Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2009

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2009 6. oktober 2010

3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab 2009 5 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel 9 Økonomiske nøgletal vedr. offentlig buskørsel Øvrige nøgletal vedr. offentlig buskørsel 9 12

5 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Udvikling i den offentlige buskørsel Udvikling i den offentlige buskørsel Offentlig buskørsel, regnskab 2009 Trafikselskaberne indberetter årligt data til Trafikstyrelsen. De indberettede data offentlig buskørsel, regnskab 2009 vedrører kun driften af offentlig buskørsel og er eksklusiv trafikselskabernes drift af individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og privatbanetrafik. (Disse indberettes særskilt). Dette betyder, at der vil forekommer afvigelser mellem disse af Trafikstyrelsen offentliggjorte nøgletal for offentlig buskørsel og de enkelte trafikselskabers regnskabsresultat. Afvigelserne forekommer fordi trafikselskabernes regnskaber inkluderer både handicapkørsel og privatbanetrafik. I nedenstående tabel ses overordnede nøgletal for offentlig buskørsel på landsplan for årene 2007 og 2008. Nøgletal for offentlig buskørsel i Danmark, 2007-2009 Nøgletal 2007 2008 2009 Samlede udgifter (mio. kr., 2007-priser) 5.372,9 5.699,6 5.965,8 Samlede passagerindtægter (mio. kr., 2007-priser) 2.792,8 2.688,4 2.675,8 Samlet tilskud (mio. kr., 2007-priser) 2.570,1 3.026,7 3.290,0 Køreplantimer (tusinde.) 9.463,7 9.459,0 9.381,3 Påstigere (mio.) 362,5 361,6 346,3 Kilde: Tal indberettet af trafikselskaber. 2008- og 2009-priserne er deflateret med nettoprisindekset jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) Udgifter, passagerindtægter og tilskud Trafikselskaberne har traditionelt to finansieringskilder tilskud og passagerindtægter. Ved indberetning af trafikselskabernes udgifter, indtægter og tilskud er udgangspunktet i denne indberetning, at trafikselskabets samlede udgifter for offentlig buskørsel for det pågældende år er lig summen af samlede passagerindtægter plus samlede regionale og kommunale tilskud. For at få et overblik over trafikselskabernes aktuelle økonomiske situation for året om der er underskud eller overskud indberettes endvidere tilskudsbeløb for efterregulering. Dvs. det beløb ejerne (regioner og kommuner) skal betale mere, hvis de i året skulle dække trafikselskabets underskud (ved f.eks. stigning i udgifter eller fald i passagerindtægter) eller det beløb, der er i overskud, og som tilbagebetales til ejerne de efterfølgende år. De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan er i 2009 opgjort til 6,3 mia. kr. (jf. tabel 1, side 9). Dette svarer til en stigning på 406 mio. kr. fra året før (266

6 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Udvikling i den offentlige buskørsel mio. kr. i faste 2007-priser). 1 Denne stigning skyldes, at den kollektive bustrafiks afgiftsfritagelse for energiafgifter bortfaldt fra fjerde kvartal 2008. Kommuner og regioner kompenseres for dette af staten med 500 mio. kr. årligt i faste 2008-priser begyndende i fjerde kvartal 2008 med 125 mio. kr. Modregnes kompensationen ses et fald i udgifterne i 2009 i forhold til 2008 på knapt 100 mio. kr. i faste 2007-priser, mens der ses en stigning i udgifterne fra 2007 til 2008 på godt 200 mio. kr. i faste 2007-priser. De samlede passagerindtægter nåede på landsplan 2,8 mia. kr. i 2009 (jf. tabel 1). Dette er en stigning på ca. 45 mio. kr. (løbende priser) i forhold til 2008 (fald på 13 mio. kr. i faste 2007-priser). De samlede regionale og kommunale tilskud var i 2009 på 3,5 mia. kr. (jf. tabel 1), hvilket svarer til en stigning i løbende priser på omkring 344 mio. kr. (263 mio. kr. i faste 2007-priser) i forhold til 2008. Regionale og kommunale tilskud efterreguleres med 1-2 års efterslæb, hvorfor trafikselskaberne oplever overskud/underskud i forbindelse med offentlig buskørsel for de enkelte år (jf. tabel 