af Sektorbestyrelsesmøde den 25. februar 2014, kl

Relaterede dokumenter
Sektorbestyrelsesmøde 29. april kl

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde

R E F E R A T af sektorbestyrelsesmøde den 20. januar 2015, kl i FOA, lokale DS.02

af Sektorbestyrelsesmøde den 18. november 2014 kl

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde

Referat fra bestyrelsesmøde i Teknik- og servicesektoren torsdag den 13. juni 2013.

Referat Faggruppelandsmøde

R E F E R A T. fra. Sektorbestyrelsesmøde 19. januar kl

Referat fra generalforsamling i Teknik og Service Sektoren, FOA Sjælland

TEKNIK-SERVICE. Regler i Teknikog Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Regler. i Teknik- og Servicesektoren

Statusberetningen til teknik- og servicesektorens årsmøde den 13. november 2013

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i sektoren mandag den 16. juni 2014, kl i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport 2, 9000 Aalborg

Referat Faggruppelandsmøde april 2017

Referat Faggruppelandsmøde

En palet af faggrupper

REFERAT. Sektorbestyrelsesmøde den juni 2014

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Betjentene. på rådhuse, biblioteker og i regionerne yder borgerservice og er alt-mulig-mænd. Det stiller krav til arbejdsmiljøet og uddannelserne!

R E F E R A T. Sektorbestyrelsesmøde 2. september 2014

SERVICESEKTOREN Aalborg den 24. september 2014

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i sektoren onsdag den 12. februar 2014, kl i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport 2, 9000 Aalborg

Referat Faggruppelandsmøde

SERVICEOMRÅDET Aalborg den 19. oktober 2018 FOA NORDJYLLAND FiU-nr

Bjørg Jensen (suppleant Kirsten Velschow) Fraværende: 1 Dirigent Anne Sørensen 2 Godkendelse af referat.

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge

af Sektorbestyrelsesmøde 28. april 2015 i Teknik- og Servicesektoren kl

Dagsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 13. december 2011 kl. 08:00 i Gæstekantinen

Referat af faggruppelandsmøde for ledende servicepersonale

SERVICESEKTOREN Aalborg den 15. maj 2014

Nordjylland. Dagsorden: 1. Velkomst Jesper bød velkommen til de fremmødte. 2. Valg af dirigent Helle Johansen. 3. Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Fællesskab, fordele og faglig bistand

I 2018 skal de offentlige overenskomster forhandles. Kravene som allerede er kommet ind omhandler løn, uddannelse og bedre tryghed.

SERVICEOMRÅDET Aalborg den 30. marts 2017 FOA NORDJYLLAND FiU-nr

Indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd godkender dagsordenen.

Ann-Mari Simonsen, Steen Andersen, Anette Linderstrøm, Merete Kragh. 1/16 16/ Valg af mødeleder 3

Referat fra pædagogisk netværksmøde

FOA Nordsjælland - Afdelingsbestyrelsen /2021

SERVICESEKTOREN Aalborg den 24. september 2015

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Helle Marqweis, Rikke Jensen, Pernille Dalsgaard

Vallensbæk Kommune Dag og år Formandens initialer

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Pkt 1. Valg af dirigent. Hanne Kjeldsen startede som dirigent, hvorefter Kirsten Wurcel overtog.

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

FOA Nordsjælland - Afdelingsbestyrelsen /2021

Referat fra bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. 20. marts 2014 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.

I dette nummer: Nyt fra sektorerne: Gode medlemstilbud til dig:

Fællesskab, fordele og faglig bistand

SERVICESEKTOREN Aalborg den 26. juni 2013

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

Referat Faggruppelandsmøde

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SERVICESEKTOREN Aalborg den 30. september 2013

Undgå at falde i vandet sammen om en bedre arbejdsplads

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. november

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Seniorjob - orientering

Kim Walther Andreasen, Merete Kragh, Rie Hestehave, Anette Linderstrøm. 22/17 17/ Valg af dirigent til at lede mødet 3

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde tirsdag den 22. januar 2013, kl , i lokale 210, Østerport 2, Aalborg

Faggruppen for Ledere og mellemledere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,

Referat fra Pædagogisk sektors ordinære generalforsamling den 24. oktober 2011

Kim Walther Andreasen, Steen Andersen, Merete Kragh. 1/17 17/ Valg af mødeleder v. Lene Lindberg 3

Referat Faggruppelandsmøde april 2017

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

Onsdag den 2. Marts 2011 Kl. 12:30 til 16:00

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Referat af dagsorden:

Pædagogisk Sektors årsmøde Onsdag den 9. november 2016 kl FOA Sydsjælland Bataljonsvej 3 Næstved

