Kommunikation som teknisk færdighed Opgaven her er af humanvidenskabelig karakter. Den tager udgangspunkt i en case incl. samtale og handler om kommunikation anskuet som en teknisk færdighed. Jeg vil forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken kommunikativt, hjælpe pårørende, til den intensive patient, således de føler sig støttet til at hjælpe deres syge familiemedlem, når aktiv behandling begrænses? De udvalgte teorier belyser og konkluderer at professionel kommunikation drejer sig om at sygeplejersken kan skabe et rum, hvori der indgår blandt andet aktiv lytning, empati, kundskab, færdigheder og målorientering. Birgitte Breum SLB/Vejle Opfølgningssamtale med forældre efter et barns død på BRITA Omdrejningspunktet i opgaven er at undersøge, hvordan intensivsygeplejersken gennem sine sygeplejehandlinger kan optimere opfølgningssamtalen med det afdøde barns forældre med udgangspunkt i deres behov. Kari og Atle Dyregrovs bog Støtte ved dødsfald danner grundlaget for den teoretiske analyse sammen med en artikel, der beskriver forældrenes ønsker om opfølgning vha. en kvalitativ undersøgelse foretaget med efterladte forældre som informanter. Det konkluderes, at det er essentielt, at sygeplejersken har forståelse for og indsigt i sorg og krise, ligesom besiddelse af kommunikationsfærdigheder er en central del af sygeplejen ved opfølgningssamtalen med efterladte forældre. Overvejelser om rammerne for afholdelse af samtalen findes ligeledes væsentligt. Anja Kjærsgaard Thomsen OUH/BRITA Kvalitetssikring af patientens sygepleje i bugleje og udvikling af klinisk retningslinje Under respiratorbehandling på en intensivafdeling, bliver patienten med akut respiratorisk distress syndrom (ARDS) lejret på bugen, for at fremme behandling af atelektaser og ødemer. Lejring på bugen, gør det vanskeligt at observere patienten og udføre sygeplejen. Intensivsygeplejersken med mindre erfaring i de sygeplejemæssige handlinger omkring bugleje, efterspørger kompetencesikring ved en klinisk retningslinje, for at kunne sikre viden og optimale betingelser for patienterne i bugleje. En klinisk retningslinje for sygepleje til patienter i bugleje, ville sørge for sygeplejefaglig udvikling, hvilket medfører at intensivsygeplejerskerne kan sikre deres faglige kompetence. Det sikres fremover, at sygeplejen tilbyder det bedste foreliggende evidensbaseret klinisk praksis. Dennis Schrøder SHS/Aabenraa
Hvordan kan intensivsygeplejersken medinddrage og understøtte intensiv patientens egenomsorg igennem et langt indlæggelsesforløb I denne opgave undersøges, hvordan intensivsygeplejersken kan medinddrage og understøtte intensiv patientens egenomsorg igennem sygeforløbet. Jeg belyser min problemformulering ud fra en artikel hvor intensiv patienter interviewes om hvilken betydning medinddragelse har for deres sygeophold, og ud fra sygeplejeteoretiker Dorothea Orems egenomsorgsteori. Konklusionen er at det har stor betydning for patientens lyst til medinddragelse, at denne føler sig tryg ved personalet og har deres pårørende tæt på, at der er et positivt miljø, en god atmosfære, at de bliver set som menneske, og ikke blot som patient, og at de får ekstra omsorg. Sygeplejersken kan via sine handlinger fremme patientens egenomsorg, ved at have fokus på, at identificere graden af patientens `svigt` og dennes `krav` og `kapacitet`. Des mere patientens lyst til medinddragelse kan motiveres, jo mere deltagende ønsker patienten at være i sin egenomsorg. Ulla Thomsen OUH/Svendborg Hvordan støtter intensivsygeplejersken den vågne, intensive, intuberede patient i sin svære beslutning om ikke at ønske behandling længere Jeg har i min hverdag på Thorax kirurgisk intensivafdeling oplevet patienter der har ønsket at få deres behandling afsluttet og hvor lægerne har været enige med patienten i, at patienten var uafvendeligt døende. Det er krævende opgave som sygeplejerske at støtte patienten i hans ønske og yde en psykosocial omsorg som er tilpasset denne unikke patient og som medfører en værdig afslutning på livet. Jeg har fordybet mig i følgende problemformulering: Hvordan støtter intensivsygeplejersken den vågne, intensive, intuberede patient i sin svære beslutning om ikke at ønske behandling længere? Jeg har anvendt litteratur af A.M. Moesmand & A. Kjøllesdal, Katie Eriksson og E. Kübler-Ross. En artikel fra Norge om akut kritisk syge patienter på livets kant, for at underbygge egne erfaringer. Besvarelsen giver flere forslag til hvordan vi på min afdeling ville kunne styrke og optimere sygeplejerskerne til at give denne patientgruppe den bedst mulige afslutning på livet og deres pårørende gode minder at leve videre med. Hanne Løw Hansen OUH/VITA
