Omsorg-handleplan for Lillerød Børnehus 2010/2011 1. Indledning Lillerød Børnehus vil med denne omsorgshandleplan gerne give et redskab til vejledning og ramme for de kriser og ulykker vi muligvis kan møde i hverdagen. Vi vil gerne kunne drage omsorg og støtte for børn og voksne i forbindelse med ulykker, sygdom, skilsmisser og dødsfald. Vi vil med denne plan opstille nogle retningslinjer i forhold til, hvordan vi kan skabe et miljø, der er kendetegnet ved åben og ærlig kommunikation også i forhold til de svære og følsomme emner. 1.1. Omsorg-handleplanens indhold Omsorg-handleplanen indeholder anvisninger på håndtering af: Hvad er der sket? 1. En akut hændelse, der kan være et dødsfald eller en ulykke (f.eks. et barn der blev glemt på turen eller en voksen der blev påkørt af en cyklist under turen til skoven). 2. En langvarig belastning, f.eks. sygdom eller skilsmisse For hvem er det sket? o det personlige tab når et barn eller en voksen mister en nær pårørende o det fælles tab når gruppen/institutionen mister et barn eller en voksen o det kollegiale tab når personalet mister et barn eller en kollega Hvad gør vi? o information o markering/ritualer o opfølgning 1
Derudover indeholder planen anvisninger på: o hvem der skal informeres, hvordan det skal foregå, og hvem der har ansvaret for, at det sker. o hvordan vi kan arbejde med tab, sorg og død i institutionen, i afdelingen og på de enkelte stuer. 1.2. Ansvarspersoner Vi har i hver afdeling 3 ansvarspersoner, der har ansvaret for at proceduren følges, og hvor det skønnes nødvendigt støtter op om iværksættelse af psykisk krisehjælp. Derudover har vi 1 ressourceperson, som kan bistå og rådgive kolleger, der møder børn i sorg samt har ansvaret for vedligeholdelse og justering af planen og indsamling og videreformidling af relevante erfaringer og litteratur. Ansvarspersonerne er: Suzette Vitger, telefon 25 34 27 57 afdeling vuggestuen: Ingelise Kragh og Mette V. Hansen afdeling gravensten: Lone Stahlhut og Eva Hansen afdeling æblehaven: Lisbeth Posborg og Peter P. Nielsen afdeling mariehønen: Janne Arensborg Nielsen og Trine Johansen Ressourcepersonen er: Lisbeth Posborg, telefon 40 27 04 75 Får du besked om ulykke, livstruende sygdom eller dødsfald, kontakt altid Suzette eller en af de andre ansvarspersoner og fortæl os, hvad der er sket. Undlad at tale med de andre i personalegruppen i miljøet, før vi kan samles og tale bag en lukket dør. 2. Første møde Deltagere: Suzette og evt. begge de to andre ansvarspersoner og det personale, der har modtaget besked. Mødets formål: At få overblik over situationen, at indsamle relevant information At få overblik over hvem der er berørt af hændelsen. At tale om hvordan vi videre skal forholde os til det skete På mødet må vi nå til enighed om følgende: 2
o Hvem er tovholder? o Hvordan planlægger vi resten af dagen og nærmeste fremtid? o Hvordan skal vi markere hændelsen? o Hvad skal gøres i den afdeling, hvor den afdøde arbejdede? o Hvad skal gøres i den afdeling, hvor barnet går, der har mistet en nærtstående? o Hvad gør vi i forhold til de andre børn i afdelingen? o Hvilken konkret information har vi at give til børn, personale og forældre? o Hvor får vi fat i yderligere relevant information? o Hvad gør vi vedrørende information til alle forældre i afdelingen? o Hvilke forhold skal overvejes i forhold til kontakten til den berørte familie? o Hvilke eksterne ressourcepersoner ønsker vi evt. at kontakte med henblik på støtte til personalet? o Hvem skal ellers informeres forvaltningen, forældrebestyrelsen, skolen, andre institutioner m.m.? o Hvordan forholder vi os evt. til pressen? Som hovedregel er det altid kun Suzette, der udtaler sig til pressen! 3. Information Suzette og/eller de andre ansvarspersoner underretter det øvrige personale i institutionen. 3
