelsens økonomi i et flerårigt perspektiv. Som et led i effektiviseringsstrategien indføres en ændret arbejdstilrettelæggelse, som medfører, at de tilsynsførende i højere grad skal køre ud på kontrol direkte hjemmefra. Der sker samtidig en tilpasning af lokalafdelingernes lokalebehov, og der blev derfor igangsat en proces med henblik på at tilpasse styrelsens lejemål rundt omkring i landet. I 2011 blev et nyt IT-planlægningssystem testet. Systemer er blevet tilpasset efter testforløbet og blev sat i produktion pr. 1. januar 2012. Fødevarestyrelsen fortsatte i 2011 arbejdet med at forbedre hjemmesiden med målrettet information til erhvervet. Information til erhvervet om bl.a. regelændringer gives både via pressemeddelelser og branche-nyhedsbreve. Initiativerne kan øge virksomhedernes mulighed for at efterleve reglerne. Fødevarestyrelsen besluttede i 2010 at igangsætte implementeringen af en Lean arbejdskultur. Effektueringen af dette arbejde startede medio 2010 og har fortsat i 2011. I perioden er der kortlagt 17 arbejdsprocesser, som benyttes i Fødevareområdets lokale afdelinger og tre processer i Hovedkontorets faglige kontorer. 11

Implementeringen af de kortlagte arbejdsprocesser er igangsat i 2011, og processerne er dokumenterede i form af arbejdsgangsbeskrivelser i 2011. Der er endvidere startet teamtavler og tavlemøder for alle tilsynsførende-teams i Fødevareområdets lokale afdelinger. En interviewrunde vedr. status på Lean, som er gennemført i de lokale afdelinger i 2012 har vist, at der dels er behov for at ændre tyngden af Lean-indsatsen fra kortlægning til implementering, dels at der er behov for at opdatere team-tavlerne og tavlemøderne, så de i endnu højere grad understøtter teamarbejde og teamledelse i Fødevarestyrelsen, og endelig at der er behov for at simplificere arbejdsgangsbeskrivelserne for de leanede processer. Disse ændringer er igangsat i 2012 og vil blive effektueret i 2013. Audit og supervision Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri færdiggjorde i marts 2012 en rapport om undersøgelse af veterinærforliget fra 2008. Undersøgelsen af implementeringen af veterinærforliget viser, at hovedparten af tiltagene er implementeret som planlagt og indenfor de tidsfrister, som Fødevarestyrelsen opstillede. Veterinærforliget løber over perioden 2009-2012, hvilket betyder, at nogle tiltag ikke er færdigimplementeret endnu, men først bliver det i løbet af 2012 eller senere. Nogle projekter er blevet væsentligt forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. Det drejer sig om de forskellige projekter om skuldersår og tiltaget om uddannelse og rådgivning til risikobesætninger. Andre af veterinærforligets tiltag er reduceret eller fokuseret væsentligt. Det drejer sig om forligspunkterne om beredskabet, kvalitetsløft i samlestedskontrollen og forbedret syn af afgangssøer. Sammenfattende viser undersøgelsen, at den obligatoriske sundhedsrådgivning vurderes som den væsentligste faktor i forliget til forbedring af dyrevelfærden, og det har også haft en positiv effekt overfor dyresundheden i besætningerne. Andre af forligets tiltag som det nye risiko- og behovsorienterede kontrolkoncept, teammodellen, etableringen og opnormeringen af Veterinærrejseholdet samt styrkelsen af vejkontrollen har alle i større eller mindre udstrækning haft en positiv effekt på dyrevelfærden i besætningerne og under transport. Endelig har etableringen af Veterinærrejseholdet og anvendelsen af kølebrønde haft en positiv effekt på dyresundheden. En tillægsaftale fra 2010 har med indførelse af grænseværdier for antibiotikaforbrug medført et fald i antibiotikaforbruget. Der ses tillige et mindre fald i dødeligheden blandt søer og malkekøer i besætningerne. Undersøgelsen viser også, at fødevaresikkerheden i relation til fund af rester af veterinære lægemidler i kød og mælk ikke er forringet. Det kan ikke afgøres, om forliget har haft en effekt på resistensudviklingen, men da antibiotikaresistens skyldes forbrug af antibiotika, forventes et fald i resistensen. Sundhedsrådgivning og egenkontrol har ifølge en AMVAB-undersøgelse og Fødevarestyrelsens vurdering ikke medført flere administrative byrder, men det opleves blandt brugerne som øgede byrder. 12

I 2011 etablerede Fødevarestyrelsen en supervisionsenhed, bestående af medarbejdere fra kontrolstyring og medarbejdere fra kontrolenheder (veterinærafdelinger og fødevareafdelinger). Enheden gennemførte 4 supervisionsrunder på fødevareområdet. Hver runde har indeholdt deltagelse i 7-10 kontrolbesøg i virksomheder. For hvert kontrolbesøg er der udarbejdet en besøgsrapport til den tilsynsførende og dennes leder. På baggrund af resultaterne er der udarbejdet 4 supervisionsrunderapporter, med anbefalinger til kontrolsystemet. Disse rapporter er forelagt direktionen. En beskrivelse af de handleplaner, der blev udviklet på baggrund af anbefalingerne, er under udarbejdelse. Mulige kontrolresultater og sanktioner I de følgende afsnit analyseres kontrollen på Fødevarestyrelsens kontrolområder. Nedenunder forklares mulige kontrolresultater og sanktioner Fødevarestyrelsens kontrol af virksomhederne kan give følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Kontrolresultatet Ingen anmærkninger betyder ikke nødvendigvis, at alt er fejlfrit i virksomheden. Det er således ikke hele virksomheden, som bliver kontrolleret ved hvert kontrolbesøg, og derudover kan der være overtrædelser, som vurderes som så bagatelagtige, at de ikke skal medføre en sanktion. Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 13 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er her vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at Præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologi-rapporten. Stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) Indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område Få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden Stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal undlade at gøre, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. 13

Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Veterinærog Fødevareafdelinger eller kødkontrollen udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 61, økologiloven 14 og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg forudsætter bl.a. at der er domspraksis eller fastsat bødestørrelse i lovgivningen, samt at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Veterinær- og Fødevareafdelinger samt kødkontrollen kan bl.a. politianmelde en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. 2.2. Fødevarer 2.2.1 Fødevarevirksomheder generelt I dette afsnit analyseres de samlede kontrolresultater for fødevarevirksomheder, dvs. for alle kontrolområder. Desuden vises fordelingen af de enkelte kontrolresultater pr. lovgivningsområde. Generel analyse af kontrolresultater og overtrædelser Nedenstående tabel viser oplysninger om antal kontrolbesøg gennemført i engros- og detailvirksomheder. Kontrolbesøg 2008 2009 2010 2011 Ordinære kontrolbesøg Øvrige kontrolbesøg fx opfølgende og anden kontrol 73.520 66.707 60.560 51.459 27.760 26.829 25.042 25.251 Sum 101.280 93.536 85.602 76.710 Data fra FVST s kvartalsstatistik. Fra 2010 til 2011 ses et fald i antallet af ordinære kontroller. Det skyldes bl.a., at der som et element i fødevareforlig 2.0 blev gennemført en tilpasning af basiskontrollen for at skabe mere fleksibilitet og større råderum i kontrolindsatsen til bl.a. øget kampagnekontrol, prioriteret basiskontrol og til at gennemføre forsøg med nye kontrolmetoder. Det medførte en reduktion af frekvensen for ordinær kontrol i en række brancher. Kontrolresultater, smiley og elitesmiley På hjemmesiden findsmiley.dk offentliggøres dagligt alle samlede kontrolresultater og smiley er. Oplysningerne vises på mange forskellige måder fx som søgeresultater, som kan sorteres på mange forskellige måder og som Excel- og XML-filer. Det betyder, at offentligheden løbende kan følge udviklingen i fordelingen af smiley er. Under Statistik kan man bl.a. finde oplysninger om smileyer og elite-smileyer. I Resultater 2008-2011 kan man bl.a. se fordelingen af de fire smiley'er for detailvirksomheder - både antal og procentvist for hele landet, nedenunder vises for hele landet: 14

Procentvis fordeling af smiley hos detailvirksomheder 2008 2009 2010 2011 82,3 86,2 86,5 84,9 12,9 11,0 11,1 12,4 1,2 0,9 0,6 0,7 3,6 1,9 1,8 2,0 100 100 100 100 100 Det ses af ovenstående tabel for smiley, at andelen af glade smiley er (1) viser et svagt fald i 2011. Det afspejler bl.a., at kontrolkonceptet med fødevareforlig 2.0 i 2011 er blevet yderligere målrettet mod problemområder fx via øget kampagnekontrol og indførslen af prioriteret basiskontrol. Detail- og engrosvirksomheder får elite-status, når de har glade smiley'er (samlet kontrolresultat 1) og ingen anmærkninger på de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder. Virksomheder, som ikke bliver kontrolleret regelmæssigt, men efter behov, kan dog ikke få elite-status. På Smiley hjemmesiden under Statistik vises under Elite-virksomheder 2008-2011 den procentvise udvikling i antallet af elite-virksomheder i perioden 2008 til 2011. Via et link i højre side af skærmbilledet kan man desuden hente den aktuelle fordeling af elite-smiley'er i hele landet fordelt på brancher. Procent elite-virksomheder 2008 2009 2010 2011 Detail 40,8 47,2 55,2 54,4 Engros 34,8 41,3 45,3 44,2 I alt 40,2 46,6 54,3 53,5 Tabellen viser procent elitevirksomheder blandt de virksomheder, der kan opnå elitestatus indenfor henholdsvis detail- og engros. Andelen af elitevirksomheder er vokset støt fra start i 2008. Ved udgangen af 2011 ses dog et beskedent fald i forhold til 2010. Det skyldes formentlig ændringer i kontrolkonceptet med større fokus på problemområder som nævnt overfor. De enkelte kontrolresultater pr. lovgivningsområde Ved et kontrolbesøg kontrolleres normalt flere lovgivningsområder (ud af 12 mulige), og der gives et kontrolresultat for hvert kontrolleret lovgivningsområde. I nedenstående tabel vises fordelingen af de enkelte kontrolresultater for detail- og engrosvirksomheder: % -vis fordeling af kontrolresultater 2008 2009 2010 2011* Ingen anmærkninger 94,5 95,9 96,1 95,8 Indskærpelse 4,3 3,4 3,4 3,8 Påbud eller forbud 0,5 0,3 0,2 0,2 Bødeforlæg, politianmeldelse, autorisation eller registrering frataget 0,7 0,4 0,3 0,3 * Summen er 100,1 % på grund af afrunding af tallene. 15