Pleje af patienter af anden etnisk oprindelse Der opstår ofte frustrationer, konflikter og stress blandt sygeplejersker, intensivpatienter og pårørende med anden etnisk baggrund end dansk, fordi forskellige kulturelle kontekster støder sammen. Sygeplejersker med professionelle værdier på den ene side og etniske patienter samt pårørende med andre kulturelle opfattelser på anden side kan have svært ved at kommunikere. Anerkendelse og forståelse af den anden er derfor en af sygeplejerskens vigtigste værktøjer i mødet med patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Undersøgelser viser, at sygeplejersker skal kunne værdsætte og facilitere involvering af pårørende i den psykologiske side af plejen for at reducere angst og stress hos både patienter, pårørende og dem selv. Ajintana Kuna Mogensen OUH/VITA Intensiv Delirium I denne opgave ønsker jeg at belyse, hvorledes jeg kan identificere, forebygge og behandle intensiv delir, med fokus på den verbale og nonverbale kommunikation. Jeg er kommet frem til at scoringssystemet CAM-ICU, sammen med sedationsscore- redskabet RASS er et anvendelig redskab til at identificere intensivt delirium, dog fordrer det kritisk tilgang til observationerne og en faglig viden. Jeg kan konkludere, at det er vigtigt at have fokus på forebyggelse, da vi ved, at det kan have store konsekvenser for patientens helbredelse og rehabilitering, når patienten udvikler ID. Som tilgang til kommunikationen har jeg valgt Eide & Eides teori. Her er jeg kommet frem til, at der kan kommunikeres med den delirøse patient, ved at sygeplejersken bruger de verbale, og især de nonverbale færdigheder, som hun er i besiddelse af. Connie Eriksen SHS/Sdr.borg NIV GENER ELLER HJÆLP?! Opgavens fokus er hvordan sygeplejersken i et intensivt afsnit, kan mindske generne hos patienter under non invasiv ventilation. I opgaven indgår 3 empiriske cases hvor patienternes gener omhandler problemer med mundtørhed under deres behandling. Ligeledes er der i opgaven inkluderet et japansk studie som dokumenterer den positive effekt af aktiv fugtning samt opvarmning af luften under non invasiv ventilation. Som sygeplejeteoretiker er valgt Virginia Henderson. Opgaven giver et bud på hvordan sygeplejersken i et intensivt afsnit kan udøve sin sygepleje til non invasiv ventilerede patienter og giver nogle ideer til hvordan sygeplejen kan udvikle sig i fremtiden, mhp. mundpleje. Peggy Heincke SLB/Vejle
Må de pårørende se hvad vi laver? I denne opgave forsøger jeg at belyse problemstillingen: Hvordan kan de pårørende være til støtte for den intensive patient i en akut situation? Vha. en svensk forskningsartikel, der skildrer patientens, de pårørendes og sundhedspersonalets holdninger, Aaron Antonovskys begreb OAS og Anna Marie Moesmand og Astrid Kjøllesdals Å være akut og kritisk syk, som gennem erfaringer i praksis skildrer problematikken på en, for sygeplejersker, relaterbar facon. Jeg finder frem til, at de pårørendes tilstedeværelse på stuen i akutte situationer har en central betydning for både patienten og de pårørende, og i langt de fleste tilfælde er en ressource for patienten. Lotte Ellegaard Christensen SLB/Vejle MOBILISERING TIL INTUBEREDE KOL PATIENTER Denne opgave omhandler, hvorledes den intensive sygeplejerske kan optimere mobiliseringen til intuberede KOL patienter, så rehabiliteringen fremmes. Opgaven tager udgangspunkt i to selvoplevede patientcases. Ud fra Joyce Travelbee omsorgsteori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen og Tove Guldbrandsen og Dag-Gunnar Stubberups fremstilling af mobilisering til patienter i respirator samt den belgiske fysioterapeut Rik Gosselinks studier om mobilisering, konkluderes det, at sygeplejersken kan fremme mobiliseringen til den intuberede KOL patient. Hvis sygeplejersken etablerer et professionelt forhold til KOL patienten, så patienten opnår tryghed og samtidig samarbejder tæt med fysioterapeuten om planlægningen af mobiliseringen, fremmes rehabiliteringen. Malene Burgsø Moutafi SLB/Vejle MOBILISERING AF DEN INTENSIVE PATIENT Charlotte Nissen OUH/Svendborg
Hvilken betydning har hyperglykæmi for den neurointensive patients infektionsrisiko? Opgaven beskriver, hvilken betydning har hyperglykæmi for den neurointensive patients infektionsrisiko. Ud fra et litteraturstudie er der anvendt 3 udenlandske artikler, som belyser hyperglykæmis betydning for infektionsrisiko. Stressmetabolisme, parenteral ernæring og medicin er nogle af de faktorer, der giver hyperglykæmi. Hyperglykæmi har en negativ indflydelse på immunsystemet, og derfor øges infektionsrisikoen. Jeg kan ud fra egen journal audit undersøgelse konkludere, at patienterne på Neurokirurgisk Intensivt Afsnit - NIA har øget infektionsrisiko i takt med øget blodglukose. Dette medfører forlænget indlæggelsestid for patienten, samt øger omkostningerne for afsnittet. Klaus Christensen OUH/NIA Hvordan udføres temperaturmonitorering med størst sikkerhed hos den voksne intensive patient og hvilke tiltag kan sygeplejersken iværksætte for at reducere temperaturen hos den febrile patient? Jeg oplever at temperaturmonitorering med øretermometer til voksne intensive patienter, ofte mødes med skeptisk og tvivl af sygeplejersker. Jeg oplever også at sygeplejen til den febrile intensive patient udføres forskelligt. Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan temperaturmonitorering udføres med størst sikkerhed og hvilke tiltag sygeplejerskeren kan iværksætte for at reducere temperaturen hos den voksne intensive patient. Konklusionen er at øretermometer ikke er pålidelig nok, der anbefales brug af blæretermometer til kontinuerlig temperaturmåling af kernetemperaturen. Det kan konkluderes at antipyretika bør anvendes til at sænke temperaturen hos den febrile patient, andre kølemetoder kan anvendes med hensynstagen til patientens situation. Jane Birgitte Callesen OUH/Svendborg Hvordan kan intensivsygeplejersken, ved at skabe rammerne for en god søvn, medvirke til af forebygge intensiv delirium hos den intensive patient. Denne opgave handler om den normale søvn, søvn på intensiv afdeling, sygeplejeinterventioner og intensiv delirium. En god søvn har stor betydning for patienter, som er indlagt på intensiv afdeling. Både set i forhold til kroppens mulighed restitution samt for at forebygge udviklingen af intensiv delirium, som er et udbredt problem blandt vores patienter. Sygeplejersken skal, når muligheden er der, være opmærksom på at skabe bedre rammer for patienterne, så de kan opnå en god søvn. Sygeplejeinterventioner er en væsentlig grund til at patienterne får en afbrudt søvn, og skal overvejes om de er absolut nødvendige. Anja Ringsby Tostenæs OUH/VITA
