Notat. Udkast til politik for Borgerservice og Biblioteker. 1. Rammesætning af Borgerservice og Biblioteker

Relaterede dokumenter
UDKAST TIL. Politik for Borgerservice og Biblioteker Århus Kommune

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker Vision for Borgerservice og Biblioteker...6

Politik for Borgerservice og Biblioteker Kort version

Politikudkast. Borgerservice og Biblioteker

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Fællesskab for alle Politik for Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2015

Bibliotekspolitik

Bibliotekspolitik for Randers Kommune

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Udvalget for kultur Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Folkeoplysningspolitik

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

RE-PUBLISHED 2018-strategi

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Bibliotekspolitik. for Nyborg Kommune

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Folke. Oplysnings politik

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Ny politik for perioden

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

Strategiske fokusområder

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Ny politik for perioden

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE

Vejen Kommunes Biblioteker

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Fremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne <

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP

Ringsted hjertet ligger i midten

Notat. Proces for politik for Borgerservice og Biblioteker

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Puls, sjæl og samarbejde

Erfaringer med Åbne Biblioteker. 1. Baggrund. Kulturudvalget. Aarhus Kommune. Dato 8. juni Borgerservice og Biblioteker. Fællessekretariatet

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

VIRKSOMHEDSPLAN 2012

Bibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster

STRATEGI MISSION VÆRDIER VISION INDSATSOMRÅDER

Hornbæk Skole Randers Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Læse hele livet - strategi for

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Handlingsplan for

Bilag 2: STYRK BYDELENE gennem mere målrettet betjening, kultur og service

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

Biblioteket. På dagsordnen

CISUs STRATEGI

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015

Folkeoplysningspolitik

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

Danskernes Digitale Bibliotek

Transkript:

Notat Emne: 1. udkast til politik for Borgerservice og Biblioteker Til: Kulturudvalget den 20. april 2010. Kopi til: Send kopi til Dato 16. april 2010. Århus Kommune Kultur og Borgerservice Udkast til politik for Borgerservice og Biblioteker. 1. Rammesætning af Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker. Sekretariatet Århus er mangfoldighedens kommune Uanset om fokus er på natur, kultur, erhverv, demografi, geografi, bosætning, uddannelse eller offentlige servicetilbud rummer Århus det hele: fra landområder og mindre landsbyer, over mindre bysamfund og forstæder, til en by, som har både viljen til, ønsket om og kapaciteten til at være en international uddannelse-, viden- og erhvervsby. Det er en væsentlig udfordring i forhold til at tilpasse tilbuddene efter lokale forhold og samtidig sikre en optimal ressourceanvendelse inden for de givne økonomiske rammer. Århus udvikler og understøtter demokratiet Demokratiet er grundlaget for det danske samfundsstyre med grundlovssikrede, individuelle rettigheder og pligter for den enkelte borger. Demokratiet er også et sæt af værdier, som definerer, hvordan vi som borgere indgår i samspil med hinanden og i mellem samfundsinstitutioner og den enkelte borger. Møllegade 1 8000 Århus C Sagsnummer Journalnummer Sagsbehandlere Mette Holst- Langberg, Karen Marie Overgaard Madsen og Henrik Traberg Telefon 8940 9200 Direkte telefon 8940 9301 Telefax E-post borgerserviceogbiblioteker@aarhus.dk E-post direkte htr@aarhus.dk www.aakb.dk Bibliotekerne og Borgerservice spiller som offentlige institutioner en afgørende rolle for, hvordan vi i Århus udvikler og forvalter vores demokrati. Bibliotekerne har en lang og vigtig rolle i at sikre lige og gratis adgang for alle borgere til informationer, oplysninger, viden og tilbud. Bibliotekerne udgør dermed et vigtigt fundament for den frie meningsdannelse og demokratiske deltagelse.

