Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab. Ændringerne betød bl.a. at kvinder fik ret til at deltage i politiske valg som både vælgere og kandidater. I de tidligere grundlove fra 1849 og 1866 var politisk medborgerskab forbeholdt mænd, som var over 30 år og havde egen husstand. Det betød, at kun ca. 15 % af den samlede befolkning og ca. 73 % af mændene over 30 år havde stemme- og valgret. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 5 F er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere - havde ingen politiske rettigheder 1. Med 1915- grundloven blev de to første F er - Fruentimmere og Folkehold - tildelt politisk medborgerskab. Fattige, umyndiggjorte og kriminelle havde fortsat ikke politiske rettigheder. ne indtager arbejdsmarkedet Selvom der ikke er direkte forbindelse, så kan grundlovsændringen alligevel godt tilskrives en del betydning for den videre udvikling og især for kvinders indtog ikke blot i det politiske live, men også på arbejdsmarkedet. En udvikling som i høj grad har været afgørende for udviklingen af velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Udvikling i mænd og kvinders erhvervsfrekvens, 1950 til 2013 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2013 Kilde: Danmarks Statistik Publikation, 65 år i tal Danmark siden 2 Verdenskrig og Statistikbanken RAS110 1 Kilde: Kvindfo og www.danmarkshitorien.dk MLN Side 1/7 Dato: 26. maj 2015
Siden 1950 erne er andelen af erhvervsaktive kvinder steget betydeligt og ligger i dag blot 2,5 pct. point lavere end mænds. Samtidig med, at kvindernes erhvervsfrekvens er steget, så er mænds faldet. Denne udvikling dækker dog over, at kvinder gennemsnitligt arbejder uden for hjemmet i færre timer end deres mandlige kollegaer. og mænds erhvervsfrekvens ift. alder i hhv. 1950 og 2012 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1950 1950 2012 2012 <20 år 20-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-59 år 60+ år Kilde: Danmarks Statistik Publikation, 65 år i tal Danmark siden 2 Verdenskrig Forskelle i kønnenes arbejdsliv udjævnes, men der er fortsat forskel arbejder generelt færre timer pr uge end mænd, men man kan se på udviklingen siden 2008 i 1. tabel at kvinderne kommer tættere på mændene med hensyn til timer i snit pr. uge. Gns. timer pr. uge for beskæftigede 2008 2013 Ændring 34,1 33,3-2,5% 27,7 27,6-0,3% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR30) Det forholdsvis lave timetal pr. uge skal ses i lyset af de mange deltidsansatte der indgår i beregningen af gns. timer pr. uge for beskæftigede. Sammenlignes timetallet for fuldtidsansatte kvinder med fuldtidsansatte mænd bemærkes det, at kvinder der er fuldtidsansat i snit arbejder ca. 2 timer mindre om ugen end en gennemsnitlig fuldtidsansat mand. Gns. timer pr. uge for fuldtidsansatte 2013 39,5 37,6 Kilde: eurostat Side 2/7
har generelt mindre gennemsnitsløn pr år end mænd, men man kan se på udviklingen siden 2008 i 1. tabel og siden 1995 i 2. tabel at kvinderne kommer tættere på mændene med hensyn til gennemsnitsløn pr. år. Gennemsnitsindkomst for beskæftigede 2008 2013 Ændring 361.992 395.146 9,2% 278.759 317.804 14,0% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR30) Gennemsnitsindkomst for beskæftigede 1995 2010 Ændring 224.800 386.718 72,0% 173.926 307.234 76,6% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR2) udgør i 2010 en større andel af BVT end de gjorde i 1995. Fordeling af BVT på køn, 2010 priser BVT (mio. kr.) 1995 BVT (mio. Kr.) 2010 Andel af BVT 1995 Andel af BVT 2010 922.079 1.040.990 73% 67% 333.575 509.476 27% 33% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (NABP10) I nedenstående tabel ses det, hvor meget en gennemsnitlig mand skal arbejde om ugen for at opretholde den bruttoværditilvækst (BVT) der kunne observeres i 2013, givet at kvinderne ikke var gået ind på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at mænd i snit ville skulle arbejde 56,4 timer om ugen i stedet for de 33,3 timer de i snit arbejde i 2013. Det er 23,1 timer mere om ugen. Gns. timer pr. uge for mænd med og uden kvinder på arbejdsmarkedet, 2013 Timer pr. uge Faktisk antal timer pr. uge, gennemsnit 33,3 Antal timer pr. uge for mænd uden kvinder på arbejdsmarkedet 56,4 Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks statistik. Side 3/7
Arbejdsmarkedet og beskæftigelsen 70 pct. af kvinderne i Danmark er beskæftigede og 7,4 pct. af arbejdstyrken er ledige. 75.9 pct. af kvinderne i Danmark indgår i arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, 2013 Beskæftigelsesfrekvens 70,0% 75,0% AKU-ledighedsprocent 7,4% 6,9% Erhvervsfrekvens 75,6% 80,6% Kilde: Danmarks Statistik (AKU121) Der er 1.257.000 kvinder som er beskæftigede og 100.000 ledige. Samtidig er der 437.500 som er uden for arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, 2013 Beskæftigede 1.257.000 1.366.750 AKU-ledige 100.000 101.750 Uden for arbejdsstyrken 437.500 353.250 Kilde: Danmarks Statistik (AKU100) Af de 1.257.000 beskæftigede er 1.191.000 lønmodtagere og 63.000 selvstændige. Fordeling af beskæftigede på køn, 2013 Lønmodtagere 1.191.000 1.214.000 Selvstændige 63.000 152.000 Øvrige beskæftigede 3.000 1.000 Kilde: Danmarks Statistik (AKU203) Fordeling af heltid og deltid på køn, 2013 Heltid Deltid Andel heltid Andel deltid 994.802 253.426 79,7% 20,3% 803.991 404.743 66,5% 33,5% Kilde: Danmarks Statistik (RASOFF33) Side 4/7