Hvordan er det muligt for Intensivsygeplejersken At bevare den intensive patients Autonomi I de situationer hvor sygeplejersken Vælger, at mobilisere patienten mod dennes vilje? Opgaven tager udgangspunkt i dilemmaet som opstår, når intensivpatienten ikke ønsker mobilisering. Ved hjælp af Kari Martinsens omsorgsteori og en artikel omhandlende patientens autonomi undersøger jeg, hvordan intensivsygeplejersken kan varetage den intensive patients autonomi, i de situationer hvor sygeplejersken mobiliserer patienten mod dennes vilje. Jeg konkluderer i opgaven, at sygeplejersken og patienten er i et magt-afhængighedsforhold, og at det er sygeplejerskens opgave at forvalte hendes magt moralsk ansvarligt. Ligeledes skal sygeplejersken hele tiden søge at informere patienten så patienten oplever at hans autonomi bevares. Susan Feldborg Vahl OUH/VITA Det hårde problem! Patienters afføring er et overset område inden for sygepleje. Skam er forbundet med emnet og gør det svært at arbejde med. Det har gjort, at jeg gerne vil undersøge, hvordan sygeplejersker kan blive bedre til at vurdere og forebygge obstipation hos intensiv patienter. Man kan forebygge, ved at undersøge en patients toiletvaner og bruge analysemodellen fra Gerd Johnsen, til at finde faktorer der medvirker til udvikling af obstipation. Scoring af afføring med Heatons Bristol skala mindsker risikoen for fejlvurdering og er bedre til at vurdere tarmfunktionen end hyppigheden af afføring. Scoringen giver et bedre udgangspunkt for rette behandling og pleje. Vibeke Helene Bertelsen OUH/ITA Obstipation på Intensivafdeling Obstipation er en ubehagelig tilstand for den intensive patient og obstipation kan medføre alvorlige komplikationer. Jeg har i opgaven fundet litteratur, der beskriver, at obstiperede patienter har sværere ved at trappe ud af respiratorbehandling end ikke obstiperede. Jeg har via studier fundet frem til, at ved at lave en risikovurderingsskala og en tarmplejeprotokol, kan man blive bedre til at forebygge obstipation og behandle en evt. opstået obstipation. Jeg har brugt Dorothea Orems egenomsorgsteori som overordnet referenceramme for sygeplejen i opgaven og har lavet et forslag til en risikovurderingsskala og en tarmplejeprotokol til min egen afdeling. Dietmar Mansfeld SLB/Vejle
Uden mad og drikke duer helten ikke Ernæringen til intensive patienter er en afgørende faktor, når man ser på indlæggelsestiden og forebyggelse af komplikationer. Opgaven omhandler muligheden for beregning og måling af energibehovet til kritisk syge og relevansen af de kliniske observationer. Den sammenligner individuelle ernæringsscreeninger som sammen med relevante observationer, giver intensivsygeplejersken muligheden for at sikre en sufficient ernæring, og viser forskellene på afgørende områder. Mathias Grosse -Schütte SLB/Vejle Empowerment En undersøgelse af hvordan intensivsygeplejersken kan støtte intensivpatienten med henblik på at opretholde og bevare patientens ressourcer under indlæggelsen Formålet med opgaven var at undersøge, hvordan intensivsygeplejersken kan støtte intensivpatienten med henblik på at opretholde og bevare patientens ressourcer, under indlæggelsen. Baggrunden var at patienter oplevede tab af fysiske og psykiske ressourcer under indlæggelse på intensivafdeling. Dette kom blandt andet til udtryk ved følelser som dehumanisering, angst og magtesløshed. Problemformuleringen belyses ved hjælp af begrebet empowerment og den sygeplejefaglige ramme er Merry Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis. På baggrund af analysen diskuteres opgavens fund, hvilket fører til svar på opgavens problemformulering. Konklusionen var at intensivsygeplejersken ved bl.a. at besidder kompetencer som at håndtere magtforholdet i patient-sygeplejerskeforholdet så det fremmer det gode for patienten, reflektere, vurdere og være åben, kan skabe en omsorgsrelation der hjælper patienten til at mestre sin situation. Helle Dixen Hansen OUH/ITA Sygeplejerskers stigmatisering af den kritisk syge alkoholafhængige patient. Jeg har i denne opgave, arbejdet med sygeplejerskers stigmatisering af den kritisk syge alkoholafhængige patient, og hvilke konsekvenser dette får i forhold til omsorgen for dette menneske. Ved hjælp af Kari Martinsens omsorgsteori og Katie Erikssons teori om lidelse har jeg forsøgt at finde frem til, hvordan sygeplejersker kan drage omsorg for, og lindre lidelse hos den vågne kritisk syge alkoholafhængige patient. På trods af at begge teoretikere har en filosofisk tilgang til sygeplejen, har de været anvendelige til at besvare min problemformulering, idet deres menneskesyn er betydningsfulde i forhold til refleksion over omsorgen for den alkoholafhængige patient. Tina Egeberg Schärfe OUH/ITA
