Oplæg til drøftelse af tiltag på Vestervang, Glostrup Skole

Oplæg til drøftelse af tiltag på Vestervang, Glostrup Skole Indhold Baggrund... 2 1. Faktuelle oplysninger... 2 1.1. og afgang af elever på de fire undervisningssteder 201014... 2 1.2. og afgang på 0.8. klassetrin Vestervang 2012/13 og 2013/14... 4 1.3. Resultater på Vestervang... 5 1.4. Ressourcer Pris pr. elev og ressourcetildeling ift. antal tosprogede elever... 5 1.5. Ændringer i børnetallet... 6 1.5. Opsamling på de faktuelle oplysninger... 7 2. Tiltag i kommuner med lignende udfordringer... 7 2.1. Rødovre Kommune Valhøj skole... 7 2.2. Københavns Kommune profilskoler... 8 2.3. Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole... 8 3. Løsningsmodeller mulige veje... 9 3.1. Profilskole, herunder talentklasser... 9 3.2. Etablering af udskolingscenter på Vestervang... 10 3.3. Øvrige parametre/mindre tiltag:... 10 Side 1 af 10

Baggrund Center for Dagtilbud og Skole/LH Der har gennem tiden været en del debat omkring undervisningsstedet Vestervang, senest i forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse 2014/15, hvor forældrene i høj grad har ønsket, at deres børn skal starte på et af de tre øvrige undervisningssteder. Debatten har primært handlet om undervisningsstedets image. Et image, der har været præget af en fortælling om mange tosprogede elever og deres betydning for undervisningsstedets søgning, resultater og kultur. Udfordringen på undervisningssted Vestervang kan kortfattet siges at være: 1. Forældrene fravælger undervisningsstedet ved indskrivning, hvorved klassekvotienterne i de små klasser bliver for lav 2. Den generelle udsivning i løbet af skoleforløbet resulterer i, at klasserne særligt på mellemtrinnet må sammenlægges, hvorved der kun er et spor på nogle årgange Den generelle udsivning i skoleforløbet har dermed større konsekvenser på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder på Glostrup Skole. Administrationen har udarbejdet nærværende notat, som beskriver situationen på Vestervang sammenlignet med de tre undervisningssteder på Glostrup Skole og skitserer mulige løsningsmodeller. Notatet er inddelt i tre afsnit, der indeholder følgende: 1. Faktuelle oplysninger 2. Status på, hvad kommuner gør med skoler i lignende situationer, og med hvilke effekter 3. Muligheder ift. styrkelse af Vestervangs image og øgning af elevtilgangen 1. Faktuelle oplysninger I dette afsnit præsenteres faktuelle oplysninger om: Til og afgang af elever på de enkelte undervisningssteder skoleårene 2010/1113/14 Til og afgang af elever på 0.8. klassetrin på Vestervang skoleårene 2012/13 og 13/14 Vestervangs resultater set i forhold til de øvrige undervisningssteder og kommunen som helhed Ressourcer Prisen pr. elev og ressourcetildeling i forhold til antal tosprogede elever (som det har set ud hidtil) Udviklingen i børnetallet, herunder oprettelse af børnehaveklasser bagud og fremadrettet 1.1. og afgang af elever på de fire undervisningssteder 201014 Nedenfor ses tilgang og afgang af elever på de fire undervisningssteder gennem fire skoleår (2010/1113/14). Både tilgang og afgang er opdelt i forstået som bevægelser internt i kommunen og forstået bevægelser ud fra og ind i kommunen. For at få alle relevante tilgange og afgange med i oversigten er tallene gældende for perioden 1/8 1/7 det pågældende skoleår med undtagelse af skoleår 2013/14, der kun gælder frem til 31/3/1. Sammenlignes der med de klasse og elevtal, der opgøres pr. 5. september, og som udgør ressourcegrundlaget for skolen, vil der være uoverensstemmelser. Dette skyldes, at der kan være sket fraflytning/tilgange i perioden 1. august frem til 5. september, hvorfor 5. septembertallene ofte er lavere. Side 2 af 10