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Referat fra Bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. Den 10. marts 2015 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved. 1. Tilføjelser til dagsorden

ÅRSMØDE Mundtlig beretning. Fra årsmøde i Teknik- og Servicesektoren i 2016

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: midtjylland@fysio.dk

FOA Nordsjælland - Afdelingsbestyrelsen /2021

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013

Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg - Præsentation for nye udvalg,

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fra Koch til Christiansborg

Transkript:

FOA - Fag og Arbejde Teknik- og Servicesektoren REFERAT af Sektorbestyrelsesmøde den 25. februar 2014, kl. 10.00-16.00 Tilstede: Fraværende: Referent: Reiner Burgwald, Jan Nonboe, Peter Ottosen, Kim Lund, Gert Nørskov, Claus Windfeld og Marianne Rasmussen Rene Sørensen og Michael Magnussen (suppleant for Rene Sørensen) Erik Kristiansen DAGSORDEN: Side 1. Godkendelse af dagsorden... 2 2. Sektorformandens beretning... 2 3. Faggruppelandsmødet 2014... 6 4. Fremtidens beskæftigelsesindsats Carsten Koch udvalgets anbefalinger... 9 5. Prioritering af Teknik- og Servicesektorens indsatsområder 2013 2016... 12 6. Nyt fra regionerne... 13 7. Orientering og eventuelle dagsordenspunkter til kommende møder... 14 Reiner Burgwald bød velkommen til mødet i sektorbestyrelsen. De centrale punkter på dagsordenen er at få de sidste udeståender i forhold til faggruppelandsmødet på plads samt at forsætte drøftelsen af sektorens indsatsområder 2013-2016 med henblik på en prioritering af, hvornår opgaverne skal sættes i gang. Og så skal vi høre om den netop offentliggjorte rapport fra Carsten Kochudvalget og fremtidens indsats overfor de ledige Reiner Burgwald sagde videre, at der er afbud til mødet fra Rene Sørensen, hvor Michael Magnussen som suppleant desværre heller ikke kunne deltage. Jan Nonboe blev valgt som dirigent.

- 2 - DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden Sektorbestyrelsen fik på mødet omdelt: Fagbladet CO-Søfart, nr. 1 2014 Sagslister fra Carsten og Henrik Piil Bestyrelsen godkendte dagsordenen. 2. Sektorformandens beretning a. Politisk forlig om reform af erhvervsuddannelserne Reiner Burgwald orienterede om, at der er indgået et bredt politisk forlig (minus Enhedslisten) om reform af erhvervsuddannelserne. FOA er specielt bekymret over, at reformen forringer vilkårene for de ikke-uddannede voksne over 25 år, samt at reformen vil betyde, at uddannelserne til socialog sundhedshjælper og til pædagogisk assistent bliver så korte, at nyuddannede ikke vil kunne få dimittendunderstøttelse. Der forestår et omfattende arbejde med at påvirke den videre politiske behandling i Folketinget, og når reformen er vedtaget, skal der ske en gennemgribende revision af alle erhvervsuddannelserne. b. Status for overenskomst 2014 på det private område Reiner Burgwald orienterede, at der er indgået forlig på minimallønsområdet mellem DI og CO-industri, men det forventes, at normallønområdet vil følge hurtigt efter nu, hvor rammerne er lagt fast. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver svært for normallønsområdet, når udgangspunktet er 3- årige aftaler. Det er svært at se 3 år frem. Den største overraskelse er, at der er tale om en 3-årig overenskomstaftale. Der er aftalt lønstigninger på 1,5 %, 1,6 % og 1,7 % i de kommende år, og der er afsat 2 % til særlige forhold. Bekæmpelse af social dumping har været et centralt emne i forhandlingerne, og der er indgået et protokollat med forsøg på at dæmme op for social dumping. Protokollatet giver bl.a. tillidsrepræsentanten ret til at tilkalde de centrale parter ved uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Der er, som noget særligt, aftalt at afskedigede medarbejdere i opsigelsesperioden har ret til 2 timers samtale med forbundet og a-kassen. Det er et godt tænkt forslag, som styrker fagbevægelsens rolle. Peter Ottosen sagde, at det kan diskuteres, om de 2 timers samtale er en fordel, idet både Det Faglige Hus og Kristelig Fagforening efterhånden har afdelinger i mange byer. c. Den fremtidige struktur for redningsberedskabet Reiner Burgwald orienterede om, at der arbejdes koncentreret i Regeringens strukturudvalg og det fremtidige redningsberedskab. Det forventes, at

