Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen



Relaterede dokumenter
Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Pattegrisedødelighed i DK

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Fodring i hvalpeperioden

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Huldstyring i praksis

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

Huldstyrring økonomisk gevinst

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Dine pattegrise dør af kulde! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Økologisk svineproducent, Trynen i jorden

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Lopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

GOD FARING OG GODT I GANG

Soens produktion af råmælk og mælk

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

MANAGEMENT I FARESTALDEN

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Optimal fodring af soen før og efter faring

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

IUGR og andre svagfødte grise

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Faktorer koblet til den tidlige hvalpedød

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Fundament for værktøj til fejlfinding

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)

Viden, værdi og samspil

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Hvorfor vil jeg avle?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Avl for moderegenskaber

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

Transkript:

AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum

PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og udvikling 2014-18 Debat

Tidlig hvalpedødelighed Underafkøling Ingen/utilstrækkelig indtagelse af mælk Tæven æder hvalpe Utilstrækkeligt redemiljø, stress af tæve

OBSERVATION AF FØDSLER FRA OPTAGELSER

YNGELPLEJE ADFÆRD

Observation af fødsler 2002-2004 1. års wild tæver, n = 39 9,5 hvalpe ved fødsel

Observation af fødsler 2005 1. og 2. års wild tæver, n = 44

Observation af fødsler 2005 1. og 2. års wild tæver, n = 44 100 80 Levende Dag 7 % 60 40 6,2 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 Hvalpe pr. kuld

Observation af fødsler 2005 1. og 2. års wild tæver, n = 44 100 80 Levende Dag 7 % 60 6,2 7,0 Levende Dag 1 40 20 0 0 0 0 2 2 4 4 6 6 8 8 Hvalpe pr. kuld 10 12 14

Observation af fødsler 2005 1. og 2. års wild tæver, n = 44 100 80 Levende Dag 7 % 60 6,2 7,0 9.6 Levende Dag 1 40 Set født 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 Hvalpe pr. kuld

Tidlig hvalpedødelighed Dødeligheden er størst på fødedagen/tidligt herefter Video: Gns. 7-9,5 hvalpe pr. kuld dag 0 En stor andel af de dødfødte hvalpe er fuldbårne

Mink -adfærd omkring fødsel % 100 tid Aktivitet MORT SURV 88% døde dag 0-7 0% døde dag 0-7 80 60 40 20 0-3 -1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Hours relative to birth of first kit

Mink -adfærd omkring fødsel % 100 tid Hvalp alene MORT SURV 80 60 40 20 0-3 -1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Hours relative to birth of first kit

Mink -adfærd omkring fødsel Nyfødt hvalp Fødes med få energireserver (fedt, lever glycogen) (Tauson, 1994) Ringe evne til at thermoregulere -Taber 0.9 C/min under ophold ved 4 C - Dvale ved lav kropstemperatur -Opretholde egen kropstemperatur efter ca. 22 dage

Mink -adfærd omkring fødsel Tæver med højt hvalpetab: mere genital slik inden fødsel mere passive med hvalpe under fødslen hvalpe længere tid alene mindre adfærd rettet mod hvalpe ingen kanibalisme/infanticid adfærd Tæver med intet hvalpetab: slikkede hvalpe mere efter fødsel samlede hvalpe hyppigere til bug mere adfærd rettet mod hvalpe

Mink -adfærd omkring fødsel Fødselvarighed (8.0 hvalpe): Tæver med højt hvalpetab: gns. 10 t 07 min Tæver med intet hvalpetab: gns. 5 t 09 min

Dødfødte Lange fødselsintervaller Iltmangel Lav vitalitet hos levende hvalpe Højere risiko for at dø Dødfødte - ekstremt resultat af iltmangel udløst af fødselsproblemer

Varmetab

Thermovison T= 0 33.5 C 33.5 C

Thermovison T= 15 min 21.0 C 28.0 C

Varmetab hos minkhvalp Varmetab grader C 18 16 14 12 10 8 30 40 50 60 Kropsvægt (g) Små mink store udfordringer

Klump som værn mod varmetab Temperatur tab C Varmetab 14 12 10 8 6 4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Antal Antal hvalpe i klump

Klump som værn mod varmetab Temperatur tab C Varmetab 14 12 10 8 6 4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Antal Antal hvalpe i klump

PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og udvikling 2014-18 Debat

Redemateriale og tævens redebygning I. Påvirker det tæven ikke at have mulighed for at bygge rede? II. Påvirker redebygningsadfærden fødslen? tævens velfærd og hvalpenes overlevelseschancer

Forsøg i 2005 240 wild tæver født 2003/2004 18. april 7 dage efter fødsel af kuld Goldprocent 8.3% Alle reder med træspåner, overdække, og udvendig læsluse

Redeindsats Redekasser 60 tæver per gruppe Halm + NON STR + ART ART+STR

Redemiljøets effekt -på tævens stress Adgang til halm til redebygning reducerer problemfødsler (variation i inter-birth intervals ) Huldet påvirker fødslens varighed og variation -fede og tynde tæver længere/mere variable fødsler

Redemiljøets effekt -på tævens stress FCM (ng/g) 350 * * 300 250 200 150 100 50 0 NON STR ART ART+STR

Redemiljøets effekt Adgang til halm til redebygning reducerer problemfødsler Redeindsats/halm: stresshromonet cortisol Kun adgang til træspåner: tidlig hvalpedød Adgang til halm+redeindsats: tævens adfærd rettet mod hvalpe (Malmkvist & Palme 2008)

Redemateriale og tævens redebygning Andre forsøg

REDEBYGNINGSADFÆRD HOS MINK Forsøgsgrupper RES1 RES3 halm halm + træuld + kaninuld

REDEBYGNINGSADFÆRD HOS MINK Forsøgsgrupper 104 mink RES1 RES3 halm halm + træuld + kaninuld 20 ikke-parrede 64 parrede 20 parrede

Redebygningsadfærd hos mink - hvalpenes overlevelse

Redebygningsadfærd hos mink - hvalpenes overlevelse RES1 RES3 P-værdi Hvalpefødt 8,0 (0,66) 8,0 (0,64) Ingen forskel

Redebygningsadfærd hos mink - hvalpenes overlevelse RES1 RES3 P-værdi Hvalpefødt 8,0 (0,66) 8,0 (0,64) Ingen forskel Dødfødte (%) 12,8 (5,07) 11,8 (3,85) Ingen forskel

Redebygningsadfærd hos mink - hvalpenes overlevelse RES1 RES3 P-værdi Hvalpefødt 8,0 (0,66) 8,0 (0,64) Ingen forskel Dødfødte (%) 12,8 (5,07) 11,8 (3,85) Ingen forskel Dødelighed dag0-7(%) 22,0 (28,3) 4,7 (8,4) P<0.001 forskel

Fri adgang til halm+træuld+angorakaninuld: større/tungere reder lavere hvalpetab end ved fri adgang til halm alene. Dødelighed dag 0-7: 4,7 % Kuldstørrelse 8,0 (Lund & Malmkvist, 2009)

HVORDAN FÅR VI FLERE MINKHVALPE TIL AT OVERLEVE? Problemfødsler Yngelpleje adfærd

HVORDAN FÅR VI FLERE MINKHVALPE TIL AT OVERLEVE? Problemfødsler Yngelpleje adfærd, inklusive redebygning Gode klimatiske forhold i reden Afkøling som dødsårsag