CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Relaterede dokumenter
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Fremtidens natur med klimaændringer

Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning

Den vigtigste ressource

Grundvandskort, KFT projekt

Vandoplandsbaseret samarbejde

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Vandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

grundvandskort i Kolding

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

KIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Udredning om grødeskæring

Alex Bandsberg Thomsen St Hebovej Janderup Vestj

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

-Vand i byer risikovurderinger

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Transkript:

CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS

A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication D. Borkum (D): Modelling, salinisation E. Schleswig (D+DK): Modelling, irrigation F. Horsens Fjord: Modelling, flooding E. Hørlykke: Point source, modelling G. Aarhus river (DK): Point sources, modelling

Indhold Vidå Horsens Tissø

Vidåen Klimaændringernes effekt på markvanding og vandløbsafstrømning

Formål med projekt Belyse effekten af markvanding på minimumsvandføring i et fremtidigt klima I samarbejde med: Miljøcenter Ribe

Forventede fremtidige effekter Mindre sommernedbør Højere temperaturer Nye afgrøder Udtørring af jorden Øget behov for markvanding Lavere grundvandsstand Reduceret vandføring i vandløb

Problemstillinger Bestemmelse af nuværende vanding Sammenhæng mellem arealanvendelse og vanding Bestemmelse af fremtidig vanding Sammenhæng mellem grundvandsindvinding til vanding og vandløbsafstrømning

Markvandingsboringer 1289 boringsindtag 25,1 mio. m 3 pr. år (estimat) Fra Vandplan, Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå, MC Ribe (2010)

Fra MC Ribe Arealanvendelse - Sønderjylland

Area (Ha) Ændring i arealanvendelse Arealanvendelse Sønderjyllands Amt Majsareal i Danmark 180000 160000 140000 120000 100000 Sandsynlig udvikling: Mere majs Mere biomasseproduktion Korn i alt Raps i alt Rodfrugter i alt 80000 60000 40000 Majs til opfodring Græs og grøntfoder Græs uden for omdrift 20000 0 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 Fra Jørgen Olesen, DJF År 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Nedbør (mm/måned) Nedbør - Vestjylland Betydning af afgrødevalg 200 180 160 Påvirker aktuel fordampning 140 Påvirker vandingsbehov 100 80 Påvirker hvornår der 40 20 skal vandes 120 Vandingsperioder Afgrøde April Maj Juni Juli August September 60 0 Nu A2 B2 J F M A M J J A S O N D Måned Græs (20%) Vinterhvede (25%) Vårbyg (15%) Majs (10%) Efter Landbrugets Rådgivningscenter

Metode DK-model anvendes (modificeret) Automatisk vanding i model Fremtidigt klima anvendes som input Effekt på vandløb (minimumsvandføring) Scenarier for klimaændringer Scenarier for arealanvendelse

Horsens Klimaændringernes effekt på oversvømmelse og udtørring af Horsens

Formål med projekt Risiko for oversvømmelse af Horsens By Havet, vandløb, grundvand Udvaskning af forurening fra deponier Samarbejde med Horsens Kommune og Region Midtjylland

Vandstand (m) Havniveau Horsens By 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0-0.5-1.0-1.5 juli 2006 oktober 2006 januar 2007 april 2007 juli 2007 oktober 2007 januar 2008 Tid

Horsens By Vandstand: 1.5 m Vandløb Nørrestrand Nørrestrand Horsens Fjord Horsens By

Horsens By Vandstand: 2.5 m Vandløbsafstrømning Grundvandsindstrømning

Randbetingelser til lokal model

Metode Indstrømning defineret af Horsens Fjord model Detailmodel for Horsens By Øget havvandstand + klimaændringer Effekter på oversvømmelser: Grundvand Overfladevand Potentiel betydning for udvaskning

Tissø Bæredygtig indvinding fra Tissø i et fremtidigt klima

Fokus-område

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Annual abstraction (mill. m 3 /yr) Indvinding fra Tissø 4.5 4.0 3.5 Kalundborg 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Time (year) Tilladelse: 5 mill. m 3 pr år Anvendelse: Industriel Symbiose

Evapotrans. Precipitation (mm/day) Klimaændringer 6.0 4.0 5.0 3.0 4.0 3.0 2.0 2.0 1.0 1.0 0.0 Reference Precipitation evapotranspiration Pr. A2 Pr. A2 J F M A M J J A S O N D Month

Relative ændring change (%) Effekten på vandløbsafstrømning Station Susåen 57.12 60 40 20 0-20 -40-60 J F M A M J J A S O N D Måned Month A2 B2

Formål At undersøge om vandindvinding fra Tissø er bæredygtig i et fremtidigt klima Vandstand i Tissø Udstrømning til Halleby Å Samarbejde med Kalundborg Kommune

Modeller anvendt GCM: HadAM3H Hadley Centre, UK RCM: HIRHAM DMI Hydro: DK model GEUS x = 150 km x = 12 km x = 0.2 km

DK-modellen benyttes Nedbør + klima Akt. fordampning Infiltration Grundvand Vandløb

Vandløb i modellen St. Vernant Routing

25 tværsnit inkluderet

CO 2 scenarie A2

Havniveaustigning inkl. isostatiske niveauændringer (CLIMBER resultater) Tilgængelige havniveaudata Stigning i m Scenarier 2070-2100 B1 0.51 A1B 0.63 A1FI 0.73 0.73 m lægges til daglige værdier for nuværende havniveau 0.5 m and 1.0 m scenarier anvendes også

Fremskrivninger af havniveaustigninger Middel for 2071-2100 anvendt her Vermeer & Rahmstorf, 2009 IPCC, 2007 Vermeer and Rahmstorf, 2009. www.pnas.orgcgidoi10.1073pnas.0907765106

01.01.2008 01.01.2008 01.02.2008 01.02.2008 01.03.2008 01.03.2008 01.04.2008 01.04.2008 01.05.2008 01.06.2008 01.07.2008 01.08.2008 01.09.2008 01.10.2008 01.11.2008 01.12.2008 01.01.2009 Havniveau (m) Havniveau (daglig) Nuværende og fremtidigt havniveau (2008) 1.5 0.75 0.50 1.0 0.25 0.5 0.00 73 cm 0.0-0.25-0.50 Dato

Water level (masl) Water level (masl) Water Discharge level (masl) 3 /s) 01.01.1999 01.01.1999 Kalibrering og validering 01.01.2000 01.01.2000 01.01.2001 01.01.2001 01.01.2002 01.01.2002 01.01.2003 01.01.2003 01.01.2004 01.01.2004 01.01.2005 01.01.2005 01.01.2006 01.01.2006 01.01.2007 01.01.2007 01.01.2008 01.01.2008 3.0 14 2.5 12 10 2.0 8 1.5 6 1.0 4 Ved udløb fra Tissø Observed Kalibrering Simulated Validering R 2 = 0.90 R 2 = 0.91 0.5 2 0.0 0 3.0 2.5 2.0 1.5 3.0 Observed Simulated R 2 = 0.80 R 2 = 0.80 Date Observed Simulated 1.0 2.5 0.5 2.0 0.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Date

Resultater: Effekt på grundvandsspejl Stigning i grundvandsniveau kontrolleret af nuværende dybde til dræn Ændring i grundvandsstand fra nuværende til fremtidigt klima (A2 scenario med havniveaustigning på 0.73 m) I området omkring Tissø.

Discharge (m 3 /s) Discharge (m 3 /s) Resultater: Ændring i vandløbsafstrømning 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Current A2 J F M A M J J A S O N D Month Middel månedlig afstrømning ved st. 55.01 (Opstrøms Tissø) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Current Current A2 J F M A M J J A S O N D Month Middel månedlig afstrømning ved st. 55.08 (Nedstrøms Tissø)

Frequency Frequency Resultater: Vandstand i Tissø Frekvensfunktion for vandstand ved st. 55.08 ved udløbet af Tissø for nuværende og A2 klima med havniveaustigning på 0.73 m 1.0 1.0 0.8 0.8 0.6 0.6 0.4 0.4 0.2 0.0 Current A2 0 1 2 3 4 0.2 0.0 Current A2 with 0.73 m SLR A2 without SLR 0 1 2 3 4 Water level (masl) Water level (masl)

Frequency Frequency Resultater: Vandstand i Tissø Frekvensfunktion for vandstand ved st. 55.08 ved udløbet af Tissø for nuværende og A2 klima med havniveaustigning på 0.73 m 1.0 0.8 1.0 Mængden af vand tilstrækkelig 0.8 i fremtidigt klima 0.6 0.6 0.4 0.4 0.2 0.0 Current A2 0 1 2 3 4 0.2 0.0 Current A2 with 0.73 m SLR A2 without SLR 0 1 2 3 4 Water level (masl) Water level (masl)

01-01-01 01-01-02 01-01-03 01-01-04 01-01-05 01-01-06 01-01-07 01-01-08 01-01-09 01-01-10 01-01-11 01-01-12 01-01-13 01-01-14 01-01-15 01-01-16 01-01-17 01-01-18 Discharge (m 3 /s) Resultater: Udstrømning fra Tissø, 2071-2100 25 20 Station 55.08 Downstream Tissø A2 scenario w ith 1.0 m A2 scenario w ith 0.73 m A2 scenario w ith 0.50 m 15 10 5 0 OBS!! -5 Time Negativ vandføring betyder indstrømning til søen

Resultater: Antallet af dage med saltvandsindstrømning til Tissø for tre forskellige havniveau-scenarier Havniveaustigning Antal dage med indstrømning Maks indstrømningsrate Maks indstrømningshændelse (m) (m 3 /s) (mill. m 3 ) 0.50 5 2.3 0.48 0.73 22 3.4 0.89 1.00 61 4.7 1.38

Konklusion Oprindelig antagelse om mulige problemer med vandressourcen pga. længere og mere tørre somre viste sig at være forkert bæredygtig indvinding også i fremtiden Vandkvaliteten og økologien i Tissø er truet af saltvandsindstrømning til søen med mindre der etableres en sluse