Fordelingen af kontrolresultater ser ud til at være stabiliseret især i perioden 2009-2011 dvs. de to sidste år med fødevareforlig 1 og første år med fødevareforlig 2. Prioriteret basiskontrol Som led i fødevareforlig 2 iværksatte Fødevarestyrelsen fra 2011 bl.a. prioriteret basiskontrol. Prioriteret basiskontrol er et supplement til den almindelige basiskontrol i virksomheder og gennemføres som ordinær kontrol. Prioriteret basiskontrol målrettes brancher eller virksomheder, hvor der vurderes at være et øget behov for kontrol. Udvælgelse af brancher og virksomheder til prioriteret basiskontrol bygger bl.a. på en analyse af virksomhedernes kontrolresultater, men også på en vurdering af aktuelle problemstillinger. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i den enkelte virksomhed svarer til den øvrige basiskontrol. Resultaterne fra Prioriteret basiskontrol indgår i ovenstående opgørelser. Forsøg med nye kontrolmetoder Et initiativ i fødevareforlig 2.0 var desuden udvikling og forsøg med nye kontrolmetoder. I 2011 gennemførtes et forsøg med anmeldt og uanmeldt kontrol. I 2013-2014 planlægges gennemført et forsøg med udvidet tværministeriel førstegangskontrol i restauranter. Forsøget planlægges i samarbejde med SKAT og Arbejdstilsynet. Prøveprojekter Resultater fra flere af projekterne er nævnt under det konkrete kontrolområde. Slutrapporter offentliggøres på hjemmesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/ckl-projekter/forside.htm. Kontrolkampagner En politisk aftale fra november 2009 gav Fødevarestyrelsen mulighed for at bruge flere ressourcer på kontrolkampagner samtidig med, at basiskontrollen blev reduceret gældende fra 2010. I 2010 blev der udført 11 og i 2011 blev der udført 22 risikobaserede kontrolkampagner.. De 22 nationalt koordinerede kontrolkampagner i 2011 var følgende: Allergenmærkning Ikke-godkendte produkter på sportsinternetsider Afsmitning fra papindpakning Anmeldelse af kosttilskud Buffetservering Dokumentkontrol af brugt produktionsudstyr Ernæringsansprisninger og næringsdeklarationer Hygiejne i forbindelse med opbevaring i pizza og sandwichbarer Lektiner i bønner Mærkning og håndtering af kød Håndtering af biprodukter og restprodukter Mobile salgssteder Aflatoksiner i tørrede produkter Vildledende markedsføring af kosttilskud i helsekostbutikker Transportører af fødevarer og fødevarer under transport Fødevarekvalitetskampagne 16

Engrosvirksomheder med import og samhandel af ikke-animalske produkter Ulovlig import via grønttorve Nøglehullet Manglende dokumentation for væksthæmning af Listeria monocytogenes i engrosvirksomheder Fødevarebårne sygdomme og personlig hygiejne Fødevaretemperatur i varemodtagelser og detailvirksomheder i sommerperioden Rapporterne fra kampagnerne findes på hjemmesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/sider/kontrolka mpagner_2011.aspx Flere af kontrolkampagnerne uddybes i afsnittene om konkrete kontrolområder. Fødevarestyrelsen vurderer, at ændringen med flere kontrolkampagner har betydet, at virksomhederne og de tilsynsførende har fået større kendskab til reglerne på de konkrete områder. Samtidig er kontrollen blevet mere risikobaseret og effektorienteret, idet der bruges mere tid på kontrol af områder med risici og mindre tid på mere rutineprægede ordinære kontrolbesøg. Kontrolkampagner har bl.a. vist sig at være effektive til at afsløre overtrædelser fx i forbindelse med svindel og vildledning. Risiko som følge af overtrædelserne og årsager til overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne er meget forskellige fra branche til branche og er beskrevet under de relevante afsnit. Årsagerne til overtrædelserne varierer ligeledes. Blandt de generelle årsager kan nævnes manglende kendskab til reglerne, sjusk, ønske om større økonomisk vinding og mangelfuld egenkontrol. Nye aktioner for at sikre effektivitet Der blev i juni 2010 indgået et nyt fødevareforlig 2.0 mellem et bredt flertal i Folketinget. Forliget gælder for fødevarekontrollen i 2011-2014. Ved forhandlingerne om forliget blev de hidtidige erfaringer inddraget herunder revisionsenhedens rapport fra foråret 2010 om udmøntningen af fødevareforliget fra 2007. Forligspartierne var enige om, at mange af initiativerne fra Fødevareforlig 1.0 skulle videreføres. Herudover iværksættes følgende nye initiativer med henblik på en yderligere styrkelse af området: Mindre basiskontol og øget anvendelse af målrettede og dybdegående kontrolkampagner Øget gebyrbetaling Udvikling og forsøg med nye kontrolmetoder, herunder bl.a. forsøg med flere anmeldte kontrolbesøg Yderligere styrkelse af importkontrollen Styrket information til forbrugere om importerede fødevarer Øget tilgængelighed og styrket information om at vælge sundt Kontrolkampagner rettet mod vildledning, anprisning og svindel Styrket indsats i forhold til mærkning af fødevarer Styrket kontrol med nethandel Styrket kontrol med kosttilskud styrkelse af kosttilskudsgruppen Mere kontrol med pesticidrester i frugt og grønt En kompetent og dialogbaseret kontrol Fødevarestyrelsen har i 2011 implementeret eller været i gang med at implementere de nye initiativer. Målopfyldelse 17

Kravene i resultatkontrakt 2011 blev opfyldt ( ) eller ikke opfyldt ( ) jf. nedenstående: 2 Højere regelefterlevelse Fødevarestyrelsen udarbejder regler, der fremmer fødevaresikkerheden i Danmark. Det er igen i 2011 et fokusområde at sikre en højere regelefterlevelse blandt danske fødevarevirksomheder. Resultatmålene i 2011 er skærpet i forhold til resultatmålene i sidste års kontrakt, hvilket bl.a. hænger sammen med gode resultater i 2010. Indikator 1: I 2011 skal andelen af fødevarevirksomheder, som er elitevirksomheder, være mindst 45 %. (I 2010 var der 48,4 % elitevirksomheder) Indikator 2: I 2011 skal andelen af fødevarevirksomheder, som ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, fastholdes i forhold til 2010, dvs. max 2 %. (I 2010 var der 1,4 % brodne kar) Indikator 3: I 2011 skal 78 % af de kontrolbesøg, der gennemføres efter anmærkninger ved kontrollen, resultere i et forbedret kontrolresultat. (I 2010 udviste 78,8 % virksomheder, denne adfærd) 3 Efterlevelse af Kontrolfrekvensvejledning Fødevarestyrelsens kontrolvirksomhed yder et væsentligt bidrag til at sikre en høj fødevaresikkerhed. Fødevarestyrelsen skal udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinjer, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Dette skal gøres så risiko- og behovsorienteret som standardfrekvenserne tillader og under hensyn til de konkrete anmeldelser fra borgere, der skal følges op på. Indikator 1: Fødevarestyrelsen skal nå de planlagte kontrolbesøg, jf. frekvenser. Indikator 2: Mindst ét kontrolbesøg pr. virksomhed (for virksomheder hvor frekvensen er angivet til minimum et årligt besøg). Indikator 3: Opfølgende kontrolbesøg til tiden, når virksomheden ved det sidste kontrolbesøg har opnået kontrolresultat 2, 3 eller 4. Indikator 1 Andel elite: 53,5 % (blandt alle brancher af fødevarevirksomheder, der kan opnå elite). Indikator 2 Brodne kar: 1,3 % Indikator 3 77,3 %. Indikator 3 er ikke opfyldt. Indikator 1 Fødevareafdelingerne har i 2011 gennemført 50.084 planlagte kontrolbesøg, hvilket svarer til en målopfyldelse på 99,6 %. Derudover har fødevareafdelingerne gennemført 1.724 ordinære kontrolbesøg. Samlet har fødevareafdelingerne gennemført 51.808 kontrolbesøg svarende til 103 %. Indikator 2 99,6 % af virksomhederne har opnået et kontrolbesøg. De manglende 136 kontrolbesøg skyldes praktiske forhold som forgæves besøg, sæsonvirksomheder mv. Indikator 3 62,6 % af virksomhederne 18

4 Implementering af nye kontrolmetoder Nye kontrolmetoder kan på kort sikre betyde, at der gives flere anmærkninger. På lang sigt skal de nye kontrolmetoder dog medvirke til en bedre fødevaresikkerhed og dermed færre anmærkninger. Målsætningen med den prioriterede basiskontrol er, at der i forhold til den normale basiskontrol på kort sigt vil blive identificeret flere regelbrud, men at det på lidt længere sigt vil medføre, at flere virksomheder efterlever reglerne. Kontrollen vil dermed være et mere effektivt redskab end basiskontrollen til at sikre en forbedring af fødevaresikkerheden. Prioriteret basiskontrol: Indikator 1 (på kort sigt): Andelen af de virksomheder, som får anmærkninger ved et prioriteret kontrolbesøg, er højere end andelen af virksomheder, som får anmærkninger ved basiskontrol. Indikator 2 3 (på lang sigt): Ved opfølgende kontrolbesøg vil der blandt virksomheder udtaget til prioriteret basiskontrol være en højere andel, der får forbedrede kontrolresultater end blandt virksomheder udtaget til basiskontrol. Andelen måles som antal virksomheder med forbedrede kontrolresultater sat i forhold til det samlede antal virksomheder, der har været udtaget til kontrol. Forsøg med anmeldte kontrolbesøg: Indikator 3: Den relative andel af de virksomheder, der forbedrer sig efter anmærkninger ved den ordinære kontrol har fået efterfølgende kontrolbesøg inden for 2 måneder. 81,9 % af virksomhederne har fået opfølgning inden for 3 måneder. Opgørelsen for indikator 3 er ekskl. Herning. I 2010 fik ca. 51 % et opfølgende kontrolbesøg inden for 2 mdr. og ca. 71 % inden for 3 måneder. På baggrund af forbedringen i forhold til 2010 anses målet for opfyldt. Indikator 1 Andel virksomheder med anmærkninger ved prioriteret basiskontrol: 15,3 % Andel virksomheder med anmærkninger ved andre ordinære kontroller (ekskl. prioriteret basiskontrol): 12,4 % Indikator 2 Af virksomhederne udtaget til prioriteret basiskontrol har 11,6 pct. af virksomhederne opnået et forbedret kontrolresultat efter opfølgende kontrolbesøg, mens det tilsvarende tal for anden ordinær kontrol er på 9,6 pct. Indikator 3 Andel virksomheder, der forbedrer sig efter anmærkninger ved de kontroller, der indgår i forsøget, er 65,2 % for virksomheder, der har fået anmærkninger ved uanmeldt 3 Indikatorens formulering er efter aftale mellem Fødevareministeriets departement og Fødevarestyrelsen blevet præciseret i forhold til teksten i Fødevarestyrelsens resultatkontrakt 2011. 19

er højere efter anmeldt kontrol end efter uanmeldt kontrol. Indikator 4: De virksomheder, som får et anmeldt kontrolbesøg, vil i en brugerundersøgelse svare, at de oplever det anmeldte kontrolbesøg som et kvalitativt bedre kontrolbesøg end virksomheder i referencegruppen. Fødevarestyrelsen måles på at 3 ud af 4 af ovenstående indikatorer udviser en betydelig positiv tendens. kontrol, og 65,7 % for virksomheder, der har fået anmærkninger ved anmeldt kontrol. Ud fra ovennævnte formel har de uanmeldte kontroller en relativt lavere andel med forbedret kontrolresultat (6,9 %) end de anmeldte (10,9 %). Et af formålene med forsøget med anmeldt kontrol var bl.a. at få yderligere viden om effekten af anmeldt kontrol. Indikator 4 Forsøget viser, at virksomhederne generelt udviser stor tilfredshed med Fødevarestyrelsens kontrol vurderet ud fra kvalitative mål, herunder om kontrollen er målrettet og dybdegående. Blandt virksomhederne, der har fået anmeldt kontrol, svarer 96,8 %, at de er tilfredse med kontrollen, og 90,4 % at de oplever, at kontrollen er dybdegående. Tilsvarende procenter blandt virksomheder med uanmeldt kontrol er hhv. 92,8 % og 87,8 %. 2.2.2 Fødevarehygiejne Analyse af kontrolresultater Kontrolkampagne om fødevarebårne sygdomme og personlig hygiejne Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011 en kontrolkampagne om fødevarebårne sygdomme og personlig hygiejne. Kontrollen blev gennemført som kontrolbesøg i engros- og detailled i cateringkøkkener, kantiner, restauranter, pizzariaer, caféer, smørrebrødsforretninger og bagerier. Virksomhederne blev via kommunikation i medier og ved 310 kontrolbesøg vejledt i, at man ikke må møde på 20

