Job for personer over 60 år

Transkript

1 Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne beskæftiget på fuld tid eller nedsat tid. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen havde begge til formål at udsætte tilbagetrækningen i arbejdsstyrken, og efterlønsalderen er allerede hævet fra 60 år i 2013 til 62 år i 2017, men hvordan klarer seniorerne sig på arbejdsmarkedet er et interessant spørgsmål. Målet med notatet er at beskrive seniorernes position på arbejdsmarkedet. Side 1 af 11 Analysens hovedkonklusioner Seniorer er i høj grad beskæftiget inden for de samme brancher, som før de fyldte 60 år En af årsagerne er, at seniorer ikke skifter arbejdssted eller virksomhed så hurtigt som de yngre beskæftigede Mange stopper helt med at arbejde, men nogle vælger at trappe arbejdstiden ned Selvstændige fortsætter i højere grad med at arbejde end lønmodtagere Lønmodtagere over 60 år på fuld tid fastholder ofte deres indkomst på samme niveau, som da de var 59 år

2 Indhold 1 Tilbagetrækningsreformer og job for seniorer Metode og data Stigende erhvervsdeltagelse blandt seniorer Seniorernes beskæftigelse Job for seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer skifter ikke job så ofte som yngre Selvstændige trækker sig tilbage senere Seniorer overgår gradvis mere til deltid Seniorer kan fastholde deres indkomst... 9 Bilag 1 Overskrift Side 2 af 11 1 Tilbagetrækningsreformer og job for seniorer Velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har udskudt det tidspunkt, hvor det er muligt at få efterløn og pension for årgang 1954 og de efterfølgende årgange. Efterlønsalderen blev fra 2014 hævet til 60½ år og den er efterfølgende blevet hævet til 62 år i 2017 og 63 år i Folketinget har også vedtaget, at pensionsalderen hæves fra 65 år i 2018 til 67 år i Det betyder, at overgangen til pensionisttilværelsen er blevet udskudt for personer født i 1954 og senere, hvorfor der fremover vil være langt flere i 60'erne i arbejdsstyrken. Allerede inden efterlønsalderen blev forhøjet, var erhvervsfrekvensen blandt personer i 60'erne dog begyndt at stige. Det var især personer i alderen år, som fortsatte med at arbejde, men også flere personer over den nuværende pensionsalder på 65 år fortsætter med at arbejde. Spørgsmålet er, om seniorerne forbliver i de job, som de var beskæftiget i, da de var i 50'erne, eller om de finder andre positioner på arbejdsmarkedet. Det kunne være en form for retrætejob med særlige opgaver, vikarjob inden for samme område, eller det kunne være job inden for helt andre områder end deres tidligere beskæftigelse, som i større grad er tilpasset seniorers kompetencer og ønsker. De selvstændige er her en særlig gruppe, idet nogle af de selvstændige har mulighed for at fortsætte deres virksomhed i det omfang, som de ønsker. Samtidig kan det også være problematisk for selvstændige at afhænde deres virksomhed, idet der ikke nødvendigvis er købere til virksomheden. De selvstændige kan således have et anderledes tilbagetrækningsmønster end lønmodtagere.

3 2 Metode og data Analyserne er foretaget på registerdata for personer mellem 55 og 74 år med bopæl i Danmark. De analyserede personer er i alderen 60 år til 74 år, mens personerne i alderen år er en kontrolgruppe i forhold til analysepopulationen. De anvendte registerdata er sammenkørt og anonymiseret af Danmarks Statistik, som også har indsamlet og bearbejdet data. Danmarks Statistik har primært indsamlet data, der er opbygget med henblik på offentlig administration som eksempelvis Skat og Folkeregistret, hvor personer registrerer deres indkomster henholdsvis bopæl. Data er sammenkørt ved brug af cpr-numre, som efterfølgende er anonymiseret, inden Danmarks Statistik giver data videre til forskere. Side 3 af Stigende erhvervsdeltagelse blandt seniorer Et overordnet resultat af arbejdet med registerdata er, at erhvervsfrekvensen har været stigende for seniorerne på arbejdsmarkedet, der er fyldt 60 år, jf. figur 2.1. Figur 2.1: 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Erhvervsfrekvens for seniorer Note: Der er et større skift i de anvendte data mellem 2007 og 2008, hvilket har påvirket resultaterne. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Det er især erhvervsfrekvensen for de årige, der er steget siden årtusindskiftet, og den ligger i 2015 mere end 20 pct.point højere end i De seneste år har velfærdsreformen og tilbagetrækningsreformen betydet, at alderen for at gå på efterløn er blevet hævet til 61 år i 2015 og 62 år i 2017.