3.1. Ansvarspersonens opgaver 1 Få så mange informationer som muligt om hvad der er sket. 2 Informer Suzette om hvad der er sket. 3 Skaf dig et overblik over situationen. Skal der tilkaldes vikarer, aflyses ture, find ud af hvornår det er muligt at samle hele personalegruppen. 4 Meld klart ud om du har overblik. 5 Saml personalegruppen så hurtigt det kan lade sig gøre, og orienter så konkret som muligt om hvad der er sket. Tal med personalet om hvad der skal siges til børnene og deres forældre. 6 Gå med ud i på stuerne/grupperne når børnene får besked. 7 Flagning 8 Støt op om dine kollegaer, vær sikker på at alle får den hjælp, de har behov for. 9 Skriv brev til forældrene om, hvad der er sket, hvad vi har fortalt til børnene, og hvad der skal ske fremover. 10 Kontakt den berørte familie og hør om sygebesøg, begravelse og et behov for hjælp til selvhjælp via formidling. Hvad ønsker familien vi informerer forældregruppen om? 11 Hvordan yder vi omsorg i forhold til familien, med en blomst eller et kort fra børn og voksne i afdelingen? 12 Tal med personalet om hvem der tager på sygebesøg, deltager i begravelsen o.a. 13 Informer forvaltningen alt afhængigt af hvad der er sket. 14 Kontakt rådgivning for børn og unge med henblik på at få en psykolog til at tale med børnene. Psykologen kan muligvis også bruges i planlægningen af andre tiltag, ellers kontaktes Falcks krisehjælp. 15 Tilbyd evt. psykologhjælp til medarbejderne. Vi abonnerer hos Falck. Vær obs. på dine kollegaer de følgende dage evt. uger. 16 Nedskriv hændelsesforløbet kort og evaluer hele forløbet efter et lille stykke tid. 17 Mail til forældrebestyrelsen 4
3.2. Til alle i personalegruppen 1 Få så mange faktuelle informationer med som muligt om hvad der er sket. 2 Tal med dine kollegaer om hvordan det skal siges til børnene. 3 Tal med Suzette om hvilken kontakt du vil have til familien. 4 Vær konkret om situationen overfor alle andre. 5 Meld klart ud om du har brug for hjælp, og om du har overblik. 6 Gå ikke hjem før du har talt med en kollega eller en ansvarsperson om, hvordan dagen er gået, og hvordan du har det. Gælder også de følgende dage. 7 Meld klart ud hvis du har brug for mere hjælp end dine kollegaer kan give dig! 8 Vær opmærksom på dine kollegaer, kan de håndtere situationen? Er de ok? 9 Det er i orden at sige fra, hvis du ikke magter situationen. Et nej er ok - et ja forpligter! 10 Vigtigt, at vi kender vores egne begrænsninger, hvor vores faggrænse går til, og hvornår vi må henvise til behandlere. 3.3. Information til børnegruppen 1 Vurder hvad tid på dagen vi skal fortælle børnene, hvad der er sket. 2 Saml børnene i evt. mindre grupper. Vær altid mindst to voksne og en ansvarsperson. Det er ok, hvis du melder fra til at fortælle børnene, hvad der er sket, men vær til stede. 3 Vær åben og ærlig omkring dine egne følelser. 4 Det er en god ide at have køkkenrulle i nærheden. 5
5 Lad børnene reagere, tale, græde, spørge. Man skal være forberedt på umiddelbare spørgsmål fra børnene, som godt kan gå tæt på ens egne grænser. Disse spørgsmål er tit konkrete og kræver et kort og ærligt svar. Vær tæt på børnene også efter samlingen. 6 Giv alderssvarende og konkrete forklaringer. 7 Når børn - eller børns forældre dør, vil dette ofte føre til mange spørgsmål, også i kammeraternes hjem. Det er vigtigt at informere de øvrige børns forældre, så børnene også hjemme får mulighed for at tale om de svære spørgsmål. 8 Lad evt. børnene lave en hilsen til barnet, som har mistet eller dets familie. 9 Pynt evt. barnets garderobe sammen med børnene. 