Treatment Foster Care Oregon

Relaterede dokumenter
gruppe: Parental Management Training, Oregon

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017

Omkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017

Omkostnings- vurdering af DUÅ førskole December 2015

Time Intervention (CTI)

Omkostningsvurdering. Feedback Informed Treatment (FIT)

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Omkostningsvurdering. søskendeprogrammet. syskon utrymme

individuel: Parental Management Training, Oregon

Omkostningsvurdering. Korte Snor

Omkostningsvurdering. SibworkS

Robusthed.dk. Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Gruppeforløbet MindSpring

Omkostningsvurdering. Wellness Recovery Action Planning (WRAP)

Omkostningsvurdering af

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Førskole. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Småbørn. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Alle de andre gør det. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - individuelle familieforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) individuelle familieforløb og gruppeforløb

Omkostningsvurdering af Cool Kids/Chilled gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Den Korte Snor. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Lydbyggeren

Omkostningsvurdering. Familierådslagning

Vurdering af omkostninger ved sociale indsatser. Vejledning til Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. sociale indsatser. Vejledning til omkostningsvurdering samt til Socialstyrelsens omkostningsmodel

R&R2-ADHD. Eksempel på anvendelse af Socialstyrelsens omkostningsmodel

Yderligere oplysninger

Økonomiske analyser af sociale indsatser. Socialstyrelsens retningslinjer

Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

Til forældre, børn og unge

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Økonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Beregning på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Feedback Informed Treatment

SØM eksempelberegning. Kort fortalt

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet. Brugervejledning

Folkeskolereformens økonomi

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

Business case Minifleksjob

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Kortlægning forud for udvikling

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

BTU - Brobygningsforløb 2018

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

ledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet.

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

NOTAT: Deltidspladser til børn af forældre på barsels- eller forældreorlov

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Implementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

Indledning. Dette rapport viser de kvantitative markedsføringseffekter af i alt 16 kampagner gennemført med støtte fra Fomars i 2017.

Implementering af Social Færdighedstræning. Implementeringsstøtte og uddannelse

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 21. oktober 2019

Business-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere. Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation

Fælles Indsats status november 2018

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. November 2011

Gør det noget det virker?

Fomars: Effekt VisitDenmark

SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Personer på særlig uddannelsesydelse

Baggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf

KEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Notat. Reinvestering i elevcomputere i folkeskolen

Transkript:

Omkostningsvurdering af TFCO - Treatment Foster Care Oregon Februar 2016

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk Forfatter: Center for Data, Analyse og Metode Udgivet 08-02-2016 Download eller sesti til rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kort om metoden... 5 Input og antagelser... 6 Kilder... 6 Scenariespecifikation... 6 Omkostningskomponenterne... 6 Resultater... 9 Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger... 11 3

Indledning Socialstyrelsens mål er at arbejde videns- og evidensbaseret. Vi har derfor fokus på at udvikle og implementere indsatser, der er veldokumenterede og baseret på viden om målgruppe, metode, implementering, effekter og økonomi. Viden om økonomi indebærer optimalt set to elementer: Et estimat for omkostninger forbundet med indsatsen og et estimat for de forventede nettogevinster, der følger af indsatsens formodede effekt. I denne rapport præsenteres omkostningsvurderingen af Treatment Foster Care Oregon (TFCO). Vurderingen er lavet med Socialstyrelsens model til omkostningsvurderinger. Denne beskrives kort i bilag A. For yderligere uddybning henvises til Socialstyrelsens Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder 1. Omkostningerne beregnes som de gennemsnitlige omkostninger pr. deltagerforløb i et specificeret scenarie. Resultatet af omkostningsvurderingen vil være et andet, hvis forholdene i scenariet ændres. En samlet omkostningsvurdering består af et kvantitativt estimat sammen med en kvalitativ beskrivelse af de omkostningselementer, der ikke kan kvantificeres og/eller værdisættes. Begge dele behandles ligeværdigt i den samlede omkostningsvurdering. 1 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsens-viden/quickguide-tilomkostningsvurderinger.pdf 4

