> 130021679610 k,s ' v s > > ' > i ' ' «. '
E n kort men nyttig Ammsning til paa rette Maade og Tid at saae og plante de Haveurter, som forekomme i en Bondehave. F o r de m i n d r e K y n d i g e, af Niels Johansen, Gartner i Vedbek.? i K j s b e n h a v n. Paa Boghandler N. C. D i tlewse ns Forlag. Trykt hos Louis Klein.
D a jeg har taget mig for at salge Havefro paa Landet, er det mit klareste Duske, om denne ringe Gjcrning ogsaa kunde blive ikke alene min F ordcel, men mit Fodeland til Gavn, og nemlig bidrage mit til ar opmuntre enhver Bondemand til flittig at laggc Vind paa det ligcsaa forrcclagtige som behagelige Arbeide at staffe sig en god Have; derfor har jeg samlet egen cg Andres Erfaring og tagen en nyttig B og til H jalp, og agter saaledcs her at give en skriftlig Undcrviisning, som Enhver trygt kan rette sig efter, og da vare vis paa, at de Penge, han udgiver til Zndkjob af Froet til sin Have, ikke cre spildte. Med de fleste af disse Urter her er anfsrt, bur-de Enhver, der har en Sm ule Jord til Brug Aaret igjennem, altid vare vel forsynet af sin egen Have, og intet Stykke Jord af lige Storrelse indbringer saa meget som en Have. Jeg har seet Gartnere betale et Par Hundrede Rigsdaler i Lcie af en Have paa 2 Tondcr Land og leve omtrent paa ligesaa god Fod som Gaardens Eicr, der drev som en dygtig Landmand bo u 70 Tdr. Markjord, ikke at tale om tat ved Hovedstaden, hvorfra der kunde hentes langt kraftigere Beviser; og det foruden den uvurdeerlige Tilgift, at Gartnerne sjelden trange til Doctor eller Apothek og sadvanlig leve lange og see B srn og Bsrneborn. Men den simple Mand paa Landet trangcr endnu mere til i Virkeligheden at gjore Doktor og Apotheker saa uundvarlige, som de for det meste alligevel cre for ham; og han tro mig derfor kun paa Ordet, at en rigtig Brug af disse Urter og Rsdder, som hans Kone nok vil forstaae at tillave, stal ikke forfejle sin gode Virkning. Lykkes dette mit Foretagende, saa lover jeg med Guds Hjcelp til naste Foraar at levere et Blad som dette, hvori jeg vil fortalle, hvordan Enhver paa en let Maade kan avle Fro af de fleste S o rter, her er om talt, og da ikke alene spare sine Penge, men hvad der er det v ig tig ste fo r v isse sig om, at Froet er friskt og godt. L *
s. Hvidkaal. T il tidlig B ru g saaes den i August og prikles sidst i September ud paa et S t e d, hvor den 1 Tom m e vidt kan staae Vinteren over, dcekket let med R iis og Blade i Frostvejr, og plantes tidlig om Foraaret 3 Q varteer a 1 Alen vidt i dybtgravet og velgjodet J o r d, ellers saaer man den strar om Foraaret til tidlig og i M a i til Vinterbrug, som ikke maa plantes for ved S t. H ansd ag. D en maa snart efter hyppes, og dette gjentages esterhaandcn til al Jorden er hyppet op om P lan ten, der m aa have fri P la d s. For Vinterkaalen plantes kan man i samme Stykke Jord forst have avlet S p in a t, K jorvel, Skalotter, S tik -R od log, S a la t, overvintrede Porrer, tidlige W rter, og hvad der kan saaes til Udplantning, o. s. v. ; mellem Planterne kan man endnu saae en Rad Radiser eller S p in a t,, plante S a la t, Karse o. s. v. S. Spidskaal. D en lykkes bedre i simpel Jord end Hvidkaalen, taaler ogsaa bedre Ncervcerelsen af Hcekker, Trceer etc., kan ogsaa plantes lidt tcettere; det samme gjcelder om Rod- og S a - voikaal.