4 3 Seniorernes beskæftigelse Seniorerne på arbejdsmarkedet er typisk beskæftiget inden for de samme brancher som den aldersgruppe, der er lidt yngre end de 60 år. Dette er på trods af, at der er en del forskel i erhvervsdeltagelsen mellem personer med en grundskoleuddannelse og personer med en videregående uddannelse. Til gengæld skifter seniorerne ikke arbejdssted så tit, som de yngre beskæftigede, hvilket forklarer deres stabile beskæftigelse. 3.1 Job for seniorer på arbejdsmarkedet Side 4 af 11 Et af de interessante spørgsmål vedrørende seniorer på arbejdsmarkedet er, om de fortsætter i de samme job, som de har haft, eller om de er beskæftiget i job, der adskiller sig fra deres tidligere beskæftigelse og som kan have karakter af at være retrætejob i forhold til deres tidligere beskæftigelse. Et retrætejob kan være et valg, eller det kan være resultatet af, at seniorer kan blive presset ud af deres tidligere job. Seniorerne er i høj grad beskæftiget inden for de samme brancher som personer på 59 år, og det gælder især for aldersgruppen år, hvor branchefordelingen er stort set den samme, jf. figur 3.1. Ændringer er større, når de årige sammenlignes med personerne på 59 år. Her er der færre inden for offentlig administration, undervisning mv. samt Fremstilling og primære erhverv. Derimod er der flere inden for brancherne Kultur, fritid mv., Handel og transport samt Erhvervsservice. Opdeles arbejdsstyrken efter uddannelse, er det grupperne af personer med grundskoleuddannelse henholdsvis en faglært uddannelse, som er de store grupper. I gruppen med en grundskoleuddannelse er der forholdsvist færre beskæftiget inden for fremstillingsindustri i arbejdsstyrken i alderen år, mens der inden for aldersgruppen år er relativt færre inden for fremstillingsindustri, social og sundhed samt rengøring, når der sammenlignes med gruppen sidst i 50'erne. Inden for gruppen af personer med en erhvervsuddannelse er der relativt færre inden for social og sundhed i alderen år sammenlignet med personerne i slutningen af 50'erne. Det samme gør sig gældende for aldersgruppen år, hvor der også er relativt færre inden for fremstillingsindustrien. Endelig er der inden for personerne med en mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor uddannelse omtrent den samme fordeling i alderen år, mens der er færre i alderen år inden for social og sundhed og flere inden for fremstillingsindustri.