Tallene nedenfor omfatter tilgang og afgang på 1. 8. klassetrin inklusiv elever til og fra specialklasser enkelte børnehaveklasseelever er medtaget, hvis de er flyttet/tilgået efter skolestart, men den almindelige indskrivning til børnehaveklasse figurerer ikke i oversigten. 9. klasseelever er heller ikke medtaget i statistikken, da de afgår til ungdomsuddannelse/10.kl. Skoleåret 2010/11 (1/8/1031/7/11) Undervisningssted + + Difference Nordvang (Ejby) 16 34 9 26 15 Skovvang 12 8 15 12 7 Søndervang 6 29 4 21 10 Vestervang 10 34 5 32 7 Skoleåret 2011/12 (1/8/1131/7/12) Undervisningssted + + Difference Nordvang (Ejby) 9 32 9 27 5 Skovvang 8 10 8 11 1 Søndervang 10 30 11 19 10 Vestervang 18 21 6 30 3 Skoleåret 2012/13 (1/8/1231/7/13) Undervisningssted Difference + + Nordvang (Ejby) 13* 32 14* 23 8 Skovvang 8* 18 11* 13 2 Søndervang 5* 34 17* 16 6 Vestervang 27* 22 9* 24 16 *Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Skoleåret 2013/14 fra 1. august 2013 frem til 31. marts 2014 Undervisningssted Difference + + Nordvang (Ejby) 32* 29 28* 18 15 Skovvang 11* 19 23* 16 1 Søndervang 32* 26 14* 15 29 Vestervang 16* 38 18* 7 29 *Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Side 3 af 10

Tallene ovenfor viser, at nettoafgangen 1 fra Vestervang ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder i skoleårene 2010/11 og 2011/12. I skoleåret 2012/13 ser nettoafgangen ud til at være markant højere på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder (16 elever). I skoleåret 2013/14 (frem til 31. marts 2014) ligger nettoafgangen på Vestervang på 29 elever hvilket er på niveau med Søndervang, som dog er en tresporet skole. 1.2. og afgang på 0.8. klassetrin Vestervang 2012/13 og 2013/14 Nedenfor er tilgang og afgang af elever på Vestervang udspecificeret på 0.8. klassetrin. Tallene viser, at den største nettoafgang sker på 4.6. klassetrin. Eleverne er primært flyttet til skoler i kommuner, herunder privatskoler. På baggrund af nettoafgangen forventes det at være nødvendigt at lægge de nuværende 5. klasser sammen, når de bliver 6. klasse. To gange tidligere har det været nødvendigt at sammenlægge klasser på dette klassetrin. Skoleledelsen påpeger, at elevudsivningen også er boligmæssigt betinget. Boligerne i området er primært små ældreboliger placeret i socialt boligbyggeri. Skolen oplever, at elever udmeldes, når familierne får bedre økonomiske vilkår og derfor flytter til en bedre bolig i en anden kommune eller tættere på et af de undervisningssteder på Glostrup Skole. Skoleåret 2012/2013 udspecificering på klassetrin Vestervang Vestervang Difference 0. klasse 2 3 0 0 5 1. klasse 5 1 0 6 0 2. klasse 1 3 1 2 1 3. klasse 5 4 4 6 +1 4. klasse 7 2 1 3 5 5. klasse 4 3 0 2 5 6. klasse 1 0 1 0 0 7. klasse 2 0 0 1 1 8. klasse 0 6 2 4 0 Total 27 22 9 24 16 Skoleåret 2013/2014 udspecificering på klassetrin Vestervang Vestervang Difference 0. klasse 0 5 0 0 5 1. klasse 3 5 0 0 8 2. klasse 3 3 1 0 5 3. klasse 1 5 1 3 2 4. klasse 1 4 0 0 5 5. klasse 0 5 1 0 4 6. klasse 3 5 1 2 5 7. klasse 5 2 14 2 2 +9 8. klasse 0 4 0 0 4 Total 16 38 18 7 29 1 Nettoafgangen: differencen mellem tilgang og afgang 2 Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Side 4 af 10