- 3 - udvalget vil være færdig medio april. Der holdes yderligere 2 møder i referencegruppen, men der er ikke forventning om, at gruppen kan påvirke udvalgets arbejde væsentligt. Der udarbejdes en fælles henvendelse om vores synspunkter på fremtidens beredskab fra IDA, TL, DOBL og FOA til beredskabsordførerne. Den sendes også til de kommunale beredskabskommissioner. Der arbejdes også på at aftale møder med beredskabsordførerne sammen med DOBL. I FOA arbejder vi også med at iværksætte en række aktiviteter for at styrke viden om beredskabernes rolle og værdi for samfundet i forskellige situationer, såsom ved stormflod. Peter Ottosen sagde, at man kan frygte, at beredskabsforliget indgås lige før sommerferien, således at der bliver meget lidt fokus på emnet. Reiner Burgwald var enig i, at det var en risiko, men efter hans opfattelse er det største problem, at der er meget få politikere i Folketinget, som har en viden på området. Jan Nonboe pegede på, at beredskabet er for vigtigt til, at det bare overlades til beslutning blandt finansordførerne. Claus Windfeld sagde, at en mulighed kan være at tage et møde med finansminister Bjarne Corydon. Reiner Burgwald pegede på, at der allerede er mange beredskaber, som arbejder på at lægge sig sammen. Den største risiko er, at det hele blot ender i en spareøvelse. d. Ærøfærgen aftale om løn og arbejdstid Reiner Burgwald sagde, at der efter 2 ½ års forhandlinger er indgået en lokal aftale om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse for maskinoperatører og skibsassistenter mellem Ærøfærgerne, Ærø Kommune og tillidsrepræsentanten for FOA. Vi har centralt fra været involveret i forhandlingerne. Der er tale om en fornuftig aftale, som kan skabe ro omkring Ærøfærgerne. Reiner Burgwald orienterede videre om, at vores medlemmer på færgerne i Lolland Kommune har opsagt arbejdstidsaftalen. Den primære årsag skulle være en uduelig ledelse for færgerne. Peter Ottosen pegede på, at det går godt med færgerne i det nordjyske, hvilket bl.a. skyldes gode aftaler. Jan Nonboe sagde, at problemerne i mange tilfælde udspringer af, at der ikke er tale om et job på fuld tid på færgerne. Der er behov for at se på, om færgepersonalet kan varetage andre opgaver i de stille perioder. Peter Ottosen sagde, at det er vigtigt at få inddraget det faglige udvalg og medlemmerne for at drøfte nuværende og fremtidige opgaver Reiner Burgwald var enig i, at der er behov for dette, og at det vil være en god idé at sætte det på som et tema vi skal se på og drøfte med faggruppen f.eks. på faggruppelandsmødet.

- 4 - e. Svar på FOAs henvendelse om ambulanceudbud i regionerne Reiner Burgwald orienterede om, at sektoren foreløbigt har fået svar fra Region Midtjylland på vores anbefalinger i forhold til kommende udbud af ambulancekørsel. Det var hans opfattelse, at regionen glider meget let over vores anbefalinger specielt i forhold til lov om virksomhedsoverdragelse. Det er rigtigt, at det ikke er et krav, at virksomhedsoverdragelsesloven SKAL følges, men kendsgerningen er, at de KAN beslutte, at den skal overholdes. Gert Nørskov pegede på, at løsningen så må være, at opgaverne ikke udbydes. Det jævnlige udbud svækker mulighederne for bl.a. at ansætte elever. Peter Ottosen foreslog, at vi bliver mere skarpe på at skabe opmærksomhed om, hvad udbudsprocessen rent faktisk koster. Reiner Burgwald pegede på, at det groteske i de fleste udbud er, at der er de samme, der fortsætter efter udbudsprocessen. Strategien er nu, at vi samler op på svarene fra regionerne og derefter vurderer, hvad næste trin kan blive. f. Tilbagemelding fra 112-dagen den 11. februar 2014 Reiner Burgwald sagde, at meningen med 112-dagen er at drøfte, hvad der sker på beredskabsområdet. Der er mange internationale deltagere bl.a. fra USA og de nordiske lande. Der deltog 5 politikere fra Folketinget. g. Brand og kræft beskæftigelsesministerens beslutning om registerundersøgelse Reiner Burgwald sagde, at det er positivt, at beskæftigelsesministeren endelig reagerer på vores henvendelser. Det er godt, at ministeren stiller i udsigt, at der skal gennemføres en registerundersøgelse kombineret med en undersøgelse af, hvad det er for farlige stoffer, som brandfolkene udsættes for. Problemet er, at det vil tage nogen tid, og at en aktuel undersøgelse af forekomsten af farlige stoffer måske ikke er illustrativt for situationen tidligere. I sektoren vil vi invitere 10 ældre brandmænd ind til et interview, hvor de skal fortælle om, hvordan beredskabsopgaverne er blevet løst i deres aktive periode og om, hvordan de beskyttede sig mod farlige stoffer. Det vil give et billede af, hvorfor mange brandmænd er blevet ramt af kræft. Peter Ottosen sagde, at han ikke er bekymret for, at en undersøgelse af den aktuelle forekomst af farlige stoffer ikke vil være brugbar, men han er af den opfattelse af interview med gamle brandfolk kan være tvivlsom. Gert Nørskov pegede på, at der også bør være fokus på uddannelse og øvelser i forhold til forebyggelsen. Reiner Burgwald sagde, at der kan være tale om 5.000-6.000 nuværende og tidligere brandmænd, som kan have haft risiko for at udvikle kræft. Han pegede videre på, at det er afgørende, at der er et stort ledelsesmæssigt ansvar for at forhindre, at brandmænd påvirkes af farlige stoffer.