10 Vær særligt imødekommende og rummende denne og de efterfølgende dage. Undgå for mange krav. 11 Ved samlingen de efterfølgende dage er der opmærksomhed i relevant grad på hændelsen. Det er vigtigt, der samles op efter flere korte perioder. Alle sørger i forskellige tempi. 4. Opfølgning 4.1. Den umiddelbare opfølgning: Først og fremmest lægges vægt på at dæmpe uro, reducere usikkerhed og skabe tryghed ved at o sikre voksent nærvær og beskyttelse, tidlig genforening med forældre, hvis der er sket en ulykke. o hjælpe børnene med at sætte tanker på plads, få ord på situationen. o sprede konkret faktuel information til børn og til forældre og andre, sikre de berørte tilgang til informationer og stadige opdateringer af informationer. 6
4.2. Opfølgning på længere sigt Det enkelte barn og børnegruppen skal sikres en kontinuerlig opfølgning. Udover de svære følelser kæmper barnet i sorg også rent tankemæssigt med at få hold på, hvad der er sket, det kan få konsekvenser for barnets evne til at udvikle sig og lære nyt. I takt med at barnet modnes, modnes også dets forståelse af tabet og dets betydning. Derfor er det vigtigt over tid at give børnene mulighed for at tale om dødsfaldet og vende tilbage til det. Vi har fokus på følgende: 1 Tag jævnligt fat i hændelsen i tiden efter. Vær opmærksom på signaler fra børnene. 2 Vær særlig opmærksom på børn som for nyligt har oplevet andre tab end dødsfald blandt nærtstående. 3 Husk at informere nyt personale om barnets/børnenes situation. 4 Læs bøger om skilsmisse, sorg og død. En god bog kan åbne op for mange følelser og give anledning til dialog om det i hverdagen. 5 Følg op på evt. hændelser på efterfølgende personalemøde/forældremøde. 6 Husk mærkedage. 7 Besøg evt. gravstedet. 8 Ved længerevarende sygdom er det vigtigt med en god kontakt til familien, så man hele tiden er informeret om, hvordan det går. 9 Ved skilsmisse. Se ovenover. 10 Vær opmærksom på ændret adfærd som: Aggressivitet, passivitet, somatiske klager som ondt i maven og hovedpine. Søvnforstyrrelser. Neglebidning, lav selvværdsfølelse og manglende selvtillid, indesluttethed. Social tilbagetrækning. Mistænksomhed, manglende tillid til omgivelserne, koncentrationsbesvær. Indlæringsvanskeligheder, skyldfølelse, tæthedssøgende adfærd overfor voksne, regressiv adfærd. Børn og voksne har glæde ved genkendelighed og forudsigelighed, at alt er så tæt på det, som det plejer, i forbindelse med krise og sorgbehandling. 7
5. Omsorg-handleplan ved ulykker Ulykker kan f.eks. være barnet, der glemmes i en bus i forbindelse med en udflugt. Et andet eksempel er et barn, der falder ned fra legehusets tag, eller barnet der river sig løs fra den voksne på turen og tumler ud på vejen, hvor der i det samme kommer en cyklist, og påkører barnet. 5.1. Handleplan på ulykkestedet Vi går frem efter de gældende førstehjælpsregler: 1) Stands ulykken 2) Tilkald hjælp 3) Livreddende førstehjælp 4) Giv almindelig førstehjælp Ad.1. Hold børnene samlet Ad.2. Tilkald hjælp: o ring 112 Falck og politi o (ring til institution eller leder) Se side 15 nederst vedr. ulykker og dilemmaer. 5.2. Handleplan i tiden umiddelbart efter. Institution, leder eller den der tager imod opringningen reagerer ved at lade handleplanen træde i kraft: leder kontaktes, der skabes overblik over situationen, hvem er berørt af hændelsen, relevant information indsamles kontakter de tilskadekomne børns forældre, det skal sikres, at dette sker hurtigt sender en medarbejder til ulykkestedet sender en medarbejder med taxa til sygehuset kontakter øvrige forældre til de børn, der har været tilstede ved ulykken underretter øvrigt personale herunder personale, som har fri eller er fraværende 8