1.3. Resultater på Vestervang Center for Dagtilbud og Skole/LH Det fremgår af kvalitetsrapporten fra 2012/13, at eleverne på Vestervang fagligt ligger på niveau med resten af eleverne på Glostrup Skole. I en række fag ligger eleverne på Vestervang tilmed markant bedre i standpunktskarakter og afgangsprøve. Endvidere viser kvalitetsrapporten, at det er over gennemsnittet af elever på Vestervang, der fortsætter videre i ungdomsuddannelse, hvilket er på niveau med de øvrige undervisningssteder på Glostrup Skole. Resultaterne ved elevernes afgangsprøver på Vestervang er anvendt i flere sammenhænge til at markedsføre skolen. Følgende resultater kan særligt fremhæves: 201011: i 8 ud af 9 obligatoriske prøvefag ligger Vestervang på eller over karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune 201112: i 7 ud af 9 obligatoriske prøvefag ligger Vestervang på eller over karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune 201213: i 5 ud af 8 obligatoriske prøvefag (orden er ikke længere et prøvefag) ligger Vestervang over eller på karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune I Cepos rangliste over folkeskolers afgangsprøveresultater 2012 korrigeret for socioøkonomisk baggrund lå Vestervang nr. 37 og havde ifølge Cepos en undervisningseffekt på 0,65, dvs. Vestervang har løftet eleverne 0,65 karakterpoint mere end forventet i forhold til socioøkonomisk baggrund. De øvrige undervisningssteder havde en undervisningseffekt på hhv. 0,15 (Skovvang), 0,17 (Søndervang) og 0,23 (Nordvang), dvs. at undervisningsstederne har løftet eleverne mindre end forventet i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Resultaterne fra de kommunale test i dansk og matematik viser, at Vestervang ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder. 1.4. Ressourcer Pris pr. elev og ressourcetildeling ift. antal tosprogede elever Udgiften pr. elev ligger væsentlig højere på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder. At forskellen er så markant skyldes særtildeling, specialklasser samt undervisning af tosprogede elever. I den nedstående tabel skitseres den gennemsnitlige udgift pr. elev på hvert undervisningssted. Tallene er hentet fra Kvalitetsrapporten 201213 og 201112. Skoleår 201011 201112 201213 Nordvangskolen 56.911 54.607 52.623 Skovvangskolen 56.407 55.051 54.779 Søndervangskolen 58.811 54.312 55.356 Vestervangskolen 75.375 71.985 71.629 Udgiften indeholder undervisningsløn inkl. specialklaser og særtildelinger fra PPR. Gruppeordninger er ikke medtaget i talmaterialet. I den nuværende ressourcetildelingsmodel tildeles Skovvang og Vestervang ekstra ressourcer, fordi de er tosporede skoler svarende til 0,750 stilling. Vestervang har herudover (i den nuværende ressourcemodel) fået tildelt ekstra ressourcer: 1,5 stilling på grund af høj tosprogsprocent ekstra ressourcer til timer til tosprogede elever svarende til 6,921 stilling. I den nye ressourcemodel, der træder i kraft 1.8.2014, beslutter skolen selv eventuel tildeling af ekstra ressourcer til de enkelte undervisningssteder. Side 5 af 10

Ekstra ressourcer til undervisningsstederne i stillinger Særlig tildeling Nordvang Søndervang Vestervang Skovvang Tosporede skoler 0,750 0,750 Høj tosprogsprocent 1,500 Specialundervisning Specialklasser 5,206 2,647 9,529 Støttecenter 5,095 4,447 2,949 3,258 Enkeltintegration 0,000 0,000 0,000 0,000 Undervisning af tosprogede Lektiehjælp 0,000 0,000 0,526 0,000 Modtageklasser/hold 1,550 0,000 0,000 0,000 Sprogcenter 2,665 3,353 6,921 2,407 Antal tosprogede elever på Glostrup Skole Nedenstående tabel viser antal tosprogede på Glostrup Skole april 2013. Nordvang Søndervang Vestervang Skovvang I alt Tosprogede elever 62 80 186 94 422 Pct. 8,8 13,4 44,0 20,8 Definitionen af en tosproget elev, som er brugt i forhold til tallene ovenfor, lyder, at en elev er tosproget, hvis en af forældrene taler et andet sprog end dansk. I ovenstående tabel kan man se, at Vestervang har et markant højere antal tosprogede elever end de øvrige undervisningssteder. 