Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

Transkript

1 14/ J. nr HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/ Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier Resultatkontrakten 3 3. Kontrolresultater Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt Fødevarehygiejne Zoonoser Slagtedyrskontrol - Kødkontrol Kemiske forureninger Veterinære lægemidler Tilsætningsstoffer Teknologiske tilsætningsstoffer Næringsstoffer Kosttilskud Fødevarer til særlig ernæring Mærkning Mærkning generelt Ernærings- og sundhedsanprisninger Økologimærkningsordningen Mærkning af oksekød Genmodificerede organismer (GMO), novel foods, bestrålede fødevarer og varestandarder Import og samhandel Eksport Rapid alert for food and feed Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Dyresundhed BSE 48

2 3.2.2 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder Animalske biprodukter Fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) Samlesteder og eksportisolationsstalde Rengørings og desinfektionspladser Dyrevelfærd Dyrevelfærd i besætninger Dyrevelfærd under transport Krydsoverensstemmelseskontrol (KO) Overordnede resultater fra Revisionsenhedens revisioner af Fødevarestyrelsen 57 5.Generelle aktioner for at sikre effektivitet Fødevareområdet Veterinærområdet Ændringer til den nationale kontrolplan i Bilag 1: Uddrag fra bilag 9 fra Årsrapport 2007 (målopfyldelsesrapport): Opgørelse af resultatkontrakten 64 Bilag 2 Fødevareregler fordelt efter lovgivningsområde i Bilag 3 Centralt koordinerede laboratorieprojekter

3 1. Indledning Ifølge artikel 44 i kontrolforordningen 1 skal medlemslandene hvert år udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne, foranstaltninger der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes ændringer i den nationale kontrolplan. Formålet med rapporten er udover at opfylde kravet i artikel 44 i kontrolforordningen, at vurdere kontrolsystemerne med henblik på at forbedre dem. Årsrapporten sendes til Kommissionen. Kommissionen har i 2007 udarbejdet et udkast til en vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Der er taget udgangspunkt i udkastet til vejledning, hvor det er skønnet relevant. Der er rapporteret i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan 19. februar Denne rapport omhandler alene Fødevarestyrelsens kontrol. Der er særskilte rapporter udarbejdet af Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Justitsministeriets, Lægemiddelstyrelsens, SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under det relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Der er i mange tilfælde linket til vejledninger, opgørelser m.v. Der er også rapporteret om enkelte områder, som ikke er nævnt i den nationale kontrolplan fra 2007, og for disse områder er der medtaget en beskrivelse af kontrollen. 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier I dette afsnit nævnes kun opfyldelsen af resultatkontrakten, mens planer og strategier for særlige områder er nævnt i de relevante afsnit. Fødevarestyrelsens seneste strategi gælder for årene Der arbejdes på en ny strategi, som skal gælde for årene Resultatkontrakten Som nævnt i den nationale kontrolplan fra 2007 er resultatkontrakten den aktive del af Fødevarestyrelsens nationale kontrolplan. I resultatkontrakten for 2007 vedrører mange af mål- og resultatkravene kontrolaktiviteten. I årsrapport 2007 har Fødevarestyrelsen rapporteret og analyseret målopfyldelsen. Ovennævnte årsrapport skal udarbejdes i medfør af regnskabsbekendtgørelsen. Nedenfor vil de vigtigste resultater fra årsrapporten om målopfyldelse vedr. kontrol blive nævnt. 1 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 3

