Fra almen sprogforståelse til rigtig latin Progression og udfordringer i faget på C-niveau af Erik Kristensen, Ørestad Gymnasium De betragtninger og anbefalinger, der følger nedenfor, er mestendels baseret på mine egne erfaringer efter at have undervist 3 C-niveau hold og 2 B-niveau hold på Ørestad Gymnasium fra 2008 til 2013, men også på samtaler om faget med gode kolleger og på mine erfaringer som censor i faget. Fra AP til rigtig latin Hvorledes overgangen fra latin i AP til rigtig latin på C-niveau skal gribes an, afhænger naturligvis af hvor friskt AP står i elevernes hukommelse. Jeg har selv prøvet to varianter: 1) elever der fortsætter med latin C lige efter AP i grundforløbet og afslutter faget efter et halvt år som turboforløb, og 2) elever, der begynder på latin (C eller B) i begyndelsen af 2. g efter et halvt års pause fra AP. Fælles for de to varianter er dog, at latin nu ikke længere blot er et eksempelfag sådan er det nogenlunde udtrykt i læreplanen for AP -, men et fag helt i sin egen ret, hvor der er en ikke helt let eksamen (mere om det nedenfor) som afslutning på forløbet. Hvis eleverne er så heldige at kunne få lov til at begynde på latin lige efter grundforløbet, har man som lærer næsten fået begynderfasen forærende fra de timer, eleverne havde i AP. Men det er i sagens natur kun en fornemmelse, læreren kan have. Eleverne er spændte og måske endda lidt ængstelige for det nye fag, så man bør ikke springe en begynderfase med lette, tilrettelagte tekster helt over, da der absolut vil være brug for konsolidering af de grundlæggende færdigheder. Og så er der her en oplagt mulighed for, at de lidt svagere elever kan koble sig på faget, fordi man som lærer kan tildele dem ekstra opmærksomhed, mens de stærkere elever er mere selvkørende. Alt i alt vil man dog opleve, at man kan begynde på originalteksterne ret tidligt i forløbet. De elever, der først møder faget i 2. g (eller 3. g), har naturligvis glemt det meste af latinen (selvom man absolut kan blive positivt overrasket!), og det er den udgangssituation, man må regne med. Jeg begynder selv et sådant forløb med at gentage nogle af de øvelser, eleverne har mødt i AP-latin et halvt år forinden. I AP-latin bruger jeg blandt andet nedenstående induktive øvelse og den genbruger jeg, når jeg møder latineleverne i 2.g (allerførste lektion). Øvelsen (i uddrag): Formulér grammatiske regler for latin ved at sammenligne de latinske sætninger med de danske oversættelser: 1. Marcus civis Romanus est Marcus er romersk borger 2. Puellae pulchrae sunt Pigerne er smukke 3. Terentia femina Romana est Terentia er en romersk kvinde.... 1
Den opgave plejer at få elevernes hukommelse lidt på gled og med hjælp fra deres viden om især spansk (som alle mine latinelever har), kan de i fællesskab komme ret langt med at formulere grammatiske regler. På et sådant hold er begynderfasen selvfølgelig ekstra vigtig af de samme grunde som på hold, der begynder lige efter grundforløbet. Latin C hvor vanskeligt skal faget være? Vanskeligt, men ikke urimeligt vanskeligt. Men hvad indebærer det så? Som latinlærer er man naturligvis glad for endelig at kunne komme til at undervise i rigtig latin og entusiasmen er helt sikkert stor, men det betyder ikke, at man skal præsentere eleverne for gamle Madvig eller lignende. Princippet må være, at eleverne skal lære den grammatik, der er nødvendig for at kunne arbejde systematisk og fornuftigt med sproget, så de kan producere deres egen oversættelse af en given tekst. Jeg plejer fx ikke at udlevere en hel grammatik. Jeg nøjes med de grammatikafsnit, der er i begyndersystemet og derudover nogle grammatikark, som jeg selv har udarbejdet. Man kan nemlig klare sig med forbavsende lidt, når man skal læse latin. Hvis eleverne bliver fortrolige med kasuslæren og verbalsystemet, kan de komme meget langt, fordi man jo typisk hjælper dem med særligt vanskelige/sjældne konstruktioner (det må man jo også i eksamensspørgsmålene). Så keep it simple og anvendelsesorienteret. Ikke alle sten skal vendes hver gang, er også et væsenligt princip. Da jeg underviste i latin C på sproglig linie før gymnasiereformen, skulle eleverne jo til eksamen i kendt tekst. Det betød, at man som