2). Der var i 2008 et samlet overskud på 52,3 mio. kr. på landsplan i forbindelse med trafikselskabernes drift af offentlig buskørsel et overskud som skal tilbagebetales til regioner og kommuner i løbet af 2010 og 2011. Det samlede overskud dækker dog over store udsving trafikselskaberne imellem med overskud på 78,9 mio. kr. i Movia og underskud i Fynbus, Sydtrafik samt Nordjyllands Trafikselskab. BAT og Midttrafik har ikke angivet over- eller underskuddet Fordeling af udgifter I foråret 2008 udarbejdede trafikselskaberne i fællesskab et forslag til en standardiseret opdeling af udgiftsposterne i forbindelse med offentlig buskørsel. Dette muliggør sammenligning af udgiftsfordelingen trafikselskaberne imellem. (Jf. tabel 3 og tabel 4). Driftsudgifter på landsplan omfatter omkring 91 % af de samlede udgifter for offentlig buskørsel, med en spredning trafikselskaberne imellem på 91 % og 93 %. Landsgennemsnittet for salgsudgifter er 4 % af samlede udgifter med variation mellem 2 % (BAT) og 5 % (Nordjyllands Trafikselskab). Gennemsnittet for andelen af samlede udgifter der går til administrationsudgifter er på 5 %, varierende fra 3 % (Midttrafik) og 6 % (BAT). Indtægtsfinansiering Trafikselskaberne har traditionelt to finansieringskilder tilskud og passagerindtægter. Fordeling af finansieringen af offentlig buskørsel kan opdeles i følgende fire kategorier: Ren brugerbetaling lig passagerbetaling (billetter/kort, cykel, gods, pakker/post, mv., og kontrolafgift); Kommunal finansiering som inkluderer (a) kommunale tilskud og (b) de af kommunen finansierede passagerrelaterede indtægter i form af kompensationer til diverse rabatordninger (førtids- og pensionistrabatter og køb af skolekort); Regional finansiering som udgøres af regionale tilskud til trafikselskabets offentlige buskørsel; og 1 Med henblik på at lette sammenligningen mellem 2007, 2008 og 2009 er beløb for regnskab 2008 og 2009 omregnet til faste 2007-priser. Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset (NPI). Kilde: Finansministeriets AØV (Økonomisk Administrative Vejledning).

7 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Udvikling i den offentlige buskørsel Statslig finansiering som inkluderer de passagerrelaterede indtægter i form af kompensationer til diverse rabatordninger, der finansieres af staten (uddannelseskort, SU-kort, blinde/svagtseende, efterløns- og børnerabatter, og værnepligtskort). Udgifterne til trafikselskabernes offentlige buskørsel er på landsplan finansieret via passager-/brugerbetaling (39 %), kommunal finansiering (41 %), regionale tilskud (15 %) og statslig finansiering (4 %). (Jf. tabel 10). Passagerfinansiering og passagerindtægtsfordeling Passagerfinansieringsgraden beregnes som samlede passagerindtægters andel af samlede udgifter. For 2009 varierer passagerfinansieringsgraden fra 40-58 %, med et landsgennemsnit på 45 %. (Jf. tabel 7). Dette er et fald i forhold til 2008, hvor passagerfinansieringsgraden var på 47% Samlede passagerindtægter kan opdeles i tre kategorier: Passagerbetaling (billetter/kort, cykel, post, mv. og opkrævet kontrolafgift); Indtægter fra staten som udgøres af de af staten finansierede passagerrelaterede indtægter i form af kompensationer til diverse rabatordninger (uddannelseskort, SU-kort, tilskud for blinde og svagtseende, børne- og efterlønsrabatter og værnepligtskort); og Indtægter fra kommuner som udgøres af de af kommunen finansierede passagerrelaterede indtægter i form af kompensationer til diverse rabatordninger (førtids-/pensionist-rabatter, og køb af skolekort). Den landsgennemsnitlige fordeling mellem disse tre kategorier var i 2009 således, at 87 % finansieredes via passagerbetaling, 10 % via indtægter fra staten og de sidste 3 % fra kommunerne. (Jf. tabel 6). Dette landsgennemsnit dækker dog over udsving trafikselskaberne imellem. Hvor Movia har en passagerbetaling på 92 %, mens passagererne blot dækker små 69 % af passagerindtægterne i BAT. Andelen af passagerindtægter som finansieres af staten