Dine pattegrise dør af kulde! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Økologisk svineproducent, Trynen i jorden

Transkript

1 Dine pattegrise dør af kulde! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Økologisk svineproducent, Trynen i jorden

2 Disposition Problemet: Patterisene før af kulde! Udfordringen: Forskellige dyregrupper med forskellige behov Nærmiljø hos nyfødte og soen Den nyfødte pattegris behov Fra forsøgsresultater til praktiske løsninger Opsummering

3 Vigtige ord Termoregulering: Det grisen gør endten fysiologisk i kroppen eller med sin adfærd for at regulere sin kropstemperatur og komfort. Hypotermi: Underafkøling hvor kropstemperaturen falder under normal temperatur som for nydfødte er ca. 39 grader.

4 Pattegrisene dør af kulde! Hypotermi er den vigtigste bagvedliggende årsag til tidlig pattegrisedødelighed (Edwards, 2002; Herpin et al. 2002; LeDividich and Noblet 1983). Rektal temperatur 1 og 2 timer efter fødslen er signifikant relateret til overlevelsen i: Undendørs svinehold (Baxter et al. 2009), Indendørs kassestier (Baxter et al. 2008; Pedersen et al. 2011) og Indendørs løsdriftsfarestier (Pedersen et al 2011; Vasdal et al 2011). Hypotermiske grise dør af: hypotermi, sult, klemning og sygdom (Baxter et al. 2009; Pedersen et al. 2011). Forsøg med gulvvarme har reduceret dødelighed med én gris per kuld (Malmkvist et al. 2006) og øget fravænningsvægten med 600 g. per gris (Brandt et al. 2012). Varme i spaltegulv på fødselssted øger overlevelse med 0.3 gris pr. kuld (Brogaard Petersen et al 2013).

5 Termoregulering hos Svin I kulde Mangler brunt fedtvæv Mangler pels I varme Gisper Kan ikke svede Bruger adfærd Ryster Ligger tæt Bruger adfærd: Søler regulerer hvor og hvordan den ligger

6 Farestalden er en særlig udfordring Komfort temperatur for soen: C??? Varme stress er årsag til: - Nedsat foderoptag - Nedsat mælkeproduktion - Død Nedre kritisk temp. nyfødte: over 34 C Hypotermi er årsag til: - Dødelighed direkte - Forsinket og utilstrækkelig råmælksoptag - Øget dødelighed pga.: klemning, sult og sygdom Det aktuelle kompromis C i farestalden og et pattegrise hjørne med optimeret miljø uden for soens rækkevidde.

7 Sølehuller ved 15 C!

8 Før der var farestalde Trynen I jorden (Photo by Diane Halverson, Animal Welfare Institute, Washington, DC). Vore dages pattegrise er mere følsomme overfor kulde end vildsvin og kinesiske racer

9 Soens komfort temperatur ændres, mens den er i farestalden: Søger varme dag 0-3 (Philips et al 2000: 35 C frem for 22 og 29 C i gulvtemp.) Foretrækker køligere gulv dag 7-14 (Philips et al 2000: 22 C frem for 35 og 29 C) Gulvkøling øger foder optagelse højere fravænningsvægt på grise ved C luft temp. (Wagenberg et al., 2006) Hold øje med soens vandforbrug og ædelyst!

10 Udfordringen: tidlig hypotermi Bodytemperature (C) Kropstemperaturen falder efter fødslen - ses også hos andre dyr Hurtig og effektiv genopretning af kropstemperatur afgørende for overlevelse Time from expulsion (min.) Variation mellem grise.

11 Hvilke grise klarer sig godt over dyk? Data fra 635 levendefødte pattegrise fra 45 gylte i løsdriftsstier og kassestier. 16 forskellige variable: Design (stitype, batch) So/kuld effekter (so nr., kuldstørrelse) Før fødsel (vægt, proportioner, køn, fødselnr.) fødsel (laktat, viability, RT_birth, IBI_pig) 0-2 timer (tid til 1.die, røre til die, position_1. time, position_2. time) Kropstemperatur 2 timer efter fødslen Ved hjælp af grafisk model.