4 Styrelsen har opfyldt alle resultatkrav vedrørende hovedformålet med kontrol og tilsyn. Styrelsen har gennemført kontrolbesøg i fødevarevirksomheder, hvilket er lidt flere end planlagt. Styrelsen har skullet leve op til en forventning om, at alle fødevarevirksomheder fik mindst 1 kontrolbesøg, hvilket lykkedes for 99,5 % af fødevarevirksomhederne. Samtidigt har styrelsen anvendt 2007 til at forberede et nyt kontrolkoncept med virkning fra Konceptet baserer sig på en mere risiko- og behovsorienteret strategi for fødevarekontrollen. Inden for dyrevelfærd har styrelsen på trods af en stigende opgavemængde også løst sine kontrolopgaver. Herved er der givet et bidrag til realisering af visionen om, at færre mennesker bliver syge af maden, og færre husdyr bliver syge. Styrelsen har nået de vigtigste opgaver inden for hovedformålet beredskab, men har af hensyn til øget kontrolaktivitet måttet nedprioritere nogle regionale opgaver inden for overvågning af Aviær Influenza. Styrelsen har inden for hovedformålet kortlægning og overvågning haft nye opgaver med kontrol for Salmonella og Campylobacter i både dansk og importeret kød. Opgaven er kun delvist nået, idet kontrollen med importeret kød viste sig at være mere kompliceret end først antaget, da det i praksis har været svært at finde det importerede kød, fordi fødevarevirksomheder ikke har pligt til at anmelde import, og importmønsteret i øvrigt synes at blive ændret p.g.a. den nye kontrol. Kontrol med fødevarevirksomheder Styrelsens kontrol af fødevarevirksomheder har i 2007 været en styringsmæssig udfordrende opgave, som ved året afslutning har nået et tilfredsstillende resultat. Ved indgangen til 2007 stod styrelsen over for rapporter fra både Rigsrevisionen og et ekspertudvalg (Leo Larsen-udvalget), der anbefalede, at fødevarekontrollen blev mere risiko- og behovsorienteret. Med fødevareforliget af 31. maj 2007 blev rammerne for den fremtidige fødevarekontrol fastlagt. For at tilrettelægge fødevarekontrollen bedst muligt ud fra disse forudsætninger var kontrolfrekvensvejledningen for 2007 styret efter 3 målsætninger: 1. Alle fødevarevirksomheder skulle have mindst 1 kontrolbesøg. 2. Branchegrupperne skulle som hidtil have et antal kontrolbesøg svarende til deres minimumsfrekvenser i kontrolfrekvensvejledningen. 3. Der skulle udføres kontrolbesøg efter en model i kontrolfrekvensvejledningen (den såkaldte begavede model ), hvor det planlagte antal kontrolbesøg for den enkelte fødevarevirksomhed blev et dynamisk tal, som udviklede sig i løbet af året på grund af tidligere kontrolresultater. Dette indebar, at en fødevarevirksomhed, der fik et dårligt kontrolresultat endte med at få flere kontrolbesøg end en tilsvarende fødevarevirksomhed, der fik gode resultater. Denne model ville efter styrelsen opfattelse fremme en mere risikoog behovsorienteret kontrol. Efter indgåelse af fødevareforliget blev det i november 2007 besluttet, at der for detailvirksomheder, der udgør langt størstedelen af fødevarevirksomhederne, kun skulle udføres kontrol efter den begavede model. I det følgende er resultaterne i relation til de 3 målsætninger gennemgået. ad 1 Resultatkravet om, at alle fødevarevirksomheder skal have mindst et kontrolbesøg årligt blev opfyldt tilfredsstillende i 2006 og igen i 2007, jf. nedenstående tabel. 4