På samme måde stiller Borgerservice en række informationer og ydelser til rådighed med det formål at informere borgerne om den enkeltes muligheder og rettigheder i forhold til de offentlige myndigheder. I Århus Kommune er det endvidere Borgerservice, der står for at planlægge og afvikle folketingsvalg, kommunalbestyrelsesvalg og folkeafstemninger. Borgerservice og Biblioteker for alle Biblioteks- og borgerservicetilbuddet er for alle og det er derfor udfordringen at skabe balance mellem udvikling af traditionelle og nye ydelser både i det fysiske og i det digitale rum. Biblioteket skal stadig indeholde en rummelighed, der gør det muligt at komme derhen for at læse avis, låne en bog, bruge pc-en eller bede en bibliotekar om hjælp til litteratursøgning. Tilsvarende skal borgerservicetilbuddet indrettes på en måde, der gør det muligt at få kompetent råd og vejledning, når man f.eks. skal flytte, vil skifte læge eller søger om pasningstilbud til sit barn og dette uanset om man henvender sig personligt, telefonisk eller digitalt. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling lægger op til at Borgerservice og Biblioteker til stadighed udvikler indhold og tilbud samt måden at formidle det hele på. Dette er vigtige forudsætninger for at borgerservice- og bibliotekstilbuddet også i fremtiden opleves som vedkommende og relevant for den enkelte borger. Oplysning, inspiration og kulturel aktivitet Nutidens samfund er karakteriseret ved en støt stigende forandringshastighed, uendelige mængder af data og informationer, der kun vokser og vokser og som borgerne konstant bliver nødt til at navigere i og forholde sig til. Her har bibliotekerne en meget vigtig rolle at spille i forhold til at formidle viden igennem et varieret udvalg af trykte medier, f.eks. bøger, tidsskrifter og aviser og digitale medier, som f.eks. cd er, dvd er og netbårne medier. Bibliotekerne bestræber sig på at formidle medierne på en måde, som motiverer og beriger borgerne og ikke mindst bidrager til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til den store mængde af information, som er til rådighed. Side 2 af 19

Bibliotekernes fremmeste opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Bibliotekerne er således en af de vigtigste dannelsesinstitutioner i det danske samfund. Ny viden opstår ikke kun som resultatet af benyttelsen af bibliotekets materialer, men også igennem mødet med andre borgere og gennem kulturelle oplevelser. Kulturen bliver vigtig, fordi den enkeltes identitetsdannelse bliver et stadigt pågående projekt, der finder sted i mere flydende og flygtige fællesskaber. De kulturskabende aktiviteter fungerer som omdrejningspunkt for den enkeltes identitetsdannelse og evne til at navigere i samfundet. Side 3 af 19

2. Vision for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker giver Århus PULS: ved at være det foretrukne rum for inspiration, fordybelse, læring, kultur og oplevelse gennem etablering af Multimediehuset, som bliver et vartegn for viden, læring, oplevelse og kulturelle aktiviteter gennem et borgerservicetilbud under stadig udvikling både i forhold til nye former for service og i forhold til nye måder at kommunikere med borgerne på Borgerservice og Biblioteker giver Århus RØDDER: gennem formidling og varetagelse af vores samfunds grundlæggende demokratiske værdier ved at bibliotekerne er for alle og inviterer alle borgere til at være en del af et kulturelt fællesskab. Det styrker Århus sammenhængskraft. Borgerservice og Biblioteker giver Århus VIDEN: ved gennem Borgerservice at give borgerne de oplysninger og viden der skal til, for den enkelte i dennes aktuelle situation ved at understøtte borgernes behov for overblik og sammenhæng i forhold til den store mængde af information der er til rådighed ved at give borgerne fri og lige adgang til et bredt og varieret medieudbud på bibliotekerne ved at sammensætte bibliotekernes tilbud, så de baserer sig på aktualitet, kvalitet og alsidighed Side 4 af 19