arbejde i køkkenet, når man er syg med opkast eller diaré, og at man skal blive væk fra køkkenet i 2 døgn efter symptomophør. Det har båret frugt, idet antallet af sygdomsudbrud, som skyldes en syg køkkenmedarbejder, har været meget lavt i Danmark i 2011. Til gengæld er der set en stigning i de udbrud, som skyldes, at køkkenmedarbejderen lige har været i kontakt med syge børn derhjemme og derfor "slæber" norovirus med i køkkenet og smitter maden. Kampagnen forventes gentaget i 2013. Aktioner for at forbedre kontrollen og regelefterlevelsen Som en del af Fødevareforlig 2 har Fødevarestyrelsen i foråret 2012 udviklet specialiseringskurser for tilsynsførende indenfor fiske- og kødområdet. Kurserne har til formål at udvikle en gruppe tilsynsførendes kompetencer med henblik på større kendskab til og forståelse for produktion og teknologi indenfor fiske- og kødbranchen. Specialiseringskursus indenfor fiskeområdet er afholdt i foråret 2012, specialiseringskursus indenfor kød afholdes i efteråret 2012. Der er desuden planlagt et specialiseringskursus for erfarne tilsynsførende indenfor mejerier. Tidspunkt for afholdelse er endnu ikke fastlagt. 2.2.3 Mikrobiologi og zoonoser Mikrobiologiske kriterier I marts 2011 gennemførte FVO en inspektion i Danmark af kontrollen med mikrobiologiforordningen 4. Generelt forløb inspektionen godt. FVO har udarbejdet en rapport med en række anbefalinger, som kan findes på vedlagte link: http://ec.europa.eu/food/fvo/rep_details_en.cfm?rep_id=2777 Mikrobiologiske prøveprojekter I 2011 er der gennemført 32 nationale prøveprojekter til kontrol- og overvågning. Se rapporterne her http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/mikrobiologi/sider/forside.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/ckl-projekter/sider/forside.aspx Et af disse projekter er ligeledes beskrevet nedenfor: Intensiveret kontrol for salmonella og campylobacter i dansk og udenlandsk kød (Case by case kontrollen) I 2011 er der i Case by case projektet udtaget 792 partier udenlandsk kød og 634 partier dansk kød, som led i en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Resultaterne for Case by case projektet er afrapporteret i Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød, Case by case kontrollen. Case by case kontrollen er meget omfattende og har betydet, at Fødevarestyrelsen i 2011 har afvist 26 partier af kød, der har været forurenet med salmonella og campylobacter i en sådan grad, at det ville være farligt for forbrugerne at spise. Derudover blev syv partier afvist på grund af overskridelse af salmonellakriteriet i tilberedt fjerkrækød, og et parti fjerkrækød kunne ikke markedsføres som følge af den danske nultolerance overfor salmonella i dansk kyllingekød. 4 Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer med senere ændringer 21

Case-by-case-kontrollen for 2011 viser blandt andet, at andelen af partier med salmonella eller campylobacter er højere i det importerede fjerkrækød end i det danske. Samtidig er der en betydelig forbedring af det importerede fjerkrækød fra case-by-case-projektet startede og til og med 2011. Fødevarestyrelsen vurderer, at case-by-case-kontrollen har en præventiv effekt overfor virksomhederne, så de for eksempel køber produkter hos leverandører, der ikke har haft partier, der er vurderet farlige. I svine- og oksekød ligger andelen af partier med salmonella på samme niveau i dansk og importeret kød. Som led i Salmonella- og campylobacterforliget fortsætter projektet de kommende tre år. Zoonoser Zoonoseovervågningen i Danmark samles og afrapporteres hvert år i Annual Report on Zoonoses. Rapporten samler data fra overvågning som udføres i henhold til Zoonosedirektivet (2003/99/EF), fra den nationale overvågning og fra forskningsprojekter. Rapporten beskriver desuden i korte træk frekvens af overvågningen og kan ses ved nedenstående link. http://www.food.dtu.dk/publikationer/fødevaresikkerhed/annual_report_on_zoonosis.aspx I 2011 faldt antallet af registrerede humane salmonellatilfælde til 1.166 fra 1.598 i 2010. Faldet er sket specielt i antal sygdomstilfælde forårsaget af S. Enteritidis, men der er også set et fald i antal tilfælde af S. Typhimurium. Der blev i 2011 registreret meget få sygdomsudbrud forårsager af salmonella og der var ingen sygdomsudbrud med S. Enteritidis. Antallet af campylobactertilfælde steg fra 4.035 i 2010 til 4.068 i 2011. For første gang indeholder rapporten et smittekilderegnskab for campylobacter. Af dette fremgår, at ca. halvdelen af sygdomstilfældene kan føres tilbage til fjerkræreservoiret og op mod en fjerdedel kan føres tilbage til kvægreservoiret. Modellen i den nuværende form beskriver ikke bidraget fra fødevarer generelt med udelukkende bidraget fra reservoiret. Antibiotikaresistens Et særligt indsatsområde er antibiotikaresistens, hvor fokus er mod de antibiotikatyper, der betragtes som kritisk vigtige for behandling af mennesker, specifikt fluorokinoloner og cefalosporiner er relevante under danske forhold. Med den stigende opmærksomhed på MRSA (Methicillin Resistant Staphylococcus aureus) og ESBL (Extended Spectrum BetaLactamases) eller ESC (Extended Spectrum Cephalosporinases) i den animalske fødevareproduktion er der behov for mere viden om udbredelsen af disse bakterier og resistensformer og deres betydning for sygdomsudviklingen hos mennesker. Derfor arbejdes der bl.a. via prøve projekter, dels for at afklare behov og mulighed for at iværksætte kontrolmæssige foranstaltninger, dels at følge udviklingen af resistente bakterier i husdyrproduktionen, så der kan gribes ind overfor en uhensigtsmæssig udvikling. Resultater af resistensovervågningen afrapporteres samlet i DANMAP rapporten. Indsats overfor frugt og grønt Bakterier i frugt og grøntsager er i stigende grad i fokus. Det skyldes et stigende antal sygdomsudbrud med frugt og grønt som kilde. Årsagerne kan være en øget globalisering, som betyder, at vi indfører flere eksotiske frugter og grøntsager, men også et øget indtag af frugt og grønt som følge af øget fokus på sund mad og en sund levevis, kan være en del af forklaringen. Da frugt og grøntsager mange gange spises rå, er det er stort problem, hvis de indeholder sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er bakterier i frugt og grøntsager et særligt indsatsområde i 2011-2014, og der er i 2011 blevet udarbejdet en redegørelse om frugt og grønt med forslag til nye initiativer. Disse initiativer omfatter bl.a. information til importører af frugt og grønt om hvilke krav de kan stille til deres leverandører, samt oplysningskampagner til forbrugerne om bl.a skylning af frugt og grønt. Der gennemføres endvidere en omfattende analytisk kontrol for at opnå en grundlæggende viden om bakterier i frugt og grøntsager. 22

Resultaterne viser, at der kan findes salmonella og campylobacter i lave niveauer særligt i udenlandske grøntsager og krydderurter. Analyserne skal blandt andet bruges til at udvikle den fremtidige kontrol på området herunder tage stilling til om der skal etableres en egentlig overvågning. Indsats overfor Listeria monocytogenes En betydelig stigning i antallet af menneske der blev syge af L. monocytogenes i 2009 medførte en målrettet indsats mod denne bakterie. I 2011 blev der gennemført en større undersøgelse af et bredt sortiment af spiseklare fødevarer på markedet for Listeria monocytogenes med henblik på at kunne identificere nye smittekilder. Resultaterne viste, at det især er koldrøget fiskeprodukter og i særlig grad koldrøget hellefisk, som er problematisk. Fund i fødevarer vil blive sammenlignet med fund hos mennesker for at udpege hvilke produkter, som kan være årsag til infektionerne. I efteråret 2011 er der endvidere blevet gennemført en oplysningskampagne til borgere over 60 år, hvor budskaberne var: Hold temperaturen i køleskabet på højst 5 grader. Smid mad ud, der har overskredet Sidste anvendelsesdato. Husk at når emballagen er åbnet, har maden kortere holdbarhed. 2.2.4 Kødkontrol på slagterier med fast bemanding Målopfyldelse: Resultatkontrakten for 2011, omhandlede udvikling og implementering af effektiviseringer i kødkontrollen som skulle bidrage til omkostningsreduktioner uden at det påvirkede kvaliteten af kontrollen. Handlingsplanen for effektiviseringer af kødkontrollen skulle i 2011 være fuldt implementeret. Indikator 1: Fødevarestyrelsens indsats reducerer slagteriernes enhedsomkostninger svarende til de vedtagne budgetter for 2011. Slagteriernes enhedsomkostninger til den lovpligtige kødkontrol blev sammenlignet med 2010 reduceret med 12 pct. på svineslagterierne. På kreaturslagterier blev enhedsomkostningerne reduceret med 8 pct. og på fjerkræslagterierne 15 pct. Kødkontrollens mål for reduktioner i enhedsomkostningerne svarende til de vedtagne budgetter blev opfyldt for både svine-, kreatur-, og fjerkræområdet. Kødkontrollen har nået handlingsplanens mål for reduktioner i enhedsomkostningernes for alle tre slagtetyper. I handlingsplanens periode er der fra 2008 til 2011 sket en reduktion i enhedsomkostningerne på tilsammen 34,6 pct. på svineslagterierne, 27,6 pct. på kreaturslagterierne og 48,6 pct. på fjerkræslagterierne. Indikator 2: Kvalitetsperformance (målt gennem kvalitetsmåling af kontrollen) fastholdes på nuværende niveau i 2011. Kødkontrollen har i 2011 udarbejdet en ny kvalitetsmåling, hvor målet er at verificere, at den offentlige kødkontrol er tilrettelagt og udføres så det sikres at gældende lovgivning er overholdt. Resultaterne viser, at kvalitetsniveauet er fastholdt, og målet er opfyldt. 2.2.5 Kemiske forureninger Mykotoksiner 23