5 Tabel 1. Tilsyn i fødevarevirksomheder Antal fødevarevirksomheder i alt Antal udførte kontrolbesøg (delregnskab 1) Antal ikke-kontrollerede fødevarevirksomheder 4. Procentdel af alle Fødevarevirksomheder, 23,1% 16,1% 20,6% 5,7% 4,7% 4,3% 0,2% 0,5% der ikke blev kontrolleret (3/1) Tallene i række 1 og 2 er Fødevarestyrelsens tal. I række 3 og 4 er tallene for fra Rigsrevisionens beretning dec Tallene for 2006 og 2007 er Fødevarestyrelsens egne. Styrelsens undersøgelser viser, at for 175 fødevarevirksomheder skyldes det manglende kontrolbesøg, at virksomheden har været svært tilgængelig (midlertidigt lukket, uklare åbningstider, svære at komme i kontakt med), mens der for de sidste fødevarevirksomheder er tale om reelt manglende kontrolbesøg. Dette er i lyset af, at 99,5 % af fødevarevirksomhederne har fået mindst et kontrolbesøg - et tilfredsstillende resultat. ad 2 og 3 De to øvrige målsætninger viste sig i praksis besværligt at arbejde med samtidigt. Ved årets start var det styrelsens opfattelse, at kontrolbesøg efter den begavede model let kunne identificeres med det eksisterende IT-system, og at kontrolbesøg genereret af den begavede model altid ville være færre end de kontrolbesøg, der alligevel skulle udføres ifølge minimumsfrekvenserne. Men disse forudsætninger holdt ikke. Alene styringen af den begavede model viste sig vanskelig og betød, at styrelsen reelt udførte flere kontrolbesøg end det oprindeligt var tiltænkt i forhold til minimumsfrekvensen. Alle kontrolbesøg genereret af den begavede model blev nået i 9 af de 10 kontrolafdelinger og den ene kontrolafdeling, som ikke nåede dem alle, havde til gengæld en målopfyldelse på ca. 109 % i forhold til minimumsfrekvensen. Da det aldrig havde været hensigten, at den begavede model skulle føre til flere kontrolbesøg end minimumsfrekvenserne, betragter styrelsen målene som opfyldt. Så alt i alt vurderer styrelsen det som et tilfredsstillende resultat. Styrelsen udførte kontrolbesøg fordelt på virksomheder. Det er 700 flere kontrolbesøg end forventet ved årets start. Samlet set har målopfyldelsen for tilsyn med fødevarevirksomheder været tilfredsstillende. Styrelsens øvrige indsats på fødevareområdet var præget af implementeringen af fødevareforliget fra maj 2007, som betyder indførelse af et nyt tilsynskoncept, der skal anvendes fra 2008 og frem. Den nye fødevarekontrol skal fremover være mere fokuseret på en behovs- og risikoorienteret indsats. Styrelsen forberedte sig i løbet af 2. halvår 2007 bl.a. ved ansættelse af mere personale, uddannelse og udvikling af diverse styringsredskaber på at være klar til at efterleve de nye tiltag i forliget fra 1. januar Der er stadig en udfordring i udbygning og tilpasning af ITmetodeunderstøttelsen til at underbygge det nye kontrolkoncept. Denne opgave rækker ind i 2008 og

6 Veterinær kontrol Styrelsen fører kontrol med dyrevelfærd i primærbesætninger (landbrug) og ved dyretransporter. Kontrollen sker med udgangspunkt i regler fastsat i Justitsministeriet. Styrelsen udgav i 2006 rapporten Kontrol med dyrevelfærd Rapporten konkluderede, at situationen for flere af dyrearternes vedkommende forsat ikke er tilfredsstillende, og at der stadig er behov for forbedringer og mere fokus på dyrevelfærd, både når dyrene opholder sig i besætningerne, og når de skal transporteres. Styrelsen vil i 2008 udarbejde en rapport om udviklingen i kontrol med dyrevelfærd. Udvikling og vilkår for den veterinære kontrol har været præget af to tendenser. For det første er koncepterne for kontrollen løbende blevet forbedret i retning af en mere risiko- og behovsorienteret indsats. For det andet har den almindelige velfærdskontrol (den såkaldte 5 % - kontrol) været presset af andre nye opgaver, herunder: EU's nye transportforordning samt en kraftig stigning i eksporten af dyr Ændring i planlægningen af krydsoverensstemmelseskontrol for besætninger, hvor styrelsen kontrollerer det veterinære område og afleverer kontrolresultater til Fødevareerhverv, som udbetaler EU s landbrugsstøtte. Samlet set betød det, at opgavemængden på det veterinære område steg i løbet af 2007, hvilket lagde pres på gennemførelsen af de veterinære kontrolbesøg. En opgørelse fra september 2007 viste, at 50 % af alle veterinære kontrolbesøg var blevet gennemført, og der blev på den baggrund udarbejdet en handlingsplan i løbet af oktober 2007 til umiddelbar iværksættelse. Der blev afsat ekstra ressourcer og arbejdet ekstraordinært, også på tværs af kontrolafdelingerne, hvilket i sidste ende medførte en målopfyldelse på 102 %. Det vurderer styrelsen givet de eksisterende arbejdsvilkår/ ydre omstændigheder - som tilfredsstillende. Men det forhold, at 50 % af kontrollen er udført i årets sidste kvartal er ikke udtryk for en optimal styring af aktiviteterne gennem året, hvilket vil føre til et øget ledelsesmæssigt fokus på området i I løbet af 2007 har Fødevarestyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrugsraadet, Dyrenes Beskyttelse og Dyreværns Organisationernes SamarbejdsUdvalg udarbejdet en rapport på veterinærområdet, som blev sendt til fødevareministeren 30. januar Rapporten lægger bl.a. op til en øget risikoorienteret indsats på velfærdsområdet samt en mere målrettet indsats fra dyrevelfærdsrejseholdet. Der blev indgået forlig om veterinærområdet i august Styrelsen forventer, at eksporten af levende dyr opretholdes og evt. endda stiger i løbet af 2008, hvilket vil betyde flere dyretransporter. Dette ser Fødevarestyrelsen som en udfordring set i lyset af erfaringerne fra I forhold til dyrevelfærden i besætningerne er Fødevarestyrelsen i gang med at udvikle koncepter for egenkontrol med henblik på at styrke indsatsen på området. Formålet er, at primærproducenterne selv tager vare på dyrenes velfærd. I bilag 1 er der uddrag fra årsrapportens bilag 9 vedr. målopfyldelse. I bilaget findes en opgørelse over opfyldelsen af de enkelte punkter i resultatkontrakten 6