3. Overordnede mål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker der hvor du er! Indhold, form og struktur for de tilbud der gives af Borgerservice og Biblioteker, skal tage udgangspunkt i forudsætninger og behov både for den enkelte borger og for de enkelte lokalsamfund Et inspirerende videnstilbud for alle Bibliotekerne skal være et inspirerende videnstilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold. Et borgerservicetilbud, der tager udgangspunkt i borgernes behov Med borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Århus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgerens naturlige indgang til den offentlige sektor. Kultur for alle Århus skal gennem bibliotekerne sikre alle borgere adgang til kulturoplevelser og mulighed for deltagelse i kulturelle fællesskaber. Livslang læring Århus skal være vidensby for alle borgere hele livet. Multimediehuset Multimediehuset skal være byens åbne demokratiske videns- og læringsrum et tilbud til alle. Side 5 af 19

4. Temaer/indsatsområder 4.1 Synergi og struktur Borgerservice og Biblioteker der hvor du er! Indhold, form og struktur for de tilbud der gives af Borgerservice og Biblioteker, skal tage udgangspunkt i forudsætninger og behov både for den enkelte borger og for de enkelte lokalsamfund Baggrund Bibliotekerne er en af de ældste, mest udbredte og oftest benyttede offentlige institutioner i det danske samfund. Borgerservice er som institution ny i Århus etableret i 2006. Som begreb er borgerservice derimod et gammelt begreb, som rammer ind i hjertet på relationen mellem borgeren og det offentlige. Byrådet i Århus Kommune besluttede i 2007 at fastholde den eksisterende struktur på biblioteksområdet. Med 19 fysiske betjeningsenheder fordelt over det meste af kommunens knap 500 km 2, når folkebibliotekerne ud og ind i langt størstedelen af kommunens byområder og lokalsamfund. Hertil kommer Borgerservice, som udover på Rådhuset også tilbydes på en række biblioteker. Borgerservice på Rådhuset flytter i 2014 ind i Multimediehuset. De forholdsvis mange fysiske enheder er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Nærheden til og forankringen i de lokale behov er med til at give identitet for både lokalsamfund og borgere. Identitetsskabelsen er noget af det, der er med til at skabe sammenhængskraft på tværs af de mange forskellige lokalsamfund. Den eksisterende fysiske struktur giver et godt afsæt for at fastholde og udvikle Borgerservice og Biblioteker som en af de væsentligste samfundsinstitutioner i det 21. århundrede. Transformation fra bibliotek, over Borgerservice og Biblioteker, til medborgercenter i de enkelte lokalsamfund, er et nødvendigt skridt for at sikre, at borgerne og i de kommende år tilbydes de rigtige serviceydelser og aktivitetsmuligheder, på den rigtige måde og i den rigtige sammenhæng. Hermed fusioneres bibliotekernes og Borgerservices ydelser. En transformation som vil se forskellig ud i de enkelte lokalsamfund og på de enkelte biblioteker. Som en grundlæggende lokal institution, der skal understøtte lokalsamfundets forudsætninger og behov, tager medborgercentret udgangspunkt i folkebiblioteket som rammen om viden og formidling, Side 6 af 19