- 5 - h. Afgørelse i voldgiften i Faxe Kommune Reiner Burgwald sagde, at voldgiften handlede om, hvorvidt medlemmet havde ret til pension fra det tidspunkt, hvordan tiltrådte sin stilling i Faxe Kommune, idet han tidligere havde været ansat i et job med pensionsordning. Han var imidlertid fratrådt dette job 11 måneder før. Reiner Burgwald sagde, at afgørelsen i voldgiften blev, at medlemmet ikke har ret til pension fra ansættelsestidspunktet i Faxe Kommune, da det efter fortolkningen af indgåede aftaler kræver, at medlemmet er fratrådt umiddelbart forud for ansættelsen. i. Drøftelse af opsamlingsdag den 3. februar 2014 om Facility Management Reiner Burgwald sagde, at opsamlingsdagen var rettet mod de medlemmer/tr ere, som tidligere havde deltaget i 2-dagskurserne om Facility Management. Virkeligheden er, at mange kommuner med udgangspunkt i FM planlægger store omorganiseringer bl.a. med etablering af servicecentre, som vi er nødt til at have stærkt fokus på. Han pegede videre på, at en fordel ved servicecentre er, at medlemmerne kan stå stærkere, og at der er større fokus på deres behov. Reiner Burgwald sagde, at der skal arbejdes for at lægge et tema om Facility Management på sektorens hjemmeside. Reiner Burgwald orienterede om, at der er aftalt et møde med Centret for Facility Management på Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at drøfte mulighederne for at udvikle en model for Facility Management, som passer til den kommunale sektor, hvor den nuværende model er baseret på vilkårene i den private sektor. Gert Nørskov fandt, at det i forhold til en vurdering af værdien af de tekniske serviceydelser på plejecentre vil være oplagt også at inddrage Ældre Sagen. Han sagde videre, at en god idé f.eks. kan være, at det tekniske servicepersonale på plejehjem og skoler får mulighed for og tør at byde ind på opgaver i andre institutioner. Jan Nonboe pegede på, at det i forhold til Facility Management er vigtigt, at vi kan bekrive de opgaver, hvor det tekniske servicepersonale er en sammenhængskraft på institutionen det vi populært kalder KITfunktionen. Det er en funktion/opgave, som ofte ikke indgår. Kim Lund sagde, at der i Middelfart Kommune er ansat fælles teknisk servicepersonale for folkeskolen og de tilknyttede daginstitutioner. Det var hans opfattelse, at det tekniske servicepersonale bør være åbne overfor nye opgaver som f.eks. indførelse og styring af IT. Peter Ottosen sagde, at det tekniske servicepersonale i Vesthimmerland Kommune har fået en stærk placering ved indførelse af IT. Reiner Burgwald sagde, at kunsten er, at se positivt på forandring, at byde ind på de nye opgaver og være mere tværgående. Udfordringen er at finde den rette kombination mellem det at være håndværker, multikunstner og KIT-person. Der bør også arbejdes for, at viden om Facility Management bliver en del af uddannelsen for det tekniske servicepersonale. Det afgørende er, at vi bliver enige om, hvilken vej, vi ønsker at gå. Hvis vi ikke byder ind, er der andre, som sætter dagsordenen for os.