varierer trafikselskaberne imellem. I 2009 svingede andelen mellem 7-22 %. Kommunernes finansieringsandel af passagerindtægterne varierede i 2009 mellem 1-10 % trafikselskaberne imellem. Tilskudsfordeling På landsplan udgjorde regionale tilskud i 2009 28 % af det samlede tilskud til trafikselskaberne, mens kommunernes andel udgjorde 72 % (jf. tabel 9 og tabel 10). Dette svarer til fordelingen året før. Regionernes og kommunernes tilskudsfordeling svinger dog trafikselskaberne imellem. Regioner og kommuner yder tilskud til trafikselskabernes busdrift så vel som til fællesudgifter. Fællesudgifterne i Movia dækkes 100 % af regionerne, og kommunerne yder kun tilskud til busdrift. For de øvrige trafikselskaber yder regioner og kommuner tilskud til både busdrift og fællesudgifter. Køreplantimer Antallet af køreplantimer i 2009 er på 9.381 tusinde timer. Dette svarer til et fald i antal køreplantimer på knapt en procent i forhold til de to foregående år (jf. tabel 12 og tabel 14).

8 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Udvikling i den offentlige buskørsel Tilskuddet pr. køreplantime er i gennemsnit steget med små 50 kr. fra 2007 til 2008 og yderligere godt 30 kr. fra 2008 til 2009 i faste 2007-priser. (Jf. tabel 12). Således er tilskuddet pr. køreplantime steget fra 272 kr. i 2007 til 351 kr. i 2009 i faste 2007- priser. Dette svarer til en stigning på næsten 30%, og skyldes dels de stigende driftsudgifter og dels de faldende passagerindtægter. Det stigende tilskud skyldes dog især, at trafikselskaberne fra fjerde kvartal 2008 skal betale energiafgifter svarende til ca. 500 mio. kr. årligt, som regioner og kommuner betaler til trafikselskaberne som øget tilskud. Regioner og kommuner kompenseres for dette større tilskud fra staten. Køreplantimer pr. indbygger er uændret mellem 2007 og 2009. Antal påstigninger pr. indbygger er dog faldet fra 66,6 i 2007 til 66,0 i 2008 og yderligere til 63,3 i 2009. Samtidig er tilskuddet pr. indbygger steget med 131 kr. fra mellem 2007 til 2009 i faste 2007-priser (Jf. tabel 13). Det svarer til at tilskuddet pr. indbygger er steget med 28% fra 2007 til 2009 i faste priser. Dette skyldes som ovenstående, at trafikselskaberne nu betaler energiafgifter. Samlet ses en tendens, hvor udgifterne og hermed tilskuddet til den offentlige buskørsel er stigende samtidig med at passagertallet og passagerindtægterne er vigende. Renses udgifterne af ændrede afgifter, ses faldende udgifter og faldende passagertal i 2009 i forhold til 2008. Movia er i gang med at ændre opgørelsesmetode af antallet af køreplantimer, så der benyttes samme metode i hele landet. Ændringen sker trinvist i takt med at nye kontrakter træder i kraft. Ændringen betyder at antallet af køreplantimer falder marginalt over en årrække uden at kørselsomfanget af den grund mindskes. Påstigere og rejser Antallet af påstigere på landsplan var i 2009 på 346,3 mio. (jf. tabel 13 og tabel 14). Dette er et fald på 15,3 mio. påstigere sammenlignet med 2008. En del af dette fald kan forklares ved ændret opgørelsesmetode i Århus. Der er et fald på ca. 9,7 mio påstigninger svarende til 2,8%, der ikke kan forklares ud fra ændringer af opgørelsesmetode el.lign. hos trafikselskaberne. Denne ændring må således tilskrives de færre køreplantimer samt den generelle tendens til fald i antallet af påstigninger grundet konjunkturudviklingen. Dog kan en mindre del forklares ved at der frem til og med marts 2009 stadig ses effekter fra åbningen af metroens Østamagerbane. Trafikselskaberne indberetter også data for antal rejser. Movia udfører som eneste trafikselskab rejsehjemmelsundersøgelser. For de øvrige fem trafikselskaber er antallet af rejser estimeret på baggrund af en påstigningsfaktor. Påstigningsfaktor er beregnet på baggrund af DTU s Transportvaneundersøgelse. Den gennemsnitlige påstigningsfaktor udenfor hovedstadsområdet er af Trafikstyrelsen - beregnet til 1,1 for år 2009, dvs. at hver rejse i gennemsnit udgøres af 1,1 påstigning. (Jf. tabel 13).