Langt flere kvinder end mænd er på deltid og kvindernes andel af de samlede præsterede timer. Hele 45 pct. af kvinderne arbejde under 37 timer, imens det hos mænd kun er 19 pct. Hos kvinderne er det 20 pc.t som arbejder over de 37 timer, imens det hos mænd er 40 pct. Beskæftigede fordelt efter arbejdstid og køn, 2013 1-14 timer 145.750 103.500 15-36 timer 419.250 153.750 37 timer 434.750 561.000 38-48 timer 213.000 385.750 49-97 timer 41.500 160.000 Kilde: Danmarks Statistik (AKU500) Generelt arbejder kvinder mindre på atypiske tidspunkter end mænd. Der er især færre kvinder som har nattearbejde sammenlignet med hos mænd. Beskæftigede som arbejder på atypiske tidspunkter, 2013 Aftenarbejde 550.000 680.000 Natarbejde 124.000 217.000 Lørdagsarbejde 514.000 593.000 Søndagsarbejde 450.000 521.000 Kilde: Danmarks Statistik (AKU602) Note: Mindst en gang indenfor de sidste 4 uger Når man sammenligner kvinder og mænd på hvilke brancher de arbejder indenfor er det tydeligt der er nogen brancher hvor der er en høj repræsentation af kvinder og omvendt. Andelen af kvinder i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er 71 pct. Beskæftigede fordelt efter branche og køn, 2013 s andel Landbrug, skovbrug og fiskeri 14.010 56.425 20% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 91.682 223.531 29% Bygge og anlæg 14.267 137.884 9% Handel og transport mv. 254.787 375.953 40% Information og kommunikation 30.321 69.119 30% Finansiering og forsikring 39.203 39.951 50% Ejendomshandel og udlejning 15.638 28.930 35% Erhvervsservice 124.060 151.683 45% Side 5/7
Offentlig administration, undervisning og sundhed 613.974 247.914 71% Kultur, fritid og anden service 66.248 50.108 57% Kilde: Danmarks Statistik (RAS150) Hvis man går dybere ned i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er der også klare forskelle i hvor kvinder er beskæftigede i sammenligning med mænd. På hospitaler, læger, tandlæger, plejehjem, daginstitutioner og dagcentre mv. er det lidt over 80 pct. som er kvinder. Offentlig administration, undervisning og sundhed udspecificeret på køn, 2013 s andel Offentlig administration 53.915 26.783 67% Forsvar, politi og retsvæsen mv. 15.375 43.128 26% Grundskoler 66.041 30.952 68% Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 26.795 23.825 53% Videregående uddannelsesinstitutioner 22.912 21.099 52% Voksenundervisning mv. 15.702 10.757 59% Hospitaler 92.156 20.045 82% Læger, tandlæger mv. 51.079 11.691 81% Plejehjem mv. 108.807 22.042 83% Daginstitutioner og dagcentre mv. 161.192 37.592 81% Kilde: Danmarks Statistik (RASA150) Går derimod dybere ned i Bygge og anlæg branchen er det et mere generelt billede at der ca. arbejder en kvinder for hver tiende mand. Bygge og anlæg udspecificeret på køn, 2013 s andel Byggeentreprenører 2.267 20.675 10% Anlægsentreprenører 1.336 13.682 9% Bygningsinstallation 3.915 39.508 9% Bygningsfærdiggørelse 5.229 40.790 11% Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde Kilde: Danmarks Statistik (RASA150) 1.520 23.229 6% Side 6/7
Uddannelse Af dem som tager Mellemlange videregående uddannelser er to ud af tre i dag kvinder. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) fordelt på køn, 2014 s andel Grundskole 533.084 580.234 48% Almengymnasial Uddannelser 147.544 117.518 56% Erhvervsgymnasial Uddannelser 40.410 54.378 43% Erhvervsuddannelser 560.862 684.730 45% Korte Videregående Uddannelser 75.626 100.123 43% Mellemlange Videregående Uddannelser 347.997 172.296 67% Bachelor 44.144 36.702 55% Lange Videregående Uddannelser 140.097 151.225 48% Forskeruddannelser 7.646 11.987 39% Uoplyst 85.544 95.996 47% Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Hvis man ser dybere ned i de Mellemlange videregående uddannelser er der en klar sammenhæng mellem at kvinder især var beskæftigede indenfor for hospitaler, sundhed osv. Mellemlange videregående uddannelser udspecificeret fordelt på køn, 2014 s andel Pædagogisk 181.522 59.869 75% Formidling og erhvervssprog 15.014 7.178 68% Kunstnerisk 2.415 2.074 54% Naturvidenskabelig 342 959 26% Samfundsvidenskabelig 29.837 24.017 55% Teknisk 9.997 55.618 15% Levnedsmiddel og ernæring 4.937 381 93% Jordbrug og fiskeri 242 395 38% Transport mv. 214 12.039 2% Sundhed 103.313 8.002 93% Forsvar 164 1.764 9% Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Side 7/7