lærer var tvunget til følte jeg i hvert fald -, at gennemgå hver enkelt originaltekst fra ende til anden, så eleverne samvittighedsfuldt kunne notere det hele ned (den rigtige løsning ) til brug i forbindelse med eksamen. Den slags slipper vi jo heldigvis for nu, hvor eleverne skal til eksamen i ukendt tekst. Det betyder, at man kan komme i gang med de spændende originaltekster ret tidligt i forløbet uden at være nervøs for, at eleverne ikke har fået det hele med. Det er en enorm befrielse i forhold til at kunne variere undervisningen, så udarbejdelsen af en 100% korrekt oversættelse ikke behøver at være hovedfokus i hver eneste lektion. Eleverne skal først kunne det hele (helsætningsanalyse og oversættelse) hen mod slutningen af forløbet. Vælg eksamensteksterne først, er det tredje væsentlige princip. Der er en naturlig grænse for, hvor sprogligt komplicerede tekster, eleverne kan læse, efter de ret få lektioner, der er på C- niveauet. Så i valget af originaltekster (de tre forfattere) er man tvunget til at finde et par velegnede eksamenstekster (ikke alt for lange sætninger, ikke for mange infinitte verber/participialkonstruktioner og så må subjektet meget gerne være eksplicit i begyndelsen af eksamensteksten), og så arbejde bagud til valget af de tekster, man vil læse i undervisningen (de kan jo så godt frembyde nogle vanskeligere momenter). Jeg har selv anvendt tekster af Catul (Men pas på! Han er ikke helt nem.), Ovid (Amores I, 5 & I, 9 fx), Cæsar (de etnografiske afsnit fra Gallerkrigen fx), Seneca og Martial. Men der er jo andre muligheder, dog gemmer jeg Cicero til B-niveauet. Tekster med et narrativt forløb er gennemgående lettere at oversætte, end tekster med et mere abstrakt/filosofisk indhold. Eksamensteksterne må jo glosseres i et vist omfang (læreplanen skriver Eventuelt oplyses der om enkelte sproglige fænomener, som eleverne ikke har mødt, samt om gloser, der ikke eller kun vanskeligt kan findes i ordbogen. ) og som censor har jeg mødt ret forskellige fortolkninger af den passus. Men man må næppe glossere mere end 20% - er mit forsigtige bud og hvis man føler, at der er brug for flere gloser, er den valgte tekst for vanskelig. 2
Latin C eksamensformen Fordi eksamensformen er udformet som en 24 timers gruppeforberedelse efterfulgt af 24 minutters enkeltmandsforberedelse, skal eleverne trænes meget målrettet i, hvordan de organiserer sig i et sådant gruppearbejde om en tekst. Her er det en absolut fordel, hvis eleverne kan skrive i et og samme dokument (fx et fællesdokument i Google Apps), så et forslag til fx en oversættelse og/eller en helsætningsanalyse kan skabes i fællesskab. Men hvordan skal grupperne sammensættes og hvad gør man i det tilfælde, at fx kun halvdelen af en klasse skal til eksamen? Det første spørgsmål stiller jeg altid til eleverne, når vi sådan ca. halvvejs i C-niveauforløbet begynder at tænke på eksamen. Vi afprøver derefter forskellige konstellationer, inden de afgør, hvordan deres eksamensgruppe skal se ud. De ved naturligvis godt, at de kan blive tvunget til en anden sammensætning, når vi ved, hvem der skal til eksamen, og det drøfter vi også. Det er naturligvis vanskeligt at genskabe oplevelsen af en sådan 24-timers forberedelse i den daglige undervisning, så man må nøjes med at træne delelementer og arbejdsgange. Jeg plejer at udlevere nedenstående arbejdsbeskrivelse (udarbejdet af Hanne Leervad, Jette Kjems Pedersen, Bitten Skovborg & Dorte Thomsen og med enkelte tilføjelser af mig), når vi for alvor begynder at træne til eksamen: TIL ELEVEN: Efter at du med din gruppe har trukket eksamensteksten kan det være godt at bruge nedenstående checkliste. Du vil muligvis også få brug for at få taget kopier af eksamensteksten, så du kan skrive på teksten inden selve oversættelsesarbejdet. 1. trin Læs den udleverede oversættelse igennem. Find ud af, hvilket tema eksamensteksten hører ind under og om den evt. også kan høre til et andet tema. Find noter og undersøg de helt overordnede ting: Hvis det er en forfatter: hans liv, hans værk og genre, hans grundsynspunkt/synspunkter. Brug fx også den engelske Wikipedia. Hvis det er et tema: hvilke forfattere er behandlet i timerne ud fra hvilken synsvinkel? Hvem giver oplysninger, hvilken holdning har de og hvordan skriver de? Inddel evt. teksten og giv hvert afsnit en titel. Bliv helt klar over genre, handling, personer og synsvinkel. Først NU begynder arbejdet med jeres egen oversættelse & analyse (morfologisk og syntaktisk!) 2. trin Find enkeltord i den latinske tekst, som svarer til ord i oversættelsen. 3