- 6 - j. PenSam struktur for forbrugergrupper Reiner Burgwald orienterede om, at forbrugergrupperne i PenSam har påbegyndt en evaluering af, hvordan arbejdet i gruppen fungerer. Forbrugergruppen for Teknik og Service overvejer konkret at ændre den nuværende forbrugergruppe med 33 medlemmer og en forbrugerledelse til, at alle regioner udpeger 2 repræsentanter, som alle deltager i forbrugerledelsen. Peter Ottosen sagde, at det er glædeligt, at PenSam generelt er inde i en positiv udvikling. Han var enig i, at der er behov for at ændre i forbrugergruppen og kunne umiddelbart støtte de foreløbige overvejelser. Claus Windfeld kunne også støtte de foreløbige overvejelser. k. Status for sagslister over faglige sager Reiner Burgwald orienterede om, at der i forhandlingsafdelingen arbejdes med at lave en oversigt over alle faglige sager, som er tilgængelig for alle i organisationen på FOA Net. Som det fremgår af den omdelte oversigt er det indtil videre kun nogle konsulenters sager, som er lagt ind. Reiner Burgwald understregede, at al erfaring viser, at det meget sjældent er ved hjælp af jura, at vi vinder de faglige sager, men primært ved en offensiv faglig indsats, hvor det ikke ender i en sag. 3. Faggruppelandsmødet 2014 Sektorbestyrelsen skal drøfte den endelige planlægning af faggruppelandsmødet den 31. marts 1. april 2014 specielt i forhold til valg af formænd for faggrupperne. Aktivitetsplan: 1. Involvering og deltagelse er en nødvendighed Sag: Sektoren har i samarbejde med de faglige udvalg udarbejdet de endelige dagsordener for faggrupperne på faggruppelandsmødet den 31. marts og 1. april 2014 på nær dagsordenen for Bade- og idrætsassistenter samt for Trafikkontrollører og Driftsassistenter. Der afholdes møder med disse to faggrupper den 19. februar og 26. februar 2014 om deres dagsordener. Der kan endvidere ske enkelte ændringer i dagsordenen for Tekniske Servicemedarbejdere. De foreløbigt aftalte emner for faggruppelandsmødet er: 1. De fælles emner for alle faggrupper er: a. Fag og faglighed b. På vej mod overenskomst 2015 2. De tværgående emner for 2 eller flere faggrupper er:

- 7 - a. Videoovervågning (Videoovervågning og kontrol) (Buschauffører, Trafikkontrollører og driftsassistenter, Bade- og idrætsassistenter, FOA Søfart, Plejehjemspedeller, Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente, Tekniske Serviceledere, Tekniske Servicemedarbejdere) b. Holddriftsaftalen (Buschauffører, Bade- og idrætsassistenter) c. Forståelse og fortolkning af overenskomsternes tekster (Buschauffører samt Trafikkontrollører og driftsassistenter) d. Klar til overenskomst 2015 (TSL og TSM) 3. Faggruppernes foreløbige egne emner på baggrund af planlægningsmødet er: a. Faglige politiske indsatsområder 2013-2016 (TSL) b. Hvordan organiserer vi det tekniske servicearbejde på skolerne i fremtiden? (TSL) c. Hvilke arbejdsopgaver skal det tekniske servicepersonale kunne løse. Hvilke kvalifikationer skal en teknisk serviceleder have? (TSL) d. Overenskomst 2015 kender vi vores aftaler godt nok og hvad er vores krav? (TSM) e. Hvordan organiserer vi det tekniske servicearbejde på skolerne i fremtiden (TSM) f. Hvilke arbejdsopgaver skal det tekniske servicepersonale kunne løse? Hvilke kvalifikationer skal en teknisk servicemedarbejder have? (TSM) g. Behov og muligheder for uddannelse (Plejehjempedeller) h. 10 grunde til at plejehjemspedeller ikke skal omfattes af facility management, servicecentre m.v. (Plejehjemspedeller) i. Velfærdsteknologi (Plejehjemspedeller) j. Arbejde i forurenede omgivelser (PSA) k. Personbårent sikkerhedsudstyr (PSA) l. Idéer til fremtiden om bl.a. udvikling af faget (PSA) m. Tryghed og sikkerhed op de kommunale arbejdspladser i mødet med borgeren (Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente) n. Jobåbninger på de kommunale arbejdspladser (Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente) o. Overenskomstemner (Brand og redning) p. Fremtidig struktur for regningsberedskabet (Brand og redning) q. Ny struktur med fagligt udvalg både for brand og ambulance (Brand og redning) r. Faggruppepolitik for henholdsvis brand og redning og for ambulance (Brand og redning) s. God forebyggelsesadfærd (Bade og idræt) t. Maritime Labour Convention (Søfart) u. Status for arbejdet i BAR-transport (Buschauffører)