7 3. Kontrolresultater I det følgende nævnes og analyseres kontrolresultaterne for følgende 3 sektorer. 1. Fødevarer 2. Dyresundhed 3. Dyrevelfærd Inden for hver sektor er foretaget en yderligere opdeling. Der nævnes også, hvilke initiativer der eventuelt er foretaget for at forbedre overholdelsen af reglerne og kontrollen. Der er følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 5 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er således vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologirapporten. stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal gøre for at overholde lovgivningen, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Kontrolafdelingerne udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 7

8 61, økologiloven 14 og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg må kun bruges, når der er klare beviser, domspraksis eller handlet forsætligt eller uagtsomt. Kontrolafdelingen politianmelder en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. 3.1 Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt Danmarks fødevarevirksomheder bestod i 2007 af ca detailvirksomheder og ca engrosvirksomheder. I 2007 fastlagde kontrolafdelingerne et antal kontrolbesøg efter kontrolfrekvensvejledningen Alle fødevarevirksomheder skulle have mindst ét årligt kontrolbesøg gennemført som audit, med mindre der var tale om virksomheder i brancher med kontrolfrekvens mindre end 1. Kontrolindsatsen var i 2007 målrettet mod virksomheder med det største kontrolbehov. Baggrunden for fastlæggelse af kontrolbesøg var risikovurderingen af fødevarevirksomheder på brancheniveau, som beskrevet i kontrolfrekvensvejledningens bilag 1, samt individuel vurdering af den enkelte virksomhed. Udover de fastlagte kontrolbesøg udførte kontrolafdelingerne opfølgende kontrolbesøg efter påbud, forbud, bøder eller politianmeldelse. Virksomheder, der havde fået indskærpelse, påbud, forbud eller bøde i første halvår 2007 skulle endvidere have yderligere kontrolbesøg gennemført som audit i 2. halvår efter særlige retningslinier. På hvert kontrolbesøg skrev den tilsynsførende en kontrolrapport, som virksomheden fik. Kontrolrapporten beskrev de konstaterede forhold, og hvilket lovgivningsområde forholdet drejede sig om. Alle de regler, som kunne være relevante at kontrollere i fødevarevirksomheder, var inddelt i lovgivningsområder jfr. bilag 2. Hvert lovgivningsområde kunne indeholde mange regler, både bekendtgørelser, forordninger og love. Lovgivningsområderne var: 1. Hygiejne 2. Uddannelse i hygiejne 3. Virksomhedens egenkontrol 4. Mærkning og information 5. Godkendelser m.v. 6. Særlige mærkningsordninger 7. Varestandarder 8. Tilsætningsstoffer m.v. 9. Forureninger 10. Emballager m.v. 11. Andet På alle kontrolbesøg i detailvirksomheder i 2007 skulle den tilsynsførende kontrollere lovgivningsområderne Hygiejne, Virksomhedens egenkontrol og Godkendelser m.v. Under lovgivningsområdet Godkendelser m.v. var blandt andet regler om, at kontrolrapporten skulle være ophængt i virksomheden, hvilket den tilsynsførende skulle kontrollere på hvert kontrolbesøg. 8