1.5. Ændringer i børnetallet Nedenfor ses udviklingen i børnetallet i Glostrup Kommune. Det skal bemærkes, at børnetallet for årgang 2009 og 2010, som skal starte i skole i hhv. 2015 og 2016 er særligt højt og formentlig kræver oprettelse af ekstra børnehaveklasser. Det er dog usikkert, hvor mange børn der indskrives i skoler, hvorfor det endelige tal ikke kendes. Årgang Skolestart Børnetal Antal klasser 2006 1/8/2012 245 9 (oprettet) 2007 1/8/2013 261 10 (oprettet) 2008 1/8/2014 245 9 (oprettet) 2009 1/8/2015 272 10 (forventet) 2010 1/8/2016 297 11 (forventet) 2011 1/8/2017 245 9 (forventet) 2012 1/8/2018 254 9 (forventet) Side 6 af 10

1.5. Opsamling på de faktuelle oplysninger Center for Dagtilbud og Skole/LH I skoleåret 2010/11 og 2011/12 har nettoafgangen ikke været markant højere end på de øvrige undervisningssteder. I skoleåret 2012/13 ses der dog en stigning, og i skoleåret 2013/14 er nettoafgangen 29 elever Søndervang har samme nettoafgang i skoleåret 2013/14. Der er i skoleåret 2013/14 foretaget klassesammenlægninger af to omgange på Vestervang, fordi klasserne af forskellige årsager er blevet små. De resultater, som eleverne opnår på Vestervang, er generelt meget tilfredsstillende. Vestervangs elever ligger gennemsnitligt i forhold til de øvrige undervisningssteder, og i nogle fag ligger eleverne på Vestervang over gennemsnittet. Det er over gennemsnittet af elever på Vestervang, der fortsætter i videre ungdomsuddannelser. Dette ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder. Vestervang har tidligere fået tildelt flere ressourcer end de øvrige undervisningssteder blandt andet på grund af det markant højere antal tosprogede elever. Udviklingen i børnetallet i kommunen viser, at der er to store årgange, der skal starte i skole de kommende år. Dette skal tages med i overvejelserne om igangsættelsen af indsatser på Vestervang. 2. Tiltag i kommuner med lignende udfordringer Rødovre, Brøndby og Københavns kommune har haft udfordringer, der på forskellig vis ligner udfordringerne på Vestervang. Alle tre kommuner har sat mere end ét tiltag i gang på samme tid, derfor kan effekten af indsatserne ikke betragtes isoleret. Dog skal det påpeges, at det, de tre kommuner peger på som det meste afgørende parameter, har været, at der er sket en nulstilling af skolerne, så de har haft mulighed for at starte forfra, dvs. at der er foretaget en markant forandring af skolens organisering, indhold/tilbud og/eller elevgrundlag. I nedenstående er de tre kommuners indsatser skitseret, herunder effekterne af indsatserne. 2.1. Rødovre Kommune Valhøj skole Udfordringen: Stigende tosprogstal i indskolingen Skolen var uønsket af forældrene ved indskrivning til børnehaveklasse, og de søgte om optagelse af børnene på skoler i kommunen Børnene kom ind på de skoler, hvis der var plads, hvilket resulterede i små årgange på skolen Generel udsivning til skoler og privatskoler op igennem skoleforløbet Løsninger: Ændring af skoledistrikter (involverede tre skoler) specifikt øremærkede man bestemte opgange til at tilhøre en bestemt skole gjaldt kun nye børn i 0. kl. 2009: Omdannelse af skolen til profilskole med talentklasse i idræt ansættelse af idrætskonsulent 1 årsværk (viden udbredt til hele kommunen) både breddetilgang til idræt og elitespor (specifikke idrætsgrene) To SFO er under skolen den ene blev idrætssfo Side 7 af 10