Basal Stimulation og Tillidsbegrebet I opgaven ønsker jeg at får en større viden omkring Basal stimulation og hvordan jeg kan fremme en systematisk og struktureret tilgang til konceptet, således at patienterne oplever en tillidsvækkende relation? Jeg bruger Løgstrups tillidsbegreb og Nydahls bog om Basal stimulation som teori og analyserer ud fra en praksisbeskrivelse om en sederet og intuberet ældre herre. Jeg kan konkludere at BS er et godt sygepleje koncept til at se patienten som et selvstændigt individ med sin egen autonomi. Mange af principperne bruger vi i den daglige pleje uden at være bevidste om det, ved at arbejde med teorien omkring BS er jeg blevet mere bevidst om hvilke muligheder der ligger i konceptet. Gitte M.K.Johannesen SHS/Aabenraa Modermælkserstatning til det kritisk syge præmature barn I opgaven har jeg beskæftiget mig med det kritisk syge præmature barn, og undersøgte følgende problemstilling: Hvordan kan valg af modermælkserstatning specificeres, så valget tager hensyn til det kritisk syge præmature barns tarmfunktion og ernæringsbehov. Jeg fandt frem til igennem et litteraturstudie, at valg af sufficient sammensat ernæring, i form af en protein- og energirig modermælkserstatning, som er specielt tilpasset til det præmature barn, vil dække ernæringsbehovet og minimere risikoen for komplikationer i den præmature og umodne gastrointestinale kanal. Jeg kan konkludere, at valg af modermælkserstatning kan have betydning for det præmature barns udvikling. Mette Egbert Holmgaard OUH/BRITA Intensiv sygepleje i naturen Dette afsluttende projekt tager udgangspunkt i mobilisering af den intensive patient til naturen. Den faglige bearbejdelse er analyseret og bearbejdet ved hjælp af bøgerne Basal Stimulation af Nydahl og Bartoszek samt Helbredets mysterium af Antonovsky. Jeg kommer frem til, at de meningsgivende stimuli patienten oplever, ved at komme ud i naturen sammen med sygeplejersken og pårørende er med til at patienten oplever glæde og håb, og som følge heraf genfinder troen på, at helbredelse er mulig og dermed at det hårde genoptræningsarbejde nytter noget. Mobilisering til naturen gør det muligt for patienten, at genfinde sin identitet og sin krop, da noget kendt som naturen skaber tryghed, sikkerhed og orden for patienten. Hanne Boes Markussen SHS/Sdr.borg
Hvordan kan Intensivsygeplejersken støtte den vågne intuberede patient til en værdig død, når han har ønsket den livsforlængende behandling afsluttet. Opgaven omhandler, hvordan intensivsygeplejersken kan støtte den vågne intuberede patient til en værdig død, når han har ønsket den livsforlængende behandling afsluttet. Dette altoverskyggende dilemma i intensivsygeplejen søges sammenkoblet med medinddragelse af patienten i dennes sidste tid, efter endt behandlingsforløb. Dét at patienterne er vågne hvor de tidligere var sederede eller komatøse, stiller nye krav til intensivsygeplejersken og det bliver essentielt for det gode forløb, at sygeplejersken kan give plads til patienten så han kan være medbestemmende. Artikler fremhæver kommunikation, omsorg, smertelindring og god pleje, som betydningsfulde, for at give patienterne en værdig død. Susanne M.S. Søndergaard OUH/Svendborg Alkoholisme og stigma I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan intensivsygeplejersken kan yde omsorg for den alkoholiserede patient uden at denne stigmatiseres. Til analyse af problemformuleringen har jeg anvendt Joyce Travelbee s sygeplejeteori og sociologen Erving Goffman s bog Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Det konkluderes, at sygeplejersken bør være bevidst om sine fordomme og forholde sig til dem. Hun skal endvidere have et ønske om at ville hjælpe patienten og beslutte, hvilken holdning hun vil indtage overfor ham. Accept og ligeværd fra sygeplejerskens side er væsentlig i plejen. Sidst i opgaven fremstilles flere forslag til hvordan man i fremtiden kan rette fokus på problematikken Maj-Britt Thomsen SLB/Vejle Hjem i eget hjem for at dø? I denne opgave undersøges det, hvorledes intensivsygeplejersken kan indgå i en relation med den uafvendeligt døende patient, for at kunne støtte op om dennes håb. Ydermere undersøges det, hvilke praktiske overvejelser der bør gøres, når patienten ønsker at afslutte behandlingen hjemme. Opgavens problemformulering belyses af henholdsvis sygeplejeteori, teologi samt en international artikel. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken bør nedbryde patientens urealistiske håb, så patienten gennem håbløsheden kan forme et nyt og realistisk håb, som intensivsygeplejersken skal støtte op om. Ydermere bør afdelingen udfærdige en praktisk retningslinje med en tjekliste til brug, når patienten ønsker at afslutte behandlingen hjemme. Linda Milbøge Knudsen SLB/Kolding
Organdonation Opgaven handler om støtte til kriseramte pårørende i beslutningen om organdonation. Problemstillingen illustreres i en case, hvor en ung mand erklæres hjernedød efter en aneurismeblødning. Pt. har ikke taget stilling til organdonation. Familien står nu overfor den svære beslutning om donation, samtidig med at de har mistet deres kære. Besvarelsen af problemformuleringen forsøges vha. Joyce Travelbees teori om mellem-menneskelige aspekter i sygeplejen, Dyregrovs teori om krisepsykologi, Anna Marie Moesmands teori om pårørende til den hjernedøde pt., samt Lone Bøghs Masterprojekt om interviews af pårørende, der har stået i en lignende situation. Ud fra den valgte teoris belysning af problemformulering konkluderes det at; emotionel støtte, samtaler, information, enestue, kendskab til dødens indtræden, tid til at træffe beslutningen, kontinuitet i personalet er måder hvorpå, man kan støtte de pårørende under beslutningsprocessen. Endvidere anbefales en opfølgende