5 Figur 3.1: Branchetilknytning for seniorer på arbejdsmarkedet Kultur, fritid mv. Offentlig administration mv. Finans, erhvervsservice Handel og transport Branche 2015 Side 5 af 11 Bygge og anlæg Fremstilling, primære Note: Såvel branche som alder er registreret i november måned. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Denne udviklingen blive endnu mere tydelig, når vi sammenligner beskæftigelsen for de årige med de beskæftigede i alderen 59 år. Her er andelen beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning mv. over 30 pct. lavere, og beskæftigelsen inden for Fremstilling er 25 pct. lavere. Derimod er den ca. 25 pct. højere inden for Handel mv. og Erhvervsservice. Endelig er beskæftigelsen næsten tre gange så høj blandt de årige inden for Kultur mv. end den var for de 59-årige. Kun få skifter branche Det er dog kun en mindre andel af lønmodtagerne, som skifter branche efter de er fyldt 59. Langt de fleste synes at forblive i den samme branche, indtil de trækker sig tilbage. Det er især tilfældet for personer med job inden for finansielle forhold eller forsikring. En nærliggende forklaring på stabiliteten i beskæftigelsen er, at seniorerne herved kan udnytte den branchespecifikke og måske også virksomhedsspecifikke viden, som de har. Det betyder, at deres viden kan sikre dem en højere løn og/eller en bedre ansættelse, end det vil være tilfældet i en virksomhed inden for en anden branche. 3.2 Seniorer skifter ikke job så ofte som yngre Seniorerne forbliver i større grad på arbejdsmarked, og de er mere stabile i relation til deres arbejdssted end de yngre på arbejdsmarkedet. Jobskifte er langt mere hyppigere blandt unge end blandt seniorerne på arbejdsmarkedet, jf. figur 3.2. Det betyder ikke nødvendigvis, at deres arbejdsfunktion er den samme, men det kontrolleres, om de arbejder på det samme arbejdssted.

6 Her er mere end halvdelen af de personer i alderen år på det samme arbejdssted, som de var på det forrige år, såfremt de fortsat er på arbejdsmarkeder. Vi har her taget højde for, at en del personer i den aldersgruppe vælger at gå på pension. Antallet af personer med skift af job set i forhold til antallet af beskæftigede synes generelt at falde med alderen, når den måles som antallet af beskæftigede, der har skiftet arbejdssted set i forhold til antallet af personer, der også var i beskæftigelse forrige år. Seniorerne er mere trofaste i forhold til deres arbejdsplads, end de yngre, som i højere grad "shopper rundt" til forskellige job. Ud fra registreringerne er det ikke muligt at identificere, om det er et ønske hos seniorerne, at forblive på den samme arbejdsplads, eller det er en konsekvens af, at det kan være blevet vanskeligere at finde anden beskæftigelse. Side 6 af 11 Figur 3.2: Andel af lønmodtagere der skifter arbejdssted i forhold til året før 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jobskift Note: Skift af job er her målt som skift af arbejdssted i forhold til året før. Hvis det i stedet havde været som skift af virksomhed i forhold til året før, så ville niveauet for skift af job have været lavere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 3.3 Selvstændige trækker sig tilbage senere Selvstændige fortsætter med at arbejde i flere år end lønmodtagere, hvis de to grupper sammenlignes med udgangspunkt i deres beskæftigelse som 59- årig, jf. figur 3.3. Et år efter er 19 ud af 20 selvstændige fortsat i beskæftigelse, mens det samme gælder for knap 18 ud af 20 lønmodtagere. Tre år efter er 17 ud af 20 selvstændige fortsat aktive, mens det kun er tilfældet for 11½ af de 20 lønmodtagere.