inspiration og læring samt kultur og oplevelser. Alt sammen med borgeren som centrum. Medborgercentret er også rammen om en række andre borgerrettede tilbud og aktiviteter, som kan være organiseret og leveret på forskellig vis. Men fælles for dem alle er, at der tilstræbes afsæt i en lokal forankring og lokale behov. Ambition og initiativer Bibliotekernes fysiske struktur er udgangspunktet for at sikre borgerne enkel og nem adgang til Borgerservice. Dette skal opnås ved: at Borgerservice og Biblioteker vil videreudvikle de borgerserviceydelser, der gives borgerne på bibliotekerne, således at det samlede tilbud har en fysisk nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren. Dette skal ske inden for de givne økonomiske rammer og med udnyttelsen af synergipotentialet mellem biblioteker og Borgerservice. at omfanget af borgerservicetilbud og organiseringen heraf på bibliotekerne, vil afhænge af lokalsamfundets størrelse, efterspørgselsmønstret på borgerserviceydelserne samt hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og medarbejderkompetencer. Borgerservice og Biblioteker skal udvikle koncepter for medborgercentre, der tager afsæt i lokale behov og forudsætninger i det enkelte lokalsamfund. Dette skal opnås ved: at Borgerservice og Biblioteker udvikler modeller for hvorledes medborgercentre kan udvikles i forskellige lokalsamfund. at Borgerservice og Biblioteker udgør den grundlæggende ramme for at understøtte de lokalt forankrede aktiviteter som borgere, foreninger, organisationer og erhvervsliv efterspørger og iværksætter. at Borgerservice og Biblioteker - med afsæt i lokale forhold og muligheder - indgår i gensidige forpligtende partnerskaber med andre offentlige institutioner, private aktører samt frivillige foreninger om levering af lokalt forankrede og borgerrettede service- og aktivitetstilbud. Dette kan foregå inden for bibliotekets fysiske ramme, andre steder i lokalsamfundet samt virtuelt/digitalt. at der afsættes en udviklingspulje i Borgerservice og Biblioteker, som skal understøtte og fremme udvikling og afprøvning af forskellige koncepter for medborgercentre med udgangspunkt i en lokal forankring bygget op omkring partnerskaber. Forudsætter en budgetudvidelse. Side 7 af 19

at der i det omfang det er fysisk muligt og hensigtsmæssigt, arbejdes på at de mindste biblioteker som endnu ikke er kombi-biblioteker placeret på den lokale folkeskole omdannes til kombi-biblioteker. Der hvor det ikke er muligt at etablere nye kombi-biblioteker, vil Borgerservice og Biblioteker arbejde på at skabe andre typer af lokalt forankrede samarbejdsformer og partnerskaber. Forudsætter en budgetudvidelse. at Borgerservice og Biblioteker vil etablere ubetjent åbningstid som supplement til den betjente åbningstid på alle kommunens kombi-biblioteker. Det vil give en langt bedre udnyttelse af de eksisterende fysiske rammer og markant større tilgængelighed. Forudsætter en budgetudvidelse. Side 8 af 19

4.2 Medier og medieformidling Et inspirerende videnstilbud for alle Bibliotekerne skal være et inspirerende videnstilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold. Baggrund Folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. I videnssamfundet er borgernes viden og kompetencer afgørende faktorer for skabelse af samfundsmæssig værdi og udvikling. Bibliotekerne tilgodeser adgangen til viden ved et varieret udbud af trykte medier som bøger, tidsskrifter, aviser, pamfletter, foldere og brochurer, ved en række faste digitale medier som cd er og dvd er og gennem en lang række netbårne digitale medier og formater. Indholdet er fiktionslitteratur, faglitteratur, viden i databaser og leksika, film, musik og kulturytringer. Bibliotekerne skal formidle medierne på en måde, som motiverer og beriger borgerne og som skaber overblik og sammenhæng i den store mængde af information, som er til rådighed. Bibliotekerne skal som public-service institution være i stand til at tilbyde det hele - litteratur, musik og film, der appellerer til både det smalle og det brede publikum. Endvidere skal bibliotekerne tilbyde borgerne en bred vifte af medietyper, lige fra musik, internet til multimedier, samtidig med at biblioteket stadig skal kunne tilbyde et bredt udvalg af fysiske materialer. I medievalget afspejler bibliotekernes status som public-service institution sig bl.a. i medievalget, som baseres på kriterier som aktualitet, kvalitet og alsidighed. For at sikre en it-infrastruktur, der også i fremtiden kan sikre borgerne adgang til digitale licensbelagte medier, anbefaler Styrelsen for Bibliotek og Medier, at der etableres en fælles it-infrastruktur Danskernes Digitale Bibliotek. Det vil gøre det muligt for borgerne at få adgang til de digitale vidensresurser, som biblioteket har frikøbt, på en række platforme og i mange forskellige sammenhænge ved ét log-in, ligesom Side 9 af 19