http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/biotoksinernaturlige_giftstoffer/sider/forside.aspx Kontrollen omfattede et prøveprojekt om ochratoksin A i tørrede skinker. 5% af de tørrede skinker indeholdt ochratoksin A (2 ud af 38 prøver). Problemet vurderes ikke som stort, men dog som noget der skal holdes øje med. Desuden blev der gennemført de årlige prøveprojekter om aflatoksiner i risikoprodukter samt mykotoksiner i kornprodukter. Resultaterne viste få overskridelser af grænseværdierne. Det er væsentligt stadig at have fokus på området, da indholdet kan variere fra år til år afhængig af klima, dyrkningsbetingelser og lagring efter høst. Ligeledes blev der i 2011 gennemført en kontrolkampagne om aflatoksiner i tørret frugt og nødder. Der blev foretaget 103 kontroller, og sanktioneret i 10 tilfælde. Ved opfølgende kontrolbesøg var forholdene bragt i orden. Se resultatet her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/kontrol_mykot oksiner_aflatoksiner/sider/kontrol_mykotoksiner_aflatoksiner.aspx Metaller http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/sporelementer_tungmetaller/sider/forside.aspx Kontrollen omfattede et projekt om importkontrol af kviksølv i store rovfisk. Fra rapid alert systemet vides, at der er problemer med overholdelse af de gældende EU grænseværdier for tun og sværdfisk. Resultaterne viste ingen overskridelser af EU s grænseværdier. Desuden blev der gennemført et kortlægningsprojekt om indholdet af iod og uorganisk arsen i tang samt et om uorganisk arsen i ris. Procesforureninger http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/organiske_miljoe_og_procesforureninger/sider/forside.aspx. Kontrollen omfattede to prøveprojekter om indholdet af PAH i forarbejdede produkter samt et om furan og et om acrylamid. Projekterne om PAH i fødevarer omfattede prøver af børnemad, grillstegte kødprodukter, grillstegte fiskeprodukter, vegetabilske spiseolier, tørrede produkter, røget fisk samt rå fisk og fiskevarer. Analyseresultaterne viste, at grænseværdien for benzo[a]pyren var overskredet i 1 prøve, mens aktionsværdien for benzo[a]pyren var overskredet i 8 prøver. Desuden viste de, at the havde et højt PAH-indhold. De fundne værdier vurderes dog ikke at give anledning til sundhedsmæssig betænkelighed, selv ved et forholdsvist stort indtag af the. Projektet om furan i fødevarer omfattede prøver af babymad, instant kaffe, kaffebønner og øvrige produkter. For kaffe blev der fundet indhold højere end den vejledende aktionsværdi. Der var dog ikke sundhedsmæssige problemer ved det fundne indhold. I projektet om acrylamid blev de højeste indhold fundet i pommes frites, instant kaffe, chips, fuldkornskiks. De laveste indhold blev fundet i børnemad, brødprodukter, og visse cerealier (havregryn og cornflakes). For de prøver hvor resultater oversteg den vejledende grænseværdi, er dette blevet meddelt fødevareafdelingerne, med anmodning om at gå i dialog med producenterne. En sammenligning med tidligere års resultater viser, at acrylamid indholdet over tid er stigende for så vidt angår instant kaffe, mens at det er faldende i kiks, knækbrød, kartoffelchips. 24

Organiske miljøforureninger http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/organiske_miljoe_og_procesforureninger/sider/forside.aspx Kontrollen omfattede en række prøveprojekter om indholdet af dioxin og PCB i forskellige animalske fødevarer samt overvågning af dioxin- og PCB indholdet i Østersøfisk (laks og sild). I ingen af projekterne blev der fundet prøver, som overskred grænseværdien for indhold af dioxin og PCB. Desuden blev der gennemført to prøveprojekter om indholdet af flourerede stoffer (miljøforureninger) i diverse animalske fødevarer. Her blev der i én prøve af dambrugsfisk, fundet et indhold af PFOS (perfluoroktansulfonat) lige over detektionsgrænsen. Naturlige toksiner http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/biotoksinernaturlige_giftstoffer/sider/forside.aspx Kontrollen omfattede nitrat i grønne bladgrøntsager (ruccola), hvor det blev fundet, at niveauerne af nitrat generelt lå under de nye grænseværdier for rucola. I én prøve fandt man et højere indhold, men det overskred ikke den nye grænseværdi signifikant. Desuden blev der gennemført et prøveprojekt om histaminer i fisk fra Danmark, som offentliggøres på følgende side: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/mikrobiologi/sider/forside.aspx. I 2011 var der et parti ud af 20 (5 %), som havde en mindre overskridelse af grænseværdien af histamin. Pesticidrester http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/kemiske_forureninger/pesticider/sider/forside.aspx Resultaterne af pesticidkontrollen offentliggøres kvartalsvist og årligt i samlede rapporter, der findes på ovenstående side. Desuden indberettes alle pesticidresultater årligt til EFSA. Kontrollen i 2011 omfattede 2392 prøver analyseret for indhold af pesticidrester. Der blev udtaget 1725 prøver af frugt og grønt (inkl. økologisk), 311 prøver af cerealier (inkl. økologisk), 17 prøver af babymad (inkl. økologisk), 76 prøver af forarbejdede fødevarer (vin, pasta og tørret frugt) og 263 prøver af animalsk oprindelse (kød, honning og mælk). Resultaterne viser følgende: For fødevarer på det danske marked er fund af pesticider på niveau med tidligere år. For konventionelle prøver af frugt og grønt overskrider 2,8 % maksimalgrænseværdien. Overskridelserne er på niveau med overskridelserne fra de tidligere år. For konventionelt frugt og grønt er der fundet restkoncentrationer under grænseværdien i 49 % af prøverne. Der findes flere overskridelser i frugt sammenlignet med grønt. I cerealier blev der ikke fundet overskridelser af maksimalgrænseværdien. Der blev ikke fundet restkoncentrationer af pesticider i babymad og animalske produkter. I økologiske produkter blev der fundet restkoncentrationer af pesticider i syv prøver svarende til 3,6 % af de undersøgte prøver. Tre af forureningerne blev vurderet at være ikke tilsigtet, mens de øvrige forureninger blev vurderet som værende en overtrædelse af økologireglerne. I flere fødevarer ses fund af forskellige pesticider i samme prøve. Disse fund er oftest gjort i udenlandske produkter. 25

Alle overskridelser af grænseværdierne er blevet vurderet toksikologisk, og ingen fund har givet anledning til sundhedsmæssig bekymring. Restkoncentrationer af veterinærmedicin m.v. i animalske fødevarer Fødevarestyrelsen udtog og analyserede ca. 15.000 prøver fra svin, kvæg, får, heste, fjerkræ, akvakultur, mælk, æg, vildt og honning for rester af hormoner, antibiotika og anden medicin til dyr samt forurenende stoffer, der kan finde vej til foder eller drikkevand. Prøveudtagningen foretages efter direktiv 96/23. Resultaterne findes på hjemmesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/restkoncentrationer_eu_indberetninger/si der/forside.aspx Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt indhold fra kvæg, slagtesvin, får, geder, heste, fjerkræ, mælk, æg, opdrætte vildt og honning. Der blev fundet overskridelse af maksimalgrænseværdi for antibiotika i en so svarende til 0,1 % af prøvede søer. Slagtekroppen blev erklæret uegnet til menneskeføde. Der blev fundet rester af farvestoffet malakitgrønt i en prøve fra et dambrug, uden at der dog kunne påvises misbrug af stoffet på stedet. Der blev fundet rester af farvestoffet krystalviolet i en prøve fra et dambrug, uden at der dog kunne påvises rester af stoffet i opfølgningsprøver. Blandt prøver fra vildtlevende vildt blev der fundet en prøve med bly, en prøve med cadmium og en prøve med kviksølv. I betragtning af danske forbrugeres spisevaner blev det ikke vurderet som sundhedsskadeligt. Endelig blev der fundet uacceptabelt indhold af chloramphenicol i to partier af importerede svinetarme fra Kina, og disse blev derfor afvist ved grænsekontrollen. Fødevarekontaktmaterialer http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/afsmitning_fra_materialer_genstande/sider/forside.aspx Kontrollen omfattede prøveprojekter og kontrolkampagner om fluorerede stoffer i pap- og papiremballage, bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til børn, afsmitning af smag fra pizzabakker og anden papemballage og kontrol af brugt udstyr til fødevareproduktion. Resultatet af sidstnævnte kampagne foreligger endnu ikke, de resterende kan findes på ovenstående side. I projektet om bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til børn blev der fundet en enkelt prøve fremstillet af polycarbonat, en bisphenol A baseret polymer. Produktet kan efter fødevareregionens opfølgning ikke længere købes på det danske marked. I projektet om fluorerede stoffer i pap- og papiremballage var der 3 ud af ca. 60 analyserede emballageprøver, som afgav afsmitning af de fluorerede stoffer til fødevarerne. Analyserne viser, at afsmitningen i alle tre tilfælde var så beskeden, at den ikke - ifølge eksperterne på DTU Fødevareinstituttet - udgør en fare for menneskers sundhed. I forlængelse af projektet ser Fødevarestyrelsen nu nærmere på virksomhedernes dokumentation for, at emballager ikke afgiver skadelige mængder af fluorerede stoffer. Der har i 2011 ikke været fund, som har givet anledning til ændring af procedurer for kontrollen. 26

2.2.6 Tilsætningsstoffer 2.2.6.1 Teknologiske tilsætningsstoffer og aromaer I 2011 blev der påbegyndt 13 prøveprojekter vedr. teknologiske tilsætningsstoffer (ca. 1200 prøver), et projekt om renhedskriterier for tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger (ca. 75 prøver) og et projektet om aromaer (ca. 75 prøver). Ikke alle resultater foreligger endnu, men de offentliggøres på hjemmeside jf. link. http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/tilsaetningsstoffer_aromaer/sider/forside.aspx I stort set alle projekterne om tilsætningsstoffer konstateredes stadigvæk fejl. De typiske fejl var overskridelser af grænseværdierne og deklarationsfejl. Kontrollen vil derfor fortsætte på samme måde, som den har gjort de seneste år. Produktkategorien og typen af tilsætningsstoffer, der analyseres for, vil variere fra år til år. Dog med undtagelse af tilsætningsstoffer som nitrit og sulfit, der kontrolleres hvert år. 2.2.6.2 Næringsstoffer Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Der blev gennemført et prøveprojekt på indholdet af transfedtsyrer i udvalgte fødevarer på det danske marked. Formålet med projektet var at kontrollere indholdet af industrielt producerede trans-fedtsyrer (IP-TFA) i udvalgte fødevarer, hvor der tidligere var fundet overskridelser, samt hvor der var mistanke om brug af delvist hærdede fedtstoffer. I projektet indgik desuden bestemmelse af indholdet af de øvrige fedtsyregrupper. Det giver, sammen med resultater fra de tidligere undersøgelser, vigtige informationer om de fedtkilder, der benyttes i stedet for de delvis hærdede fedtstoffer. Ved kontrolaktionen blev der konstateret følgende overtrædelser: 7 produkter ud af 104 (7 %) med indhold af IP-TFA over det maksimalt tilladte (2 g/100 g fedt). Det dejede sig om forskellige fødevarer (småkager, karameller, konfektureprodukt, margarine og croutoner). Aktionen indikerer, at der er færre produkter på det danske marked med høje indhold af IP-TFA set i forhold til tidligere undersøgelser. I undersøgelsen fra 2006-2007 blev der fundet overskridelser i 4 udenlandske produkter ud af 45 prøver (9 %). Risiko som følge af overtrædelserne Ifølge resultaterne af undersøgelsen anvendes der primært fedt med intet eller lavt indhold af IP-TFA til fremstilling af de fødevarer, der sælges på det danske marked. Overtrædelserne af reglerne vurderes ikke at have nogen sundhedsrisiko for borgerne. Årsager til overtrædelserne De fleste af overtrædelserne blev fundet i udenlandske produkter. Det er nærliggende at vurdere, at den danske lovgivning om transfedt efterhånden er fuldt inkorporeret af de danske virksomheder. Det er dog ikke overraskende, at der for en mindre procentdel af importerede fødevarer fra lande, hvor indholdet af transfedt ikke er reguleret, findes overtrædelser. Det vurderes derfor, at reguleringen har den ønskede effekt. Det er dog fortsat vigtigt med rådgivning omkring bekendtgørelsen specielt til importører af udenlandske produkter for helt at fjerne fødevarer på det danske marked med indhold af IP-TFA større end 2 g/100 g fedt. 27