12 1: Design 2: Litter 3: Prenatal 4: Birth 5: Perinatal 6: Thermoregulatory success at 2 hours viability weight v 9 Time to suckle housing littersize 1 w 19 su ho li sex x 24 la lactate ts Touch to suckle RT_2h 158 ba batch 600 so sowid index in 64 4 bo b_order IBI_pig ib rtb RT_birth pos_hour1 7 p1 p2 pos_hour rt2 JAS Kammersgaard et al 2011

13 Resultater: Godt over dyk (i sti) Grisen VÆGT og HVOR den opholder sig 2. og 1. time har direkte relation til temperaturen ved 2 timer. Faringsforløb og iltmangel under fødslen har betydning for adfærd 1. og 2. time efter fødslen

14 Soen er en væsentlig varmekilde! Diegivende so ~ 440 W, drægtig so ~ 300 W (begge pr. 175 kg) Trine Sund Kammersgaard, Midtjysk Svinerådgivning

15 Termografi: Forskelle mellem grise 38.3 C kold gris:m ax varm ere gris:m ax Når grisen er tør er det god sammenhæng mellem max overfladetemperatur og rektal temperatur (Kammersgaard et al. 2013)

16 Grisens varmebehov Grise på mindst 1100 gram Grise enkeltvis i klimakammer i 3 timer Temperatur i kammer: 16-18, 22, 28, 34, 38 og 40 C Rektal temperatur (pr. min.) Varmeproduktion (pr. 9 min.) Ligge positur (kontinuert, mest pr. 9 min.) Rystelser (hver 10. min.) Stop kriterium: kropstemperatur 30 C. 37 C kropstemperatur før de blev flyttet tilbage til soen.

17 Udvikling i kropstemperatur (Kammersgaard 2013)

18 Kammersgaard 2013 Udvikling i varmeproduktion Grise i 34 C bruger 50% mere energi end grise i 38 C.

19 Grisens egen varme produktion Max. varmeproduktion: 900kJ/kg/24t ~ 10,4 W/kg Min. varmeproduktion: 300kJ/kg/24t ~ 3,5 W/kg En hule med 15 grise á 1.2kg/stk. er grisenes egenproduktion: ~ 63 W min. ~ 189 W max C Kuldet er gået til frokost -viser at grisene også afgiver betydelig varme til deres i omgivelser, og at den isolerende måtte optager varmen selv om den er isolerende

20 Resultater: Grisens varmebehov Grise på mindst 1100 gram Grise enkeltvis i klimakammer i 3 timer 0-45 min. +40 C 45 min.-3 timer: 34 C dækker ikke behov 38 C dækker grisens behov 40 C risiko for varmestress 37 C kropstemp. før de blev flyttet tilbage til soen. 4/5 grise med temperatur 30 C i live ved 3 uger Grise fra forsøg fulgte kuldsøskende i vækst

21 Behandlende tiltag så hurtigt som muligt! 1: Varm grisen op min. under lampe, gerne i termokasse 2: Sæt grisen til yveret

22 Varme og Råmælksforsyning: Råmælksforsyning er vigtig for: Energi og immunisering Grise i et varmere miljø (30-32 C ift C) har højere råmælksoptag (290 g >212 g) og højere vægtøgning de første 24 timer. (LeDividich & Noblet 1981) Koldt miljø reduceret råmælksoptag utilstrækkelig immunisering Energibehov afhænger af temperatur Ekstra 900kJ/24h behov for ca. 122 g ekstra råmælk (v. 100% udnyttelse) Nyere forskning tyder på at højtydende søer løber tør for råmælk omkring 24 timer Så vi har ikke råd til at spilde råmælksenergi!