samtale. Lisbeth Nørbo Jensen SLB/Vejle Sygeplejefaglig indsats mod delirium tilstande hos kritisk syge patienter med traumatisk hjerneskade Introduktion af posttraumatisk amnesi, screening, forebyggelse og intervention i intensiv praksis. Er delirium efter konventionelle begreber gældende hos traumatisk hjerneskadede patienter (TBI-pt)? I neurokirurgiskintensivt regi erfares det, at konventionelle screeningsredskaber som CAM-ICU/RASS, er begrænset anvendelige. Opgavens fund påpeger, at delirium hos TBI-pt, skal redefineres, da organisk hjerneskade hos 70 % af pt-kategorien medvirker en delirium lignende til stand i opvågningsfasen, kaldet posttraumatisk amnesi (PTA). En fase der potentielt udvikles til delirium. TBI-pt er dobbelt-disponeret for delirium lignende tilstande og de skadelige konsekvenser heraf. Relevant forebyggelse og intervention via screening, farmakologisk og nonfarmakologiske tiltag er beskrevet i opgaven, således PTA varigheden reduceres og risikoen for udvikling for konventionelt delirium mindskes hos pt-kategorien. Stefan Bjerre Callesen OUH/NIA
Basal stimulation i sygeplejen til tracheostomerede Med denne opgave ønskes det at øge opmærksomheden omkring, den neurokirurgiske intensivpatientens oplevelse af at være tracheostomeret og hvordan sygeplejersken, med denne viden, kan optimere sygeplejen med udgangspunkt i sygeplejekonceptet basal stimulation. Ved hjælp af et litteraturstudie fremkommer 6 temaer, der beskriver, hvordan det opleves at være tracheostomeret ved akut eller kritisk sygdom. De 6 temaer er: Kommunikation, at genvinde normalitet, psykosocialt ubehag, smertefulde procedurer, frygt for det ukendte og relationen med personalet. Med denne viden, fremkommer det gennem analysen, med udgangspunkt i en selvoplevet case, hvordan basal stimulation med fordel kan benyttes i sygeplejen til gavn for den tracheostomerede neurokirurgiske intensivpatient. Kirsten Helming Kelstrup OUH/NIA Mundpleje med klorhexidin 0,12 % til den intuberede intensive patient På en ekstern intensivafdeling fik jeg en oplevelse af, at mundplejen blev nedprioriteret i forhold til andre plejetiltag. I opgaven undersøger jeg mundplejens betydning med anvendelse af klorhexidin 0,12 % til den intuberede intensivpatienter. Teorifremstillingen omfatter både teoretisk fremstilling af evidensbaseret viden omkring risiko for og forebyggelse af ventilator-associeret pneumoni (VAP) og teori og empiri om mundpleje med klorhexidin som forebyggelse VAP. Resultatet er, at respiratorbehandlede intensivpatienter er i risiko for udvikling af VAP, og en korrekt og regelmæssig mundpleje efter instruksen fra Sygehus Lillebælt med anvendelse af klorhexidin 0,12 %, kan være med til at forebygge VAP. Yeliz Selvan SLB/Kolding Kan Intensivpatienter hjælpes til at mestre ved hjælp af kommunikation Denne opgave handler om, hvordan sygeplejersker vha. kommunikation kan hjælpe patienten til at mestre en overflytning fra intensivafdeling til stamafdelingen og derved mindske eventuelt relocation stress. Der anvendes 3 teorier, Aaron Antonovskys om mestring, Hilde Eide og Tom Eides om kommunikation og Joyce Travelbees sygeplejeteori om kommunikation. De 3 teorier analyseres i forhold til en case. Resultatet af analysen peger på vigtigheden af, at sygeplejersken vha. forskellige kommunikationsredskaber får skabt et forhold til patienten, der bygger på anerkendelse og respekt. Først herefter vil sygeplejersken kunne hjælpe patienten med ressourcer til at mestre en overflytning til stamafdelingen. Louise Nørgaard Jørgensen SLB/Kolding
Hvordan sygeplejersken gennem en relation kan støtte den vågne intuberede patient til at mestre sin indlæggelse Denne opgave belyser hvordan sygeplejersken kan støtte vågne intuberede patienter på en intensivafdeling til at mestre deres indlæggelse. Den kliniske problemstilling præsenteres udfra en selvoplevet praksissituation og danner grundlag for opgavens fokus. Den teoretiske referenceramme består af Travelbee s teori om relation, sammen med Karlssons beskrivelse af intuberede patienters oplevelser og kommunikationsmønstre og Antonovsky s teori om mestring. Konklusionen viser at sygeplejersken igennem en proces kan indgå i en relation til den vågne intuberede patient og støtte vedkommende til at mestre sin indlæggelse ved at patienten har en stærk oplevelse af sammenhæng. Opgavens fund perspektiveres med henblik på ændring af praksis Maj-Britt Øbro OUH/ITA Smerte Smerte er et komplekst fænomen, specielt, når det kompliceres af at patienten er intuberet og kritisk syg. Opgaven tager udgangspunkt i en selvoplevet case og søger svar på, hvordan intensivsygeplejersken skal vurdere og handle i forhold til den vågne intuberede kritisk syge smertepatient. Smertescoringsredskaber og farmakologiske såvel som nonfarmakologiske handlinger danner grundlag for svar på problemformuleringen. Ligeledes inddrages Merry Elisabeth Scheel s interaktionelle sygepleje med fokus på de tre handlemåder, den kognitiv-instrumentelle, den æstetisk-ekspressive og den moralsk-praktiske, som i samspil danner grundlag for en helhedsorienteret omsorgsfuld sygepleje. Janne Bruun Frandsen OUH/ITA Hvordan kan sygeplejen til den neurointensive patient med forhøjet ICP tilrettelægges, således at sygepleje-interventionerne ikke forårsager yderligere forværring af patientens situation? Opgaven beskriver, hvordan sygeplejen kan tilrettelægges til den neurointensive patient med forhøjet ICP, så sygeplejeinterventionerne ikke forværrer patientens situation. Til besvarelse af problemformuleringen er der anvendt et litteraturstudie med 2 udenlandske artikler, samt Patricia Benners teori: Fra novice til ekspert. Konklusionen viser at en sygeplejerske, ud fra Benners teori, som minimum skal besidde den kompetentes niveau i tilrettelæggelsen af sygeplejen til patienter med forhøjet ICP. Hun skal kunne intervenere på en række forhold bl.a. MAP, CPP, O 2 SAT og ICP, samt tilrettelægge sin sygepleje, så aktiviteterne ikke medføre yderligere ICP stigninger. Ingeborg Kathrine Larsen OUH/NIA