tilkalder personale fra de andre afdelinger (ekstra hænder til det praktiske) kontakter forvaltningen, Børn og unge rådgivning med henblik på psykologhjælp, vi har Falck abonnement kontakt evt. dem med henblik på krisehjælp kontakter forældrebestyrelsen, som evt. også kan træde til som ekstra hænder 5.3. Handleplan for resten af dagen børn retur til institutionen personalet informeres før børnene samtale med de direkte implicerede børn (børn, pædagog, kollegaer, forældre) Børnene må ikke afhentes, før de har deltaget i samtalen leder og øvrige ansvarspersoner afholder et møde, hvor det aftales, hvordan man videre skal forholde sig til det skete, hvem gør hvad og hvornår, hvem hjælper hjælperen? personalet samles, omsorg for den involverede pædagog Dette danner historien som efterfølgende kan formidles til: øvrige kollegaer, børn, forældre, andre relevante personer herunder pressen. Kun leder udtaler sig til pressen. Leder skriver et brev, som sikrer, at alle får den samme information, det kan indeholde konkret information om selve hændelsen samt evt. information om forventelige reaktioner hos børnene og en opfordring til, at man også i hjemmet er åbne om hændelsen Åben institution (dvs. udover normal åbningstid). Alt personale bliver til ledelsen skønner, at det er tid til at slutte, alle med relevant ærinde er velkomne, kollegaer fra de andre afdelinger sikrer, at det er muligt for personalet at samles. Alle går på denne måde hjem med den samme historie kontakt til sygehuset 9
kontakt til tilskadekomne/afdøde barns forældre evt. krisehjælp 5. 4. Handleplan for dagen efter ulykken og de efterfølgende dage samling med børnegruppen, evt. i mindre grupper, hvor alle informeres, vi lader børnene stille spørgsmål forældremøde om aftenen, hvor der gives konkret information om det skete og institutionens oplysninger, plads til spørgsmål og dialog, gennemgang af sorgreaktioner hos børn, og hvordan institutionen efterfølgende vil forholde sig stadig ekstra ressourcer fra de andre afdelinger, en hånd til hvert barn vi læser bøger om tab og sorg buket blomster ved ulykkestedet børnene kan tegne en tegning vi pynter det afdøde barns garderobeplads med blomster vi ringer til det afdøde barns forældre og tager derefter jævnligt kontakt kontaktpædagog (og evt. leder) kan være repræsenteret ved begravelsen. Husk at inddrage den berørte familie i vores hensigter, så vi får deres accept på forhånd vi besøger gravstedet med børnene vi taler om det afdøde barn vi viser, at vi er til rådighed ved at være til stede, lytte og invitere til samtale med de berørte samt den øvrige børnegruppe, det er vigtigt at alle føler sig set, hørt og forstået og får mulighed for at sætte ord på de oplevelser, de har haft. 6. Omsorg for en kollega i krise Når en kollega kommer i en krisesituation, kan det være en forandring, som medfører megen ubalance i dennes dagligdag. Det er vigtigt, at kolleger til den berørte kan give omsorg og støtte til denne, støtten kan f.eks. være en eller flere af nedenstående forhold: o Sorgarbejdet er en normal og nødvendig proces. 10
o Du skal være sammen med den der sørger - ikke løse vedkommendes sorg. o Du skal anerkende vedkommendes smerte, have med smerten at gøre, ikke forsøge at fjerne den. o Du skal høre - og frem for alt lytte til hvad den sørgende fortæller dig. o Du skal lade den berørte få lov til at gentage sig selv - igen og igen. o Vi accepterer at enhver sørger på sin egen måde - og at ingen sorg er rigtig eller forkert. o Alle følelser er i orden. o Vi anerkender den sørgendes behov for at tale om den person, der er mistet. o Husk på at mange af de personer, som er der til at trøste den sørgende i starten, ofte forsvinder efter nogen tid, derfor er det godt, at ens kollegaer husker at tale om det, der skete, også når der er gået en rum tid. o Lad ikke afvisning hindre dig i at gentage dit tilbud om hjælp. Der hvor en kollega har udtrykt ønske om kontakt til en bestemt kollega respekteres dette. Ved denne medarbejders eventuelle ferie tager leder eller en af de andre ansvarspersoner sig af den berørte. 