Kort om metoden TFCO er et behandlingsprogram målrettet unge i alderen 12 til 17 år, som har svære adfærdsvanskelige problemer og f.eks. har været involveret i kriminalitet. De unge står typisk over for en anbringelse på institution, i en plejefamilie eller lignende. TFCO indebærer midlertidig anbringelse i en særlig uddannet træningsfamilie, hvor behandlingen sker i samarbejde med træningsfamilien, et TFCO team, den unge og dennes biologiske familie. Et forløb varer typisk fra 9 til 12 måneder. Hvert TFCO team har kapacitet til at arbejde med 8-10 unge. TFCO-sitet kan certificeres efter at have været i funktion i minimum et år og have gennemført mindst 7 vellykkede behandlingsforløb. Typisk går der fra 2 til 2½ år, før et site opnår certificering. TFCO har været benyttet i Danmark siden 2009 og tilbydes pt. af følgende behandlerteams; to teams er kommunalt drevet af hhv. Slagelse Kommune og Herning Kommune. Desuden sælger Center for Socialt Arbejde på Fyn, VITA i Sønderjylland samt Familie og Evidenscenter i Hovedstaden pladser til øvrige kommuner. Generelt har der været få udfordringer i udarbejdelsen af omkostningsvurderingen, da metoden er velbeskrevet og afprøvet i en dansk kontekst. Der er derfor ikke medtaget omkostningselementer, som ikke kan kvantificeres eller værdisættes i denne omkostningsvurdering. Dog kan der være betydelige forskelle i varigheden af behandlingsforløb, behandlingskapacitet, personalesammensætningen i de enkelte teams og hvor lang tid der går før certificering, hvilket kan påvirke omkostningerne. 5

Input og antagelser Kilder Input til analysen stammer fra følgende kilder: Indsatsartikel fra Vidensportalen 2 Socialstyrelsen Projekter og Initiativer 3 TFCOs hjemmeside 4 Vi har suppleret med oplysninger fra Socialstyrelsens interne fagpersoner samt medarbejdere fra Herning Kommune, der arbejder med TFCO i praksis. Scenariespecifikation Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune implementerer TFCO og etablerer et team bestående af én behandlingskoordinator med det overordnede ansvar for behandlingen, én ungeterapeut og en familieterapeut på fuldtid. Derudover er der knyttet en færdighedstræner (20 timer ugl.), en PDRinterviewer (12 timer ugl.) og en familierekrutterer (15 timer ugl.) til teamet. Et behandlingsforløb antages at vare 12 måneder. TFCO-teamet forventes at kunne arbejde med 4 unge og deres familier ad gangen i opstartsperioden (første år). I de efterfølgende år forventes teamet at kunne have 8 unge ad gangen. Indsatsen antages at driftes i 5 år. Det forventes, at 85 pct. af de unge, som påbegynder et TFCO forløb, gennemfører dette på baggrund af de tidligere erfaringer. Omkostningskomponenterne Forberedelse I forbindelse med opstart af TFCO skal der gennemføres en parathedsanalyse. Prisen for dette er 27.000 kr. Uddannelse Uddannelse består af en 4-dages workshop i Sverige (afholdes i Lund eller Stockholm), en 2-dages workshop i det elektroniske dokumentationssystem Journal Digital (afholdes i teamet) samt et 2-dages TFCO-træf, som afholdes årligt i Danmark. Hele teamet deltager i uddannelsesforløbet. Vi antager, at tidsforbruget til disse aktiviteter indgår i medarbejdernes løn. Vi antager, at uddannelsen har en levetid på 3 år, hvorefter det vil være nødvendigt at uddanne et nyt team pga. personaleudskiftning. 2 http://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/indsatser/tfco-treatment-foster-careoregon 3 http://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/unge/mtfc 4 http://www.tfcoregon.com/ 6