Obstipation hos den neurointensive intuberede patient Opgaven tager udgangspunkt i obstipation hos den neurointensive intuberede patient. Jeg oplever, at mange af vores patienter på neurointensiv afdeling NIA bliver obstiperede, og der foreligger ingen retningslinje i afdelingen til håndtering af afføringsproblematikken. Opgaven har derfor til formål undersøge, hvordan intensivsygeplejersken kan forebygge og behandle obstipation hos den neurointensive intuberede patient. Konklusionen er, at ved at indføre en retningslinje, vil det medføre til en standardiseret og fokuseret forebyggelse og behandling af obstipation. Yderligere konkluderes det at intensivsygeplejersken skal være opmærksom på patientens mavetarmfunktion, og have den rette viden om behandlingstiltag, for at kunne yde en optimal pleje af patientens afføringsproblematik. Marie Sandstød Rasmussen OHU/NIA Dagbog og opfølgningssamtale I denne opgave belyser jeg, hvorledes dagbøger og opfølgningssamtaler kan være et udviklingstiltag på vores intensiv afsnit således, at vi,som sygeplejerske kan støtte den enkelte patient til at se en sammenhæng i sit liv efter udskrivelsen fra intensiv. Formålet med at anvende dagbog samt opfølgningssamtale er at hjælpe patienten med at bearbejde sine oplevelser; at udfylde hullerne i hukommelsen. Jeg er kommet frem til, at dagbogen og opfølgningsamtalen er et anvendelig og brugbar redskab, dog fordrer det kritisk tilgang til priorientering af de ressourcer den enkelte afdeling har, da det bliver endnu en sygepleje opgave, der bliver lagt oveni de øvrige. Jeg kan konkludere, at det er vigtig at stille krav til sygeplejerskens kompetencer til at føre dagbog og opfølgningssamtale. Berit Russotti SHS/Aabenraa
Kvalitet i overflytningsforløbet af intensivpatient Med denne opgave har jeg valgt at belyse hvordan intensivsygeplejersken kan optimere overflytningsforløbet, med henblik på at højne kvaliteten i forløbet, for at patient og sygeplejerske oplever tillid til processen. Jeg fandt frem via Den Danske Kvalitets Model, Luhmanns teori om tillid og Thinggaard, som skriver om Det Gode Patientforløb, at vigtige elementer er; standardprocedurer, tværsektorielt samarbejde, medinddragelse af patient og pårørende, samt informationsmateriale til patient. For at højne kvaliteten og medvirke til at patient og sygeplejerske oplever tillid til processen, vil jeg udarbejde en forbedret standardprocedure, som omhandler overflytning til stamafdelingerne, og lægger mere vægt på selve patienten. Desuden vil jeg via kontaktsygeplejersken på intensiv skabe et godt tværsektorielt samarbejde, med patienten i fokus for at overflytningen opleves mere glidende og overskuelig. Opgaven kan præsenteres for medarbejderne til middagskonference i intensivafdelingen og diskuteres i fællesskab Sylvía Sævarsdóttir SHS/Sdr.borg Hvilken betydning har sygeplejerskens kompetenceniveauer i forhold til udvikling af tryksår hos den intensive sengeliggende patient, og med udgangspunkt i dette, hvordan kan forebyggelsen af tryksår forbedres? Hvilken betydning har sygeplejerskens kompetenceniveauer i forhold til udvikling af tryksår hos den intensive sengeliggende patient, og med udgangspunkt i dette, hvordan kan forebyggelsen af tryksår forbedres? Problemformuleringen er søgt belyst ved hjælp af Patricia Benners teori om kompetenceniveauer og en guideline udviklet af EPUAP og NPUAP. Det konkluderes at sygeplejerskens kompetenceniveau har stort betydning i forhold til forebyggelse af tryksår. Jo større kompetence sygeplejersken har, des nemmere har hun ved at påtænke forebyggelsen i plejen hos den komplekse intensive patient. Det vil derfor kræve en ekstra indsats fra afdelingens side, hvis der skal sættes fokus på forebyggelse af tryksår. Chanett Madsen SVS
Hvordan kan jeg, ud fra patientens oplevelser fra sin indlæggelse på intensiv afdeling gennem viden om håb og tillid, ruste patienten til bedre at kunne klare de lidelser, der måtte komme efter udskrivelsen? Når jeg har flyttet patienter fra intensiv afdeling til stamafdeling, har jeg tit tænkt på hvordan patienten har det psykisk efterfølgende. Derfor har jeg gennem et kvalitativt forskningsinterview med en tidligere indlagt patient undersøgt hvordan jeg gennem tillid og håb kan ruste patienten til at klare sine lidelser efter udskrivelse fra intensiv. Ud fra min empiri og relevant teori har jeg kunnet konkludere, at sygeplejersken skal give patienten håb, hvilket kan gøres på flere måder, og gennem respekt, for det enkelte menneske, skabe et tillidsfuldt forhold som et menneske-til-menneskeforhold bygger på. Camilla Møller Svensson SHS/ Sdr.borg Planlægning af en succesfuld implementering af retningslinjen Glukosekontrol ved kritisk sygdom på en intensivafdeling til at behandle ensartet og med høj kvalitet og patientsikkerhed Hyperglykæmibehandling ved kritisk sygdom anses for at kunne reducere morbiditet og mortalitet. Evidensbaserede forskningsresultater viser, at det er bedst for patienten at opnå en moderat hyperglykæmi. Opgaven fokuserer på, hvordan en succesfuld implementering af en retningslinje omkring glukosekontrol kan implementeres i afdelingen. Målet med dette er at have fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Jeg anvender Sarah Frasers spredningsteori til at bearbejde, hvordan implementeringsstrategien kan planlægges og hvordan barrierer kan afsløres og overvindes. Konklusionen viser, at brugen af spredningsteorien er et godt redskab til implementering af retningslinjen. Detaljeret information, brug af flere kommunikationsmetoder og regelmæssig feedback er væsentlige forudsætninger i processen. Anette Lehnhoff SHS /Aabenraa