- 8 - v. Den fremtidige udvikling af arbejdsområdet og nye arbejdsopgaver (Trafikkontrollører og driftsassistenter) Faggrupperne skal på faggruppelandsmødet også vælge formænd for faggrupperne og vælge de øvrige medlemmer til faggruppernes faglige udvalg, ligesom de faggrupper, som ikke har indarbejdet FOA i navnet anmodes om at gøre dette. Faggrupperne skal endvidere fastlægge 3 væsentlige emner for faggruppen, som skal formidles videre til medlemmerne og organisationen efter faggruppelandsmødet, herunder opfølgende regionale møder. Sektorbestyrelsen havde på mødet den 21. januar 2014 en drøftelse af krav og forventninger til de kommende formænd for faggrupperne. Der er på baggrund af sektorbestyrelsens bemærkninger udarbejdet en revideret beskrivelse, som vedlægges som bilag 1. Sektorbestyrelsen havde på mødet den 21. januar 2014 en drøftelse af, hvordan der sikres en bedre opfølgning på faggruppelandsmødet i forhold til faggrupperne i afdelingerne. Der er på baggrund af sektorbestyrelsens bemærkninger udarbejdet et endeligt forslag til placeringen af de efterfølgende regionale møder. Der er p.t. tilmeldt 176 deltagere til faggruppelandsmødet. Der vedlægges en oversigt over de tilmeldte fordelt på faggrupper og herunder på afdelinger. Central/lokal: Sektoren i samarbejde med sektorbestyrelsen Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter planlægningen af faggruppelandsmødet i 2014 i forhold til emner samt i forhold til valg af formænd for faggrupperne og i forhold til en mere målrettet opfølgning på faggruppelandsmødet i afdelingerne. Bilag: Bilag 1. Formand for en faggruppe i Teknik- og Servicesektoren. Talsmand. Koordinator, inspirator, problemløser, formidler og agitator. Bilag 2. Hvordan informerer vi fra faggruppelandsmødet Bilag 3. Deltagere på faggruppelandsmødet fordelt på faggrupper og herunder på afdelinger Beslutning: Reiner Burgwald sagde, at alle faggruppernes dagsordener nu er på plads med 2 fælles emner, 4 tværgående emner for to eller flere faggrupper samt næsten 25 faggruppespecifikke emner. Der er generelt tale om gode dagsordener. Der er i dagordenen for brand og redning lagt op til en diskussion om at opdele gruppen på to faglige udvalg ét for brand og ét for ambulance.

- 9 - Der er endvidere behov for en generel diskussion om strukturen, som skal forberedes inden faggruppelandsmødet i 2015. Reiner Burgwald pegede videre på, at medlemmerne i sektorbestyrelsen skal fordeles på faggrupperne med henblik på at byde faggruppen velkommen og forestå valget af faggruppeformand samt af medlemmer og suppleanter til det faglige udvalg. Reiner Burgwald sagde, at profilbeskrivelsen af formændene for faggrupperne samt principperne for opfølgning på faggruppelandsmøderne er blevet gennemskrevet på baggrund af bemærkningerne på sidste møde i sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsen godkendte profilbeskrivelsen for formændene for faggrupperne og principper for opfølgning på faggruppelandsmøderne. 4. Fremtidens beskæftigelsesindsats Carsten Koch udvalgets anbefalinger De endelige anbefalinger fra Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (det såkaldte Carsten Koch udvalg ) offentliggøres den 25. februar 2014. Sektorbestyrelsen vil på mødet blive orienteret om anbefalingerne og de videre initiativer centralt og lokalt Aktivitetsplan: 1. Arbejdsmarked Sag: Regeringen nedsatte i januar 2013 en ekspertgruppe til at udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, der varigt løfter beskæftigelsen på en omkostningseffektiv måde. Ekspertgruppen fremlagde deres rapport den 20. januar 2014 med henblik på kommentering i gruppen med arbejdsmarkedets parter. FOA har lavet en kort gennemgang af rapporten, der vedlægges som bilag 1 LO og FTF har fremsendt fælles kommentarer til rapporten den 30. januar 2014. Det er vedlagt som bilag 2. Ekspertgruppen har herefter gennemgået kommentarerne fra parterne og på den baggrund vurderet, om de giver anledning til justeringer i anbefalingerne fra ekspertgruppen. De endelige anbefalinger fra ekspertgruppen vil blive offentliggjort den 25. februar 2014.