9 Fødevarestyrelsen havde forskellige systemer for at opnå, at alle relevante lovgivningsområder blev kontrolleret over et tidsrum. I forbindelse med kontrolkampagner og centralt koordinerede projekter blev det centralt fra styret, at kontrolafdelingerne kontrollerede nye regler, problemområder og mistanker i det omfang, det var relevant. Kontrollen foregik på flere forskellige måder: a. Ordinære kontrolbesøg, hvor de for virksomheden relevante lovgivningsområder blev kontrolleret b. Opfølgende kontrolbesøg, hvis virksomheden havde fået påbud, forbud og bøder c. Kontrolkampagner, hvor kontrolbesøget især drejede sig om bestemte emner eller produkter (gennemføres primært i forbindelse med ordinære kontrolbesøg) d. Centralt koordinerede laboratorieprojekter omfattende prøveudtagning til analytisk kontrol På detailområdet var der et system, hvor den tilsynsførende i alle detailvirksomheder ud over de tre faste lovgivningsområder skulle kontrollere regler fra et fjerde lovgivningsområde på skift beskrevet i Danmarks flerårige nationale Kontrolplan side 25 som den 4. pind. Systemet skulle sikre, at kontrollen kom hele vejen rundt inden for en treårig periode. I 2007 var der 4 fjerde lovgivningsområde: Emballage m.v., Mærkning og information, Uddannelse i hygiejne og Særlige mærkningsordninger (obligatorisk mærkning af oksekød). I 2008 er 4. pind-systemet erstattet af kontrolkampagner, men det fremtidige system vil blive overvejet i For engrosvirksomhederne med behandling blev det sikret, at alle relevante lovgivningsområder blev kontrolleret blandt andet ved at kontrolafdelingerne for slagterier og kødvirksomheder inden for særlige brancher udarbejdede kontrolplaner og kontrolaktivitets-planer. Planerne skulle endvidere sikre, at kontrollen blev planlagt på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde. Analyse af kontrolresultaterne Alle kontrolresultater og dermed alle sanktioner er registreret i Fødevarestyrelsens datasystem. Nedenfor vil det generelle billede af kontrolresultaterne blive analyseret. Kontrolresultaterne er vist for 2007 fordelt på lovgivningsområder. Figurerne viser, hvilke kontrolresultater og dermed hvilken type sanktion kontrolafdelingerne gav virksomhederne for overtrædelserne inden for de enkelte lovgivningsområder. 9

10 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, detail 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordnin Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet Kontrolresultater 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 1 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder Detailvirksomheder Kontrolresultaterne for detailvirksomheder i figur 1 viser, at detailvirksomhederne inden for lovgivningsområdet Godkendelser m.v. overtrådte færrest gange (størst andel af ingen anmærkninger). Antal kontrolresultater på godkendelsesområdet var , heraf var 96,9 % uden anmærkninger. Ved hvert kontrolbesøg skulle det for detailvirksomheder kontrolleres, om kontrolrapporten var hængt op i virksomheden, hvilket i 2007 var afspejlet i Godkendelser m.v.. Derfor kan det konstateres, at kontrolrapporten i langt de fleste tilfælde var ophængt korrekt i detailvirksomhederne. Lovgivningsområderne Virksomhedens egenkontrol og Tilsætningsstoffer udløste flest sanktioner, idet der var henholdsvis 3,8 % påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser (kontrolresultat 3 og 4) ud af kontrolresultater og 12,5 % ud af 56. Ved hvert kontrolbesøg i detailvirksomheder skulle virksomhedens egenkontrol kontrolleres. De 3,8 % sanktioner skyldtes manglende dokumentation af egenkontrolprogrammet, manglende beskrivelse af relevante risikoparametre i egenkontrolprogrammet eller at der slet ikke var et program. Mange af sanktionerne på tilsætningsstofområdet skyldtes formentlig, at der i 2007 blev udført en kosttilskudsaktion, hvor der blandt andet blev kontrolleret ekstraherede planteingredienser (som er tilsætningsstoffer) i helsekostbutikker med egen import. 10