Pårørende som ressource på intensivafdelingen Opgaven handler om; at sygeplejersken må være bevidst om de nære relationers betydning for den vågne intuberede patients evne til mestring. Problemformuleringen belyses vha Anne Marie Moesmands teori om mestring og pårørende som ressource, Joyce Travelbees teori om mellem-menneskelige aspekter i sygeplejen samt Anne Sophie Ågaards kandidatspeciale omhandlende sygeplejerskers samarbejde med pårørende i intensiv afdeling. Sygeplejersken må udvise lyttende og medfølende adfærd samt skabe rum for samtale. Herved skabes tillid, tryghed og opnå kendskab til patient og pårørende. Sygeplejersken må styrke deres relation ved at optimere den pårørendes tilstedeværelse på stuen, samt være til stede og vise støttende adfærd. Anja M. Østergaard SLB/Vejle Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte pårørende på intensivafdeling, således at de bliver en ressource for patienten? Opgaven handler om hvordan intensiv sygeplejersken kan støtte pårørende på intensiv afdeling, så de bliver en ressource for patienten. Jeg analyserer nordiske forskningsartikler for at belyse patientens perspektiv, de pårørendes perspektiv og sygeplejerskens perspektiv. Jeg konkluderer, at intensivsygeplejersken kan støtte de pårørende på intensiv afdeling, så de bliver en ressource for patienten, ved at påtage sig rollen som klinisk leder af besøget under hensyntagen til patientens behov og de pårørendes behov. Vibeke Fahlén OUH/Svendborg Livets afslutning på intensiv Jeg har begrænset erfaring med afsluttende behandling og palliation på intensiv, og har stillet spørgsmålet: Hvordan kan intensiv sygeplejersken varetage den palliative pleje, i et højteknologisk intensivmiljø, til den døende, intuberede patient, hvor behandling er indstillet og hvor døden forventes at indtræffe indenfor få timer, således at patienten får en værdig død?. Jeg har anvendt teori om palliation samt to forskningsartikler, og kom frem til, at palliation retter sig mod alle patientens behov, patientens værdighed må sikres ud fra hvad der netop er betydningsfuldt for denne unikke person ligesom det højteknologisk miljø må forsøges reduceret. Maria Oustrup OUH/ITA
Lysterapiens virke på intensivt delirium Opgaven udspringer fra en case samt erfaringer fra praksis, hvor jeg ofte oplever patienter med intensivt delirium ikke sover nok eller slet ikke. Min problemformulering er: Hvordan kan sygeplejersken anvende lysterapi til at fremme en sammenhængende søvn så intensivt delirium forebygges eller reduceres? Opgaven er et litteraturstudie, hvor jeg har analyseret 4 artikler omhandlende søvn, melatonin, lys og delirium. Jeg kan efterfølgende konkludere, at selve lyset som terapiform har en positiv effekt på natlig uro samt en forebyggende og behandlende effekt, i forhold til udvikling af delirium gennem regulering af søvnen, men der mangler fortsat evidensbaseret forskning på området. Susanne Holst Budin OUH/VITA Resumé: Patientens oplevelse af relocation stress ved overflytning fra intensivafdelingen til sengeafdelingen. Opgaven tager udgangspunkt i samspillet mellem sygeplejerske og patient i et forsøg på at reducere relocation stress ved overflytning til sengeafdelingen. Problemstillingen tager udgangspunkt i et studie og de fremkomne udsagn fra patienter vedrørende oplevelsen af overflytningen. Opgaven tager brug af Meleis teori om transition samt Benner og Wrubels omsorgsteori for at belyse de aspekter såsom stress og mestring, der gør sig gældende i patienternes fysiske og psykologiske transitioner. Opgaven kommer ikke frem til en entydig konklusion, men anerkender tilstedeværelsen af relocation stress i større eller mindre omfang og understreger vigtigheden af fokus på dette for at opnå en sund transition. Dorthe Frimodt Goodman SHS/Aabenraa Resumé: Hvordan kan jeg som sygeplejerske kommunikere med en vågen oralintuberede patient, så patienten føler sig forstået og kan acceptere lidelsen? Der er lavet undersøgelser på at patienter skal være vågne og ikke sederet under respiratorbehandlingen. Denne opgave har fokus på, hvordan sygeplejersken kan kommunikere med en vågen oralintuberede patient, så patienten føler sig forstået og kan acceptere den lidelse der er ved en oraltube, så patienten ikke skal sederes. Lidelses teori beskriver, at sygeplejersken skal hjælpe patienten med at lindre lidelse, og få patienten til at forstå lidelsen og dermed give håb og mod til at gå igennem lidelsen. Ud fra kommunikations teorier bruges begreberne empati, nærhed, øjenkontakt, berøring, kropssprog og information, som kan give patienten tryghed og tillid og en følelse af at blive forstået. Louise Wraae Lauesen SHS/Aabenraa