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel I det følgende præsenteres nøgletal for den offentlige buskørsel. I tabel 1-10 præsenteres de økonomiske nøgletal, mens de øvrige data vises i tabel 11-14 Økonomiske nøgletal vedr. offentlig buskørsel Tabel 1. Udgifter, indtægter og tilskud pr. trafikselskab, regnskab 2009 (mio. kr.) Movia BAT ½ Sydtrafik Midttrafik NT Alle Udgifter Driftsudgifter (inkl. løn) (3) 2.775,4 39,5 509,1 548,5 1.345,7 555,2 5.773,4 Salgsudgifter (inkl. løn) 131,9 1,0 20,4 17,6 49,3 30,5 250,7 Administration (inkl. løn) 156,9 2,7 30,6 22,8 50,5 22,6 286,2 Samlede udgifter 3.064,3 43,2 560,2 588,9 1.445,5 608,3 6.310,3 Indtægter Passagerindtægter Billetter/kort 1.327,3 17,3 189,7 173,5 535,1 210,4 2.453,1 Offentlige instanser 117,0 7,6 38,5 61,5 89,7 47,3 361,6 Andre inkl. kontrolafg. (2) 8,8 0,0 0,0 2,1 3,9 0,8 15,6 Samlede passagerindt. 1.453,0 24,9 228,2 237,1 628,7 258,5 2.830,3 Tilskud Tilskud fra regioner (4) 443,2 0,0 108,7 77,3 234,8 104,0 968,0 Tilskud fra kommuner (4) 1.168,0 18,3 223,2 274,5 582,1 245,8 2.511,9 Samlede tilskud 1.611,2 18,3 331,9 351,9 816,9 349,8 3.480,0 Samlede indtægter (1) 3.064,3 43,2 560,1 588,9 1.445,5 608,3 6.310,3 (1) Samlede indtægter er lig summen af samlede passagerindtægter og samlede tilskud. (2) Fynbus: Andre passagerrelaterede indtægter (cykel, gods, pakker, post, mv.) er inkluderet i billetter/kort. Kontrolafgifter er indberettet som omkostningsreducerende post. (3) Midttrafik: Ifølge aftale med Trafikstyrelsen er driftsudgifter ikke korrigeret for kontraktbetalinger i NT og Sydtrafik på regionskrydsende ruter. Fra regnskab 2010 opgør Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab regnskabet efter samme metode som Midttrafik (4) Tilskud er et udtryk for trafikselskabets tilskudsbehov i året, og er derfor ikke det beløb regioner og kommuner i praksis har betalt til trafikselskaberne i året. Kommuner og regioner efterregulerer efterfølgende i deres betalinger til trafikselskabet for at udligne forskellen mellem tilskudsbehovet og de faktiske betalinger i året. Dette sker 1 eller 2 år efter (se tabel 2) Tabel 2. Efterregulering af tilskud pr. trafikselskab, regnskab 2009 (mio. kr.) Efterregulering af tilskud Efterregulering fra/til regioner (1) -7,3 0,0-16,1 6,0 0,0-1,5-18,9 Efterregulering fra/til kommuner (1) 86,2 0,0 3,8-6,6 0,0-12,2 71,2 Samlet efterregulering 78,9 0,0-12,3-0,7 0,0-13,6 52,3 (1) Efterregulering af tilskud er forskellen mellem trafikselskabernes tilskudsbehov og det beløb regioner og kommuner i praksis har betalt til trafikselskaberne i året. Efterreguleringen bliver betalt af regioner/kommuner (negativt tal) eller af trafikselskabet (positivt tal) 1 eller 2 år efter.