Uddannelsen af træningsfamilien foregår over 2 dage i Danmark. Vi antager, at der uddannes 4 træningsfamilier om året, da nogle familier vil deltage i indsatsen flere år i træk. Uddannelsen af træningsfamilier koster 4.000 kr. per familie. Udgiften til uddannelse baseres på oplysninger fra TFCO Danmark og Socialstyrelsen. En 4-dages workshop koster 55.000 kr. per team, en 2-dages workshop i Journal Digital koster 21.000 kr. per team og deltagelse i 2-dages TFCO træf koster 18.000 kr. per team. Alle priser er inkl. hotel og forplejning. Yderligere deltager koordinatoren og lederen/projektholderen typisk i to halvårlige ledernetværksmøder i Danmark. Udover prisen for uddannelsen skal lægges udgifter i forbindelse med rejse i Sverige og Danmark samt eventuelle dagpenge. Disse baseres på de generelle estimater for indlands- og udlandsrejser i Socialstyrelsens model (se bilag A). Endelig er der udgifter forbundet med certificering af TFCO sitet, som sker efter ca. 2 år. Dette koster 13.000 kr. Herefter skal hvert site recertificeres efter hvert tredje år. Drift af indsatsen Aktiviteterne vedrørende TFCO forløbet inkluderer, at den unge har terapi med ungeterapeuten, at den biologiske familie deltager i terapi med familieterapeuten, og at den unge mødes med færdighedstræneren. Disse aktiviteter gennemføres mindst en gang om ugen. Endelig mødes koordinatoren og terapeuterne til et klinisk møde mindst én gang om ugen, hvor alle forløb gennemgås. Desuden skal der indhentes PDR-lister hver dag fra træningsfamilien. Vi antager, at tidsforbruget til disse aktiviteter ligger inden for medarbejdernes normale arbejdstid. Det betyder, at omkostningen ved tidsforbruget til disse aktiviteter indgår i lønnen. Udover aktiviteterne knyttet specifikt til behandlingsforløbet skal medarbejderne deltage i løbende vejledning. Dette foregår via ugentlige telefonmøder (foretages kun indtil sitet opnår certificering) og på 4 årlige heldagsvejledninger. Priserne er på omkring 200.000 kr. for de første to år og 42.000 kr. årligt efter første certificering. Endelig skal medarbejderne deltage i en adherence-kontrol hver 9. måned efter certificering, hvilket koster 18.000 kr. per gang. Medarbejdernes lønniveau Behandlingskoordinatoren samt træningsfamilierekrutteren antages at have et lønniveau svarende til det for en psykolog i en kommune. Terapeuter aflønnes som pædagogisk personale på det forebyggende og dagbehandlende område. Færdighedstræneren aflønnes som studentermedhjælper, og PDR-intervieweren antages at have en løn på niveau med kontor- og it-personale i kommunerne. Teamet er tilgængelige indenfor udvidet arbejdstid ca. 8 til 18 mens koordinatoren indgår i en roterende vagtordning med tilgængelighed 24 timer i døgnet. Vi har derfor antaget i modellen, at koordinatoren modtager et tillæg til lønnen som kompensation for ekstra rådighed. Vi har valgt at inkludere dette tillæg ved at øge overheaden på lønnen fra 20 pct. til 25 pct. Tillægget er estimeret til ca. 27.000 kr. årligt. 7

De øvrige lønomkostninger tillægges en standard overhead på 20 pct. (se bilag A). Træningsfamilierne modtager et vederlag for deres arbejde efter KLs 2014 takster for plejefamilier 5. Vederlaget afhænger af belastningen i forhold til at have den unge boende. En model, som anvendes på de eksisterende TFCO sites, er, at træningsfamilien modtager 10 gange vederlag (et vederlag = 3.924 kr.) i perioder, hvor den unge bor hos træningsfamilien, og 7 gange vederlag i eksempelvis opsigelsesperioder eller længere perioder med fravær. Denne model er benyttet i indestående beregning, hvor det yderligere antages, at træningsfamilien modtager 10 gange vederlag i 9 måneder og 7 gange vederlag i 3 måneder ud af den samlede behandlingsperiode på 12 måneder. Investeringer i materiel Indsatsen kræver, at der investeres i en licens til Journal Digital, som inkluderer anvendelsesafgift og support. Prisen er 32.000 per år. Yderligere skal organisationen investere i et videokamera til brug for certificering og vejledning af teamet. Udgifter baseres på de generelle estimater for teknisk udstyr i Socialstyrelsens model (se bilag A). Øvrige omkostninger Der er ingen øvrige omkostninger forbundet med TFCO. Tilskud Socialstyrelsen yder pt. ikke tilskud til opstart og drift af TFCO. 5 http://www.sl.dk/da/headermenu/udgivelser/fanny/fanny%2066/kls%20taksttabel%20fo r%202014.aspx 8