bibliotekerne kan skabe nye videnbaserede services på en prisbillig måde 1. Ambitioner og initiativer Bibliotekerne vil fremme og understøtte borgernes adgang til information og viden via et bredt og varieret udbud af bøger og andre medieformer. Bibliotekerne skal formidle medierne på en måde, som skaber overblik og sammenhæng i den store mængde af information, som er til rådighed. Dette skal opnås ved: at bibliotekernes medieudbud baserer sig på en faglig vurdering af kvalitet, aktualitet og alsidighed at bibliotekernes medieudbud i sit indhold tager højde for aktuelle tendenser i mediebrugen at bibliotekerne tilbyder borgerne adgang til information og viden uafhængigt af tid og sted, hvilket indebærer at bibliotekernes tilbud i videst muligt omfang skal være synlige og tilgængelige via internettet. At bibliotekerne indgår i etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek Bibliotekstilbuddet er for alle. Derfor er det vigtigt at medieudvalget både appellerer til de traditionelle bibliotekslånere og til de brugere, der efterspørger de nye digitale og interaktive medier. Det er også vigtigt at biblioteket både kan tilbyde den populære litteratur og titlerne der appellerer til det smalle segment. Dette skal opnås ved: at bibliotekerne sikres et økonomisk grundlag for en højere titel- såvel som mediespredning 1 Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, April 2010. Side 10 af 19

4.3 Udvikling af Borgerservice Et borgerservicetilbud, der tager udgangspunkt i borgernes behov Med borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Århus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgerens naturlige indgang til den offentlige sektor. Baggrund Om få år vil der være færre hænder til at løfte de mange opgaver i den offentlige sektor, samtidig med at både borgere og virksomheders forventninger til den offentlige service ikke forventes at blive tilsvarende færre. Udover at den demografiske udvikling sætter nye rammer for den fremtidige borgerservice-betjening skærpes den digitale udfordring, som kommunerne skal håndtere i de kommende år af regeringens globaliseringsstrategi Et Danmark i fremgang, fornyelse og tryghed : Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt. For borgerne er der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold til erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger, ansøgninger mv. herefter kun kan sendes via digitale kanaler. Der er både tale om udfordringer på nationalt plan, men også på det lokale plan i vores egen organisation. Dette stiller krav om udvikling og optimering af borgerservice-betjeningen, samt udvikling af selvbetjeningsløsninger, som sætter borgerne i stand til at kunne betjene sig selv i højere grad end de gør i dag. Udover behovet for at sikre fremtidige midler til etablering af nye digitale selvbetjeningsløsninger både på nationalt og lokalt plan tegner der sig generelt et behov for en forbedring af eksisterende selvbetjeningsløsninger. Mange finder det besværligt at anvende selvbetjeningsløsningerne eller oplever, at der ikke findes en digital løsning på de områder, de har behov for. Selv om mange borgere vil kunne få glæde af en bedre og bredere vifte af digitale selvbetjeningsløsninger, vil disse ikke kunne erstatte den personlige betjening. En stor del af befolkningen har svage IT- Side 11 af 19

kompetencer og har derfor vanskeligt ved at profitere af de mange muligheder, som nye digitaliseringsformer åbner op for. Udover de ITkompetencesvage er der også de grupper af borgere, som er mere trygge ved en personlig kontakt face to face. Ambitioner og initiativer Borgerservice og Biblioteker vil indrette et borgerservicetilbud, som er borgernes primære indgang til det offentlige. Der skal derfor ske en løbende udvikling og tilpasning af Borgerservices opgaveportefølje med udgangspunkt i borgernes behov. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation og i samarbejde med øvrige magistratsafdelinger afdækker, hvor og hvordan borgernes ofte sammensatte sagsforløb løses bedst. at Borgerservice og Biblioteker tilrettelægger et borgervicetilbud med en vifte af betjeningsformer tilpasset borgernes forskellige behov og kompetencer at Borgerservice og Biblioteker tilstræber at åbningstiderne i de lokale borgerservice-tilbud tilpasses de lokale behov at Borgerservice og Biblioteker sætter fokus på samarbejde både på lokalt og nationalt plan om udvikling af borgerservicetilbuddet både i sit indhold og som koncept Borgerservice og Biblioteker vil arbejde for at stadig mere af kommunens borgerbetjening kanaliseres over i borgerselvbetjening, men med et fortsat fokus på at sikre alle borgere lige adgang til borgerservice. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker øger sit kommunikative fokus på at motivere og informere borgerne om de fordele, der er ved at benytte de digitale services, såsom høj grad af tilgængelighed og hurtig sagsbehandling. at Borgerservice og Biblioteker understøtter borgernes digitale kompetencer, f.eks. ved at tilbyde o medbetjening til borgere der henvender sig personligt i Borgerservice o introduktion til det digitale Borgerservice i tilknytning til it-kurser i biblioteksregi o digitale vejledning og information i tilknytning til selvbetjeningsløsningerne Side 12 af 19