Tabel 3. Udgiftsfordeling pr. trafikselskab, regnskab 2009 (mio. kr.) Driftsudgifter (inkl. løn) (1) Kontraktbetaling 2.658,4 38,9 504,0 539,1 1.324,3 540,8 5.605,5 EDB-omkostninger 38,5 0,0 4,7 0,0 0,0 8,8 52,0 Chaufførlokaler 7,4 0,0 0,0-0,5 0,1 1,6 8,5 Billetteringsudstyr 5,3 0,1 0,0 4,5 4,0 1,0 14,8 Radioudstyr 26,9 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 27,0 Trafiktjeneste inkl. billetkontrol 29,9 0,3 0,0 4,3 17,3 2,8 54,6 Stoppesteder 9,2 0,1 0,5 1,0 0,0 0,2 11,1 Driftsudgifter i alt 2.775,4 39,5 509,1 548,5 1.345,7 555,2 5.773,4 Salgsudgifter (inkl. løn) Provision 47,3 0,0 0,4-0,1 5,0 1,5 54,2 Markedsføring og info. 49,5 0,4 7,9 5,5 17,9 9,7 90,9 Rejsehjemmel 5,2 0,0 1,8 1,2 2,3 1,1 11,8 Kundecenter 12,0 0,2 0,0 3,3 0,6 1,2 17,3 Salg og distribution 12,7 0,0 6,7 1,2 5,2 2,2 27,9 Drift af busterminaler/rutebilstationer 0,0 0,3 3,6 6,0 14,7 14,3 38,9 Rejsekort 5,2 0,0 0,0 0,5 3,6 0,6 9,8 Salgsudgifter i alt 131,9 1,0 20,4 17,6 49,3 30,5 250,7 Administrationsudg. (inkl. løn) Bygninger og inventar 18,2 0,2 1,6 1,5 7,0 1,7 30,2 Konsulenter, revision, advokat 20,0 0,0 1,8 0,7 2,4 2,7 27,6 Møder, rejser 4,5 0,1 0,5 0,7 0,7 1,5 8,1 EDB 24,1 0,3 2,1 4,4 17,2 5,2 53,3 Kontor, telefon, mv. 8,3 0,1 1,1 0,7 1,9 1,6 13,6 Personale og uddannelse 3,9 0,1 1,1 0,3 2,5 0,3 8,3 Løn 76,5 2,0 21,9 14,6 17,5 11,1 143,6 Renter 1,3 0,0 0,5 0,0 1,2-1,7 1,4 Ej specificeret 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 Administrationsudg. i alt 156,9 2,7 30,6 22,8 50,5 22,6 286,2 Samlede udgifter 3.064,3 43,2 560,2 588,9 1.445,5 608,3 6.310,3 (1) Midttrafik: Ifølge aftale med Trafikstyrelsen er driftsudgifter ikke korrigeret for kontraktbetalinger i NT og Sydtrafik på regionskrydsende ruter. Fra regnskab 2010 opgør Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab regnskabet efter samme metode som Midttrafik Tabel 4. Udgiftsfordeling pr. trafikselskab, regnskab 2009 (pct.) Driftsudgifter (inkl. løn) 91% 91% 91% 93% 93% 91% 91% Salgsudgifter (inkl. løn) 4% 2% 4% 3% 3% 5% 4% Admin. udgifter (inkl. løn) 5% 6% 5% 4% 3% 4% 5% Samlede udgifter 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Tabel 5. Passagerindtægter pr. trafikselskab, regnskab 2009 (mio. kr.) Passagerbetaling Billetter/kort 1.327,3 17,3 189,7 173,5 535,1 210,4 2.453,1 Andre (cykel, post mv.) (1) 0,5 0,0 0,0 2,0 1,6 0,8 4,9 Kontrolafgifter (1) 8,3 0,0 0,0 0,1 2,2 0,0 10,7 Passagerbetaling i alt 1.336,1 17,3 189,7 175,5 539,0 211,2 2.468,7 Indtægter fra staten Uddannelseskort 54,8 3,5 15,1 22,3 28,5 20,3 144,5 SU-kort 14,1 0,1 1,4 0,5 3,9 1,2 21,2 Blinde og svagtseende 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,4 Efterlønsrabatter 3,6 0,0 0,3 0,1 0,8 0,3 5,0 Børnerabatordningen 22,5 1,5 11,1 13,3 32,7 13,0 94,1 Værnepligtskort 2,7 0,1 0,4 1,4 2,3 1,5 8,4 Indt. fra staten i alt 97,6 5,4 28,3 37,6 68,2 36,4 273,6 Indtægter fra kommune (Førtids)pensionistrabatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Køb af skolekort 19,3 2,3 10,2 23,9 21,5 10,9 88,0 Indtæg. fra komm. i alt 19,3 2,3 10,2 23,9 21,5 10,9 88,0 Samlede passagerindt. 