3. G r o u k a a l. Vover godt under Troeer og i simpel J o r d, saaes i M a i og kan plantes med Held endnu i A ugust, Vs Alen vidt. Snitkaalen saaes tidlig og afskjceres til B rug inden man endnu har Gronkaalen. *) -L. G u l e r o d., Carotrer (eller korte), A ltringham s (eller store lange), saaes meget tynd, i dybtgravet, men ikke nygjodet Jord, s. E r. efter K aalen, paa fri P la d s, til Vinterbrug sidst i M a i. N aar de ere lugede maae de staae, Carotter 4 a 6, A ltringham s 6 a 8 Tom m er vidt. S a la t til Udplantning eller Radiser kan saaes iblandt uden Skade. A ltringham s kan dyrkes paa Marken med Fordeel, og saaes da helst i Rader, 1 Q v. vidt, og trcekkes siden op hvor de staae for teet. S. P e L e r M e r o d eller B a r d o v ik k e r. B ehandles som forrige. T aaler bedre Hcrkkers og Trceers Noerhed; Toppen m aa ikke stjceres. Kruset Petersille til at fljcere kan saaes hvor der er lidt Skygge, saaet ved S t. H a n s har man deilig G ront nceste Foraar.. 6. K n o l - S e l l e r i ^ saaes helst paa Miftbcenk, men saaet i A pril paa et varm t, luunt og solrigt S ted kunne P la n ter dog haves til J u li; plantet p a a. et velgjodet S t e d, V2 Alen v id t, faaer man store K nolle, som forvares om Vinteren for Frosten. Froet a f.d e sidste 2 Sorter ligger lcenge i Jord en ; man maa flittig vande Sellerien. *) Naar man vander sine Kaalplantcr bor det stee strar efter at man har plantet, selv om det end er lidt Regnvejr, og i det Hsieste kun to Gange. Formegen Vanding sanker y rm ved Roden.
Binterporreu saaes tidlig (ogscia i M a i til at ftaae paa S te d e t), udplantes siden 6 Tommer vidt (paa et to A l. Beed, 7 a 8 Rader). N o ies bedre med simpel Jord og i Skyggen end forrige. Sommerporren bruges helst om Som m eren og Vinterporren overvintres., 8. R od lsg. saaes forsi i M a i, meget tyndt, i efteraarsgravet J o r d, som forsi med Spaden omstikkes overlig, nedhakkes ikke for d yb t, udtyndes ved Lugningen 3 a 6 Tom m er. Toppen maa ikke nedtrcedes; Logen optages naar Toppen ved Roden bliver blod og falder o m, at ikke O rm skal sankes i den. E n Stenk Petersillerod kan godt staae mellem den. O. Rodbeder. «T il.v in terb ru g saaes de sidst i M a i eller forst i J u n i. D e mange Skud fra hvert Fro oprykkes paa det noer, som er meest morkerodt. D e som udplantes blive let troeede. SO. Mairoer saaes meget tidligt og ved S t. H a n sd a g, meget tyndt, 6 a 8 Tommer vid t, i god ikke nygjodet J o r d ; de noies ogsaa med simpel og taaler lidt Skygge. SS. Kaalrabi saaes i M a i og udplantes Vs Alen vidt i J u n i. udplantes og vore ved Troeer og i simpel Jord. D e kan '' - LT. ' Agurker. ' P a a et to Al. Beed lcegges 1 Rad, helst paa et solrigt S ted og i fed Jord. Endnu bedre h vis man graver
en to Alen G rav et Spadem aal dyb, fylder den med varm H esteg ø d n in g, kaster Jorden til og saaer derpaa naar Kirsebcertrceet blomstrer. I tort V eir vander man stadig, helst med M oddingvand. Lcegges R iis til Rankerne at lobe p a a, da er de i vaade Som re mindre udsatte for at raadne. ZA. Stangbønner saaes paa samme T id som Agurker i let, men helst fed, dog ikke nygjodet Jord. P a a et to Al. Beed scrttes to Rader 3 a 4 Al. Stcrnger eller R iis med i Al. M ellem rum. Stængerne, scrttes 3 Q varteer fra hinanden og saa- ^ ledes, at enhver S ta n g staaer midt udfor to i den anden R ad. I en Tallerkens K reds lcrgges 6 Bonner om hver S ta n g. N aar de komme op lader man kun 3 n 4 af de bedste staae. H vor Stcrngerne krydse over Bedet lcegges en S t a n g, som fastbindes til de andre. I G angene kan saaes S p in a t o. s. v. Krybbonner kan saaes lidt for S ta n g b o n n er, paa et 2 All Bed 4 Rader og ere ikke saa vanskelige som disse. ZH. G r e e s k n r saaes paa samme T id som Agurker, men ere ei saa vanskelige. L6. Timian saaes tid lig, nedhakkes ikke, men rives blok over, med en T rcr-h averive; man kan udplante den, som staaer for tyk, >6 Tommer v iv t, og hvad man ei vil bruge, til Vinteren kan staae ude til nceste Som m er.