- 10 - FOA har endvidere på baggrund af et ønske i Hovedbestyrelsen på mødet i februar udsendt forslag til FOA-afdelingernes lokale initiativer efter partsbidraget til Koch-rapporten. Det er vedlagt som bilag 3. Central/lokal: Forbundet har ansvaret i samarbejde med afdelingerne Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter anbefalingerne fra Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Bilag: Bilag 1. Koch-udvalgets rapport består ikke regeringsopgave, FOAs gennemgang af rapporten. Bilag 2. LO og FTF s kommentarer til ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Bilag 3. FOA-afdelingernes lokale initiativer efter partsbidraget til KOCrapporten. Bilag 4. Oversigt over forslag Beslutning: Reiner Burgwald bød velkommen til konsulent Ole Jensen, som vil orientere om indholdet i den rapport fra Carsten Koch-udvalgets rapport om udredning af den aktive beskæftigelsespolitik og med forslag til ændringer i indsatsen. Rapporten er blevet offentliggjort i formiddag (25. februar 2014), men arbejdsmarkedets parter har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten før offentliggørelsen. Parternes høringssvar indgår som bilag i rapporten. Ole Jensen pegede på, at udgangspunktet for knapt et år siden, hvor udvalget blev nedsat, med Statsministerens ord var, at nu ville regeringen gennemføre en reform af arbejdsmarkedspolitikken, således at de ledige ikke bliver kastet rundt i perspektivløs aktivering, men fik en helt ny og målrettet indsats med vægt på støtte og opkvalificering. Signalet var også, at det skal sikre, at de ledige ikke falder ud selvom dagpengeperioden er blevet nedsat til 2 år. Her et år efter kan vi konstatere, at op mod 40.000 har mistet retten til dagpenge, samtidig med at mulighederne for kontanthjælp er blevet markant strammet, og at tilbuddene til de ledige ikke er blevet forbedret. Så vores og andres forventninger til ekspertgruppens forslag var meget høje, men det har samtidig betydet, at skuffelsen over resultatet er endnu større. Ekspertgruppens anbefalinger er ikke løsningen på de udfordringer, vi har, og ekspertgruppen er på ingen måde påvirket af kommentarerne fra lønmodtagerne. Ole Jensen sagde, at der i ekspertgruppen har været stor uenighed om a- kassernes rolle. Anbefalingen er blevet, at a-kasserne skal have en sekundær rolle. De særlige rettigheder for forsikrede ledige fjernes. Alle ledige skal behandles ens og skal betjenes i de kommunale jobcentre. Jobcenteret

- 11 - bestemmer kort sagt, hvad de ledige må og kan i særlige tilfælde henvise det til at blive betjent i a-kassen. Arbejdsmarkedsindsatsen (tilbud til de ledige) foreslås først at træde i kraft efter 6 måneders ledighed. I de første 6 måneder skal man alene til en månedlig samtale og være aktiv jobsøgende. Der skal etableres et fælles registreringssystem, hvor de ledige skal registrere deres jobsøgningsaktivitet. Kommunerne skal have indsigt i a- kassernes håndtering af de ledige og får ret til at afprøve a-kassernes afgørelser. De ledige foreslås delt i grønne, gule og røde, hvor kommunerne kan henvise de grønne til a-kassen med forventning om, at de hurtigt vil finde et arbejde, mens de gule og røde skal behandles i jobcenteret. Det foreslås, at jobrotationsordningen forringes. Der kan kun ansættes vikarer i 6 måneder og jobrotationsydelsen skal sættes ned. Der kan tilbydes kurser (uddannelse) efter 6 måneders ledighed. Det skal søges i jobcenteret. Det foreslås, at de ledige fra dag 1 får mulighed for at tage en ordinær uddannelse, men ydelsen skal kun være 2 gange SU. Hele økonomien til arbejdsmarkedsindsatsen skal baseres på en trappemodel, således at kommunerne efter 3 år får nul kroner. Trappemodellen starter allerede efter 4 uger. Statens nuværende udgifter fordeles på bloktilskuddet til kommunerne. Det vil på sigt betyde, at indsatsen overfor de ledige vil afhænge af kommunens generelle økonomiske prioritering, ligesom løsningen på økonomiske problemer kan blive stramninger overfor de ledige. Ole Jensen pegede på, at et enkelt positivt element er, at den offentlige løntilskudsmodel foreslås afskaffet, således at de offentlige og private virksomheder får samme vilkår. Men til gengæld foreslås det at virksomhedspraktikken udvides op til 10 uger. Peter Ottosen spurgte til en samlet vurdering af, hvordan a-kasserne står med ekspertgruppens anbefalinger. Ole Jensen sagde, at der med ekspertgruppens anbefalinger er en stor risiko for, at a-kasserne har udspillet deres rolle. Kim Lund pegede på, at medlemmerne i banken vil få det råd, at nu kan de spare hele bidraget til a-kassen og til fagforeningen.