23 Theil et al 2014

24 Opstart af laktation (hvor grisene begynder at tage på igen) Tidspunktet er svært at påvirke Forskelle mellem søer 22,5-39,4 timer efter fødsel af første gris (gns. 31 timer) Grisens egen madpakke ved fødslen er meget lille Råmælks energien er en knap ressource som vi skal få det bedste ud af Hvis vi spilder energi på varmeproduktion har vi ikke noget at erstatte med

25 Klimaet omkring grisen i de første timer skal: Sikre hurtig optørring Begrænse dyk i temperatur Sikre at grisen kommer sig hurtigst muligt over dyk tilstrækkeligt råmælks optag beskytte tarmen forbedre immunisering forebygge ihjellægning Varmeproduktion Varmetab

26 Tidligere udgave nu publiceret som 39 Udvikling i kropstemperatur 0-2 timer 38,5 38 C 37, , ,5 35 halm fast gulv lampe, fast gulv lampe, spalter varmeplade fast gulvvarme kontrol, spalter kontrol, fast gulv 34,

27 Praktiske løsninger: Kan Vi? Øge temperaturen i stalden omkring faring? Ja hos nogen Give varme på fødselsstedet? Varmelampe? Varme panel? Ramme faringstidpunktet? Varme omkring soen/v. yver? Strø halm i farestien? Nej ikke med alm. Gyllesystem... Men muligt hos nogen Rigelig strøelse gør det muligt at sænke temperaturen ca. 10 C i stalden.

28 Hvorfor halm i farestien? Optørring og mindre træk får grisene bedre over et mindre temperatur dyk Mere redebygningsadfærd bedre faring færre dødfødte Færre knæsår (indgang for infektioner), højere fravænningsvægt Halm kan være svært at håndtere både at få ind og ud af stalden.

29 Masser af halm op til faring, til både redebygning og til at holde på varmen. Helene Hvelplund

30 Masser af halm især bag ved soen. Halmen kan fjernes efter faring. Keld Sommer, Gefion

31 Hvor besværligt er halm egentlig?

32 Hampmåtte til engangsbrug Lisbeth Brogaard Pedersen

33 Den gode gamle lampe på svingarm Keld Sommer, Gefion

34 Keld Sommer, Gefion

35 Hvilke redskaber har vi? Den lavteknologiske: Halm og andre op tørrende materialer Den kendte mellemvare: Lamper, varmepaneler mm. bag soen ved faring (tændes inden faring, gå efter høj effekt!). Den højteknologisk: Automatisk tænding af varme bag soen ved faring. Der arbejdes på sagen, men der er ikke noget klar til salg endnu.

36 Nyfødte grises behov: Varmetab SKAL forebygges og begrænses! Hvis vi varmer den kolde gris op inden for de første 3 timer, kan den klare sig lige så godt som sine kuldsøskende. Våde pattegrise kan ikke have det for varmt! (temp. fald selv ved 40 C i miljøet) Selv tørre pattegrise bruger op til 4 gange så meget energi når de fryser (i forhold til termoneutral)! (50 % mere allerede ved 34 C ift. 38 C de første 3 timer) Trine Sund Kammersgaard, Midtjysk Svinerådgivning

37 De praktiske løsninger! Der er mange gode muligheder for at forbedre klimaet omkring den nyfødte gris. Kraftig strålevarme eller rigeligt halm giver indtil videre de bedste resultater. Alt gør en forskel!!! Trine Sund Kammersgaard, Midtjysk Svinerådgivning Keld Sommer, Gefion

38 Trine Sund Kammersgaard, Trynen i jorden, cand. agro., PhD Mobil: , trynenijorden@gmail.com Følg med på

39 Klima udfordringer i økologisk/udendørs produktion

40 28. dec dage senere... Grisene går gerne ud i frostvejr

41 Begyndervanskeligheder

42 Dørtrin eller forgård?

43 Vinterstrimler eller Faringsstrimler?

44 Et godt klima kræver daglige tilpasninger: Vær opmårksom på: - Fugtighed i hytten, ventilation, udetemperatur og vindretning, ekstra behov

45 Redebygning er med alle fortrynen-værende materialer. - Sørg for rigeligt halm - Fjern græsset

46

47 Slagtesvin på friland bruger også sølehuller

48 Klima i økologisk produktion Dyrene termoregulerer aktivt hele tiden! Brug faringsstrimler en større del af året Pattegrisene kræver: Tøre og lune hytter som ikke bliver for varme for soen Krav om sølehuller ved 15 C og skygge om sommeren