L7. Merian behandles som T im ian, men saaes forsi i M a i, udplantes ikke og taaler ikke Vinteren. L8. Salat saaes tidligt og udplantet 6 n 12 Tom m er giver den faste Hoveder. S aaen in gen m aa gjentages hver 14de D a g og ligeledes P lan tn in gen ;- midt om Som m eren plantes den helst i Skvgge for M iddagssoler:; den vorer villigt og kan plantes paa Udkanten af Asparges- og Agurke-Bede og paa Rabatter. LO. Spinat nred spidst F rs kan saaes i temmelig S k y g g e, naar blot Jorden er vel gjodet. D en bliver ikke storbladet uden stcerk G jo d n in g ; den kan saaes i G angene mellem Urtebedene, og hvor man efter den vil saae eller plante til Vinterbrug. D en saaes fra tidlig Foraar til sildig Efteraar for altid at kunne have den. M eelspinaten gjor ikke saa store Fordringer paa god Jord som denne. ' TO. Kjsrvel vorer villigt i simpel Jord og saaes jevnlig som S p in aten, for at have den frisk bestandig; den vorer godt under Trceer. Ester- og Foraarssaaening af S p in a t og Kjorvel maa dog vare paa fri P la d s. TS. Karse saaes ofte som de 2de sidstnavm e; med sin skarpe Kryversmag er den meget sund at spise, smaatskaaren paa Sm orrebrod. O m Som m eren m aa den saaes i Skygge for Mid-- dagssol. Breder man et uldent Stykke paa en Underkop, som altid holdes vaad, og overstrocr det tykt med Fro,
7 8 kan den i V induet i en varm S tu e give et herligt G ront midt om Vinteren.» 22. Nadiser saaes tidlig og siden hver 14de D a g til hen i J u li, for altid at have dem ; de rre sunde at spise til Sm orrebrod, og ved V anen blive de -endog behagelige, de saaes tyndt. 2 3. R e e d ik e r (sorte) saaes tyndt paa et Beed ved S t. H a n sd a g, og optages om E fteraaret, gjemmes i S a n d og bruges om Vinteren som forrige. M a n stjcerer en Skive af den fraoven, udhuler den og fylder den med Candissukker, sletter-atter den overste S kive paa som et Laag og steger den langsomt, det er da en D rik som er scerdeles god for Brystsvage, 24. Skarlotter lcegges meget tidligt 16 Tom m er mellem hver R ad. Lcrgger m an K ogjodning saa dybt under Loget, at det ikke berorer samme, blive de meget store. Arimcerkmng.. D et er nodvendigt at have en D am i H aven at vande ' 'hvad man planter med, det kolde Brondvand kan kun bruges i M a n g el af D am - og A avand, hvilket sidste ogsaa er for koldt. I M an gel af en D a m kkn man hver M orgen fylde K ar og lade staae i S o le n, hvormed der vandes om A ften en ; nedgravede T snder er endnu bedre, og lcrgger man lidt Kogjodning paa B unden, bliver V andet end mere ncerende for Planterne.
1!»