Generel klinisk studieplan

Udfold dit talent VIA University College Dato: 5. april 2016 Generel klinisk studieplan Hospitalsenheden Horsens Afdeling Modul 11 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til kirurgisk afdeling P4. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Sanne Leschly/ Pernille Munch Petersen Afdeling/hospital: Afdeling P4 regionshospitalet Horsens Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: 78426277. 78426276 E- mail: Sanne.Leschly@horsens.rm.dk E-mail: pernille.munch.petersen@horsens.rm.dk Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af afdelingen. P4 ØST og VEST er en døgnåben afdeling, der er delt i 2 afsnit - ØST og VEST- med i alt 45 senge. Afsnit VEST: 20 senge til voksne patienter og to senge til børn i alderen 2-18 år med organkirurgiske sygdomme. Afsnit ØST: 23 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. I Kirurgisk afdeling P4 har oversygeplejersken og den administrerende overlæge sammen det tværfaglige ledelsesansvar. Den daglige ledelse varetages af afdelingens overlæger og afdelingssygeplejersker. Tilknyttet afdelingen er organkirurgisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afdelingen er der overvejende ansat sygeplejersker, herudover få erfarne social - og sundhedsassistenter, læger, en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator, to introduktionssygeplejersker, to specialeansvarlige sygeplejersker, fire kliniske koordinatorer, to kliniske vejledere, 1/12

serviceassistenter, sekretærer, en stomisygeplejerske og en stomiassistent, sidstnævnte har ansvaret for at oplære personale og patienter i stomipleje Vi har et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og sygehuspræst. Patientkategorier/borgerkategorier Det kirurgiske speciale dækker; udover udredning, åbne og laparoskopiske operationer på colon, galdeveje, hernier og appendicitis. Desuden udføres mindre kirurgiske indgreb. En stor del af patienterne (70%) indlægges akut, de modtages via Akutafdelingen. Afdelingen er delt op i specialer således VEST hovedsagligt har patienter med tarmsygdomme, og modtager børn < 15 år direkte i afdelingen. Mens ØST hovedsagligt har patienter med sygdomme esofagus, ventrikel, galde, pancreas og hernier. Patienter til elektive operationer er via vores ambulatorium forberedt til operation og møder direkte i afdelingen på operationsdagen, op til 7 patienter dagligt. I afdelingen behandles patienter i den terminale fase. Denne patientgruppe får tilbudt åben indlæggelse i afdelingen. Patienterne kan kontakte afdelingen direkte og få afklaret eventuelle problemer, der ikke kan klares via egen læge eller hjemmeplejen, eller aftale indlæggelse. I forbindelse med udskrivelse af patienter, hvor helhedssituationen under indlæggelsen har ændret sig væsentligt, etableres der kontakt til udskrivelseskoordinator fra primærsektoren fra hhv. Horsens og Skanderborg kommune. Udskrivningskoordinator fra Skanderborg kommune kommer dagligt i afdelingen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Nogle af afdelingens patienter er indlagt i et til to døgn, mens andre med mere komplekse sygdomme er indlagt i flere uger. Disse patienter kalder vi OBS- patienter, da de har behov for tæt observation og passes af erfarne sygeplejersker. En del af vores patienter bliver behandlet på intensiv afdeling ofte på grund af tilstødende komplikationer og re-operation. Denne patientkategori kræver stor kompetence at rehabilitere. Vi samarbejder med Mobilt Akut Team (fra intensiv) ved akut dårlige patienter. I forhold til afdelingens patientgruppe er nogle af vores fokusområder bl.a.: Vejledning og information af patienterne, observation af den akutte patient, ernæringsscreening, dokumentation i EPJ, hurtig mobilisering efter operation og sufficient smertebehandling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afdelingerne, rengøring mm. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i primærsektor planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. 2/12

Typiske patientforløb/borgerforløb Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afdelingerne, rengøring mm. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i primærsektor planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. Typiske patientforløb/borgerforløb Et eksempel på et patientforløb kunne fx være en mand der bliver indlagt via egen læge eller vagtlægen pga. abdominalsmerter, opkastninger og feber. Han modtages i Akutafdelingen af læge og sygeplejerske, der via undersøgelser og blodprøver forsøger at diagnosticere, hvad han fejler. Der er mistanke om appendicitis (blindtarmsbetændelse) og når der er lagt en videre plan for patienten, flyttes han til P4. Her modtages patienten og vises lidt rundt i afdelingen. Sygeplejersken indsamler yderligere data fra patienten, hvis det er nødvendigt at supplere den indlæggelsessamtale, der er lavet i Akutafdelingen. Hvis han skal opereres, klargøres han til operation efter retningslinjerne og informeres løbende om, hvad der skal ske. Han køres til operation, bliver opereret og køres herefter til Opvågningsafsnittet til videre observation i nogle timer. Efterfølgende vil han komme tilbage til P4, hvor han observeres i forhold til postoperativ I denne periode skal du arbejde med patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme, samt fokusere på den enkelte patient og dennes netværk i fht sammenhængende patientforløb. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Du skal kunne reflektere og vurdere den kliniske praksis og om muligt deltage i implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Der bygges ovenpå det, du allerede kan fra tidligere klinisk undervisning (bl.a. den grundlæggende sygepleje, sygeplejeprocessen og dokumentation). I denne periode skal du bl.a. have fokus på plejen af den kritisk syge patient, den specielle sygepleje, instrumentel sygepleje samt medicinadministration. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at du er med i plejen af vores OBS patienter. Vi forventer at du i slutningen af modul 11 kan varetage sygeplejen til 2-3 patienter. Af aktiviteter på studiedage vil vi foreslå: Følge udviklingssygeplejerske Anette Søgaard Følge stomisygeplejerske Anja Skjold Hedegaard eller Charlotte Ingversen Studiebesøg i kapellet, palliativt team, akutafdelingen, endoskopien, intensiv eller kirurgisk ambulatorium. 3/12

Fokusområder. Ernæring Anvende sin viden om ernæring. Have viden om kost til småtspisende / nyopererede / diabetikere. Vurdere / udregne patientens ernæringsbehov. Kunne vurdere patientens væskebalance samt reagere på afvigelser fra denne. Under direkte vejledning deltage i væsketerapi, parenteral / enteral ernæring. Kredsløb Anvende sin viden om hjerte / kredsløb. Tage ansvar for tromboseprofylakse. Være opmærksom på ortostatisk blodtryksfald ved mobilisering af patienten. Vurdere og reagere på afvigelser af blodtryk / pulsværdier og handle ud fra disse (ex. blødning, dehydrering). Observere opsætning af blodtransfusion. Respiration Anvende sin viden om respirationen. Observere respirationen hos patienten og reagere på afvigelser fra det normale (f.eks. dyspnoe, sekretophobning, hoste, lungestase). Lejring af patienten ved besværet vejrtrækning. Varetage iltbehandling. Udskillelse Anvende sin viden om mave/tarm- og nyrefunktion. Observere tarmfunktion (flatus, afføring, hyppighed, konsistens, farve). Observere urin (mængde, lugt, udseende). Vurdere udskillelser og reagere på afvigelser fra det normale. Observere vandladningsmønstret. Evt. blærescanne. Observere dræn (mængde, udseende, sivning) samt seponere dræn. Give klyx. Tage urin- / afføringsprøver fra. Udføre stomipleje. Anlægge blærekateter. Pleje/anlæggelse/seponering af ventrikelsonde. Føre udvidet væskeskema. Temperaturregulering Anvende sin viden om temperaturregulering. 4/12

Observere patient med temperaturforhøjelse og reagere ved behov for behandling. Pleje en patient med temperaturforhøjelse, herunder sepsis. Smerter Gøre rede for og anvende teori om smerter (kroniske, akutte, cancersmerter). Observere patientens smerter (intensitet, konstante, turevise, smertens karakter) samt reagere på observationerne. Anvende NRS score. I samarbejde med sygeplejersken give smertestillende og observere effekten. Observere epiduralkateter samt have kendskab til smertepumpe. Under direkte vejledning deltage i smertebehandling via epiduralkateter. Psykosociale Gøre rede for teori om sorg / krise / mestring. Observere patientens sindstilstand (hvad udtrykker patienten verbalt/nonverbalt?). Se sammenhæng mellem patientens sygdom og sindstilstand. Varetage sygeplejen til patient med malign lidelse. Kommunikation Anvende viden om kommunikation. Anvende fagsprog. Ud fra den didaktiske metode informere, vejlede og undervise patienter og pårørende i et forståeligt sprog. Søvn / hvile /aktivitet Anvende viden om teori om søvn og hvile. Kunne planlægge plejen, så den tager mest muligt hensyn til patientens behov for søvn / hvile / aktivitet. I samarbejde med sygeplejersken forebygge søvnproblemer. Mobilitet Anvende viden om immobilitet / sengelejekomplikationer og handle herpå. Observere patientens funktionsniveau. Kunne mobilisere patienten (fx en nyopereret patient). Huden Anvende viden om udvikling af decubitus. Kunne observere huden for trykmærker og handle udfra dette. Varetage behandling af evt. opstået decubitus. Personlig hygiejne 5/12

Kan udføre personlig hygiejne ud fra patientens ressourcer og behov. (Herunder nyopereret patient, terminal patient). Kan udføre personlig pleje individuelt under anvendelse af de hygiejniske principper. Medicinadministration. Gøre rede for virkning/bivirkning ved udvalgte præparater der anvendes hos egne patienter. Udføre medicingivning hos egne patienter (pr.os., s.c., i.m., i.v.) og være ansvarsbevidst omkring dette. Observere og reagere på virkning/bivirkning af medicinske præparater hos egne patienter. Sygeplejeprocessen Kunne identificere patientens behov for sygepleje samt selvstændigt iværksætte sygeplejeinterventioner, samt evaluere derpå. Opøvelse af det sygeplejefaglige skøn. Reflektere over fagetiske dilemmaer og/eller magtrelationer. Koordinering og ledelse af patientforløb. Planlægning og koordinering af patientens pleje og behandling: Have overblik over egne patienters situation. Have overblik over planlægning af dagen. Anvende en hensigtsmæssig tidsplan for dagen. Evt. dele dagen op i moduler. Tage initiativ til at ændre planlægningen for dagen, hvis forudsætningerne ændrer sig. Evaluere om der kan planlægges mere hensigtsmæssigt. Mono- og tværfagligt samarbejde: Samarbejde med andre faggrupper. Samarbejde med anden afdeling eller primær sundhedssektor: Samarbejde med øvrige undersøgelses- og behandlingsafdelinger. Samarbejde med hjemmeplejen ved planlægning af udskrivelse (kontakt til hjemmeplejen, udskrivningskoordinator, lave plejeforløbsplan og udskrivningsrapport.) Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Kliniske metoder til vurdering af patienten, f.eks. TOKS eller NRS score Kliniske metoder til vurdering af patientens sociale vilkår f.eks. iværksættelse af forebyggende hjemmebesøg Hygiejniske principper Didaktisk metode i forhold til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse 6/12

Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Du skal arbejde med: Sammenhængende patientforløb Refleksion i ugeplanerne i eportfolio i fht. bearbejdning af oplevelser fra praksis. Sygepleje til patienter i nedenstående eksemplariske patientsituationer fra P4. Ikke-problematiske situationer. Det er ofte indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er således kendte og situationen er stabil. Det, patienten har brug for, er ofte hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En patient, der har gennemgået en større operation (f.eks. tarmoperation) eller har været igennem et kompliceret forløb og nu er nået dertil, hvor den vanlige egenomsorgskapacitet skal genoprettes. Et ældre menneske, der har behov for hjælp til de grundlæggende behov f.eks. hjælp til at blive vasket, til at få serveret mad, til toiletbesøg osv. Patient, der skal klargøres til operation. Problemidentificerende situationer. Det forebyggende aspekt har en fremtrædende plads. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og/eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som muligt. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: Decubitusprofylakse. Tromboseprofylakse ved operationspatienter. Mobilisering af nyopererede patienter. Respirationsøvelser hos nyopererede patienter. Information til patienter om behov for væskeindtagelse. Information til patienter om behov for proteinrig kost. Smertebehandling af operationspatienter / døende. Identificere behov for hjemmehjælp / hjemmesygepleje efter udskrivelse. Identificere behov for madordning efter udskrivelse. Identificere behov for sociale foranstaltninger. Samarbejde med primær sundhedstjeneste. Problematiske situationer. Situationen er uklar eller ikke defineret. Årsagen kan være uklarhed om patientens problem eller behov, uklarhed omkring målene eller urealistiske forventninger, usædvanlige symptomer eller reaktioner, uklarhed om hvad der er den bedste sygepleje i situationen, og endelig kan patientens tilstand være præget af ustabilitet. Problematiske situationer er som regel afgrænsede og ophører, når problemet er løst. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: 7/12

En patient, der har kvalme og kaster op. En patient, der har smerter. En patient, der har sekretophobning i luftvejene. En patient, der ændrer bevidsthedsniveau (f.eks. bliver forvirret eller sløv). En patient, der har et sår, hvor det siver eller bløder fra. En patient, der er obstiperet. En patient, der ikke kan lade vandet. En patient, der får kulderystelser. En patient, der psykisk reagerer på en dårlig besked. En patient, der er angst. En patient, der drikker for lidt. En nyopereret patient. Kommunikation med fremmedsprogede. Akutte situationer. Opstår ofte uventet og pludseligt og kræver således handling her og nu, samtidig med at den er afgrænset i tid og sted. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En nyopereret patient, der mobiliseres og undervejs besvimer. En patient, der begynder at bløde (fx hæmatemese/melæna). En patient, der får respirationsproblemer. En patient, der pludseligt bliver ukontaktbar. En patient, der får hjertestop. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du kan forvente at arbejde med: - hygiejnehåndbogen - E-DOK - Du opfordres til at opsøge udviklingssygeplejerske ang. aktuelle tiltag. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske undervisning er organiseret med fokus på modulets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til modulets læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde i afsnittet, derudover 1 ugentlig studiedag. Samlet forventes 40 timers studietid pr. uge. Dette planlægges sammen med dig. Du prøver både aften-, natte- og weekendvagter sammen med din vejleder. Tilrettelæggelsen afspejler afdelingens foranderlighed. Afdelingens uforudsigelighed er et baggrundsvilkår for din læreproces. I afdelingen er der et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. Du er en del af praksisfællesskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dit aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af, hvem der hhv. er klinisk vejleder og daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. I afdelingen er der et studiemiljø, hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. 8/12

Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces i forhold til modulets læringsudbytte. Der afholdes individuel forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering med den studerende, daglig vejleder og klinisk vejleder. Vi forventer at du forbereder dig skriftligt på disse samtaler. Til forventningssamtalen drøftes bl.a. hvordan du vil planlægge at arbejde med fokusområderne. Der er jævnligt følgedage med den kliniske vejleder. Der vil ugentligt være vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder. Dette kan være mundtlig vejledning/evaluering eller skriftligt via eportfolio. Vejledning og evaluering bygger på anerkendte pædagogiske metoder og foregår i autentiske sygeplejesituationer Forventninger til den studerende Personlig kompetence: Vi forventer at: - Du respekterer fælles mål og værdier i afdelingen. - Du viser initiativ og selvstændighed. - Du udviser ansvarlighed, f.eks. overfor patientplejen. - Du har etiske overvejelser i de enkelte situationer. - Du vider respekt for andre mennesker og for andres arbejde. - Du gør dit til at samarbejdet i personalegruppen fungerer (hjælp andre/deltage i oprydning). - Du trækker på dine erfaringer. - Du spørger/siger fra ved usikkerhed. - Du kender og arbejder indenfor dit kompetenceområde. - Du overholder aftaler og mødetider. - Du udviser situationsfornemmelse. Lærings- og udviklingskompetence. Vi forventer at: - Du er motiveret for at lære. - Du er nysgerrig/undrende i hverdagen. - Du er opsøgende, spørgende, kritisk. - Du bliver bevidst om, hvordan du lærer bedst. - Du anvender læringsmetoderne. - Du deltager i planlagte undervisninger. - Du arbejder bevidst for at opnå læringsudbyttet. - Du arbejder konstruktivt med e-portfolio - Du kan handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. - Du kan evaluere det udførte arbejde samt din egen indsats. - Du reflekterer over egne og andres handlinger, mundtligt eller skriftligt. - Du er studieaktiv jf. Modulbeskrivelsen Modul 11 Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse og 9 ECTS point. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring samt med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. Den kliniske vejleder 9/12

. indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Afdelingens kliniske vejledere er begge uddannet sygeplejersker med en Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Derud over har begge en stor klinisk erfaring inden for specialet. Krav vedrørende klinisk pensum I ALT 450-750 sider 90-150 sider selvvalgt af den studerende der dokumenteres i eportfolio. 100 sider fra den kliniske uddannelsesplads (se herunder) 260-500 sider fælles for Hospitalsenheden Horsens (se VIAs hjemmeside) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet her og i den individuelle kliniske studieplan opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i pensumlisten i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio (herunder ugeplanerne), Planlagt studieaktivitet i form af seminar I uge 3-6 afvikles den planlagte studieaktivitet der omhandler sammenhæng i pleje- og patientforløb på tværs af det kirurgiske speciale. Til forventningssamtalen drøfter den kliniske vejleder og den studerende hvordan fokusugen afvikles. Vi foreslår at den studerende senest i uge 3 udarbejder en interviewguide omhandlende det valgte patientforløb som hun vil undersøge (fx STOPPA pt fra øst og acc. colon fra vest). Interviewguiden skal godkendes af den kliniske vejleder. I uge 4 har den studerende et besøg i kirurgisk ambulatoriet hvor hun deltager i forundersøgelser samt postoperativ kontrol af den valgte patientgruppe. Den studerende interviewer patienterne eller sygeplejerskerne umiddelbart efter det ambulante besøg. I uge 5-6 observerer den studerende den valgte operation, samt udfører præ- og postoperativ sygepleje til det valgte patientforløb. I uge 6 fremlægger den studerende sine resultater og oplevelser fra undersøgelsen af patientforløbet både på seminaret og for personalet i afdelingen. 10/12

Fastlagt studieaktivitet Den konkrete studieaktivitet fastsættes af det kliniske undervisningssted. I afdeling P4 skal du i uge 6 fremlægge et oplæg omhandlende din fokusuge svarende til 10-15 minutter, som skal præsenteres for personalet i afdelingen. Dette betragtes som en fastlagt studieaktivitet. Bedømmelse: Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter/borgere valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer, afhængigt af de udvalgte patientforløb, og efterfølges af anden delprøve af 40 minutters varighed samt 15 minutter til votering. Øvrige forventninger: Litteratur: At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i eportfolio Fastlagt studieaktivitet: At du gennemfører egen studieaktivitet og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Refleksion/fælles (mundtligt) At du deltager aktivt i planlagt fælles refleksion ugentligt i afdelingen, samt i seminar. At du ugentligt reflekterer i ugeplanerne i eportfolio (se forventningerne til brug af eportfolio i værkstøjskassen). Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse. At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. Litteratur Pensum fra afd. P4 til modul 11: 11/12

Kirurgisk sygepleje (Jens Bydam) Sygepleje på en kirurgisk afdeling side 9-27 Sygepleje til patienter i den præoperative fase side 28-44 Sygepleje til patienter i den postoperative fase side 64-98 Mave- og Tarmsygdomme Ole Hart Hansen og Jan Søltoft Specielt til ØST studerende Kap. 1. Esophagus side 13-33 Kap. 9 Icterus side 228-233 Kap. 10 Laparoskopisk kirurgi side 233-236 Kap. 11 Pancreas side 236-250 Specielt til vest studerende Kap. 16 Akut abdomen side 283-290 Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side 295-296 Kap. 19 Diarre side 296-299 Kap.24 Undersøgelser side 321-342 Forslag til valgfri litteratur Sygeplejeprocedurer og teknikker (Birthe Kamp Nielsen) Kap. 1 Principper for udførelse af sygeplejeprocedurer og teknikker side 15-18 Kap. 2 Forebyggelse af sygehusinfektioner, hygiejniske og sterile principper side 19-26 Kap. 3 Hospitalssengen og sengeredning side 27-34 Kap. 6 Respiration side 59-70 Kap. 7 Kredsløb side 71-77 Kap. 8 Temperaturmåling side 78-84 Kap. 10 Vandladning side 93-114 Kap. 10 Udskillelse af fæces side 115-121 Kap. 13 Forflytning side 138-146 Kap. 15 Lejring af patient side 147-156 Kap. 20 Forbindskift, fjernelse af suturer side 183-187 Kap. 21 Prøver og forsendelse af prøver side 188-196 Valgfri litteratur specielt til øst studerende: Mave- og Tarmsygdomme (Ole Hart Hansen og Jan Søltoft) Kap. 2 Ventrikel og Duodenum side 33-73 Kap. 6 Gastrointestinal blødning Kap. 8 Lever og galdeveje side 179-228 Kap. 13 Hernier side 260-270 Kap. 15 Peritoneum side 276-283 Kap. 16 Akut abdomen side 283-290 Kap 17 abdominale traumer side 290-295 Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side 295-296 Kap. 23 Ernæringsterapi og diæter side 310-321 Kap.24 Undersøgelser side 321-342 Udarbejdet af: klinisk vejleder, Sanne Leschly marts 2016 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Trine Nordlund Nielsen mail: trine.nielsen@horsens.rm.dk tlf:78425227 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, april 2016, Klinisk koordinator Gitte Rohde 12/12