at Borgerservice og Biblioteker udvikler incitamentsstrukturer, der understøtter en stigende anvendelse af de digitale services, f.eks. i form af: o at fremme belønningsstrukturer, som giver de borgere, der benytter selvbetjeningsløsninger særlige fordele eller o at alternativerne til digitale selvbetjeningsløsninger bliver mindre tilgængelige Borgerservice og Biblioteker vil medvirke til fortsat udvikling og optimering af kommunens digitale services. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker deltager i udvikling af nye digitale løsninger på nationalt plan at Borgerservice og Biblioteker tager initiativ til øget tværmagistratsligt samarbejde i Århus Kommune omkring udvikling af nye og forbedring af eksisterende digitale services inden for kommunen Dette forudsætter at der tilføres en udviklingssum til Borgerservice til køb af eksisterende og udvikling af nye selvbetjeningsløsninger samt deltagelse i nationale udviklingsprojekter på det digitale område Borgerservice og Biblioteker vil løbende gerne videreudvikle de administrative opgaver i forbindelse med afvikling af folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger med henblik på at sikre den bedst mulige ressourceanvendelse og et optimalt serviceniveau af både borgere, politikere og offentlighed. Dette skal opfyldes ved: at arbejde for at det i forbindelse med kommunalvalget 2013 bliver muligt at gennemføre et forsøg med elektronisk fremmødevalg. Dette skal ske under hensyntagen til de demokratiske værdier og traditioner i Danmark. Digitaliseringen skal sikre en effektiv og hurtig administrativ sagsgang omkring selve valghandlingen, mens den politiske og borgerrettede del omkring deltagelse ikke berøres. Forsøget skal give vigtig erfaring i forhold til afholdelse af fremtidens valg og folkeafstemninger. Side 13 af 19

4.4 Inspiration og læring Kultur for alle Århus skal gennem bibliotekerne sikre alle borgere adgang til kulturoplevelser og mulighed for deltagelse i kulturelle fællesskaber. Baggrund Det danske samfund er først og fremmest bygget på viden et råstof hvis vigtighed vil vokse de kommende år. Gode og nye ideer, produkter og services er grundlaget for det danske velfærdssamfund og bliver i stigende grad vigtigt. Samtidig viser undersøgelser, at en stor del af den danske befolkning har utilstrækkelige regne- og læsefærdigheder set i forhold til de krav, der stilles på arbejde og i hverdagen. På samme måde vurderes omkring 40 % af befolkningen at have mangelfulde it-kundskaber. Hertil kommer, at en stor procentdel af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse. Uddannelsessystemet spiller derfor også i fremtiden en afgørende rolle i det danske samfund, men formelle uddannelsesinstitutioner gør det ikke alene, hvis vi skal vende udviklingen og fastholde idealet om livslang læring for alle borgere. Bibliotekerne er som tilbud kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede borgerne kommer på bibliotekerne af egen fri vilje og interesse, og biblioteket er åbent for alle. Det giver bibliotekerne helt særlige muligheder for at støtte op omkring læringsindsatsen. Vigtigt er især, at bibliotekerne gennem de forskellige lærings- og inspirationsaktiviteter har mulighed for at nå en bred gruppe af borgere herunder borgere, der har barrierer i forhold til det formelle undervisningssystem. Århus huser mere end 130 uddannelseslinjer på byens videregående uddannelsesinstitutioner. Samtidig er Århus velforsynet med grundskoler og ungdomsuddannelser, ligesom folkeoplysningsinstitutionerne er godt repræsenteret i Århus. Dette giver en unik mulighed for gennem øget samarbejde og udvikling at gøre Århus til Danmarks lærings- og vidensby nr. 1. Bibliotekerne i Århus har en lang tradition for at tilbyde borgerne læringsunderstøttende aktiviteter eksempelvis i form af lektiecafeer og Side 14 af 19