Aktiv skolebestyrelse, der var med til at vende udviklingen Etablering af familieklasse specielt for tosprogede Ændring af klassekvotienter nu max 24 i klasserne havde stor betydning, idet det ikke var muligt at optage flere på de skoler dermed startede børnene på Valhøj Skole, hvilket medførte ensartede klassekvotienter på kommunens skoler gjaldt kun nye klasser (0. kl.) Dagtilbud i distriktet: politisk beslutning om at der max må være 50 % tosprogede i daginstitutionerne skrevet ind i Børne og Ungepolitik Effekter: Effekt viste sig allerede efter 23 år i dag er der ingen udsivning på de højere klassetrin og forældrene vælger skolen til fra start og op gennem skoleforløbet, særligt til talentklassen i idræt. 2.2. Københavns Kommune profilskoler Københavns kommune har etableret profilskoler på seks af kommunens skoler. Profilskolerne har hver deres tydelige faglige profil, der skal bidrage til at gøre den enkelte skole attraktiv og unik. Profilskolerne er ordinære distriktsskoler, der skal fungere som flagskibe for øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau. Pr. marts 2011 er følgende skoler udpeget som profilskoler: Amager Fælled Skole sundhedspædagogisk profil Bellahøj Skole idrætsprofil Randersgade Skole international sprogprofil Sønderbro Skole musiskkreativ profil Utterslev Skole har en naturfaglig profil Husum Skole har en matematisknaturfaglig profil Effekter ved profilskolerne: Profilskolekonceptet har ført en række nye eksterne samarbejdsrelationer med kulturinstitutioner og virksomheder med sig Profilskolekonceptet ser ud til at have styrket elevernes skolemotivation. Profilskolekonceptet har styrket elevtilgangen på de pågældende skoler markant Særligt for Bellahøj Skole: Før skolen blev profilskole, var der markant søgning væk fra skolen. Baggrunden for at blive profilskole var at foretage en drastisk handling, der ville nulstille skolens image og skabe grobund for et nyt image. Det første år som profilskole fik hele forældregrupper mulighed for at indskrive sig samlet på skolen, så det fundament for forældresamarbejde, der blev grundlagt i børnehaven, blev ført videre i skolen. 2.3. Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udfordringen: Overordnet set var der for mange skoler til for få børn i kommunen og der var behov for øget faglig sparing mellem faglærere (nogle skoler havde kun én fysiklærer osv.) Side 8 af 10

Samtidig var søgningen væk fra to skoler i Brøndby Strand Planen særlig stor her gjaldt det både nye børn i børnehaveklassen samt fraflytning op igennem skoleforløbet eleverne søgte primært til skoler i villakvarterer i nærheden (som dog havde samme elevsammensætning, men altså lå i et villakvarter) det var let at søge til en af de nærliggende skoler Løsninger: 2010: Ny skolestruktur med tre bydelsskoler (to med to matrikler samt en på én matrikel bydelene er lig med skoledistrikterne) Etablering af bydelsskolen Brøndby Strand Skole: Sammenlægning af tre skoler til én skole på to matrikler skolen med de nye bygninger lukkede og bruges i dag til formål de to mest populære skoler blev bevaret (en i Brøndby Strand Planen og en i villakvarteret) Brøndby Strand Skole består nu af to matrikler; matriklen i villakvarteret huser 0.3. kl. og matriklen i Brøndby Strand Planen huser 4.9.kl. Effekter: Gevinster: o Økonomisk bedre udnyttelse af lokaler o Pædagogisk bedre muligheder for faglig sparring på større enheder o Markant mindre søgning til de to bydelsskoler i kommunen eleverne bliver på Brøndby Strand Skole Privatskole: o Ligger på stabilt niveau ca. 12 % (som i Glostrup) ingen ændringen siden ændringen af skoledistrikter (størstedelen til muslimske privatskoler i København) 3. Løsningsmodeller mulige veje Ud fra ovenstående erfaringer med lignede udfordringer fra omegnskommunerne er der flere veje at gå i Glostrup. Nedenfor er tre overordnede veje ridset op med det in mente, at det kan være nødvendigt at tænke i kombinerede løsninger, idet enkeltstående indsatser ikke kan forventes at have den ønskede effekt. Børne og Skoleudvalget bedes drøfte følgende elementer for at give administrationen nogle pejlemærker på, i hvilken retning udvalget ønsker at arbejde videre. Idéerne nedenfor kan effektueres fra skoleåret 2015/16, og eventuelle økonomiske konsekvenser skal derfor tænkes ind i budget 2015. 