11 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, engros med tilvirkning Kontrolresultater 100% 80% 60% 40% 20% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordning Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 2 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007 Engrosvirksomheder med tilvirkning I figur 2 ses kontrolresultaterne for engrosvirksomheder med til virkning. Det er fx store fødevareog drikkevareproducenter, slagterier, mejerier og producenter af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Kontrolresultaterne viser, at lovgivningsområderne Hygiejne behandling og Andet udløste få sanktioner - henholdsvis 1,1 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af kontrolresultater og 0,3 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af kontrolresultater. Hygiejneområdet indeholdt blandt andet hygiejneregler og regler om Salmonella og BSE. Her var også kontrolresultaterne for, om slagterierne opfyldte deres forpligtelser i forbindelse med levende syn og undersøgelse efter slagtning. Andet indeholdt blandt andet kontrolresultater af dyreværnsloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om hold af dyr, som ikke havde hjemmel til offentliggørelse eller ikke var omfattet af offentliggørelsesordningen. Kontrolresultaterne viser også, at lovgivningsområdet Hygiejne vedligeholdelse udløste 3,2 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 3331 kontrolresultater. Her var regler om bygningernes vedligeholdelse. Godkendelser m.v. udløste 4,5 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 8336 kontrolresultater. Mange af sanktionerne på godkendelsesområdet formodes at være udløst af reautorisationsprojektet af fødevarevirksomheder med behandling af animalske fødevarer. Sanktionerne på hygiejneområdet var bl.a. en følge af øgede krav og dokumentation af rengøringskontrol på slagterier og kødvirksomheder blandt andet på grund af en inspektion af kontrolsystemet i foråret 2007 udført af de amerikanske fødevaremyndigheder (FSIS). 11

12 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, engros uden tilvirkning Kontrolresultater 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordninger Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 3. Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007 Engrosvirksomheder uden tilvirkning Engrosvirksomheder uden tilvirkning var f.eks. agenturhandel, kontorvirksomheder, lagre, pakkevirksomheder og samlecentraler. Kontrolresultaterne for engrosvirksomheder uden tilvirkning i figur 3 viser, at Hygiejne rengøring og Hygiejne vedligeholdelse udløste få (kontrolresultat 3 og 4), 0,3 % ud af 1765 kontrolresultater og 0,5 % ud af 1260 kontrolresultater. Det vil sige, at hygiejnen i virksomheder såsom lagre og pakkevirksomheder blev konstateret bedst overholdt. De fleste af overtrædelserne blev konstateret i branchen engroshandel andre animalske fødevarer end fisk og kød kontorvirksomhed som f.eks. engroshandel med æg. I engrosvirksomheder uden tilvirkning udløste lovgivningsområderne Mærkning og information, Tilsætningsstoffer og Forureninger flest sanktioner, 3,6 % ud af 971, 14,7 % ud af 102 og 3,8 % ud af 80 kontrolresultater. Overtrædelserne formodes at være konstateret i forbindelse med de centralt koordinerede laboratorieprojekter om tilsætningsstoffer, hvor der bl.a. blev fundet overskridelser af grænseværdier af de tilladte tilsætningsstoffer, ikke-tilladte tilsætningsstoffer og mærkningsfejl af tilsætningsstofferne. Mange overtrædelser på Forureninger skyldtes kontrolresultater fra medicinrejseholdet. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt % 12

13 , , , ,5 I alt Figur 4 Kontrolresultater 2007 for detailvirksomheder: Antal og fordeling over året I figur 4 ses fordelingen af kontrolresultaterne i de forskellige kvartaler vist som smiley for detailvirksomhederne. På hver kontrolrapport til detailvirksomheder var kontrolresultaterne sammenfattet i en smiley. Den gladeste smiley står for kontrolresultat 1, den næstgladeste for kontrolresultat 2, smiley med den lige mund for kontrolresultat 3 og den sure smiley for bøde eller politianmeldelse. Smiley en viser det dårligste kontrolresultat på rapporten, det vil sige at en sur smiley kan betyde, at der på samme kontrolrapport også er kontrol af andre regler med bedre kontrolresultat. Kontrolresultaterne for 2007 viser, at 75 % af detailvirksomhederne overholdt alle de kontrollerede regler. 17,5 % fik en indskærpelse, 2 % påbud/forbud og 5,5% bøde/politianmeldelse. I 2007 blev givet flere administrative bødeforlæg, hvilket skyldes, at der i juni 2006 blev indført en mere konsekvent bødesanktionering over for virksomheder, i mange tilfælde allerede ved førstegangsovertrædelser, hvis der var tale om en klar overtrædelse af en klar regel. På hjemmesiden er en opgørelse over, hvor mange smiley'er der blev uddelt i de enkelte kontrolafdelinger. Forskelle mellem kontrolafdelingerne skyldes primært, at de ikke er lige store - eller har lige mange detailvirksomheder. Centralt koordinerede laboratorieprojekter Bilag 3 viser en oversigt over centralt koordinerede laboratorieprojekter i 2007, hvor fødevareregionerne havde udtaget prøver hos virksomhederne. De centralt koordinerede projekters formål er overvågning, kortlægning og kontrol. Oversigten er delt op i projekter udtaget i medfør af direktiv 96/23 og andre projekter under de enkelte fagområder. Det er angivet, hvor mange prøver, der blev udtaget i de enkelte projekter. Fødevarekontrollens rejsehold Styrelsen har et rejsehold til at assistere kontrolafdelingerne med komplicerede sager, der er omfattende eller kræver speciel efterforskningsmæssig, regnskabsmæssig eller juridisk indsigt: Fødevarekontrollens rejsehold. Assistancen foregår ofte ved, at rejseholdet gennemfører en nøje planlagt aktion over for det pågældende firma. Rejseholdet arbejder i de enkelte sager som en del af den pågældende kontrolafdeling. En opgørelse fra fødevarekontrollens rejsehold viser, at 125 virksomheder blev kontrolleret i 2007 af rejseholdet. De fik 62 påbud og bøder for ca kr.. Rejseholdet beslaglagde 162 ton fødevarer i Efterfølgende blev størstedelen påbudt bortskaffet, mens 24 ton blev frigivet igen. En virksomhed havde ikke overholdt påbudet om bortskaffelse og fik således en bøde. Virksomhedernes overholdelse af reglerne 13