it-kurser og ofte i samarbejde med folkeoplysningen, frivillige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Ambitioner og initiativer Borgerservice og Biblioteker skal understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker gennem målrettede aktiviteter understøtter borgernes almene it-kompetencer med henblik på at hjælpe borgerne til at blive kompetente it-borgere. at Borgerservice og Biblioteker gennem målrettede aktiviteter understøtter og supplerer førskolebørns og skolebørns færdigheder inden for især læsning. Bibliotekernes lange og gode tradition for læringsinitiativer inden for dette område skal videreføres og videreudvikles. Borgerservice og Biblioteker ønsker at fastholde og videreføre det læringsunderstøttende arbejde, der har afsæt i bibliotekernes rolle som uformelle og åbne miljøer. Dette skal opfyldes ved: at bibliotekerne fortsætter arbejdet med videreudviklingen af bibliotekernes fysiske rum, således at biblioteket opfattes som imødekommende, inspirerende og attraktive. Den enkelte bliver hermed inspireret til at opholdes sig i biblioteksrummet og udforske dets muligheder. at bibliotekerne fortsat skal være et kvalificeret tilbud om læring og udvikling uanset den enkeltes forudsætninger. Bibliotekerne skal derfor fortsat stille et bredt udvalg af materialer og tilbud til rådighed. Ligeledes skal det være muligt at anvende pc er, internet, kontorprogrammer og databaser på biblioteket. Borgerservice og Biblioteker vil arbejde for, at der samarbejdes i partnerskaber omkring en fælles læringsindsats på tværs af institutioner med henblik på at give de bedst mulige betingelser for alle byens borgere. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker etablerer og videreudvikler partnerskaber med henblik på at fremme læsning blandt børn og læsesvage befolkningsgrupper. Side 15 af 19

at Borgerservice og Bibliotekers samarbejde med folkeoplysningsforbundene fastholdes og videreudvikles. at der iværksættes et forsøg med gensidig sprogundervisning, som et mellemfolkelige sprog- og kulturmøde mellem borgerne. Forsøget skal ske i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, foreningsliv og folkeoplysningen. Forudsætter en budgetudvidelse. Side 16 af 19

