Interesseorganisationer for handikappede har et stort ansvar i samfundet Deres opgave er bl.a. at oplyse samfundet, ikke kun om hvad går galt, også og ikke mindst at skabe billede af handikappede der giver merværdi Med det formål at foröge deltagelse og respekt stiftede Þroskahjálp og Átak (de udviklingshæmmedes egen forening) samt flere Kunst uden grænser i året 2003 det eruropæiske år for handikappede. Siden da har denne fest været en del af kulturlivet i Island og er blevet mere og mere populær.
Interesseorgantionerne har ansvar Þroskahjálp har ansvar at handikappede tilegner sig konventionen og bruger den som værktöj. Konventionen blev oversat til let-læst sprog för den blev udgivet på korrekt islandsk
Samarbejde med Fjölmennt voksenuddannelsescenter for handikappede. I begyndelsen spurgte man: Hvordan lærer man mennesker med udviklingshæmning at arbejde med en international konvention der har 50 artikler? Svar: Man gennemgår alle artiklerne og vælger dem som er de vigtigste for gruppen.
Hver enkelt deltager i gruppen presentærer kun sin artikel Fælles presentærede gruppen en ret stor bredde af konventionen. Og så det klassiske spörgsmål: hvordan skaffer vi penge til projektet? Progress projektet stötte til at reducere diskrimination og fordomme...
Fjölmennt skaffede en meget erfaren og fantasifuld leder. Der blev reklameret efter deltagere Undervisningen indholdt bl.a.: Hvad konventionen indebærer og også om det ansvar man har når man representærer en gruppe. Man fik foredragsholdere som kendte til handikappolitiken og menneskeligerettigheder Personer med erfaring af at være sin nations ambassadörer eller presæntere en bestemt målstad som bl.a. Altingsmænd
Artikel 9 Tilgængelighed Artikel 12 Lighed for loven Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Artikel 23 Respekt for hjemmet og familien Artikel 24 Uddannelse Artikel 27 Arbejde og beskæftigelse
Projektet blev presentæret i Fréttablaðið som er den mest læste avis i Island. Hver ambassadör skrev en artikel i avisen hvor de presentærede FN konventionen og den artikel de stod for hver for sig. Islands indenrigsminister skrev den förste artikel i avisen om ambassadörsprojektet og FN konventionen
Ambassadörene har rejst rundt om i Island med sin presentation og de har fået meget ros for både indeholdet og måden de presentærer konventionen. De fortsætter sit arbejde, nu med aftale med socialministeriet. Man kan sige at dette projekt nu er flytted hjemmefra og andre har taget ansvaret. Ambassadörsprojektet har fået mange anderkendelser og er blevet presentæret i udlandet.
Artikel 8 handler bl.a. om hvordan man: Foröger respekt for rettigheder og værdigheder til handikappede mennesker. öger bevisthed om handikappedes evner og bidrag Kan fremme en positiv holdning og større samfundsmæssig bevidsthed om personer med handicap, kan fremme anderkendelser af færdigheder, fortrin og evner hos handikappede. tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål,
Man fik den idé at lave TV-program hvor mennesker med udviklingshæmning står både foran og bag kameraerne Programmet er ikke om og ikke for mennesker med udviklingshæmning Programmet er for offentligheden hvor mennesker med udviklingshæmning ser på samfundet med sine egen öjne.
Þroskahjálp i samarbejde med Fjölmennt (voksenundervisningscenter) henvendte sig til en af landest förende tv-producent. Der blev holdt kursus i Film-akademien og man lavede en episode som experiment. Næste skridt... Presentation af episoden hos Rigs TV1, og spörgsmål om de var interesserde i dette program. Nogle var positive, men fleste var forsigtige. Resultat: TV1 var villigt til at vise episoderne, men ikke villige til at betale og ikke villige til at vise dem i aftensprogrammet. Man kunne godt föle vantro til projektet, men vi var overbeviste Og man tog den beslutning at fortsætte og löse financiering senere. (Den islandske metode!!!)
2011 lavede man 6 episoder som blev vist i TV-1 Episoderne tiltrak opmærksomhed og diskussion selv om tidspunktet de blev vist ikke var så godt. Oplægsholderne fra MVÖ fik stor opmærksomhed og blev valgt til at overrække EDDA-prisen (Den islandske TV-oscar!!) og presentære en kategori i den anledning
2012 RUV-TV1 beslutter at betale en del af kostnad ved episoderne og nu bliver de vist i TV-1 prime-time og antallet af seere bliver 25%. Nummer 8 af ugens mest populære program og de bliver udpeget til Edda-prisen 2013 laver man 6 episoder til og igen bliver de udpeget til Edda-prisen 2014 RUV vil gerne flere episoder, så man har bestemt 6 episoder til.
Alle disse år har man været usikker med financiering af programmet. Hvert år har man brugt tid og kræfter i at finde ökonomiskt grundlag Man kan spörge om det kan forsvares at interesseorganitation deltager i den usikkerhed. Der behöves en fond som uddeler penge til projekter som er baseret af nytte og fortjenseste
Det er interesseorganitionernes rolle at forandre syn til handikappede. Begge projekterne havde brug for samarbejde med median. For at vække medians opmærksomhed må man lave en begivenhed eller projekt som har nyhedsværdi. Indtil nu har median kun fokuseret på handikappede i nöd, möder urettighed eller er helte. Ingen af disse projekter byggede opmærksomheden på de faktorer
MVÖ s popularitet begrundes först og fremmest af forskelligt emne og professionel producering. Programlederne kunne også spörge udsædvanelige og ærlige spörgsmål, f.eks. blev premierministeren og borgmesteren spurgt om de havde et handikap. Ingen media kunne have spurgt sådan et spörgsmål i hvert fald ikke fået et ærligt svar. Programmet er til nytte for hele samfundet, öger seernes vidsyn og er en del af samfundets mangfoldighed
Ambassadörs projektet har bevist os at mennesker med udviklingshæmning kan skrive artikler i aviser om komplekse udfordringer. Begge tilfælde kræver omhyggelig og proffessional forberedelse og frem for alt grænseløs tro på projektet.