14 De forskellige udtræk fra datasystemet over kontrolresultater viser, at i langt de fleste tilfælde havde virksomhederne ikke fået anmærkninger og overholdt således reglerne ved kontrolbesøgene. Udtrækkene viser overtrædelserne i 2007, og hvilke sanktioner de tilsynsførende gav for overtrædelserne. Risiko som følge af overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne inden for de forskellige lovgivningsområder bliver beskrevet under de relevante afsnit bortset fra lovgivningsområdet egenkontrol. Hvis reglerne om egenkontrol er overtrådt, skyldes det enten manglende dokumentation af egenkontrolprogrammet, manglende beskrivelse af relevante risikoparametre i egenkontrolprogrammet eller at der slet ikke er et program. Hvis der f.eks. er beskidt i virksomheden, står det under lovgivningsområdet hygiejne, eller hvis der er tungmetaller i fødevarerne, står det under lovgivningsområdet forureninger. Hvis en virksomhed overtræder reglerne, handler den måske i god tro. Generelt kan det dog siges, at virksomheden ikke tager sit ansvar for fødevarerne alvorligt nok, det vil sige ikke udfører sin egenkontrol godt nok. Det er virksomhedens ansvar at udføre egenkontrol, det vil sige gennemgå produktionen for alle risici og tage stilling. Virksomheden skal have procedurer til at sikre den daglige efterlevelse af reglerne. Virksomhederne kan søge inspiration til udarbejdelse af egenkontrolprogram i branchekoderne afpasset til forskellige slags produktioner. I 2007 var der omkring 30 branchekoder, som alle var vurderet af Fødevarestyrelsen Fødevarehygiejne Strategi Fødevarestyrelsens strategi for fødevarehygiejne for årene dækker blandt andet de indretnings- og driftsmæssige krav til fødevarevirksomheder med betydning for fødevaresikkerheden. Strategiens mål og indsatsområder er prioriteret ud fra en faglig vurdering af, hvad der vil have størst effekt for fødevaresikkerhed og hygiejne inden for de givne økonomiske rammer. Af højt prioriterede områder er vigtigheden af at bevidstgøre virksomhederne om deres ansvar for fødevarehygiejne og sikkerhed, at give tilsynspersonalet i fødevareregionerne de nødvendige redskaber til at kontrollere og vejlede, samt at reglerne for fødevarehygiejne fortsat bliver kommunikeret til såvel fødevarevirksomheder som fødevareregioner. Fødevarestyrelsen arbejdede derfor i 2007 på en revision af hygiejnevejledningen med input fra såvel erhvervet som kontrolsystemet. Vejledningen blev offentliggjort i juli Beskrivelse af kontrollen Kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling omhandler enhver form for håndtering af fødevarer, såsom oplagring, indpakning, emballering, forarbejdning, tilberedning, køling, frysning og optøning. Herudover omhandler det også mærkning af fødevarer. For Hygiejne behandling kan der være overtrædelser vedr. temperaturer (f.eks. mangelfuld opvarmning, for langsom afkøling eller opbevaring af kølevarer ved for høj temperatur), overtrædelser vedr. håndtering af fødevarer 14