Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Transkript

1 Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere forhold belyst, herunder andre typer profilskoler end eksemplet med idrætsprofil samt medarbejdernes vurdering af faglige styrker på undervisningsstedet Administrationen har med afsæt i Københavns Kommune profilskoleordning beskrevet elementer i ordningen. Desuden har administrationen i vurderingen af mulighederne i en Glostrupkontekst taget afsæt i forarbejdet i det forarbejde vedr. styrker på de enkelte undervisningssteder, der pågik ifm. udviklingen af den nye udskoling på Glostrup Skole. Notatet ridser følgende op: 1. Profilskoler med afsæt i Københavns Kommunes ordning Hvad en profilskole er, og hvad det indebærer Forskellige typer af profilskoler, herunder beskrivelser Partnerskab med profilskoler Udpegning af profilskoler 2. Styrker på undervisningsstedet Vestervang Fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledelse Vurdering af faglige og pædagogiske styrker på Vestervang Vurdering af elevgrundlag på Vestervang Vurdering af mulige profiler på Vestervang 1. Profilskoler med afsæt i Københavns Kommunes ordning 1.1. Hvad er en profilskole? En række folkeskoler i København har en stærk og helt særlig faglig profil, kaldet profilskoler. Profilskoler er folkeskoler med en tydelig faglig profil, der bidrager til at gøre den enkelte skole attraktiv og unik. Profilskoler: er skoler, der med udviklingsarbejde og stærkt fokus på skolens faglige område høster ny viden og nye erfaringer om trivsel og læring i skolen skal sikre ny viden på hver deres specifikke område og være flagskibe for byens øvrige skoler, samt være med til at forbedre elevernes trivsel og læring

2 skal bedrive udviklingsarbejde, etablere spændende og faglige udviklingsmiljøer med forskningstilknytning og fungere som faglige videns- og formidlingscentre for andre skoler skal sikre kontakter mellem Københavns skoler og eksterne interessenter. Profilskolerne skal invitere til partnerskaber og samarbejde med erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner etc Typer af profilskoler Pr. marts 2011 er følgende skoler i København udpeget som profilskoler: Amager Fælled Skole har en sundhedspædagogisk profil Amager Fælled er en almindelig folkeskole, som har udvidet undervisningen inden for sundhedspleje, og elever og lærere arbejder mere fleksibelt med skemaet om sundhedsrelaterede emner som hygiejne, venskab, pubertet, seksuel sundhed, mad, rygning og alkohol. Bellahøj Skole har en idrætsprofil Bellahøj Skole er en almindelig folkeskole men med en idrætslinje. Motion, leg, bevægeglæde, sundhed og socialt samvær gennemsyrer hele Bellahøj Skoles liv, hvor alle elever har mere idræt på skemaet. Fra 7. til 9. klasse har skolen et særligt idrætsspor med tilbud om undervisning på højt plan i fem idrætsgrene, som er basket, fodbold, håndbold, badminton og idrætsgymnastik- Spring/Rytme. Randersgade Skole har en international sprogprofil Randersgade Skoles mål er at uddanne eleverne til at være innovative verdensborgere, herunder at kommunikere og udvikle interkulturelle kompetencer gennem samarbejde med internationale partnere både på elev- og medarbejdersiden. Skolens overordnede tilgang til det at have en international profil handler om: demokrati, medborgerskab samt tolerance. Skolen kan med sin internationale profil - tilbyde et skoleforløb, hvor der lægges vægt på høje faglige præstationer samt fokus på globale aspekter inden for alle undervisningsområder. Sønderbro Skole har en musisk-kreativ profil Sønderbro Skole er en almindelig folkeskole bare med musisk fortegn. Skolen har udvidet undervisningen i det musisk kreative og arbejder mere fleksibelt med skemaet. Det giver eleverne bedre tid til at udforske fagene og deres anvendelse og opleve det musiske som en integreret del af hverdagen. Utterslev Skole har en naturfaglig profil Utterslev Skole er en almindelig folkeskole med en naturfaglig profil. Skolen sætter fokus på et naturfagligt miljø, som motiverer og udvikler eleverne og bidrager til elevernes naturfaglige

3 almendannelse. Eleverne kan drage nytte af deres grundlæggende naturfaglige viden i deres almindelige hverdag, som kan være medvirkende til at nogle unge senere vælger naturfaglige erhvervsuddannelser. Utterslev skole kan som Københavns Kommunes naturfaglige profilskole tilbyde skoler i Københavns Kommune en række aktiviteter for elever og lærere, der spænder fra projektdeltagelse til sparring og besøg. Husum Skole har en matematisk-naturfaglig profil Husum Skole er en almindelig folkeskole - med en matematisk-naturfaglig profil. Skolen har øget fokus på matematik, fysik og kemi, uden at slække på undervisningen i de øvrige fag, til glæde for skolens elever og til inspiration for kommunens øvrige skoler. Profilen giver mulighed for at højne alle elevers forståelse for matematik og naturvidenskab og giver mulighed for, at særligt interesserede og talentfulde elever kan dygtiggøre sig yderligere i et kreativt miljø Partnerskab med en profilskole Partnerskaber med en profilskole giver skolerne værdifulde input fra eksterne interessenter, mens skolens samarbejdspartner får afprøvet produkter og idéer i en skolevirkelighed. Skolerne inviterer erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner etc. til at indgå partnerskaber og samarbejde med profilskolerne. Eksempler på partnerskaber kunne være, at Randersgade Skole samarbejder med Microsoft, og Sønderbro skole har samarbejde med Lego og Betty Nansen teatret Udpegning af profilskoler Alle folkeskoler i København har mulighed for at blive udpeget som profilskole. Før en skole bliver udpeget som kommunal profilskole, bliver alle byens skoler inviteret til at deltage i en ansøgningsrunde. På baggrund af de indkomne ansøgninger udpeger kommunen en skole som kommunal profilskole inden for et specifikt område. 2. Styrker på undervisningsstedet Vestervang 2.1. Fokusgruppeinterview Administrationen har afholdt et fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere på Vestervang: afdelingskoordinatorerne for hhv. indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasserne samt repræsentanter for pædagogerne. Desuden deltog udskolings-, SFO-og klublederen. Fokusgruppens deltagere udtrykker, at de tanker og overvejelser, de bringer i spil i fokusgruppen ikke er udtryk for hele medarbejderstabens tanker, men primært er udtryk for egne vurderinger. Dette hænger sammen med, at det inden interviewet ikke har været muligt at drøfte muligheder i hele medarbejdergruppen. Fokusgruppedeltagerne vil dog sætte drøftelser om styrker og mulige profiler på dagsordenen på møder med hele medarbejdergruppen fremadrettet. Fokusgruppen ønsker netop, at hele medarbejderstaben får

4 mulighed for at give deres mening til kende, hvis man ønsker at gå videre med profilskoletanken Faglige og pædagogiske styrker på Vestervang Fokusgruppen peger på, at undervisningsstedets styrker ligger inden for det klassisk fagfaglige, dvs. at medarbejderne er dygtige til at løfte børnenes grundfærdigheder i alle fag, så de bliver i stand til at tilegne sig viden. Medarbejderne vurderes til at være særligt gode til at løfte tosprogede, da der gennem en årrække er opbygget ekspertise på dette område på undervisningsstedet, herunder et massivt sprogfokus i form af Læseløft, Før-læseløft, læseuger, sprogcenter, dialogisk oplæsning m.v. Der peges desuden på medarbejdernes evne til at sætte tydelige rammer og synlige mål for undervisningen/elevernes læring. Medarbejderne på undervisningsstedet har et stort fokus på en anerkendende tilgang til børnene (et ressourcesyn), tæt kommunikation mellem trin og ml. skole og SFO/klub samt konstant opfølgning på alle børn både i og uden for skoletiden. Det vurderes, at medarbejderne er meget glade for undervisningsstedet og for deres målgruppe. Dette ses også i den forholdsvis lille udskiftning på medarbejdersiden mange har været ansat i en årrække. Fokusgruppen peger på kombinationen af ovenstående faglige og pædagogiske tiltag som baggrunden for skolens gode resultater. Fokusgruppen peger desuden på behovet for at fortælle de gode historier om undervisningsstedet Elevgrundlag i Vestervangkvarteret Fokusgruppen vurderer, at mange af de nuværende elever fra Vestervangkvarteret har interesser inden for idræt og it. Desuden vurderes det, at mange elever har brug for, at skolen tilbyder noget ekstra særligt peges der på basale færdigheder som grundlag for øvrig undervisning. Det opleves, at der er respekt omkring skolens arbejde fra forældresiden, og at mange forældre er taknemmelige for den hjælp, skolen yder. Der opleves desuden pt. en tilgang af familier med asiatisk baggrund. Det er muligt at rekvirere mere specifikke oplysninger om sammensætningen af borgere i Vestervangskvarteret fra Danmarks Statistik, herunder socioøkonomiske oplysninger. Dette koster ca kr Vurdering af mulige profiler på Vestervang Fokusgruppen vurderer, at en mulig profil på Vestervang skal bygge ovenpå og udvikle de ovenfor beskrevne styrker. I og med at skolen vurderes til at være stærk hele vejen rundt fagfagligt, er der ikke en særlig profil, der springer i øjnene. Det vurderes, at uanset profil vil skolen kunne levere et højt fagligt niveau. Dog vurderes det, at skolen har særlige forudsætninger for en idrætsprofil, både med afsæt i adgangen til faciliteter samt målgruppens interesser. Desuden vil en idrætsprofil give gode muligheder for at bygge oven på det gode

5 samarbejde, der i forvejen er mellem skole, SFO og klub, herunder muligheden for at skabe en idræts-sfo. Udskolingen har i skoleåret 2013/14 en naturfagslinje samt en medie- og kommunikationslinje. I skoleåret 2014/15 vil der være en naturfagslinje og en performancelinje. Vestervang er særlig stærk på naturfag i udskolingen, hvilket også hænger sammen med gode lokaler til formålet. Dog vurderer fokusgruppen ikke, at det er her styrkerne ligger på øvrige klassetrin, hvorfor der ikke peges på naturfag som særlig profil. Fokusgruppen vurderer således, at der med afsæt i det samlede billede af skolens faciliteter, styrker og elevgrundlag er gode muligheder for at arbejde mod en idrætsprofil. Fokusgruppen peger på, at idrætstilgangen endvidere giver mulighed for at have fokus på sundhed, kreativitet og it-anvendelse alt efter hvordan profilen vinkles. Som nævnt er ovennævnte udtryk for fokusgruppens overvejelser, hvorfor der vil være behov for at inddrage det øvrige personale, inden der arbejdes videre med idéen. Uanset profil indebærer omdannelsen til profilskole investering i projektansat konsulent med særlig viden inden for profilområdet.