7 Figur 3.3: Selvstændige og lønmodtageres erhvervsdeltagelse Selvstændige 2009 Lønmodtagere Side 7 af 11 Selvst. Lønm. Selvst Lønm. Note: Personerne er opdelt efter deres registrerede erhvervsdeltagelse i Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Forskellen i tilbagetrækning mellem de oprindelige selvstændige og lønmodtagere øges op til fem år efter udgangspunktet, hvor godt 30 pct. af lønmodtagerne fortsat er i beskæftigelse, mens der er 70 pct. af de oprindelige selvstændige i beskæftigelse. Knap 10 pct.point af de selvstændige er dog blevet lønmodtagere i mellemtiden, men de er forsat på arbejdsmarkedet. Derimod er det kun en lille andel af lønmodtagerne, som har valgt at blive selvstændige. Billedet er det samme uanset, om udgangspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet er 2008, 2010 eller 2012, og i alle tilfælde fastholder de selvstændige en højere tilknytning til arbejdsmarkedet. De 59-årige i 2012 forbliver dog i højere grad beskæftigede. Forskellen skyldes ikke den uddannelsesmæssige sammensætning af de selvstændige, da uddannelsessammensætningen for selvstændige og lønmodtagere er omtrent den samme. Der er lidt flere selvstændige med en faglært uddannelse og lidt flere lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse. Opdeles grupperne efter køn trækker de selvstændige sig fortsat senere tilbage end lønmodtagerne, og mændene trækker sig senere tilbage end kvinderne i begge grupper. De selvstændige kvinder trækker sig fortsat senere tilbage end de mandlige lønmodtagere. Landmænd fortsætter med at arbejde Landmændene er nogle af de mest ivrige for at fortsætte med at arbejde op i 60'erne, mens finans- og forsikringsfolk trækker sig tilbage efter de er fyldt 62 år, jf. figur 3.4. Det resultat finde man ved at opdele seniorernes erhvervsdeltagelse efter deres branchetilknytning som 59-årig. Indtil de bliver 62 år er landmænd, finansfolk og ejendomsmæglere mv. de mest erhvervsaktive, men efter de er fyldt 62 år, trækker finansfolk sig hurtigere tilbage, mens landmændene fortsætter med at være erhvervsaktive.

8 Figur 3.4: Andel af lønmodtagere der skifter arbejdssted i forhold til året før Kultur, fritid og anden service Offentlig administration mv Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstof og forsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsdeltagelse for brancher 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Side 8 af år 64 år 62 år 60 år Note: Skift af job er her målt som skift af arbejdssted i forhold til året før. Hvis det i stedet havde været som skift af virksomhed i forhold til året før, så ville niveauet for skift af job have været lavere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Derimod er afgangen fra personer inden for industrien og den offentlige administration mv. relativ høj allerede tidligt i 60'erne, og tilknytningen til arbejdsmarkedet er også blandt de laveste, når personerne bliver 65 år og har ret til folkepension. Resultaterne ser ud til at være de samme for personer, som var 59 år i 2012, Det var den sidste årgang, der ikke blev påvirket af tilbagetrækningsreformen. 3.4 Seniorer overgår gradvis mere til deltid Langt de fleste mandlige lønmodtagere er i beskæftigelse på fuld tid, men andelen af deltidsbeskæftigede er større blandt de kvindelige lønmodtagere. Helt frem til de er 63 år, er pct. af de mandlige lønmodtagere på fuld tid, mens det kun er tilfældet for knap 60 pct. af de kvindelige lønmodtagere. Her er kun inddraget de erhvervsaktive lønmodtagere, idet erhvervsdeltagelsen blandt de 62-årige i 2015 ligger lavere end blandt de 59-årige. Lønmodtagere på 63 år eller mere er i stigende grad beskæftiget på deltid eller en del af året, og efter de 65 år falder andelen af de mandlige lønmodtagere på fuld tid til under halvdelen, mens kun en tredjedel af de kvindelige lønmodtagere er på fuld tid ved 66 år.