2.2.7 Kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring Produktsikkerhedskontrol Fra 2010 er der indført produktsikkerhedskontrol med kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark. Opgaven indgår som et særligt fast element i arbejdsopgaverne for Kosttilskudsgruppen. Med Fødevareforlig 2 er der med virkning fra 2011 afsat særlige ressourcer hertil. Kosttilskudsgruppen skal årligt udføre kontrol med mindst 100 kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark, indenfor områderne produktsikkerhed, Novel food og tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler. Resultater og analyse af kontrollen Der er gennemført kontrol af 105 kosttilskudsprodukter markedsført af i alt 34 virksomheder, så målet blev nået. 58 produkter er kontrolleret i henhold til artikel 14 i fødevareforordningen om forbud mod salg af fødevarer, der kan udgøre en risiko for forbrugerne. Fem produkter blev påbudt tilbagetrækning. Fem produkter er kontrolleret uden anmærkninger i henhold til reglerne om Novel food. Fem produkter er kontrolleret i henhold til reglerne om tilsætning af andre stoffer end vitaminer og mineraler og afsluttet med indskærpelse til én virksomhed angående to produkter og uden anmærkninger til to øvrige virksomheder. Herudover blev 51 produkter samtidig kontrolleret i henhold til både Novel food reglerne og reglerne om tilsætning af andre stoffer end vitaminer og mineraler. Sagerne vedrørende 34 produkter er afsluttet uden anmærkninger, eller ved at virksomheden ikke længere ønsker at markedsføre produktet/produkterne. De resterende sager er overført til 2012. Endelig er fem produkter blevet kontrolleret med henblik på yderligere oplysninger om produkternes indhold. Virksomheden er efterfølgende ophørt med markedsføring af produkterne. I 2011 har kontrollen primært været fokuseret på artikel 14 i fødevareforordningen. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse I 2012 vil der i produktsikkerhedskontrollen være større fokus på kontrol af Novel food reglerne og reglerne om tilsætning af visse andre stoffer. Sagsbehandling af bivirkningsindberetninger og opfølgning på nye risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet prioriteres fortsat højt. Internetkontrol Med Fødevareforlig 2 er der med virkning fra 2010 indført kontrol af markedsføring med kosttilskud på internettet. Opgaven indgår som et særligt fast element i arbejdsopgaverne for Kosttilskudsgruppen. Der er fra 2011 afsat særlige ressourcer hertil. Kosttilskudsgruppen skal årligt udføre kontrol på internettet med fokus på farlige kosttilskud og kontrol af fundne danske hjemmesider. Resultater og analyse af kontrollen Danske hjemmesider Der blev gennemført kontrol af 59 hjemmesider fordelt på 46 virksomheder. Ved den fysiske kontrol af internetvirksomhederne kontrolleredes også registreringsforhold, herunder registrering af importaktiviteter. 28

Der blev givet sanktioner i 38 af de 46 kontrollerede virksomheder. Det drejede sig primært om sanktionering for markedsføring af farlige fødevarer samt manglende registrering af fødevare- og importaktiviteter. Internetkontrollen omfattede 43 farlige kosttilskudsprodukter. Udenlandske hjemmesider I forbindelse med internetkontrollen er der udsendt 10 advarsler mod farlige kosttilskudsprodukter på udenlandske hjemmesider, hvis markedsføring var rettet mod danske forbrugere. Advarslerne omfattede 80 produkter og 16 forskellige hjemmesider. Samlet set har internetkontrollen omfattet 123 farlige produkter. De farlige kosttilskud er fundet i 29 af de 46 kontrollerede danske virksomheder, dvs. den målrettede søgning har været hensigtsmæssigt defineret. Kosttilskudsgruppen vil fortsat prioritere at søge målrettet efter farlige kosttilskud på internettet. Dog vil søgningerne efter farlige kosttilskud blive tilpasset til de nye risikovurderinger, der modtages fra DTU Fødevareinstituttet. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse Kosttilskudsgruppen vil i 2012 øge kompetencerne indenfor internetsøgning og -kontrol dels ved kurser, dels ved træning og fokus på yderligere informationssøgning om de ansvarlige for hjemmesiderne og samarbejde med andre myndigheder om håndhævelse af reglerne. Kontrolkampagner Kosttilskudsgruppen gennemfører årligt 1-2 fælles kontrolkampagner med Sundhedsstyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen). Der er gennemført to kontrolkampagner vedrørende markedsføring af ulovlige lægemidler og/eller fødevarer på messer samt ulovlige lægemidler og kosttilskud, der anvendes som afrodisika og med potensfremmende formål. Kontrol af messer Resultater og analyse af kontrollen Kontrolkampagnen omfattede tre messer (to sundhedsmesser og én erotikmesse). På de to sundhedsmesser blev i alt 23 virksomheder kontrolleret. 11 virksomheder har modtaget sanktioner for overtrædelse af fødevarelovgivningen. Kontrolfokus var på markedsføring af ulovlige og/eller farlige kosttilskud, anvendelse af sygdomsanprisninger samt registreringsforhold og anmeldelse af kosttilskud. På erotikmessen blev der kontrolleret fire virksomheder, hvoraf én fik bøde for manglende importregistrering. I kontrolkampagnen på sundheds- og erotikmesser er der ligesom ved tidligere kontroller af sundhedsmesser fundet sygdomsanprisninger af fødevarer. Kontrollen vurderes at give stor effekt og betyde, at den del af branchen ved, at Fødevarestyrelsen kan komme på kontrol også på messer. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse 29

Det er Kosttilskudsgruppens vurdering, at kontrol af sundhedsmesser med fordel kan gentages med to til tre års mellemrum. Kontrol af erotiske produkter - internet og butikker Resultater og analyse af kontrollen Kontrolkampagnen omfattede kontrol med 31 virksomheder fordelt i hele landet. Kontrollen omfattede kontrol med i alt 33 hjemmesider fordelt på 22 virksomheder. På de 33 hjemmesider blev der markedsført 24 farlige kosttilskud. 13 af de 22 virksomheder blev under kontrollen sanktioneret med administrative bødeforlæg for markedsføring af farlige fødevarer. To virksomheder fik indskærpet reglerne vedr. forbud mod markedsføring af farlige fødevarer. Fire virksomheder blev påbudt tilbagetrækning af farlige fødevarer. Otte virksomheder fik indskærpet reglerne om registrering af fødevarevirksomhed, én virksomhed fik indskærpet reglerne for registrering af importaktiviteter, og 10 virksomheder modtog administrative bødeforlæg for manglende registrering af importaktiviteter. Endvidere blev flere virksomheder sanktioneret for overtrædelse af andre fødevareregler. Udover kontrol af 22 virksomheders hjemmesider blev der udført kontrol med ni fysiske erotikbutikker. Fem af disse ni virksomheder markedsførte i alt syv farlige produkter. Fem virksomheder blev sanktioneret med administrative bødeforlæg for markedsføring af farlige fødevarer, og tre virksomheder blev påbudt tilbagetrækning af farlige fødevarer. Endvidere blev flere virksomheder sanktioneret for overtrædelse af andre fødevareregler. Kontrolkampagnen på erotikbutikker og -hjemmesider viste en del overtrædelser både af formelle regler om fødevare- og importregistrering og forbud mod markedsføring af farlige produkter. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse Kosttilskudsgruppen vil i 2012 fortsætte kontrollen af erotikbutikker i en fælles kontrolkampagne med Sundhedsstyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen) samt have fokus på erotikprodukter i den løbende internetkontrol. 2.2.8 Mærkning generelt Kontrolkampagne om mærkning og håndtering af kød I efteråret 2011 blev der gennemført en kontrolkampagne om mærkning og håndtering af kød som opfølgning på de overtrædelser, der blev konstateret i forbindelse med en tilsvarende kampagne i 2010. Se resultatet her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/sider/maerknin g-og-haandtering-af-koed.aspx Resultaterne af kampagnen viste, at der totalt set blev konstateret problemer på 38 % af de kontrollerede en gros virksomheder og 32 % af de kontrollerede detailvirksomheder. Det samlede antal kontrollerede virksomheder ved kampagnen var 134. Problemerne var især manglende eller mangelfuld sporbarhed på kød, afvigende fedtindhold i hakket kød og forekomst af ikke-deklarerede dyrearter i hakket kød. Ved den opfølgende kontrol på virksomhederne, var der i stort set alle tilfælde rettet op på forholdene. Dette viser, at kontrollen virker på kort sigt. Fødevarestyrelsen ser imidlertid et stort behov for fortsat fokus på området, så reglerne på området også overholdes på lang sigt. 30

På den baggrund er der planlagt endnu en kampagne om mærkning og håndtering af kød i 2013. Endvidere har Fødevarestyrelsen løbende dialog med branchen omkring problemstillingerne på dette område blandt andet har der været afholdt møde med brancheorganisationerne om forebyggelse af utilsigtet sammenblanding af hakket kød med ikke-deklarerede dyrearter. Kontrolkampagne om mærkning med allergener Der blev i 2011 gennemført en nordisk kontrolkampagne om mærkning med allergener og advarslen kan indeholde spor af. Se resultatet her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/sider/allergen maerkning.aspx?pageview=shared&initialtabid=ribbon.webpartpage&visibilitycontext=wsswebp artpage Kontrolresultaterne viste, at omkring 20 procent af de 1000 undersøgte fødevarer fra Norge, Finland, Sverige og Danmark indeholdt såkaldte allergene ingredienser uden, at det var mærket korrekt, og 400 af de kontrollerede fødevarer var desuden mærket med advarslen Kan indeholde spor af.ca. en tredjedel af disse var mærket, uden at virksomheden havde overvejet, om der var grund til at bruge den. Resultaterne viser overordnet, at der er plads til forbedring. Kontrolkampagne om fødevarekvalitet og vildledende mærkning I foråret 2011 blev der gennemført en kontrolkampagne om fødevarekvalitet og vildledende mærkning. Se resultatet her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/kontrol_anprisn inger/sider/kontrol_anprisninger.aspx Formålet med kampagnen var at kontrollere mærkningen og markedsføringen af fødevarer med særlige betegnelser eller kvaliteter for at sikre at forbrugerne kan træffe et kvalificeret og oplyst valg, når de køber ind. Kampagnen så på de tre fokusområder oprindelse, varebetegnelser, varestandarder og handelsnormer og særlige kvalitetsanprisninger. Resultatet viste, at størstedelen af de godt 200 virksomheder, der blev kontrolleret, levede op til reglerne.15 af virksomhederne fik indskærpelser. 2.2.9 Økologimærkningsordningen Resultater og analyse af kontrollen Kontrolresultaterne for 2011 kan ses i Notat om økologikontrollen i 2011. I 2011 blev der registreret 5 kontrolresultater af typen 3 og 4 (påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser). Der var i 2 af tilfældene tale om overtrædelser af regnskabsreglerne, 2 af mærkningsreglerne og 1 overtrædelse under kategorien andet. Alle overtrædelserne blev konstateret hos engrosvirksomheder. I alt var 1112 virksomheder økologikontrolleret ved udgangen af 2011, hvilket gav en overtrædelsesprocent på 0,4% (for så vidt angår overtrædelser, som har medført kontrolresultater af typen 3 og 4). Opgørelserne for 2011 over de analytiske resultater fra prøveprojekter om pesticidrester ses i rapporten http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/pesticidrester/sider/forside.aspx. Der blev i 2011 udtaget i alt 222 prøver af fødevarer der var deklareret økologisk. 134 prøver af frugt og grønt, 70 prøver af korn/ris, 16 prøver af babymad, 1 prøve af honning og 1 af et forarbejdet produkt. Samlet set 65 prøver mere end i 2010. Der blev fundet restindhold af pesticider i 8 prøver, svarende til 3,6 %. Der er tale om en lille stigning i forhold til 2010. I 3 af tilfældene var restindholdet så lavt, at det 31

er overvejende sandsynligt, at pesticidresterne ikke kommer fra ulovlig anvendelse, mens niveauet i de resterende prøver var så højt, at det ikke kunne afvises, at der er tale om ulovlig brug. Som opfølgning på den dybdegående økologi-kampagne i 2010, blev der i 2011 gennemført et prøveprojekt om tilsætningsstofferne nitrit og nitrat i kød, hvor også økologisk kød indgik. http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/tilsaetningsstoffer_aromaer/sider/forside.aspx Der blev udtaget 199 prøver til projektet, hvoraf 9 prøver var økologiske. Der blev ikke fundet tegn på anvendelse af nitrit eller nitrat i de økologiske prøver. Der blev imidlertid konstateret deklaration - og indhold - af tilsætningsstoffet saccharin i 2 af de økologiske prøver. Der var i begge tilfælde tale om pølser produceret i Italien. Ved næste prøveprojekt, som omfatter tilsætningsstoffer, vil det derfor fortsat være relevant at medtage en andel økologiske fødevarer. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse 2 ud af de 5 overtrædelser relaterede sig til regnskabskontrollen. Derfor gentog Fødevarestyrelsen det udvidede regnskabskursus (økologi III) for særligt udpegede regnskabskyndige tilsynsførende ultimo 2012. Fødevarestyrelsen etablerede i 2011 en dialoggruppe med branchen om økologi, som skal fungere som ad hoc sparringsforum ved ændring af regler og praksis, og hvorved branchen søges involveret yderligere i ansvaret for, at virksomhederne overholder økologireglerne. Herudover blev procedurerne for udstedelse af de indledende økologirapporter skærpet i vejledningen om økologikontrol. Bl.a. nævnes, at tilsynsførende, der har deltaget i kurset Økologikontrol III, skal inddrages, når der er tale om komplicerede regnskaber." 2.2.10 GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder GMO Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011 et prøveprojekt vedr. overholdelse af GMO-lovgivningen. Resultatet kan ses her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/genmodificerede_foedevarer_gmo/sider/forside.aspx Projektet omfattede kontrol af fødevarer med indhold af majs, soja, ris eller hørfrø på lager i Danmark. Der blev udtaget prøver af 40 partier, hvoraf syv partier var økologiske produkter. Resultaterne viste, at der for de fleste produkter ikke kunne påvises indhold af GMO. Et parti risnudler indeholdt ulovlig, ikke godkendt Bt63-ris og blev trukket tilbage fra markedet. To partier majschips indeholdt godkendt GMO i en mængde på over 0,9 %, hvilket ikke fremgik af mærkningen. Salget af de pågældende partier med manglende mærkning blev stoppet. Ingen af de økologiske produkter indeholdt GMO. Novel food Kontrollen af novel-food reglerne indgik bl.a. i den rutinemæssige kontrol af kosttilskud, se det afsnit. Bestråling Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011 et prøveprojekt vedr. overholdelse af reglerne om bestråling af fødevarer. Resultatet kan ses her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/cklprojekter/bestraaling/sider/forside.aspx Der blev udtaget 100 prøver af kosttilskud, krydderier og krydderurter samt tørrede instant nudler, supper og saucer hos producenter og importører i Danmark. Tre partier var bestrålede eller indeholdt ulovlige bestrålede ingredienser, og produkterne blev fjernet fra markedet. 32

Varestandarder Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011 en Fødevarekvalitetskontrolkampagne. Kampagnen var bygget op omkring tre fokusområder, hvor "Varebetegnelse, varestandard og handelsnormer" var et af dem. Resultatet kan ses her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/kontrol_anprisn inger/sider/kontrol_anprisninger.aspx I kampagnen blev følgende grupper af produkter, der er omfattet af specifikke handelsnormer eller varestandarder, kontrolleret: Æg, fjerkræ, frugtjuice og -saft, naturligt mineralvand og kildevand, (ekstra) jomfru olivenolie, marmelade, frisk frugt og grønt, mælk og mejeriprodukter samt visse smørbare fedtstoffer. Der blev foretaget 135 kontroller af disse produkter, og der blev givet 8 indskærpelser for overtrædelser vedrørende "Varebetegnelse, varestandard og handelsnormer". 2.2.11 Import og samhandel af fødevarer og foder Fødevarer Import og samhandel af fødevarer Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Fødevareafdelingerne har i 2011 i kontrolprojekt Case-by-Case undersøgt 792 partier af samhandelsmodtaget såvel som importeret okse-, svine- og fjerkrækød for indhold af Salmonella og fjerkrækød desuden for Campylobacter. Resultaterne af kontrollen i 2011 kan ses i denne rapport, som også indeholder en oversigt over udviklingen 2007-2011. Kort oversigt over resultaterne for kontrollen 2011 af udenlandsk kød: Antal Antal partier vurderet Positive fund (% positive Produkt Analyse partier farlige (% partier fund) analyseret vurderet farlige) 1 Oksekød Salmonella 110 2 partier (1,8%) 1 partier (0,9%) Svinekød Salmonella 256 27 partier (10,5%) 7 partier (2,7%) Fjerkrækød Salmonella 426 39 partier (9,2%) 13 partier (3,1%) 2 Fjerkrækød Campylobacter 426 74 partier (17,4%) 2 partier (0,5%) 1 Antal overtrædelser, dvs. antallet af partier hvori der er konstateret Salmonella eller Campylobacter, som er 2 vurderet at udgøre en risiko for folkesundheden, og som har medført at partierne er afvist. 6 partier af de 394 undersøgte partier fersk fjerkrækød blev vurderet farlige, og 7 partier af de 32 undersøgte partier tilberedt fjerkrækød blev afvist på grund af overskridelse af salmonellakriteriet. Fødevareafdelingerne har i et prøveprojekt udtaget 77 prøver af fødevarer importeret fra tredjelande omfattet af importrestriktioner som følge af aflatoksiner. Prøverne fordelte sig bl.a. på jordnødder fra Kina, mandler fra USA samt nødder og figner fra Tyrkiet. Der blev fundet 3 hhv. 10 overskridelser af grænseværdien i nødder og figner fra Tyrkiet. Fødevareafdelingerne har ligeledes udtaget prøver af i alt 133 ud af 632 partier af forskellige fødevarer importeret fra tredjelande og omfattet af importrestriktioner ifølge forordning 669/2009 som følge af kemisk eller mikrobiologisk forurening. 11 af disse partier overholdt ikke EU's regler (6 pesticider, 2 aflatoxin og 3 aluminium). 33

Kontrolkampagner: Ud over de EU fastsatte kontroller gennemførte Fødevarestyrelsen flere dybdegående kontrolkampagner på importområdet, hvor der bl.a. blev fokuseret på ulovlig import af restriktionsprodukter, f.eks. Engrosvirksomheder med import og samhandel af ikke-animalske fødevarer og Ulovlig import via grønttorve. Find oversigten over kampagnerne her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolkampagner/kontrolkampagner_2011/sider/kontrolka mpagner_2011.aspx Risiko som følge af overtrædelserne Såfremt importørerne ikke sikrer, at de fødevarer, der markedsføres er sikre, kan dette medføre en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne. Supervision af grænsekontrolstederne Ved Fødevarestyrelsens supervision af grænsekontrollen i 2011 blev det konstateret, at ingen af grænsekontrolstederne, bortset fra ét, har fulgt fuldstændigt op på kritikpunkter fra supervisionen i 2010, og at samtlige grænsekontrolsteder skal foretage opfølgning i forhold til gennemførelsen af dokumentkontrollen og dokumentationen af veterinærkontrollen. Der blev dog ikke påvist systematiske fejl ved supervisionen i 2011. Samtlige grænsekontrolsteder skal følge op med øget kvalitetssikring af udstedte CVED er til sikring mod fremtidige fejl og mangler. Fødevarestyrelsen kontrollerer grænsekontrolstedernes opfølgning ved hjælp af handlingsplaner med tidsfrister for opfølgning, gennemgang af grænsekontrolstedernes proceduremanualer og evt. fotodokumentation. Import af foder På foderområdet er der i 2011 via grænsekontrollen importeret 100 partier fra tredjelande som var omfattet af importrestriktioner. Importerne var primært foder fra Japan med risiko for radioaktiv kontamination, produkter med soja og mælkeindhold fra Kina, med risiko for melaminindhold. Desuden var der et par partier af jordnødder fra Argentina og guargummi fra Indien, med risiko for hhv. aflatoxin og PCP. Af de 100 importer blev 17 analyseret. Der blev ikke fundet overskridelser af de gældende grænseværdier ved nogen af analyserne. 2.2.12 Eksport Fødevarestyrelsen har ikke gennemført en analyse af kontrolresultaterne, men der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper. 2.2.13 Rapid Alert for Food and Feed I alt 9157 informationer via Rapid Alert Systemet har Fødevareberedskabsenheden behandlet i 2011. Af dem var 635 alert notifikationer, 1317 informations notifikationer og 5345 opfølgende informationer på fødevare og foder området. Derudover var der 1860 grænseafvisninger og 20 news notifikationer, der blev efterfulgt af 120 news follow-ups. Informationer om fund i Danmark sendt til Kommissionen (udgående notifikationer) Danmark har i 2011 informeret Kommissionen 155 gange om fund af risici i forskellige produktkategorier med oprindelse i Danmark og i andre lande. Dette er en lille stigning i forhold til 2008, hvor vi informerede 136 gange og 2009, hvor der var 123 notifikationer fra Danmark og 2010 hvor der blev informeret 128 gange. I Rapid Alert systemet er der forskellige notifikations typer. 34

Alert-notifikationer afgives, når en fødevare eller et foder, der udgør en alvorlig sundhedsrisiko, er på markedet, og det er nødvendigt at gribe hurtigt ind. Det RASFF-medlem, der konstaterer problemet og træffer de relevante foranstaltninger (f.eks. tilbagetrækning af produktet), iværksætter varslingen. Målet med meddelelsen er at give alle RASFF-medlemmer oplysninger, der gør det muligt at konstatere, om det pågældende produkt er på deres marked, så de også kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Informations-notifikationer anvendes, når der er konstateret en risiko vedrørende markedsførte fødevarer eller foder, men det ikke er nødvendigt, at de øvrige medlemmer griber hurtigt ind. Det skyldes, at produktet ikke er nået ud på deres marked eller ikke længere findes på det, eller at risikoens art betyder, at det ikke er nødvendigt at gribe hurtigt ind. Grænsekontrol afvisninger vedrører fødevare- og foderpartier, der er blevet kontrolleret og afvist ved EU s (og EOS ) ydre grænser, når der er konstateret en sundhedsrisiko. Meddelelserne sendes til alle EOS-grænsekontrolsteder for at skærpe kontrollerne og sikre, at det afviste produkt ikke indføres i EU ved et andet grænsekontrolsted. Danmark har i 2011 sendt 29 alerts, 32 informations for attention og 54 informations for follow-up. Derudover er der notificeret 36 grænsekontrolafvisninger. Notifikationstyper Grænsekontrol 24% Alerts 19% information for attention 21% information for follow-up 36% Figur 1 Notifikationstyper fra Danmark i 2011 Der er mange forskellige årsager til, at fødevarer vurderes som sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Figur 2 viser en oversigt over disse årsager. 35