Find ord, I kender fra moderne fremmedsprog (transparente ord) Find verballed (jf. mit ark om valens ) Find konjunktioner og afgør om sætningen er en HS eller LS (jf. mine sider om HS & LS). Find præpositionsforbindelser. Brug ordbog og grammatik og begynd på arbejdet med oversættelse og analyse efter de sædvanlige arbejdsmetoder. 3. trin Oversæt hele den latinske tekst for hinanden flere gange. Det er meget vigtigt, at I bruger en ren eksamenstekst uden hjælpemidler. Sammenlign gruppens oversættelse med den udleverede oversættelse: hvor er der forskel og hvorfor!? Denne arbejdsbeskrivelse bruger vi så i undervisningen og træner de enkelte elementer for så til sidst (de sidste ca. 8-10 lektioner) at anvende beskrivelsen fuldstændigt. Det er en stor udfordring for de fleste elever, at de ikke må medbringe noter fra den 24-timers gruppeforberedelse, og det er også synes jeg et noget voldsomt krav al den stund, at de gerne må medbringe noter til eksamen i 2. fremmedsprog, hvor der også er 24-timers forberedelse. Som eksaminator og censor skal man derfor ikke forvente en fuldstændig færdig og poleret oversættelse (det kan da lade sig gøre, men kun for de allerdygtigste eksaminander), men snarere en tekstnær arbejdsoversættelse, der så viser, at eksaminanden faktisk kan noget latin. Men det er bestemt også at foretrække fremfor de påfaldende flotte oversættelser, man ret ofte blev budt på, da eleverne blev eksamineret i kendt tekst. Latin C samarbejdet med de øvrige sprogfag Som nævnt ovenfor har mine C-niveauelever spansk som begyndersprog og et samarbejde med spansk er særdeles oplagt i forbindelse med de to sprogs verbalsystemer. På mit seneste C- niveauhold koordinerede jeg og spansklæreren gennemgangen af netop verbalsystemerne og vi lod eleverne sammenligne de to sprog ved at bruge Verbix (http://verbix.com), som de var fortrolige med fra spanskundervisningen. Vi koordinerede også undervisningen sådan, at vi introducerede eleverne for konjunktiv på samme tid. I øvrigt kan vi konstatere, at de elever, der har haft latin på C-niveau, klarer sig markant bedre i skriftligt spansk, end de elever, der ikke har haft latin. Latineleverne er naturligvis også gode til at besvare delprøve 1 i den skriftlige eksamen i engelsk. Latin C er bestemt et godt redskabsfag i forhold til de andre sprogfag. Ikke alt er grammatik og jeg har også haft fornøjelsen af at indgå i et AT-samarbejde mellem latin og spansk med emnet Gladiatorer og tyrefægtere. Her er et uddrag af det oplæg, eleverne fik til emnet: 4
Blodsport er ikke kun noget de gamle romere dyrkede selvom vi ofte forbinder netop romerne med den form for sport. I dag lever voldsfascinationen videre i fx tyrefægtning, men også i fiktionens verden repræsenteret ved diverse actionfilm og actionspil. Hvad skyldes denne fascination? Har den et formål? Hvordan retfærdiggjorde romerne gladiatorkampe og hvad med den moderne tyrefægtning? Hvilken status havde de romerske gladiatorer i samfundet og hvordan forholder det sig med de spanske tyrefægtere? Spørgsmålene er mange, og det er jeres opgave at fokusere på et enkelt spørgsmål/problemstilling og søge at besvare det i jeres synopsis. De latinske tekster, som eleverne havde adgang til i et ressourcerum, indbefattede Senecas syvende brev til Lucilius, et uddrag af Juvenals sjette satire, et uddrag af Tertullians De Spectaculis og Martials digt (Liber de Spectaculis, 31 [i Shackleton Baileys udgave]) om gladiatorerne Verus og Priscus. Alle tekster i oversættelse, men i latintimerne før AT-forløbet læste vi nogle af teksterne på latin. Et sådant AT-forløb giver plads til en større fordybelse i det kulturelle stof, end der ellers er tid til i de rigtige latintimer, hvor vi nok ikke kommer udenom, at den grammatiske indlæring fylder temmelig meget. På B-niveauet er man noget anderledes stillet. 5