7. Hvordan kan vi håndtere et barn eller en kollegas dødsfald? o Alle medarbejdere samles, og informeres så konkret som muligt. o Vi orienterer de andre afdelinger. o Samling af alle tilstedeværende, informer om det skete, syng en sang. o Tilpas resten af dagens aktiviteter efter behov. o Information til forældrene. o Vær opmærksom på reaktioner fra kolleger og børn. o Send en hilsen til familien (buket). o Orienter kommunen (Suzette). 11
o Gå med til begravelsen, husk bårebuket eller krans. Hvis det er en pædagog, der er død, kan vi evt. holde institutionen lukket, så alle har mulighed for at deltage i begravelsen. o Kollega, leder eller en af de andre ansvarspersoner holder kontakt til familien. Vi hjælper i det omfang, det er muligt, familien med at invitere og eller tilbyde os selv til dialog om dødsfaldet. Vi tilbyder os til hjælp for afslutning af løn mm. i forhold til Allerød kommune. o Vi sender en form for opmærksomhed 1 måned efter dødsfaldet. 8. Hvordan kan vi håndtere alvorlig sygdom hos et barns forældre/nær pårørende? o få overblik over situationen o indsamle den nødvendige information o sikre kontakt og kontinuerlig dialog til den berørte familie Forudsætningen for at vi kan få de nødvendige informationer om børnene og deres situation er, at der er etableret et tillidsforhold og dialog mellem hjemmet og personalet. Det er derfor vigtigt, at vi ved den første kontakt understreger over for forældrene, hvor vigtigt det er, at personalet får kendskab til væsentlige ændringer i børnenes liv herunder sygdom og død. o det er en fordel for både børn og forældre, at alle kender til barnets situation i hjemmet, denne viden skal deles med forældrene o forældre har behov for støtte og rådgivning, vi kan hjælpe ved at henvise til relevante instanser m.m. (se telefonliste) o tag evt. på hjemmebesøg (minimum 2 kolleger) o søg dialog med familien om hvordan vi kan hjælpe o vi sikrer, at barnet er informeret og medinddraget i familiens situation 9. Hvordan kan vi håndtere, når et barn mister en nær pårørende? o få overblik over situationen o indsamle den nødvendige information 12
o få overblik over hvem der er berørt af hændelsen o vi opretholder en jævnlig kontakt, også i tiden efter, f.eks. med en opringning til familien 1 gang om måneden Vi kan møde forældre, som af forskellige årsager ikke ønsker at informere barnet om sygdom og dødsfald i familien. Vi vil indkalde til en samtale med deltagelse af kontaktpædagog og ledelse. Her er det vigtigt, at vi i samarbejdet med forældrene er troværdige i forhold til kontinuerligt at tilbyde vores hjælp, også når vi bliver afvist. Vi skal dele vores faglige viden og fremhæve betydningen af åben og ærlig kommunikation. Vi har ansvaret for barnet, når det er i vores varetægt. Oplever vi, at barnet ikke får den støtte, som barnet har brug for, gør vi brug af vores underretningspligt. Det er vigtigt, at det er en person nær på barnet, der fortæller barnet om dødsfaldet. Det kan blive en opgave for kontaktpædagogen, det er dog vigtigt, at forældrene er til stede samt at pædagogen får støtte fra ledelsen og evt. en ekstern ressourceperson. Barnet vil have behov for at bearbejde hændelsen både tanke- og følelsesmæssigt i takt med sin udvikling. Derfor er det vigtigt at vi o hindrer fantasier og gør det uvirkelige virkeligt ved hjælp af ritualer, alt som synliggør det svære som er hændt, og dermed understreger den nye virkelighed, er vigtigt, dvs. vi o synliggør og sætter ord på barnets virkelighed og støtter barnet i at forholde sig til den o imødekommer behovet for tilbagevenden til normale aktiviteter for en stund o følger op på barnets tilstand på længere sigt 10. Sorg hos børn retningslinjer for omsorg 10.1. Omsorg for børnegruppen Åben og ærlig kommunikation o giv direkte alderssvarende forklaringer o reducer forvirring o undgå abstrakte forklaringer o omskriv ikke døden til f.eks. en rejse eller søvn 13
Giv tid til tankemæssig mestring o tillad spørgsmål og samtale o forvent at samtalerne bliver korte o se på billeder af den afdøde o besøg kirkegården, men pres ikke børnene til det o accepter lege, som er relateret til dødsfaldet Gør tabet virkeligt o vis dine egne følelser o lad børnene deltage i ritualerne o hav minder om den afdøde fremme Stimuler følelsesmæssig mestring o bevar kontinuitet o undgå unødige adskillelser o tal med børnene om deres frygt for egen eller forældrenes død o tal med børnene om eventuelle skyldfølelser, de måtte have (som kan forstås som et forsøg på at opnå en vis kontrol over situationen, for barnet er oplevelsen af ikke at have kontrol over situationen mere skræmmende end, hvis barnet selv påtager sig skylden) o lad børnenes reaktioner blive bekræftet og normaliseret, ikke bagatelliseret eller afvist o for at barnet kan opbygge et indre billede af den afdøde, er det vigtigt med samtaler op igennem barndommen o hvis børnene er triste, giv dem håb om, at det vil blive bedre, men forbered dem på, at det vil tage tid Foreslå forskellige måder, barnet kan udtrykke sine tanker og følelser på o lav mindealbummer, sæt billeder sammen o tegninger o skrivning o ritualer 10.2. Omsorg for barnet Som til voksne i krise skal vi have øget fokus på det barn, som er i en krisesituation. Nogle børn reagerer med tydelige tegn såsom vrede, sorg, tisse i bukser, bide osv. Andre børn reagerer ved at være meget indadvendte og måske mere tilpassede end vanligt. 14
I hvert enkelt tilfælde udformer afdelingslederen og eller kontaktpædagogen sammen med Lisbeth/Suzette en handleplan. Hvis det er muligt inviteres en eller begge forældre til mødet. En handleplan består af tilbud til barnet, som er tilrettelagt ud fra det, vi ved glæder barnet. Men det er også aktiviteter, der gør det muligt at tale med barnet om den sorg, barnet gennemlever. Det er vigtigt, at vi som personale ikke reagerer på barnets gråd ved at forsøge at trøste eller søge at dreje fokus et andet sted hen, på denne måde kommer vi til at lukke for samtalen. Vi skal vise, at vi kan rumme barnets gråd og tillade barnet at give udtryk for sine følelser og sorg. Derfor skal vi lede vores spørgsmål i retning af, hvad der skaber gråden og lade barnet græde. Små børn har svært ved at beskrive egne følelser, derfor er det vigtigt, at vi voksne hjælper barnet med at sætte ord på. Vi kan reflektere åbent med barnet og sige det, vi selv tænker. Dilemma og konkrete hændelser: I tilfælde af en busulykke: 1) Først skal alle, der kan, ud af bussen, én voksen går ud med de ikke tilskadekomne børn 2) Èn voksen skaber sig overblik og tilkalder hjælp først 112 derefter leder/institution 3) Én eller evt. flere voksne giver førstehjælp Dilemma: I tilfælde af at der kun er en voksen, der ikke er kommet til skade: Skal denne blive ved de resterende børn (eller gå ind i bussen og yde første hjælp?) Pædagog, der er involveret i ulykken, bliver ved børnene og sørger for, at de kommer retur til institutionen på en tryg måde (eller pædagog tager med på sygehuset med det evt. tilskadekomne barn?) I tilfælde af at et barn glemmes i en bus: I tilfælde af at et barn eller flere forlader institutionen: I tilfælde af? Vi vil altid sikre det bedst mulige for alle børn og voksne. I tilfælde af en ulykke informeres hele forældrebestyrelsen snarest muligt. Alle forældre modtaget en skriftlig orientering om hændelsen. 15