3.1. Profilskole, herunder talentklasser At give Vestervang en særlig profil vil eventuelt kunne gøre undervisningsstedet mere attraktivt og derved tiltrække et andet elevgrundlag En profilskole er en skole, hvor der er et særligt fokus på et eller flere faglige elementer, fx idræt, science, teknologi, energi m.v., og hvor der prioriteres ekstra ressourcer Omdannelse af Vestervang til profilskole/undervisningssted kan indebære følgende (med idræt som eksempel): o At undervisningsstedet har mere idræt på alle årgange (breddetilgang) o At timer til understøttende undervisning ud over lektiehjælp og faglig fordybelse konverteres til fagopdelt undervisning i idræt (er en mulighed i folkeskolereformen) Side 9 af 10

o At idrætsprofilen gennemsyrer alle aktiviteter på undervisningsstedet o At der etableres eliteidrætsklasser, fx i udskolingen (folkeskolereformen giver muligheder for at etablere talentklasser) o Tanken bag profilskolekonceptet ligner det tankesæt, der ligger bag den nye udskoling på Glostrup Skole, hvor særlige (profil)fag opprioriteres Konsekvenser: o At de nuværende udskolingslinjer på Vestervang og evt. i hele kommunen skal redefineres o Evt. økonomiske konsekvenser, som der skal tages højde for i budget 2015 3.2. Etablering af udskolingscenter på Vestervang I forbindelse med beslutningen om skolestrukturen i 2012, blev det drøftet at etablere et udskolingscenter (7.9. klasse) på Vestervang med de tre øvrige skoler som fødeskoler med 0.6kl. Vestervang kan etableres som ét eller ét af to udskolingssteder på Glostrup Skole. Ved at ændre på elevgrundlaget på denne måde, vil Vestervang få en helt ny profil samtidig med, at andelen af tosprogede vil falde En omdannelse af Vestervang (og evt. endnu et undervisningssted) til udskolingscenter fordrer en ny beslutning vedr. skolestrukturen i Glostrup 3.3. Øvrige parametre/mindre tiltag a) Ændring af klassekvotient ved indskrivning til fx 26 (de sidste to år har den gennemsnitlige klassekvotient i 0. kl. ligget på ca. 26, mens den i hele skoleforløbet har ligget på 21,4) medfører en justering af kriterierne for klassedannelse Ændring af klassekvotienten ved indskrivning kan betyde en mere ligelig fordeling af børnehaveklassebørnene på undervisningsstederne b) Udpegning af specifikke veje, der tilhører et bestemt undervisningssted (medfører en justering af kriterierne for klassedannelse) c) Mulighed for at indskrive sig samlet som forældre/børnegruppe på skolen, så det fundament for forældresamarbejde, der er grundlagt i børnehaven, bliver ført videre i skolen d) En eventuel ekstra børnehaveklasse (ud over de ni, som normalt oprettes) vil blive oprettet på Vestervang e) Alle tilkommende elever fra 7. klasse og opefter indskrives på Vestervang f) Udskolingsklasser på Vestervang etableres med 28 elever, hvilket kan betyde, at udskolingsklasserne på de øvrige undervisningssteder vil være mindre, eller at der vil være færre udskolingsklasser på de øvrige undervisningssteder g) Eventuel oprettelse af tre udskolingsklasser på Vestervang, hvilket kan betyde, at der ikke nødvendigvis skal være udskoling på alle undervisningssteder h) Arbejde med fortællingen om det gode arbejde, der udføres på Vestervang, og de gode resultater, der skabes på undervisningsstedet. Side 10 af 10