Risikokategorier 70 60 50 40 30 20 10 0 (potentially) pathogenic micro-... allergens poor or insufficient controls compositions food additives foreign bodies GMO/Novel food Heavy metals labelling absent/incomplete/inc... migrations mycotoxins not determined/other food additives and flavourings pesticide residues residues of veterinary medicin.. Figur 2 oversigt over antal notifikationer pr. risikokategori Der er ikke sket nævneværdige forskydninger i forholdet mellem risikokategorierne vist i figur 2 i forhold til 2008, 2009 og 2010. I figur 3 vises en oversigt over de produktkategorier, der er notificeret. Produktkategorier 35 30 25 20 15 10 5 0 bivalve molluscs and products thereof cephalopods and products thereof cereals and bakery products confectionery crustaceans and products thereof dietetic foods, food supplements, forti... food contact materials fruit and vegetables herbs and spices honey and royal jelly meat and meat products (other than... milk and milk products nuts, nut products and seeds non-alcoholic beverages prepared dishes and snacks soups, broths and sauces Others poultry meat and poultry meat products 36

Figur 3 Oversigt over antal notifikationer pr. produktkategori Billedet er ret stabilt i forhold til 2009 og 2010. Der er ikke de store udsving i antallet af notifikationer inden for de enkelte kategorier. For kød og kødprodukter er årsagen fund af Salmonella. For fjerkræ og fjerkræprodukter er årsagen fund af Salmonella og Camphylobacter. For frugt og grøntsager er der mange forskellige årsager til notifikationerne, herunder fund af aflatoxiner, pesticider og mikroorganismer. Produkter med oprindelse i Danmark Danmark er notificeret 57 gange, dvs. at produktet har haft oprindelse i DK (11 heraf har DK selv notificeret, og disse er dermed med i opgørelserne beskrevet i foregående afsnit). 2.2.14 Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Fødevarestyrelsen skal i alle situationer, hvor der er foretaget en tilbagetrækning af fødevarer, medvirke aktivt til, at sundhedsrisici for borgerne undgås eller mindskes mest muligt. Dette sker ved en særlig kontrol af, om virksomhederne overholder deres forpligtelser, herunder om tilbagetrækningen omfatter samtlige berørte fødevarer, og om virksomheden udsender en pressemeddelelse, hvis produkterne er nået ud til forbrugerne. Fødevareberedskabsenheden orienteres straks, når en kontrolafdeling erfarer, at en virksomhed tilbagetrækker fødevarer. Fødevareberedskabsenheden koordinerer herefter i samarbejde med kontrolafdelingen forløbet af tilbagetrækningskontrollen. Det er fødevareafdelingerne, der står for sagsopfølgningen i henhold til retningslinjerne i kontrolvejledningen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en oversigt over tilbagetrukne fødevarer. Fødevareberedskabsenheden har i 2011 lagt oplysninger om 190 tilbagetrækninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette giver en hurtig og sikker information af befolkningen, med større fødevaresikkerhed til følge. Målopfyldelse Ifølge resultatkontrakt 2011 skulle fødevareberedskabet sikre, at fødevarer, der tilbagetrækkes fra markedet, i mindst 90 % af tilfældene lever op til Fødevarestyrelsens instruks og anbefalinger for kontrol med tilbagetrækning for så vidt angår igangsætning af sagen til og med kontrollen med 1. led. (93 % i 2010). Målet blev nået med 90,1 % (173 ud af 192 sager). 2.3 Dyresundhed 2.3.1 Dyresundhed generelt Resultater og analyse af kontrollen Forekomsten af de anmeldepligtige husdyrsygdomme samt overvågningsprogrammerne for disse publiceres hvert år i Fødevarestyrelsens engelsksprogede rapport Animal Health in Denmark. Rapporten indeholder desuden statistiske informationer om husdyr, og udvalgte temaer beskrives. Rapporten findes både i elektronisk form og i en papirudgave. Se rapporten for 2011 http://www.foedevarestyrelsen.dk/publikationer/sider/publikationdetalje.aspx?pub=2012095 37

Udbrud af en anmeldepligtig husdyrsygdom kan ikke betegnes som en overtrædelse, men i forbindelse med et udbrud kan der være mulighed for, at regler er overtrådt, f.eks. regler om smittebeskyttelse eller manglende overholdelse af anmeldepligten. Dette har der dog ikke været eksempler på i 2011 FVO foretog den 9. til den 18. november 2011 en audit af dyresundhedskontrollen i forbindelse med akvakulturdyr. FVO s rapport konkluderer, at Danmark på grund af en veletableret dyresundhedsstrategi for øjeblikket har en gunstig dyresundhedssituation med hensyn til vanddyr. Fødevarestyrelsen har også gennemført de fleste af kravene i Rådets direktiv 2006/88/EF og den hertil knyttede sekundære lovgivning. Trods et lille antal medarbejdere råder den kompetente myndighed navnlig over passende ekspertise inden for vanddyrssygdomme og mere end fyldestgørende laboratoriefaciliteter. Der findes også et gennemsigtigt anmeldelsessystem og en beredskabsplan, som i væsentlig grad mindsker risikoen for spredning af vanddyrssygdomme i og uden for EU. FVO s henstillinger fremgår af rapporten (DG(SANCO) 2011-6411 - MR ENDELIG) I 2011 blev der afholdt en national beredskabsøvelse i samarbejde med de øvrige nordiske og baltiske lande. Øvelsen var en national simuleringsøvelse om udbrud af afrikansk svinepest, der bl.a. trænede kriseorganisation, planlægning af aflivning af inficerede besætninger og samarbejde på tværs af landegrænser. Afrikansk svinepest breder sig i Rusland og nærmer sig EU s grænser, og et opdateret beredskab er derfor yderst vigtigt. På baggrund af øvelsens resultater vil Fødevarestyrelsens beredskabsplanen for afrikansk svinepest og andre relevante områder af det veterinære beredskab blive opdateret og udviklet. Dertil afholdes i oktober 2012 et ekspertseminar i Letland i Nordisk-Baltisk regi om samme emne. Veterinærafdelingerne afholdt i 2011 også en række lokale beredskabsøvelser for at træne beredskabssituationer og udvikle det veterinære beredskab. I 2011 blev der gennemført en oplysnings- og kontrolkampagne om reglen om fysisk adskillelse af ænder og gæs fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab i relation til forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza. Formålet med kampagnen var at oplyse ejere af fjerkræ/fuglehold om reglen om fysisk adskillelse af ænder eller gæs fra andet fjerkræ/fugle ved samtidig hold, og at kontrollere at reglen blev overholdt. Fødevarestyrelsens vurdering er, at kampagnen har haft en positiv effekt på målgruppen. Tilbagemeldingen fra flere i målgruppen har været, at informationskampagnen har medført kendskab til reglen, og at man som følge af kampagnen følger reglen. Der blev ligeledes gennemført en kontrolkampagne om rengøring af transportmidler til klovbærende dyr. Kampagnen viste, at der var overtrædelse af reglerne i ca 3 % af kontrollerne. Kampagnen bør gentages med jævne mellemrum, og ikke mindst i situationer med øget risiko for indslæbning af smitsomme husdyrsygdomme til Danmark fra udlandet med snavsede transportmidler. 2.3.2 BSE Rapport over kontrol med BSE-overvågningen på slagterierne i 2011 er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside ligesom forudgående års rapporter. Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed_og_dyresygdomme/dyresygdomme_og_zoonoser/ Zoonoser/BSE_hos_kvaeg/Overvaagning/Sider/forside.aspx Rapporten viser, at 99,99 % af alle danske kreaturer i 2011 blev testet i overensstemmelse med reglerne. Danmark blev den 24. maj 2011 blevet anerkendt som et land med ubetydelig BSE risiko ( negligible BSE risk ) på Verdensorganisationen for Dyresundheds årlige generalforsamling i maj i Paris. 38

2.3.3 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder I denne rapport analyseres resultaterne af kontrollen i 2010, da resultaterne for 2011 ikke var opgjort i januar 2013. Den fysiske kontrol af dyrene blev foretaget af Plantedirektoratet, mens al sagsbehandling og indberetning af krydsoverensstemmelseskarakterer blev foretaget af Fødevarestyrelsen. Resultater og analyse af kontrollen Kvæg: 6,3 % af alle kvægbedrifter, svarende til 1.284 bedrifter med i alt 157.333 kreaturer blev kontrolleret i 2010. I alt var 451 bedrifter og 3.874 kreaturer involveret i overtrædelser. 26 bedrifter blev lukket for omsætning af dyr pga. fejl eller mangler ved mærkning og/eller registrering af dyrene. I gennemsnit blev der konstateret fejl på hver 3. bedrift og ved hvert 40. dyr, der blev kontrolleret. I forhold til kontrolresultaterne for 2008 og 2009, er fejlprocenterne ved kontrollen stort set uændrede for kvæg. Får og geder: 3,8 % af alle fåre- og gedebedrifter, svarende til 439 bedrifter med i alt 30.082 dyr blev kontrolleret i 2010. I alt var 56 bedrifter og 582 dyr involveret i overtrædelser. 6 bedrifter blev lukket pga. fejl eller mangler ved mærkning og/eller registrering af dyrene. I gennemsnit blev der konstateret fejl på hver 8. bedrift og ved hvert 52. dyr, der blev kontrolleret. Fejlprocenten for får og geder er faldet fra ca. 29,8 % i 2007 til et niveau på under 15 % i 2009 og 2010. Den fysiske kontrol i besætningerne blev foretaget af NaturErhvervstyrelsen, Center for Kontrol, mens al sagsbehandling og indberetning af krydsoverensstemmelseskarakterer blev foretaget af Fødevarestyrelsen. Aktioner for at forbedre kontrollen og virksomhedens regelefterlevelse En del besætninger drives på hobbyplan og indsatsen overfor dette segment af besætninger vil fortsat være med fokus på information og øget brug af digitale løsninger. I besætninger med kvæg har fejlprocenten ligger fast på ca. 25-30 % i flere år, og der kan ikke umiddelbart peges på de tilgrundliggende årsager til den relativt høje fejlprocent. Siden juni 2010 har det været obligatorisk at mærke nyfødte kalve med elektroniske øremærker, og efterhånden som flere og flere kreaturer bliver elektronisk identificerede, bør dette kunne hjælpe producenterne til lettere at overholde reglerne. Fra 1. oktober 2012 bliver det desuden obligatorisk at indberette digitalt til CHR, hvilket bør resultere i færre indberetningsfejl. 2.3.4 Animalske biprodukter Fra januar 2010 er data fra kontrolbesøg blevet registreret i eksisterende IT-systemer, så de kan anvendes til nærmere analyse. Der foreligger endnu ikke brugbare oplysninger om kontrolresultater i 2011. Der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper. 2.3.5 Samhandel af levende dyr og avlsmateriale Resultater og analyse af kontrollen Når Danmark ved samhandel sender levende dyr og avlsmateriale til andre EU-lande og samhandelslande, udsteder Veterinærafdelingen et sundhedscertifikat ved brug af TRACES systemet. Det fremgår ved søgning i TRACES, at veterinærafdelingerne i 2011 har udstedt ca. 27.890 certifikater 39