- 12 - Reiner Burgwald var af den opfattelse, at vi er på vej mod det enstrengede system, hvor a-kasserne forsvinder. Det kan ikke betale sig at drøfte nye roller til a-kassen, såsom jobformidling. 5. Prioritering af Teknik- og Servicesektorens indsatsområder 2013 2016 Sektorbestyrelsen skal drøfte prioriteringen af indsatsområder i 2014 med udgangspunkt i sektorens indsatsområder 2013 2016 samt drøfte emnerne for det første møde med formændene for faggrupperne den 29. april 2014. Indsatsområde: Alle indsatsområderne Sag: Teknik- og Servicesektorens indsatsområder 2013-2016, som blev besluttet på sektorårsmødet den 29. oktober 2013 fremgår af vedlagte bilag 1. Indsatserne er efterfølgende blevet prioriteret i forhold til årene 2014, 2015 og 2016 bilag 2. Til dette møde i sektorbestyrelsen er indsatsområderne i 2014 blevet prioriteret kvartalsvist bilag 3. Sektorbestyrelsen skal drøfte de konkrete aktiviteter og handlinger, som skal igangsættes i 2014. Det skal ligeledes drøftes, om der er andre aktiviteter, som skal prioriteres i 2014. Der er f.eks. endnu ikke taget endelig stilling til, om der skal gennemføres en TS-skolekonference i 2014. Sektorbestyrelsen skal endvidere under dette punkt drøfte, hvilke emner der skal behandles på det første møde med de nye formænd for faggrupperne på mødet den 29. april 2014. Forslag til emner kunne være: 1. Faggruppeformændenes og de faglige udvalgs opgaver 2. Indholdet i uddannelsesforløb for de nye faggruppeformænd 3. Forberedelse af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2015 4. Sektorens bud på, hvordan arbejdet med fag og faglighed kan udvikles på sektorens område, herunder i de enkelte faggrupper/faglige udvalg. Central/lokal: Sektoren i samarbejde med sektorbestyrelsen Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter prioriteringen af indsatser i 2014, samt at sektorbestyrelsen fastlægger emnerne for det 1. møde med deltagelse af formændene for faggrupperne den 29. april 2014.

- 13 - Bilag: Bilag 1. Indsatser i 2013-2016 for Teknik- og Servicesektoren med fokus på 2014 Bilag 2. Prioritering af indsatser i 2014, 2015 og 2016 for Teknik- og Servicesektoren Bilag 3. Prioritering af indsatser i 2014 for Teknik- og Servicesektoren Beslutning: Reiner Burgwald sagde, at der på baggrund af de på årsmødet godkendte indsatser til dette møde er udarbejdet et forslag til hvilke af indsatserne, som bør igangsættes i indeværende år. Der lægges op til en særlig indsats for bade- og idrætsassistenter, stærkere fokus på indholdet og konsekvenserne af Facility Management og flere områder. Der lægges, som tidligere drøftet op til en målrettet indsats for at skaffe flere medlemmer og opnå en bedre organisering på bade- og idrætsområdet. Der vil selvfølgelig være en række aktiviteter op til overenskomstforhandlingerne i 2015. Reiner Burgwald pegede videre på, at der er behov for en målrettet indsats i forhold til de nye formænd for faggrupperne med styrket kompetenceudvikling. Planen er, at tilbyde dem et samlet forløb i 2014. Det første sektorbestyrelsesmøde med deltage af formændene for faggrupperne er den 29. april 2013, hvor der skal være fokus på faggruppeformændenes og de faglige udvalgs opgaver, på kompetenceudvikling for formændene, på overenskomstforhandlingerne i 2015 samt sektorens bud på arbejdet med fag og faglighed. Bestyrelsen havde en længere drøftelse, at nogle centrale emner og metoder, der skal lægges vægt på. Forslagene var at have større fokus på servicebegrebet, på sektoridentitet, på afgrænsning af formandsopgaven/tovholderfunktion samt på i stigende omfang at bruge Skype i kontakten. Sektorbestyrelsen godkendte forslagene til indsatsområder i 2014 samt emner for det første møde i sektorbestyrelsen med faggruppeformændene. 6. Nyt fra regionerne Intet at referere

- 14-7. Orientering og eventuelle dagsordenspunkter til kommende møder Næste møde i sektorbestyrelsen er den 29. april 2014 sammen med faggruppeformændene. Der er, den 13. maj 2014 møde med sektorformændene og de sektoransvarlige. ************