4.5 Bibliotekerne som kulturinstitutioner Livslang læring Århus skal være vidensby for alle borgere hele livet. Baggrund Kultur er mange ting. Det er den oplevelse, man får, når man læser en bog, lytter til musik, ser en film, spiller et spil eller den oplevelse, man får ved blot at opholde sig i biblioteket og gennem udstillinger, temaopsætninger eller indretningen af det fysiske rum bliver inspireret og beriget. Kultur er også den formidling, der på bibliotekerne sker af viden gennem eksempelvis kulturelle arrangementer og aktiviteter såsom forfatteraftener, foredrag, børneteater, læsekredse osv. På samme måde er kultur også det meningsfulde møde mellem borgerne, der inden for bibliotekets ramme opstår gennem kulturelle aktiviteter af høj kvalitet. Samtidig er bibliotekerne for alle. Bibliotekerne inviterer dermed alle borgere til at blive en del af et kulturelt fællesskab. I et samfund præget af nærmest uendeligt mange konkurrerende tilbud er biblioteket det sidste ikke-kommercielle mødested, som en stor andel af befolkningen benytter sig af. På biblioteket mødes borgerne på tværs af sociale, kulturelle og etniske skel. Bibliotekerne har herved en vigtig rolle i sikringen af samfundets sammenhængskraft, da det både understøtter og udvikler det kulturelle fællesskab og dermed får en stærkt inkluderende funktion. Spredningen af de århusianske biblioteker rundt i kommunen betyder, at bibliotekerne har en vigtig funktion som den lokale ramme for kulturoplevelser. Gennem bibliotekerne rækker kulturen ud over midtbygrænsen og ud i de århusianske lokalsamfund. Lokalt har bibliotekerne samtidig en vigtig funktion i at værne om og formidle kulturarven og herigennem understøtte borgernes identitetsdannelse. Ambitioner og initiativer Borgerservice og Biblioteker vil bevare og videreudvikle bibliotekerne som centrale samfundsinstitutioner i forhold til viden, inspiration, læring, oplevelse og kultur i både det store bysamfund og i de mindre lokalsamfund. Dette skal opfyldes ved: Borgerservice og Biblioteker indgår i forberedelserne af Kulturby 2017, herunder arbejde for, at bibliotekerne som lokal- Side 17 af 19

samfundenes kulturbevarende, kulturformidlende og kulturudviklende institutioner bliver centrale lokale aktører i forbindelse med Kulturby 2017-satsningen. Hermed sikres en forankring i og en inddragelse og deltagelse af lokalsamfundene. På den måde arbejdes der for, at Århus bliver både kulturby og kulturkommune 2017. Borgerservice og Biblioteker skal være en vigtig lokalt agerende aktør, når det drejer sig om formidling af kulturarven og understøttelse af borgernes identitetsudvikling. Dette skal opfyldes ved: at Borgerservice og Biblioteker vil arbejde for udviklingen af ABM (Arkiv, Bibliotek og Museum)-samarbejde med henblik på at opnå en bedre formidling af den lokale kulturarv. at der etableres et stadsarkiv for Århus Kommune. Forudsætter budgetudvidelser i størrelsesordenen 4-6 mio. kr. Side 18 af 19

4.6 Frem mod ibrugtagning af Multimediehuset Multimediehuset Multimediehuset skal være byens åbne demokratiske videns- og læringsrum et tilbud til alle. Baggrund Multimediehuset bliver Århus nye demokratiske mødepunkt. Et hus for inspiration, læring og kultur, der inviterer og åbner sig mod byen og verden. Multimediehuset bliver et arkitektonisk, indholds- og aktivitetsmæssigt landemærke og ikon for Århus. Multimediehuset opføres efter de skrappeste energikrav, hvilket understreger, at huset skal være med til at understøtte Århus Kommunes mål om at blive CO 2 neutral i 2030. Med den historiske placering - præcis der hvor Århus i sin tid opstod som bosted og aktuelt der hvor åen, havet og midtbyen møder hinanden - medvirker Multimediehuset til at udvide byen og give liv og aktivitet til både området, byen, kommunen og regionen. Multimediehuset tages i brug med udgangen af 2014. For at kunne udnytte Multimediehusets fysiske rammer og realisere visionerne og tankerne bag projektet optimalt, forudsætter det en målrettet proces frem mod ibrugtagningen. Det er visionen, at Multimediehuset kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen i den måde som man kommer til at forstå relationer, netværk og partnerskaber på i Århus. Ambition og initiativer Multimediehuset skal bidrage til at realisere Århus Kommunes potentiale som international videns-, kultur og oplevelsesby. Dette skal opnås ved: at Multimediehusprojektet får en central placering i de aktiviteter Borgerservice og Biblioteker iværksætter og som skal styrke og fremme Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017. at der gennemføres en organisationsudvikling i Borgerservice og Biblioteker, som skal understøtte visionen for Multimediehuset. at Borgerservice og Biblioteker videreudvikler på indholds- og aktivitetssiden frem mod Multimediehuset. Side 19 af 19