1.453,0 24,9 228,2 237,1 628,7 258,5 2.830,3 (1) Fynbus: Andre passagerrelaterede indtægter (cykel, gods, pakker, post, mv.) er inkluderet i billetter/kort. Kontrolafgifter er indberettet som omkostningsreducerende post. Tabel 6. Passagerindtægter pr. trafikselskab, regnskab 2009 (pct.) Passagerbetaling 92% 69% 83% 74% 86% 82% 87% Indtægter fra staten 7% 22% 12% 16% 11% 14% 10% Indtægter fra kommune 1% 9% 4% 10% 3% 4% 3% Samlede passagerindt. 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 7. Passagerfinansieringsgrad pr. trafikselskab, regnskab 2009 (pct.) (1) Passagerfinansieringsgrad 47% 58% 41% 40% 43% 42% 45% (1) Passagerfinansieringsgraden er beregnet som samlede passagerindtægters andel af samlede udgifter. Tabel 8. Tilskud pr. trafikselskab, regnskab 2009 (mio. kr.) Regionale tilskud Busdrift 139,6 0,0 84,2 62,0 185,9 88,7 560,4 Fællesudgifter 303,6 0,0 24,5 15,4 48,9 15,3 407,7 Regionale tilskud i alt 443,2 0,0 108,7 77,3 234,8 104,0 968,0 Kommunale tilskud Busdrift 1.168,0 14,0 197,7 240,1 509,8 220,1 2.349,7 Fællesudgifter 0,0 4,3 25,5 34,4 72,3 25,7 162,3 Kommunale tilskud i alt 1.168,0 18,3 223,2 274,5 582,1 245,8 2.511,9 Samlet tilskud 1.611,2 18,3 331,9 351,9 816,9 349,8 3.480,0

Tabel 9. Tilskud pr. trafikselskab, regnskab 2009 (pct.) Regionale tilskud Busdrift 31% - 78% 80% 79% 85% 58% Fællesudgifter 69% - 22% 20% 21% 15% 42% Regionale tilskud i alt 100% - 100% 100% 100% 100% 100% Kommunale tilskud Busdrift 100% 76% 89% 87% 88% 90% 94% Fællesudgifter 0% 24% 11% 13% 12% 10% 6% Kommunale tilskud i alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilskud Regionale tilskud 28% 0% 33% 22% 29% 30% 28% Kommunale tilskud 72% 100% 67% 78% 71% 70% 72% Samlet tilskud 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 10. Finansieringsfordeling pr. trafikselskab, regnskab 2009 (pct.) (1) Finansiering via passagerbetaling (2) 44% 40% 34% 30% 37% 35% 39% Kommunal finansiering (3) 39% 48% 42% 51% 42% 42% 41% Regional finansiering 14% 0% 19% 13% 16% 17% 15% Statens finansiering 3% 12% 5% 6% 5% 6% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% (1) Finansiering er beregnet som indtægts-/tilskudsandelen af samlede udgifter. (2) Passagerbetaling inkluderer betaling fra billetter/kort, andre (cykle, post mv.) og kontrolafgift. Eksklusiv passagerindtægter fra offentlige instanser. (3) Kommunal finansiering inkluderer både kommunale tilskud og passagerrelaterede indtægter dækket af kommuner. Øvrige nøgletal vedr. offentlig buskørsel Tabel 11. Årsværk opdelt på personalekategori, regnskab 2009 Trafikkontrollører 19,0 0,5 3,8 7,2 33,5 7,0 70,9 Administration 273,0 3,5 72,2 36,4 87,5 24,0 496,6 Medarb. adm. indt. virks. 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Andre 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 17,0 17,6 Samlet antal årsværk 292,0 5,0 75,9 44,2 121,0 48,0 586,1 Tabel 12. Busser, køreplantimer pr. bus, indtægter og tilskud pr køreplantime, regnskab 2009 Antal driftsbusser 1.300 39 309 422 895 390 3.356 Køreplantimer 4.542.134 73.589 756.077 924.998 2.156.341 928.202 9.381.341 Køreplantimer pr. bus 3.494 1.887 2.447 2.191 2.409 2.378 2.796 Pr. køreplantime (kr./time): Passagerindtægter (1) 319,9 338,4 301,8 256,3 291,5 278,5 301,7 Tilskud 354,7 248,5 439,0 380,4 378,8 376,9 370,9 (1) Samlede passagerindtægter bestående af indtægter fra billeter/kort, passagerindtægter fra offentlige instanser (staten og kommune), andre passagerrelaterede indtægter og kontrolafgift.