Resultater Her præsenteres resultaterne baseret på ovenstående input og antagelser. Scenariet bag beregningen ses i tabel 1. Tabel 1: Specifikation af scenariet bag beregningen År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Antal påbegyndte 4 8 8 8 8 deltagerforløb Antal gennemførte deltagerforløb 3 7 7 7 7 Det samlede kvantitative omkostningsestimat ses i tabel 2. Tabel 2: Kvantitativt omkostningsestimat Omkostning Samlet Kommune Stat Omkostninger, pr. påbegyndt forløb 809.663 kr. 809.663 kr. 0 kr. Omkostninger, pr. gennemført forløb 952.545 kr. 952.545 kr. 0 kr. Omkostningerne pr. gennemført forløb er 952.545 kr., hvoraf alle omkostninger tilfalder kommunen. I tabel 3 ses en opgørelse over den samlede omkostningsvurdering pr. gennemført forløb dvs. både det kvantitative omkostningsestimat og de ikke-kvantificerede omkostninger. Tabel 3: Samlet overblik over omkostningerne Omkostningselement Kvantitativt omkostningsestimat, pr. gennemført forløb Forberedelse 961 kr. Uddannelse 15.600 kr. Drift af indsatsen 930.476 kr. Investeringer 5.507 kr. Øvrige omkostninger 0 kr. Tilskud 0 kr. I alt 952.545 kr. Ikke-kvantificerede omkostninger Tabellen viser, at drift af indsatsen (primært lønudgifter) udgør 98 pct. af omkostningerne per gennemført forløb. Følsomhedsanalyse Resultaterne beskrevet ovenfor er afhængige af de antagelser, som er valgt i scenariespecifikationen, som for eksempel antal driftsår, personalets lønniveau og antal forløb per team. Tabel 4 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved ændring i antal år, kommunen drifter indsatsen. 9

Tabel 4: Følsomhedsanalyse ved ændringer i driftsår Omkostning 3 år 5 år 10 år Omkostninger, pr. gennemført forløb 989.086 kr. 952.545 kr. 928.155 kr. Resultatet viser, at omkostningerne per gennemført forløb falder med antallet af driftsår. Dog er estimatet ikke særlig følsomt over for ændringer i driftsår. Det skyldes, at hovedparten af omkostningerne er lønudgifter. Tabel 5 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved et TFCO forløb, hvor koordinator, terapeuter og træningsfamilierekruttereren alle har et lønniveau svarende til en psykolog, en pædagog eller en socialrådgiver i en kommune, og hvor indsatsen driftes i 5 år. Tabel 5: Følsomhedsanalyse ved ændringer i lønniveau Omkostning Psykolog Pædagog Socialrådgiver Omkostninger, pr. gennemført forløb 990.611 kr. 932.719 kr. 930.125 kr. Tabel 6 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved ændringer i forløb per team per år, hvor teamet påbegynder 5 forløb det første år, og 10 forløb i de efterfølgende år. Indsatsen driftes i 5 år. Tabel 6: Følsomhedsanalyse ved ændringer i forløb per team Omkostning 10 forløb (5 i første år) Omkostninger, pr. gennemført 864.521 kr. forløb Resultatet viser, at omkostningerne per forløb kan reduceres markant, hvis antal forløb per team øges. 10

Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger Socialstyrelsens model for omkostningsvurderinger baserer sig på følgende principper: Budgetøkonomisk opgørelse Omkostningsvurderingens fokus er på de faktiske udgifter forbundet med opstart og drift af en given indsats eller metode, dvs. der er tale om en budgetøkonomisk opgørelse. Det betyder bl.a., at omkostningerne opgøres ekskl. moms, i det omfang den pågældende aktør er fritaget for betaling heraf, hvilket normalt gør sig gældende for offentlige myndigheder. Udgifterne opdeles på de centrale aktører - typisk kommunen og de øvrige offentlige kasser. Den budgetøkonomiske opgørelse adskiller sig fra den velfærdsøkonomiske tilgang, som opgør og værdisætter al ressourceforbrug forbundet med indsatsen i pengeenheder (eksempelvis anvendelse af private borgeres tid). For uddybning heraf henvises til Socialstyrelsens brugervejledning for samfundsøkonomiske evalueringer 6. Scenarieberegning Beregningen foretages for et eller flere specificerede scenarier, hvor der bl.a. indgår antagelser om indsatsens omfang og varighed. Disse antagelser er afgørende for omkostningsestimatet. Jo større en del af omkostningerne der er faste, dvs. er uafhængige af antal driftsår for indsatsen og/eller omfanget af indsatsen, jo mere vil omkostningsestimatet variere som følge af det opstillede scenarie. I de tilfælde, hvor mange omkostninger er faste, vil det være hensigtsmæssigt at opstille flere scenarier, så man får et spænd for omkostningerne. Bruttoomkostninger Vi estimerer bruttoomkostningerne ved indsatsen. Dvs. at vi ikke modregner de besparelser, der følger af et eventuelt bortfald af en eksisterende indsats overfor målgruppen. Faste priser Alle omkostninger opgøres i faste priser for det aktuelle prisår. Omkostninger per deltagerforløb baseret på nettonutidsberegning Resultatet opgøres som omkostninger pr igangsat og pr. gennemført deltagerforløb. Disse er estimeret på baggrund af de samlede omkostninger opgjort som nettonutidsværdien (NNV) over driftsperioden. I beregningen af NNV anvender vi en diskonteringsrate på 4 pct. 6 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsensviden/samfundsokonomisk-evaluering-pa-socialomradet-brugervejledning.pdf 11

Opstartsomkostninger Vi beregner også opstartsomkostningerne. Opstartsomkostninger omfatter omkostninger til de aktiviteter, der skal gennemføres, inden driften af indsatsen kan gå i gang. Restværdi af investeringer Som udgangspunkt medregner vi restværdi af investeringer, der evt. ikke er afskrevet ved driftsperiodens udløb. Hvis der fx foretages en investering ved opstart på 100 kr. med en levetid på 10 år, vil omkostningerne i et treårigt projekt beløbe sig til 30 kr. hvis man ser bort fra diskonteringsraten. Såfremt der ikke er medregnet restværdi, har vi angivet dette under beskrivelsen af den pågældende investering. Overhead For nogle omkostningselementer kan der være dele af ressourceforbruget, der ikke fanges med det anvendte prisestimat. I de tilfælde tilføjer vi et overhead på omkostningen. Dette gælder bl.a. for omkostninger til medarbejdere. Her bruger vi lønudgifterne som prisestimat og medregner et overhead for de øvrige omkostninger til medarbejdere (f.eks. udgifter til medarbejderadministration, kontorplads, IT mv). Enhedspriser og centrale parametre Omkostningsvurderingen er baseret på en række enhedspriser og centrale parametre, der er generelle i den forstand, at de kan gå på tværs af indsatser. Disse omfatter: - Diskonteringsrate (4 pct.) - Standard overhead (20 pct.) - Deflator (forbrugerprisindekset) - Timenorm for offentligt ansatte (1.418 timer) - Lønninger for offentligt ansatte: (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) - Estimat for rejseomkostninger og dagpenge ved overnatning indenlands og udenlands - Satser for hoteldispensation ved overnatning indenlands og udenlands - Estimat for udgifter til teknisk udstyr. 12