på levende dyr og avlsmateriale. Dette inkluderer forsendelser af alle levende dyr fra heste, kvæg, svin, fjerkræ mv. til fisk og akvakulturdyr samt avlsmateriale som fx sæd og embryoner. Hvis veterinærmyndighederne i modtagerlandet laver en kontrol af forsendelsen, fx en kontrol af dokumenterne eller en fysisk kontrol af forsendelsen, kan de registrere denne i TRACES systemet. Herved får veterinærafdelingen, der har udstedt certifikatet, automatisk meddelelse om den udførte kontrol og dermed modtagerlandets eventuelle anmærkninger, som de herefter skal følge op på. Typiske fejl er uoverensstemmelse mellem de faktuelle oplysninger, som fremgår af certifikat, og de faktiske forhold ved modtagelsen; fx bestemmelsessted og antal dyr. I 2011 blev der registreret kontrol af ca. 2.780 certifikater i TRACES af veterinærmyndighederne i modtagerlandet, svarende til ca. 10 %. Ud over kontrollerne i TRACES får Fødevarestyrelsen også direkte henvendelser fra veterinærmyndighederne i modtagerlandet, når de på baggrund af deres kontrol har bemærkninger til en forsendelse. 2.3.5 Øvrige områder For kontrollen med fjerkræ- og visse fjervildtvirksomheder (avlsvirksomheder og rugerier), samlesteder og eksportisolationsstalde, og rengørings- og desinfektionspladser laves for nuværende ikke analyse af kontrolresultater. Der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper. 2.4 Dyrevelfærd Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Fødevarestyrelsen udpegede mindst 5 % af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste til stikprøvekontrol for overholdelse af velfærdsbestemmelser, jf. bekendtgørelse om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og for heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. 5 Endvidere kontrolleres transportbestemmelserne på samlesteder, på slagterier og ved direkte udførsler fra besætninger, og politiet gennemfører stikprøvekontrol af dyr under vejtransport med bistand fra veterinærrejseholdet. En rapport om resultaterne af stikprøvekontrollen med landbrugsdyr af heste, samt kontrollen med transportbestemmelserne, ( Dyrevelfærd i Danmark 2011 ), blev offentliggjort i juli 2011 på Fødevarestyrelsens hjemmeside. http://www.foedevarestyrelsen.dk/sitecollectiondocuments/25_pdf_word_filer%20til%20download/0 5kontor/Videncenter%20for%20Dyrevelfærd/14068_dyrevelfærd_web_11%2007%2012.pdf De væsentligste elementer fremgår nedenfor. Antal udførte besætningskontroller i 2011 fordelt på kvæg, svin, pelsdyr og de øvrige dyrearter fremgår af tabel 1. Antal besætninger udpeget til kontrol i 2011 *), fordelt på kvæg, svin, pelsdyr og øvrige dyrearter 2008 2009 2010*) 2011*) 5 Bekendtgørelse nr.1358 af 15. december 2009 40

Antal kontrollerede kvægbesætninger Antal kontrollerede svinebesætninger Antal kontrollerede pelsdyrbesætninger Antal kontrollerede besætninger, øvrige Antal kontrollerede besætninger i alt 699 666 670 640 420 458 441 402 83 204 1626 800 556 **) 545 **) 520 **) 628 1758 **) 1870 **) 3087 **) 2466 *) Antallet af kontrollerede besætninger svarer til antallet af udpegede besætninger, idet der skal findes en erstatningsbesætning i de tilfælde, hvor en udpeget besætning viser sig at være ophørt på kontroltidspunktet. For burhøns er der dog tale om en 100 % kontrol, hvor det derfor ikke er muligt at finde erstatningsbesætninger for ophørte besætninger. Det samme gjorde sig gældende for pelsdyrbesætninger i 2010, hvor alle pelsdyrbesætninger skulle kontrolleres. **)Eksklusive besætninger med strudsefugle og hjortedyr samt besætninger med fjervildt til udsætning, som udpeges til kontrol på baggrund af bestemmelserne i lov om hold af dyr. Når disse besætninger kontrolleres, udfører den tilsynsførende også kontrol af de relevante dyrevelfærdsregler. Fra 2011 indgår kontrollen af besætninger med hjortedyr, strudsefugle og fjervildt i den årlige dyrevelfærdsrapport, som en del af kontrollerede besætninger, øvrige. I 2011 var der stadig særligt fokus på velfærden i pelsdyrbesætninger, og 50 % af besætningerne blev derfor udpeget til kontrol. Dette betød, at antallet af kontrollerede besætninger var væsentligt højere end minimumskravet (mindst 5 % af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste). For perioden 2008 2011 fremgår den procentvise fordeling af besætninger med kvæg, svin, pelsdyr og slagtekyllinger, som fik indskærpelser, påbud og/eller blev meldt til politiet som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne, af tabellen nedenfor. Procentdel af kontrollerede besætninger med enten indskærpelse, påbud eller politianmeldelse som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne. 2008 2009 2010 2011 Kvæg 25 17 21 24 Svin 39 46 49 51 Pelsdyr 30 66 50 29 Slagtekyllinger 34 15 22 30 For får og geder lå frekvensen af indskærpelser, påbud og politianmeldelser i 2011 på et relativt lavt niveau. I 2011 var andelen af kontrollerede fjerkræbesætninger (slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder, gæs, kalkuner samt strudsefugle) hvor der blev konstateret overtrædelser følgende: 17 % i besætninger med æglæggende høner i buranlæg, 56 % i besætninger med æglæggende høner i alternative anlæg, 41

30 % i slagtekyllingebesætninger, og 25 % i besætninger med kalkuner, gæs eller ænder. 24 % i besætninger med strudsefugle De fleste af overtrædelserne angik forhold, der ikke havde direkte betydning for dyrevelfærd, fx manglende optegnelser. Da Fødevarestyrelsen udpeger de kontrollerede besætninger efter særlige risikoparametre, kan tallene for de forskellige dyrearter ikke umiddelbart sammenlignes fra et år til et andet. Med dette forbehold in mente viser opgørelserne, at der ikke er de store udsving i procentandelene af besætninger med konstaterede overtrædelser i 2011 i forhold til tidligere år, bortset fra for pelsdyr. For pelsdyr faldt andelen af besætninger, som ikke overholdt bestemmelserne, fra 50 % i 2010 til 29 % i 2011. Det bemærkes, at alle pelsdyrbesætninger blev kontrolleret i 2010, mens kontrolfrekvensen i 2011 var 50 %. Kontrolkampagne om håndtering af syge og tilskadekomne dyr i minkbesætninger Veterinærrejseholdet gennemførte en kontrolkampagne i 57 udvalgte minkfarme med særligt fokus på håndtering af syge og tilskadekomne dyr. I 24 af de 57 kontrollerede minkfarme (svarende til 42 pct.) blev der konstateret syge og tilskadekomne mink, der ikke var håndteret korrekt, hvoraf: 12 minkfarme blev politianmeldt for forhold, der blev vurderet som groft uforsvarlig eller uforsvarlig behandling af dyr. 11 minkfarme modtog påbud om at isolere, behandle, tilkalde eller alternativt aflive dyr for forhold, der blev vurderet som uforsvarlig behandling af dyr. 1 minkfarm fik indskærpet forhold, der blev vurderes som værende til væsentligt ulempe for dyr. Kontrolkampagne om håndtering af syge og tilskadekomne svin i slagtesvinebesætninger Veterinærrejseholdet gennemførte en kampagne med kontrol af 50 tilfældigt udvalgte slagtesvinebesætninger. Formålet med kampagnen var at afdække, om syge eller tilskadekomne slagtesvin gives en korrekt behandling, herunder om syge grise sættes i hensigtsmæssigt indrettede sygestier. I 29 ud af de 50 kontrollerede besætninger (svarende til 58 pct.) konstaterede Veterinærrejseholdet overtrædelser af reglerne vedrørende behandling af syge og tilskadekomne grise, hvoraf: 2 besætningsejere blev politianmeldt for forhold, der blev vurderet som groft uforsvarlig eller uforsvarlig behandling af dyr. 18 besætningsejere modtog påbud om at isolere, behandle, tilkalde eller alternativt aflive dyr for forhold, der blev vurderet som uforsvarlig behandling af dyr. 9 besætningsejere fik indskærpet forhold, der blev vurderet som værende til væsentligt ulempe for dyr. Kontrolkampagne om opstaldning af kalve og ungkreaturer i mindre kvægbesætninger Veterinærrejseholdet gennemførte en kampagne i 50 mindre malkekvægsbesætninger. Formålet med kampagnen var at afdække, om kalve og ungkreaturer opstaldes i henhold til deres behov. I 27 ud af de 50 kontrollerede besætninger (svarende til 54 pct.) konstaterede Veterinærrejseholdet overtrædelser af reglerne vedrørende reglerne om opstaldning af kalve og ungkreaturer, hvoraf: 42

1 besætningsejer blev politianmeldt for forhold, der blev vurderet som groft uforsvarlig eller uforsvarlig behandling af dyr. 11 besætningsejere modtog påbud om at træffe foranstaltninger, der sikrer, at reglerne vedr. opstaldning af kalve og ungdyr bliver efterlevet, idet forholdet er vurderet som uforsvarlig behandling af dyr med behov for opfølgende. 15 besætningsejere fik indskærpet forhold, der blev vurderes som værende til væsentligt ulempe for dyr. Transport af højdrægtigt kvæg Et dyr må ikke transporteres, hvis det er højdrægtigt, hvilket i denne sammenhæng vil sige mindst 90% henne i drægtigheden. Resultaterne fra velfærdskontrollen i 2011, som vedrører transport af højdrægtigt kvæg, er vist i figur 10. Resultaterne fra 2008, 2009 og 2010 er ligeledes medtaget i figuren til sammenligning. Det ses, at der over perioden er sket et fald i antallet af indskærpelser og politianmeldelser for transport af højdrægtigt kvæg. Overtrædelserne berørte i næsten samtlige tilfælde ét enkelt dyr pr. transport. Slagmærker på svin Det hænder, at der ankommer svin med slagmærker på slagterierne. Mærker efter slag kan enten være mærker, der tyder på, at dyrene har været udsat for slag med et stumpt instrument, eller overtallige mærker efter slag med en tatoveringshammer. Slagmærker kan være påført før transporten, når dyrene drives ud af stalden, eller f.eks. i forbindelse med selve på- eller aflæsningen på transportvognen. Resultaterne fra velfærdskontrollen i 2011, som vedrører slagmærker påført i forbindelse med håndtering af svin, er vist i Figur 11. Resultaterne fra 2008, 2009 og 2010 er medtaget til sammenligning. Figur 11. Slagmærker på svin Antallet af indskærpelser og politianmeldelser, der blev givet i henholdsvis 2008, 2009, 2010 og 2011, fordi svin transporteret til slagtning havde slagmærker som følge af slag med stump genstand eller overdreven brug af tatoveringshammer. 43