Tabel 13. Køreplantimer, påstigninger, rejser og tilskud pr. indbygger, regnskab 2009 Antal 1.000 indbyggere (1) 2.458,6 42,2 484,9 691,9 1.202,4 579,6 5.459,5 Antal påstigere (i mio.) 202,9 1,9 17,6 23,1 73,8 26,9 346,3 Antal rejser (i mio.) (2) 175,7 1,7 16,0 21,0 67,1 24,5 306,1 Pr. indbygger Køreplantimer 1,8 1,7 1,6 1,3 1,8 1,6 1,7 Påstigninger 82,5 45,0 36,4 33,4 61,4 46,5 63,4 Rejser 71,5 40,9 33,1 30,4 55,8 42,2 56,1 Tilskud pr. indbygger (kr.) Regionalt tilskud 180,3 0,0 224,2 111,8 195,3 179,4 177,3 Kommunalt tilskud 475,1 433,7 460,4 396,8 484,1 424,1 460,1 Samlet tilskud pr. indb. 655,3 433,7 684,6 508,6 679,4 603,5 637,4 (1) Indbyggertal pr. 1. januar 2010. (2) Movia udfører rejsehjemmelsundersøgelser hvor antal rejser estimeres. De øvrige trafikselskaber udfører ikke rejsehjemmelsundersøgelser og antallet er rejser er skønnet på basis af antal påstigere og en påstigningsfaktor som er udregnet på basis af Transportvane Undersøgelsen, DTU. For 2009 er påstigningsfaktorer udenfor hovedstadsområdet estimeret til 1,11. Tabel 14. Påstigere og køreplantimer pr. rutekategori, regnskab 2009 Tusinde påstigere Regionalruter 18.152 0 6.850 5.958 18.435 6.415 55.810 Lokalruter 7.956 1.573 1.548 5.407 3.728 5.333 25.544 Bybusruter 175.277 76 9.235 11.758 51.646 15.186 263.177 Åbne skolebusruter (1) 1.060 246 0 0 0 0 1.306 Telebusruter og lign. (2) 473 3 0 0 0 0 476 Tusinde påstigere i alt 202.917 1.898 17.633 23.123 73.809 26.934 346.314 Køreplantimer Regionalruter 516.977 0 379.181 304.983 843.738 298.439 2.343.318 Lokalruter 413.980 59.475 135.815 265.496 385.441 281.690 1.541.897 Bybusruter 3.467.579 2.115 241.081 354.519 927.162 348.073 5.340.529 Åbne skolebusruter (3) 56.137 11.174 0 0 0 0 67.311 Telebusruter og lign. (3) 87.460 825 0 0 0 0 88.285 Køreplantimer i alt 4.542.133 73.589 756.077 924.998 2.156.341 928.202 9.381.340 (1) Påstigere for åbne skolebusruter indgår i lokalruter for Fynbus, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab. For Midttrafik er påstigere i åbne skolebusser ikke registreret. (2) For Fynbus indgår påstigere for telebusser i lokalruter. For Midttrafik og Sydtrafik er påstigere i telebusser ikke registreret. For Nordjyllands Trafikselskab indgår påstigere i telebusser i lokalruter og regionalruter. (3) Åbne skolebusruter og telebusruter indgår for Fynbus, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab i lokalruter og regionalruter

Skriv resumé her Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl.