Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforureningslovens 40.

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. februar 2013 J.nr.: NMK-11-00005 (tidl. MKN-113-00006) Ref.: LITEL/JNA/POSPE AFGØRELSE i sagen om et påbud om undersøgelse af en jordforurening på ejendommen, matr.nr. 10, Skovstrup, Tyrstrup, beliggende Høgsgårdvej 5, 6070 Christiansfeld Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforureningslovens 40. Christiansfeld Kommunes (nu Kolding Kommunes) påbud af 1. marts 2006 til Heide og Niels Vestergaard Nielsen ophæves. Kolding Kommunes påbud af samme dato til Skanol A/S stadfæstes, dog således at Skanol A/S skal opfylde påbuddet alene. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Advokat Lars Rafn har på vegne af Heide Vestergaard Frandsen og Niels Vestergaard Frandsen med brev af 29. marts 2006 påklaget Christiansfeld Kommunes undersøgelsespåbud af 1. marts 2006. Afgørelsen blev påklaget til Miljøstyrelsen, hvis opgaver pr. 1. januar 2007 overgik til Miljøklagenævnet. 2 Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet. 3 Heide Vestergaard Frandsen og Niels Vestergaard Frandsen har navnlig anført i klagen, at de ikke er rette påbudsadressater, herunder at de ikke har forårsaget forureningen eller har nogen andel i forureningen. Påbuddet kan efter klagernes opfattelse alene udstedes til olieleverandøren Skanol A/S. Heide Vestergaard Frandsen og Niels Vestergaard Frandsen har oplyst, at de aldrig har beboet ejendommen og alene udlejer denne. Olieleverancen er blevet bestilt af ejendommens lejer. Der blev i forbindelse med bestillingen af olieleverancen afgivet korrekte oplysninger, herunder orientering om påfyldning af indvendig olietank. Olieleverandøren har tidligere leveret flere gange olieprodukter til ejendommen. Heide Vestergaard Frandsen og Niels Vestergaard Frandsen har aldrig brugt den i sagen omhandlede olietank. Olietanken var taget ud af drift adskillige år forud for deres overtagelse af ejendommen. Olietanken var på det tidspunkt demonteret og ude af drift. Den indvendige olietank, hvortil påfyldning skulle ske, er taget i brug i 1967. Det var efter klagernes opfattelse umiddelbart synligt, at den udvendige tank ikke havde været i brug igennem en lang årrække. Codan Forsikring A/S har med fuldmagt på vegne Skanol A/S med brev af 24. marts 2006 klaget over Kolding Kommunes påbud til Skanol A/S og har overordnet gjort gældende, at Skanol A/S ikke kan betragtes som forurener i jordforureningslovens forstand. Der er navnlig henvist til, at olien ubestridt er løbet ud fra en olietank, som var opstillet på ejendommen, og som ubestridt ikke var sløjfet forskriftsmæssigt. Der er således ikke tale om et spild, som på nogen måde kan henføres til Skanol A/S' materiel. Der er heller ikke tale om, at tanken er blevet overfyldt. Sagens oplysninger Af et påbudsvarsel fra Christiansfeld Kommune til Heide og Niels Vestergaard Frandsen, der ejer ejendommen Høgsgårdvej 5, og Skanol A/S af 16. november 2005 fremgik blandt andet: Varsel af påbud til Heide Vestergaard Frandsen vedrørende olieforurening fra gammel fyringsolietank, der er taget ud af drift, men ikke korrekt afblændet. Tirsdag den 8. november 2005 kl. 11.35 fik vi meddelelse (mail fra Mogens Villien, Skanol, (olieleverandøren)) om, at der var sket en olieforurening ved påfyldning af en olietank, idet tanken var sprunget læk. Mogens Villien oplyste, at chaufføren Jesper Riber havde ringet 112 og at brandvæsnet var kommet frem. På daværende tidspunkt er der ingen meldinger om hvor meget der er løbet ud. Marianne Yde Nielsen fra kommunen tager straks efter anmeldelsen ud på ejendommen. Der tages diverse fotos af tanken mv. Ved tilsynet oplyser indsatsleder Orla Nielsen, at olien er påfyldt en forkert tank - en meget gammel tank, der ikke er tilsluttet noget. Den fyringsolietank, der skulle have været påfyldt, er place- 2 3 Jf. lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord ( 2). Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010. 2

ret indendørs i den anden ende af stuehuset. Det er lejeren af bygningerne (Johan Madsen), der har bestilt fyringsolien. Orla Nielsen oplyser onsdag (ser fotos), at beredskabet efter oppumpning af olien flyttede olietanken, som var opstillet på funda-blokke, fjernede bundhanen og lavede hullet i bunden af tanken noget større, således at tanken hurtigere kunne bundtømmes. Skanol har oplyst, at der er fyldt 564 l fyringsolie på tanken tirsdag den 8. november 2005 og at Beredskabet har pumpet 420 l af tanken. Resten ca. 144 l er udledt til jord. Den ene af ejerne af ejendommen, Heide Vestergaard Frandsen har gravet en stor del af forureningen væk fyldt i container, som stadig er placeret på ejendommen. Ved et tilsyn foretaget af undertegnede onsdag morgen kunne det konstateres, at der var lugt af diesel-/ fyringsolie i udgravningen. Senere på dagen oplyste Heide Vestergaard Frandsen, at der var oliefilm på det vand, der havde samlet sig i udgravningen. På den baggrund vurderer vi, at forureningen ikke er fjernet. Olietanken har ikke været korrekt sløjfet / afblændet, idet påfyldningsstudsen ikke er fjernet og tank ikke er afblændet, således at påfyldning ikke har kunnet finde sted. Olietankens tilstand var så dårlig, at det umiddelbart skulle få leverandøren til nærmere at se på og undersøge tanken inden påfyldning. Tanken var flere steder total gennemtæret, den var ikke udstyret med fløjte og ydermere var den ikke tilsluttet, hvilket også umiddelbart kunne ses. Jfr. Jordforureningslovens (lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord) 39 og 41 stk. 3 kan vi meddele påbud vedr. olieforureninger, der konstateres efter 1. marts 2000, jfr. 39, uanset hvordan forureningen er sket. Der kan meddeles påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Vi vurderer, at forureningen kan henføres til både leverandør og de to ejere og vi vurderer at leverandør er 50 % ansvarlig og hver af ejerne er 25 % ansvarlige, da ejerne er "ligestillingsejere". Med hjemmel i 40, 41, stk. 3, punkt 2 og 43 i Jordforureningslovens varsler vi hermed påbud, om at I skal fremkomme med en detaljeret undersøgelse af forureningen, hvoraf der skal kunne udarbejdes mindst et forslag til genopretning af hidtidig tilstand. Som svar herpå skrev advokat Lars Rafn på vegne af Heide Vestergaard Frandsen og Niels Vestergaard Frandsen følgende i brev af 17. november 2005: I relation til det varslede påbud, jfr. Jordforureningsloven, kan jeg oplyse, at jeg som udgangspunkt er enig med Dem i, at undersøgelsespåbud efter Jordforureningslovens 40 kan udstedes af kommunen, uanset hvordan forureningen er sket. - Det er imidlertid en forudsætning for udstedelse af det varslede undersøgelsespåbud, at min klient har handlet ansvarspådragende i erstatningsretlig henseende, jfr. Jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. Min klient har ikke handlet ansvarspådragende. Supplerende hertil kan jeg anføre, at: 3

mine klienter har ikke taget den omhandlende olietank ud af drift. Dette er sket mange år forud for mine klienters erhvervelse af ejendommen, mine klienter bebor ikke ejendommen, men udlejer denne, mine klienter har ikke bestilt, endsige instrueret olieleverandøren om påfyldning af tanken. - Bestilling foretoges af ejendommens lejer og jeg bemærker i den forbindelse, at mine klienter ikke er ansvarlige for lejerens dispositioner, det var umiddelbart konstaterbart, at olietanken var demonteret og ude af drift og uegnet til påfyldning og opbevaring af olieprodukter. Der er således ikke retligt grundlag for at udstede det varslede undersøgelsespåbud overfor mine klienter. Ansvarsgrundlaget er simpelthen ikke tilstede. Rette adressat for et evt. påbud er efter min opfattelse alene olieleverandøren, der tillige må formodes at have tegnet en ansvarsforsikring, der kan træde til i tilfælde som dette. Jeg henviser til Jordforureningslovens 41, stk. 4, der afskærer kommunen fra at meddele påbud, såfremt olietanken har været ude af drift i mindst 30 år. Jeg er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, hvornår tanken er taget ud af drift, men det er evt. muligt at få oplysning om ved ejendommens tidligere ejere. Codan, der er Skanol A/S forsikringsselskab, skrev i brev af 30. november 2005 følgende som svar på det varslede påbud: Vi skal herved komme med indsigelser mod Deres varsel af påbud dateret 16. november 2005, idet vi ikke mener at Skanol er rette påbudsadressat. Skanol har modtaget en ordre på fyldning af tank på ovennævnte adresse. På ordren er alene anført "tank gavl stuehus". Der står intet om at tanken skulle stå indendørs. Ved ankomst til ejendommen der i parentes bemærket er i generelt dårlig stand spadserer chaufføren langs stuehusets ene gavl og kan umiddelbart konstatere, at der ikke her er nogen tank eller stutse til evt. indendørs tank. Han fortsætter derfor ind på gårdspladsen og finder en 1200 L olietank opstillet på fundablokke ved den modstående gavl. Tanken er rusten men forsynet med almindelig påfyldning og paddehatteformet udluftning. Chaufføren vurderede, at tanken var i brug og forsvarlig. Han spændte pistolen på og begyndte påfyldningen. Han konstaterede, at der ikke var nogen fløjtelyd. Han afbrød påfyldningen og monterede en fløjte i stedet for den defekte tankmåler, hvorefter han fortsatte påfyldningen. I løbet af påfyldningen konstaterede han en begyndende utæthed og afbrød straks påfyldningen. Da utætheden accelererede, slog han alarm. Undertegnede har den 17.11.2005 inspiceret tanken. Tanken lå på siden ved siden af skadestedet. Der er tale om en sædvanlig 1200 l firkantet, svejst tank. Der var ingen synlig tankmærkat, og tanken vurderes at være fra 1960 erne. Tanken var MEGET gennemtæret i bunden - formentlig netop svarende til de fundablokke den var opstillet på, medens top og sider alene havde lidt overfladerust. Der kunne IKKE iagttages nogen væsentlig svækkelse af hverken top eller sider. Den tank, som skulle have været påfyldt, stod indendørs i aflåst rum. Påfyldning og udluftning var placeret i rummet og således ikke synlige udefra. 4

Den skaderamte tank er en af dem, der jf. den nye olietankbekendtgørelse skal sløjfes senest i 2008, og den var således som udgangspunkt lovlig. Det er vores erfaring, at der findes mange tanke i Danmark, som umiddelbart ser tilsvarende ud. Tanken var ikke sløjfet forskriftsmæssigt og stod tilsyneladende netop på den anviste plads. Endelig var der meget god overensstemmelse mellem tankens udseende og resten af ejendommen. Chaufføren havde derfor ikke særlig grund til at foranstalte større og tidskrævende undersøgelser. I øvrigt ville svækkelse mod fundablokkene være stort set umulige at konstatere uden at løfte tanken ned. Chaufføren har efter vores opfattelse dels udført ordren som beskrevet dels udvist betydelig agtpågivenhed i hele forløbet. Skaden var ikke sket, hvis tanken havde været sløjfet forskriftsmæssigt, og det er det helt væsentlige. Subsidiært ville en detaljeret instruktion om tankplacering ligeledes have forhindret skaden. Hertil svarede advokat Lars Rafn i brev af 6. december 2005: Codans ovennævnte brev giver mig anledning til at bemærke, at det er muligt, at der på Skanol A/S's ordreseddel alene stod anført "tank gavl stuehus". Jeg går ud fra, at der er tale om en intern ordreseddel og hvad der står anført i disse, må stå for Skanol A/S's egen regning. Faktum er, at det var min klients lejer, der bestilte olien og at lejeren i den forbindelse oplyste, at tanken var placeret i gavlenden indenfor i stuehuset, og at placeringen var i den modsatte gavlende, end den, hvor der rent faktisk skete påfyldning på den udendørsplacerede tank. Jeg henviser i øvrigt til det i mit tidligere brev anførte, herunder bl.a., at min klient naturligvis ikke er ansvarlig for lejers evt. fejldispositioner, om end der efter de foreliggende oplysninger ikke er begået fejl fra dennes side i forbindelse med bestilling af olieleverancen. Ved breve af 1. marts 2006 henholdsvis til Heide og Niels Vestergaard Frandsen og til Skanol A/S meddelte Christiansfeld Kommune påbud om at fremkomme med en detaljeret undersøgelse af forureningen, hvoraf der skulle kunne udarbejdes mindst ét forslag til genopretning af den hidtidige tilstand eller forslag til tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Af påbuddet til Heide og Niels Vestergaard Frandsen fremgik bl.a. følgende: Vi vurderer, at forureningen skyldes uforsvarlig adfærd både fra ejernes og olieselskabets side, idet olietanken ikke er sløjfet forskriftsmæssigt og der fyldes olie på en tank, der ikke er i lovlig og forsvarlig stand samt ikke tilsluttet. Da det bl.a. er muligt at fylde olie på tanken, betragter vi tanken til at være / kunne være i anvendelse i dag, altså ikke varigt ophørt. Af påbuddet til Skanol A/S fremgik bl.a. følgende: Vi vurderer, at forureningen skyldes uforsvarlig adfærd fra både ejernes og olieselskabets side: Olietanken var ikke sløjfet forskriftsmæssigt (ejer forpligtelse) 5

Olieleverandøren påfylder fyringsolie i olietank, der mangler fløjt, der er synligt tæret, mangler tilslutning og ikke er umiddelbart tilgængelig. Da det bl.a. er muligt at fylde olie på tanken, betragter vi tanken til at være / kunne være i anvendelse i dag, altså ikke varigt ophørt. Af begge påbudsbreve fremgik endvidere følgende: Jfr. Jordforureningslovens (lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord) 39 og 41 stk. 3 kan vi meddele påbud vedr. olieforureninger, der konstateres efter 1. marts 2000, jfr. 39, uanset hvordan forureningen er sket. Der kan meddeles påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Vi vurderer, at forureningen kan henføres til både leverandør og de to ejere og vi vurderer, at leverandør er 50 % ansvarlig og hver af ejerne er 25 % ansvarlige, da ejerne er "ligestillingsejere". Med hjemmel i 40, 41 stk. 3 punkt 2 og 43 i Jordforureningsloven meddeler vi hermed påbud om, at I skal fremkomme med en detaljeret undersøgelse af forureningen, hvoraf der skal kunne udarbejdes mindst et forslag til genopretning af den hidtidige tilstand eller forslag til tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Siden sagens indbringelse for (dengang) Miljøstyrelsen har Codan Forsikring A/S yderligere anført, at de først ved Miljøklagenævnets brev af 5. oktober 2010 blev bekendt med, at Heide og Niels Vestergaard Frandsen også havde klaget over kommunens afgørelse. Codan Forsikring A/S har derfor ikke før dette tidspunkt været bekendt med Heide og Niels Vestergaard Frandsens indsigelser i klagen. Med skrivelse af 17. december 2012 tilsendte Natur- og Miljøklagenævnet berørte parter og myndigheder et udkast til nævnets afgørelse i sagen med anmodning om bemærkninger inden for en nærmere angivet frist. Kolding Kommune oplyste med skrivelse af 24. januar 2013, at kommunen ikke havde bemærkninger til nævnets udkast til afgørelse. Nævnet modtog ikke yderligere bemærkninger fra parter og myndigheder til brug for nævnets videre behandling af sagen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger Klagen angår spørgsmålet om, hvem et påbud kan rettes til. Påbuddet til Skanol A/S Af jordforureningslovens 40, stk. 1, jf. 39, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan påbyde en forurener at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Af jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., fremgår, at som forurener anses den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. 6

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen 4, at hvis en forurening skyldes en udledning under en virksomheds drift, kan virksomheden (driftsherren) påbydes en oprydning, hvad enten udledningen skyldes overtrædelser af vilkår, uforsvarlig adfærd hos en ansat, en dårlig installation eller et hændeligt uheld m.v. Det fremgår endvidere, at udtrykket "anlæg" også omfatter mobile anlæg, hvad enten der er tale om egentlige driftsanlæg, for eksempel transportable asfaltanlæg, spildevandsanlæg m.v. eller transportanlæg (lastbiler, tankvogne m.v.). En transportør af stoffer og produkter kan derfor mødes med et påbud, hvis en forurening sker fra en tankvogn, lastbil el.lign. under transporten eller i forbindelse med levering af stoffer, produkter eller materialer. Bestemmelsen i jordforureningslovens 41, stk. 1, nr. 1, bygger endvidere på Jordforureningsudvalgets betænkning (nr. 2/1996 fra Miljøstyrelsen), hvoraf fremgår (side 261), at det er hensigten, at et olieselskab skal kunne mødes med et påbud om undersøgelser og oprensning, hvis der i forbindelse med påfyldning af olie fra en tankbil til et tankanlæg finder en forurening sted. Højesteret har i en dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 844 ff. 5 udtalt, at det er en betingelse for en succesfuld påfyldning af en olietank, at det med ejendommens ejer er aftalt, at påfyldning kan ske på den pågældende olietank. Denne betingelse var ikke opfyldt i den konkrete sag, og Højesteret fandt derfor, at et olieselskab, der havde fyldt olie på en tank, som var taget ud af brug, skulle anses som forurener. Olieselskabet var derfor rette adressat for et påbud. Forureningen i nærværende sag er ligeledes sket under levering af olie til ejendommen. Leveringen skete fra Skanol A/S' mobile tankanlæg (en tankbil) til en olietank, som ikke var i brug, og som var placeret udendørs ved en gavl. Spørgsmålet er herefter, om Skanol A/S med rette kunne gå ud fra, at levering af fyringsolien skulle ske til den pågældende tank. Det fremgår af Christiansfeld Kommunes påbud til Skanol A/S, at fyringsolien var bestilt hos Holger Rasmussen I/S af Heide og Niels Vestergaard Frandsens lejer, Johan Madsen, med henblik på påfyldning af den olietank, der var opstillet indendørs i beboelsen. Det var Holger Rasmussen I/S, der bestilte olien ved Skanol A/S til direkte levering på adressen. Efter kommunens oplysninger var det ikke første gang, at Skanol A/S skulle levere olie til ejendommen. Kommunen har endvidere lagt til grund, at første gang Skanol A/S leverede olie til adressen, var det nødvendigt at kontakte lejeren af ejendommen, fordi han ikke boede på denne. Ifølge kommunen stammer disse oplysninger fra lejeren, Johan Madsen, og er siden bekræftet af Peter Rasmussen fra Holger Rasmussen I/S. Den omhandlede olietank var endvidere placeret ved gavlen til stuehuset på fundamentblokke. Den fremtræder på de til nævnet tilsendte farvefotos som værende af ældre dato, og opstillingen forekommer som værende til opbevaring og ikke med henblik på anvendelse. Både kommunens beredskab og repræsentanter fra Codan Forsikring A/S var efter forureningshændelsen i stand til umiddelbart at konstatere, at tanken ikke var i brug, og at der ikke var nogen tankmærkat. Det kunne efter det oplyste også umiddelbart konstateres, at tanken var gennemtæret flere steder. Codan Forsikring A/S har selv om påfyldningen oplyst, at chaufføren fra Skanol A/S vurderede, at tanken var i brug. Han spændte derfor pistolen på og begyndte påfyldningen, men konstaterede, at 4 5 Jf. bemærkningerne til 41, stk. 1, nr. 1, i forslag (L 183) af 10. februar 1999 til lov om forurenet jord. Dom af 22. december 2009 i sag nr. 249/2008. 7

der ikke var nogen fløjtelyd. Efter det oplyste afbrød han herefter påfyldningen og monterede en fløjte i stedet for den defekte tankmåler, hvorefter han fortsatte påfyldningen. I løbet af påfyldningen konstaterede han en begyndende utæthed og afbrød straks herefter påfyldningen. Natur- og Miljøklagenævnet finder på baggrund af ovenstående oplysninger, at Skanol A/S ikke med rette har kunnet gå ud fra, at påfyldningen af olie skete til den tank, der var aftalt eller anvist af Johan Madsen. Olien er tværtimod leveret til en olietank, der ikke var i brug, og er derefter lækket direkte ud på jorden. Under disse omstændigheder må tankbilen fra Skanol A/S efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse anses for kilde til forureningen. Skanol A/S må derfor anses som forurener, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1. De af Codan Forsikring A/S anførte betragtninger om Skanol A/S' ansvar for forureningshændelsen kan herefter ikke føre til andet resultat. Christiansfeld Kommune har derfor været berettiget til at meddele påbud til Skanol A/S, jf. jordforureningslovens 40, stk. 1, jf. 41, stk. 3, nr. 1. Påbuddet til Heide og Niels Vestergaard Frandsen Natur- og Miljøklagenævnet lægger efter det oplyste til grund, at udleje af ejendommen til Johan Madsen ikke skete i erhvervsmæssigt øjemed, ligesom den i sagen omhandlede tank ikke af hverken Johan Madsen eller af Heide og Niels Vestergaard Frandsen er anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1. Hvis Heide og Niels Vestergaard Frandsen skal anses som værende forurenere, må dette herefter bero på jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. Af jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2, fremgår det, at som forurener anses andre (end de i nr. 1 nævnte), der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd. Af jordforureningsudvalgets betænkning nr. 2/1996, side 263 - som bestemmelsen bygger på - fremgår, at en boligejer, som undlader at sløjfe en olietank, som hovedregel vil have udvist uforsvarlig adfærd i forhold til en forurening, der finder sted fra den pågældende tank. Det fremgår endvidere af miljøbeskyttelseslovens 6 21 a, der blev indsat ved jordforureningslovens 90, nr. 2, at det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. Dette indebærer bl.a., at tanken skal fjernes eller afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted, jf. 22 i den dagældende olietankbekendtgørelse 7. Formålet med reglerne er at undgå, at en tank, der er taget ud af brug, påfyldes olie e.l. med forurening til følge, således som det faktisk skete i nærværende sag. Heide og Niels Vestergaard Frandsen har derfor efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse udvist en uforsvarlig adfærd ved at lade den omhandlede tank, der ikke var sløjfet, blive stående på ejendommen. Forureningen er bl.a. forårsaget af denne adfærd, hvorfor Heide og Niels Vestergaard Frandsen også må anses som forurenere i jordforureningslovens forstand, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. Kommunen har vurderet, at forureningen kan henføres til både Skanol A/S og Heide og Niels Vestergaard Frandsen med 50 % til hver og har herefter med hjemmel i jordforureningslovens 40, jf. 6 7 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. Bekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2005. 8

43 meddelt påbud til dem alle. Spørgsmålet er herefter, om jordforureningslovens 43 finder anvendelse. Det følger af jordforureningslovens 43, stk. 1, at hvis en forurening kan henføres til flere forurenere, kan påbud som omhandlet i 40 og 41 meddeles dem alle. Påbuddet til den enkelte forurener fastsættes under hensyn til den andel af den samlede forurening, som miljømyndigheden vurderer stammer fra den pågældende. Hvis det ikke er muligt at vurdere flere forureneres respektive andele af forureningen, skal miljømyndigheden i påbuddene lægge til grund, at ligelige andele af forureningen, herunder den forurening, der ikke med vished kan henføres til en eller flere forurenere, henføres til denne forurener. Ud fra ordlyden og forarbejderne til jordforureningslovens 43 finder Natur- og Miljøklagenævnet, at anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at en bestemt andel af en given forurening kan henføres til den enkelte forurener. Bestemmelsen kan derfor anvendes, hvis en forurening hidrører fra flere forskellige bidrag fra forskellige forurenere, herunder f.eks. hvis flere virksomheder - eller samme virksomhed med skiftende operatører - hver for sig har bidraget til en bestemt forurening. Bestemmelsen finder derimod efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse ikke anvendelse, hvis flere forurenere, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, indgår i et hændelsesforløb, der samlet set fører til en forurening. I en sådan situation kan en andel af forureningen således ikke henføres til hver forurener. I en sag som den foreliggende, hvor forureningen skyldes en række begivenheder og derfor er forårsaget af og hidrører fra flere forurenere, kan miljømyndigheden, jf. 39, udstede påbud til alle, der opfylder jordforureningslovens 41, stk. 3, i forhold til forureningen. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse må hensynet til en effektiv undersøgelse og oprensning af jordforureninger fra forurenerens side føre til, at et påbud i en situation som den foreliggende kan udstedes til kun én af de mulige påbudsadressater, der i givet fald må søge erstatning for sine omkostninger efter almindelige erstatningsretlige regler hos dem, der i øvrigt har medvirket til forureningen. Ved vurderingen af, hvem et påbud skal udstedes til, i en situation, hvor flere har bidraget til et hændelsesforløb, som har ført til en forurening, må det indgå, hvem der efter en samlet bedømmelse har størst ansvar for, at forureningen skete, samt hvem der forekommer at være nærmest til at bære risikoen for, at den er indtruffet. Nævnet finder således, at hensynet til en effektiv undersøgelse og oprensning tilsiger, at påbud i nærværende sag kun meddeles til Skanol A/S. Nævnet har herved lagt vægt på, at der efter nævnets opfattelse er udvist en betydelig grad af uagtsomhed af Skanol A/S' medarbejder, hvilken har bidraget i væsentlig grad til, at forureningen skete. Skanol A/S er endvidere professionel leverandør af olie og er derfor navnlig i kraft af muligheden for instruktion af sine medarbejdere, indregning af skader i virksomhedens priser samt muligheden for at tegne en erhvervsmæssig forsikring efter nævnets opfattelse nærmest til at bære risikoen for den indtrufne forureningshændelse over for miljømyndighederne. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Christiansfeld Kommunes (nu Kolding Kommunes) påbud af 1. marts 2006 til Heide og Niels Vestergaard Nielsen ophæves. 9

Kolding Kommunes påbud af samme dato til Skanol A/S stadfæstes, dog således at Skanol A/S skal opfylde påbuddet alene. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Line Theil Elikofer Ankechef / Jens Nonboe Andersen Civilingeniør Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltning Sagsnr.05/3631 kommunen@kolding.dk og abha@kolding.dk Advokat Lars Rafn Compass Advokatfirma J.nr. 07-19560 advokatfirma@compasslaw.dk og lgr@compasslaw.dk Codan Forsikring A/S Skadejura/Legal & Claims J.nr. 100035552, skadenr. 1015591133 codan@codan.dk og sbg@codan.dk Region Syddanmark Jordforurening og råstoffer kontakt@regionsyddanmark.dk Embedslægeinstitutionen Syddanmark syd@sst.dk 10