9 Figur 3.5: Beskæftigelse i årene efter lønmodtagere over 58 år, % Beskæftigelse, mandlig lønmodtager 100% Beskæftigelse, kvindelig lønmodtager 80% 60% 40% 20% 0% ,25 0,25-0,50 0,50-0,90 Fuld tid 80% 60% 40% 20% 0% ,25 0,25-0,50 0,50-0,90 Fuld tid Side 9 af 11 Note: Personerne er lønmodtagere og 59 år i Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 3.5 Seniorer kan fastholde deres indkomst Indkomsten er en af de væsentligste årsager til at fortsætte med at arbejde, og seniorerne synes at generelt at fastholde deres indkomst. Seniorerne har en stor erfaring fra deres tidligere arbejde både i form at viden om jobbet og om samarbejde, som kan bruges til at forbedre indkomsten. Omvendt kan de yngre have en fordel ved f.eks. at have gennemført en uddannelse senere og derved stiftet bekendtskab med nyere metoder ligesom yngre medarbejdere kan have fysiske fordele. Yngre medarbejdere kan også have et større ønske om at gøre karriere end seniorer. Ude fra teorierne om indkomstdanne er der således argumenter for at seniorer kan følge med den generelle indkomstudvikling, ligesom der er teorier for at de kan sakke agterud i forhold til yngre kolleger. Mange af seniorerne på fuld tid synes dog at kunne fastholde deres relative løn, og det gælder stort set uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, at seniorerne har. Konkret er det analyseret, i hvilken grad at seniorer har kunne opretholde deres løn som 59 årig sammenlignet med den generelle lønudvikling. Analysen har set på de lønmodtagere, som har været beskæftiget på fuld tid både som 59-årig og som 60+, idet det er svært at sammenligne indkomster for personer, hvor indsatsen har ændret sig. Nogle af de fuldtidsbeskæftigede har fået en højere løn, mens andre har fået en lavere, men medianen dvs. senioren med den midterste indkomstudviklingen, har stort set fulgt den generelle lønudvikling, jf. figur 3.6. Det gælder i særdeleshed for personer med en kort videregående uddannelse, som synes at opretholde deres indkomst, men såvel de ufaglærte som personerne med en lang videregående uddannelse opretholder stort set deres lønindkomst og følger næsten med lønudviklingen. Ufaglærte har i gennemsnit den mest stabile løn over livet, mens personer med en lang videregående uddannelse har den mest varierende og den højeste indkomst.

10 Figur 3.4: Relativ løn for lønmodtagere ift. deres løn som 59-årig 1,02 1,00 0,98 0,96 0,94 0,92 0,90 Lønindkomst for 60+ Side 10 af 11 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år Note: Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med den generelle lønudvikling. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik For alle uddannelsesgrupper aftog den gennemsnitlige indkomst efter 60 år, jf. De Økonomiske Råd (2011). Tilbagetrækningsreformen har dog udskudt tilbagetrækningen siden 2014, og flere fortsætter med at være beskæftiget på fuld tid. Derfor er det ikke overraskende, at alle uddannelsesgrupper opretholder deres indkomst fra de fylder 59 år i 2014 til 60 år i Herefter er det gruppen med en lang videregående uddannelse, som har sværest ved at opretholde deres indkomst, men indkomsttabet i forhold til da de var 59 år er for medianen er kun 3 pct. Analysen har kun set på de fuldtidsbeskæftigede, og den gruppe har måske klaret sig bedre rent lønmæssigt, end dem som har trukket sig tilbage eller er gået på nedsat tid. Hvis de ikke har kunne opretholde deres indkomst, har de måske valgt at trappe deres arbejdsindsats ned, hvilket er svært at belyse. De selvstændiges indkomst er langt mere varierende, men ud af gruppen af selvstændig på 59 år i 2011, så er knap 75 pct. fortsat selvstændige i 2015, mens godt 10 pct. er blevet lønmodtagere og godt 15 pct. har forladt arbejdsmarkedet. De tilbageværende selvstændige klarer sig generelt lige så godt, som da de var 59 år, selvom der er betydelige udsving i både negativ og positiv retning. Indkomsten som selvstændig synes således generelt ikke at være forværret for seniorer. Bilag 1 Overskrift Seniorernes beskæftigelse fordelt på brancher er i stigende grad forskellig fra de 59-åriges beskæftigelse, idet forskellene vokser i takt med seniorernes alder. Forskellene synes at være større i 2008 end de er i 2015, jf. figur B1.1 og figur 3.1. Det ses især for offentlig administration mv.

11 Figur B1.1: Branche 2008 Kultur, fritid mv. Offentlig administration mv. Finans, erhvervsservice Handel og transport Side 11 af 11 Bygge og anlæg Fremstilling, primære Note: Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik