Kvalitetsprocedure Bagatelgrænsen Kvalitetsprocedure RT-4 Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2012 Senest redigeret: Aktuel for tilsynsførende Retningslinjer til Arbejdstilsynets tilsynsførende om bagatelgrænser på arbejdsmiljøområdet Formål Du skal bruge disse retningslinjer om bagatelgrænser i de situationer, hvor du har konstateret en minimal overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og derefter skal tage stilling til, om virksomheden skal have et påbud eller ej. Formålet med indførelsen af bagatelgrænser er, at virksomhederne får større forståelse og respekt for vores reaktioner, når vi kun giver påbud i situationer, hvor det er nødvendigt. Retningslinjerne skal støtte din konkrete og faglige vurdering af, om en minimal overtrædelse skal udløse et påbud eller ej med henblik på at sikre størst mulig ensartethed. Retningslinjerne supplerer bl.a.: Kvalitetsprocedure G-201om reaktioner til virksomheden, som indeholder retningslinjer for valg af reaktion. De tilsynsrettede At-interne instrukser, hvor der ofte er retningslinjer for, hvornår der skal reageres i forhold til konkrete brancher og områder. Konkret vurdering Der kan ikke opstilles en facitliste for, hvornår en minimal overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal betragtes som en bagatel. Det skyldes dels, at arbejdsmiljølovgivningen er meget omfattende og kompleks, dels at de konkrete forhold i situationen har betydning for, om der skal reageres med et påbud eller ej. Derfor er det vigtigt, at du som altid foretager en konkret vurdering af forholdene i virksomheden, 1
inden du eventuelt giver et påbud. I vurderingen skal der også tages højde for de ansattes forudsætninger, fx om der er tale om børn, og unge og nyansatte. Retningslinjer Retningslinjerne skal bruges i de situationer, hvor du har konstateret en minimal overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og derefter skal tage stilling til, om virksomheden skal have et påbud eller ej. Retningslinjerne er ikke udtømmende, og der kan i konkrete tilfælde være andre faktorer, som bør indgå i vurderingen af, om du skal reagere med påbud. Start med at tage stilling til: Hvor stor er den gene eller risiko for skade de ansatte udsættes for? Jo mindre gene eller risiko for skade desto mere bagatelagtigt. Hvis risikoen for skader er stor fx fordi de ansatte arbejder med et farligt stof skal virksomheden have påbud. Hvor tit arbejder de ansatte i situationer, hvor de udsættes for risikoen? Jo sjældnere desto mere bagatelagtigt. Hvor længe arbejder de ansatte i situationer, hvor de udsættes for risikoen? Jo kortere udsættelse desto mere bagatelagtigt. Hvis du på baggrund af en konkret og samlet vurdering finder, at overtrædelsen næsten er en bagatel, kan du supplere med dette spørgsmål: Har virksomheden i vidt omfang igangsat tiltag, der medvirker til at mindske risikoen? Jo bedre afskærmet/markeret e.l., problemet er jo mere bagatelagtigt. Jo bedre virksomheden kan redegøre for forsvarlig brug af fx stoffer og materialer desto mere bagatelagtigt. Hvis du vurderer, at der er tale om en bagatel, kan du altid vælge at give virksomheden en mundtlig vejledning om overtrædelsen. Der skal ikke gives skriftlige vejledninger. Bilag - eksempler på bagateller Bilag til kvalitetsprocedure for bagatelgrænsen Eksempler på bagateller Nedenfor præsenteres en række situationer, hvor en overtrædelse kan være en bagatel. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Du skal altid foretage en konkret vurdering, og der kan være tilfælde, hvor de nedenstående eksempler ikke er en bagatel. Eksempel 1: Ulykkesrisici i forbindelse med ujævnheder eller huller i et gulv 2
Hvor tit færdes der ansatte der, hvor hullet er? Jo sjældnere, der færdes nogen (fx fordi hullet ikke er i en ganglinje) desto mere bagatelagtigt. Hvor stort er hullet? Jo mindre hul desto mere bagatelagtigt. Hvilket arbejde foregår der omkring hullet? Jo mindre arbejde, der foregår desto mere bagatelagtigt. Er der frit udsyn for de ansatte, som færdes omkring hullet? Jo mere frit udsyn desto mere bagatelagtigt. Bæres der på større tunge ting jo mindre bagatelagtig. Bærer de ansatte på ting, når de færdes omkring hullet? Jo større og jo tungere ting, der bæres på - desto mindre bagatelagtigt. Hvis der bruges kørende udstyr, hvor læsset kan vælte, er det ikke en bagatel Hvordan er det underlag som man rammer, hvis man falder? Jo blødere underlag man falder på - desto mere bagatelagtigt. Er der derimod risiko for, at man falder ind i genstande med skarpe kanter f.eks. maskiner eller inventar er det ikke bagatelagtig. Eksempel 2: Ulykkesrisici i forbindelse med ledninger på gulvet Udgør ledningerne en faldrisiko (fx i ganglinjer)? Hvis ja, er der ikke tale om en bagatel. Eksempel 3: Muskel-skeletpåvirkninger på grund af dårlige arbejdsstillinger i forbindelse med kortvarigt kontorarbejde ved borde, som ikke passer til medarbejderens højde Hvor længe arbejder de ansatte ved borde, som ikke passer til dem? Hvis arbejdet varer mindre end to timer dagligt, kan det være en bagatel. Hvor dårlig er arbejdsstillingen? Hvis arbejdsstillingen er meget dårlig, er det ikke nødvendigvis en bagatel selv ved kortere varighed. Eksempel 4: Krav om kontrolanordninger ved ventilationsanlæg for fjernelse af stoffer, som er generende, men ikke sundhedsskadelige Er det nødvendigt med kontrolanordningen for at konstatere forureningen? Kan det umiddelbart konstateres, hvis anlægget ikke virker, fx ved, at det kan ses eller lugtes, at dampen røgen eller osen fra processen ikke fanges af afsugningen. Hvis ja, kan det betragtes som en bagatel. Hvis nej, er det ikke nogen bagatel. Eksempel 5: Krav om procesudsugning ved fx bageovne og opvaskemaskiner (som bruges på samme måde som i en almindelig husholdning) 3
Afgiver ovnen/opvaskemaskinen os/damp i en mængde i løbet af dagen, som er generende? Jo mindre generende desto mere bagatelagtigt. Hvor lang tid varer processen? Jo kortere tid desto mere bagatelagtigt. Hvor ofte foregår processen? Jo sjældnere (som i en almindelig husholdning dvs.1-2 gange dagligt) desto mere bagatelagtigt. Eksempel 6: Krav om arbejdspladsbrugsanvisning for faremærkede produkter, som anvendes i en almindelig husholdning (fx kølervæske og rengøringsmidler) Hvor stor en mængde, er der tale om? Jo mindre mængde desto mere bagatelagtigt. Hvor mange forskellige produkter er der? Jo færre og mindre farlige produkter (også i kombination) desto mere bagatelagtigt. Hvor hyppigt bruger de ansatte produktet? Jo sjældnere jo mere bagatelagtigt Hvis der fx bruges faremærkede kemikalier til almindelig rengøring én gang om dagen (fx toiletrens), falder overtrædelsen nemmere under bagatelgrænsen, end hvis kemikaliet bruges flere gange dagligt. Eksempel 7: Krav om brugsanvisning til tekniske hjælpemidler, der anvendes i en almindelig husholdning (fx kontormaskiner og opvaskemaskiner) Hvor tit bruger de ansatte hjælpemidlet? Jo sjældnere, det bruges desto mere bagatelagtigt. Hvor mange ansatte bruger hjælpemidlet? Jo færre ansatte desto mere bagatelagtigt. Kan virksomheden redegøre for, at de bruger hjælpemidlet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt? Jo mere, de kan redegøre for forsvarlig brug desto mere bagatelagtigt. Hvis hjælpemidlet indebærer alvorlige ulykkesfarer fx en plæneklipper, er det ikke en bagatel. Eksempel 8: Eftersyn af stiger Er stigen i orden og vel vedligeholdt? Hvis ja, kan eftersynet betragtes som bagatelagtigt. Hvor meget belastes og slides stigen? Ved lettere brug kan eftersynet betragtes som bagatelagtigt. Hvor tit anvendes stigen? Jo sjældnere stigen anvendes (fx 2 gange om året) desto mere bagatelagtigt. Hvis stigen anvendes dagligt er det ikke en bagatel. 4
Henvisninger til øvrigt relevant materiale: Reaktioner til virksomheden 5