Har du sovet godt? Om søvn og delirium på intensiv Denne opgave undersøger betydningen af søvnmangel i forhold til intensivsygeplejerskens forebyggelse af delirium. På baggrund af studier af internationale forskningsartikler er det rimeligt at antage en sammenhæng mellem søvnmangel og delirium, og konklusionen er, at søvnmangel har en vis betydning for sygeplejerskens forebyggelse af delirium, om end det ikke kan fastslås præcist, hvor stor denne betydning er. Det er dog rimeligt på baggrund af analyse og diskussion at konkludere, at søvnmangel gør det væsentligt sværere for intensivsygeplejersken at forebygge delirium hos kritisk syge patienter på intensiv afdeling. Karen Vibeke Jensen OUH/ITA Mundpleje til intensivpatienten med henblik på forebyggelse af VAP Resumé: Resumé Baggrunden for denne opgave var at undersøge, om intensivsygeplejersken ved at udføre mundpleje på den intensive patient kan være med til at forebygge komplikationen ventilator associeret pneumoni (VAP). Filosof Kari Martinsen er sygeplejefaglig referenceramme. Den teoretiske analyse baseres på to evidensbaserede artikler, der underbygger, at mundplejen på den intuberede patient har sammenhæng med forekomsten af VAP. Konklusionen var, at mundpleje er en central sygeplejeintervention ud af flere, der er med til at mindske risikoen for VAP. Et andet fund var, at mundpleje hører under menneskets intimzone, hvilket gør, at mundpleje kan være vanskelig at udføre. Det kan derfor blive en grænseoverskridende procedure, der er vanskelig både for intensivpatienten og for intensivsygeplejersken. At en ændring af en sygeplejekultur, hvor mundpleje bør betragtes som mere end blot en detalje i intensivpleje, kunne være fremmende i forhold til VAP-profylakse. Mundpleje burde være en bevidst handling frem for en rutine omkring patientens velvære. Dorthe Kofod Poulsen OUH/ITA 1
Hvilken rolle har søvnmangel hos den intensive pateint i forhold til udvikling af intensivt delirium, og hvilke non-farmakologiske sygeplejeinterventioner kan sygeplejersken benytte for at optimere den intensive patients søvn? Formålet med denne opgave er at belyse følgende problemformulering: Hvilken rolle har søvnmangel hos den intensive pateint i forhold til udvikling af intensivt delirium, og hvilke non-farmakologiske sygeplejeinterventioner kan sygeplejersken benytte for at optimere den intensive patients søvn? Til at besvare problemformuleringen har ejg anvendt 3 artikler som omhandler søvnmangel og intensivt delirium. Det konkluderes ud fra analyse af artiklerne, at søvnmangel er en modificerbar risikofaktor for udvikling af intensivt delirium. Sygeplejersken bør forsøge at optimere den intensive patients søvn gennem optimering af døgnrytme og søvnmiljø i sin forebyggelse af intensivt delirium. Annette Roesskov OUH/VITA Sygepleje til den vågne, angste og intuberede patient indlagt på intensiv afdeling Hvordan kan intensivsygeplejersken med kendskab til de grundlæggende eksistensvilkår skabe et trygt miljø? Via Bo Jakobsens beskrivelse af hvad angsten kan indeholde, Joakim Bauers teori om spejlneuroners betydning for kommunikationen og Joyce Travelbees teori om hvordan sygeplejersken kan etablere en tæt relation, har jeg fundet frem til, at sygeplejersken skaber et trygt miljø ved at udvise koncentration, ro og nærvær. Sygeplejersken skal være bevidst om de signaler hun sender, og som modtages af patienten. Sygeplejersken skal være bevidst om sit engagement i livet og egen dødelighed, således hun kan rumme et andet menneskes angst. Kathrine Guldbrand OUH/ITA 2 Resumé: Familiens sygeplejebehov når behandling af det kritisk syge barn indstilles og barnet dør på Børneintensiv Afdeling Denne opgave omhandler, hvilke behov forældre oplever at have, når de mister et kritisk sygt barn på Børneintensiv Afdeling. Gennem analyse af 2 udenlandske forskningsartikler fremkommer 6 overordnede temaer, hvorunder forældre oplever at have særlige behov, der bør tilgodeses i sygeplejen, særligt gennem kommunikation, medinddragelse og støtte til forældrerollen. Tilgodeses disse behov, kan sygeplejersken støtte forældres mestring i situationen og dermed medvirke til, at afskeden med barnet kan få positiv indvirkning på forældrenes sorgforløb. Helle Lindberg Brink OUH/BRITA
Tidlig mobilisering af den vågne intensive patient for at forebygge tab af funktionsevne Anja Ejdrup Larsen OUH/ITA 2 Sygeplejerskens omsorg til patienten og de pårørende i forbindelse med udsigtsløs behandling. Jeg har via 2 selvoplevede cases, fundet frem til problemformuleringen Hvordan kan sygeplejersken yde omsorg til den vågne, intuberede patient og dennes pårørende i forbindelse med udsigtsløs behandling? Jeg har i analysen anvendt Kari Martinsens omsorgsteori, Patricia Benners omsorgsteori og artiklen Being-with Dying: Authenticity in End-of-Life Encounters. Jeg er kommet frem til, at sygeplejersken ud fra Kari Martinsen skal kunne yde omsorg ud fra princippet om ansvaret for den svage og fornuftsbegrebet. Desuden skal sygeplejersken selv have et afklaret forhold til døden, men hun behøves ikke nødvendigvis have et givent kompetenceniveau, for at kunne yde omsorg til patienten og dennes pårørende i forbindelse med udsigtsløs behandling. Stinne Lundberg OUH/VITA Udskrivelse fra Intensivt afsnit til eget hjem for at dø. Opgaven omhandler, hvad Intensiv sygeplejersken kan gøre for t øge trygheden hos en døende og dennes pårørende, når patienten udskrives til eget hjem fra intensivt afsnit. Opgaven inkluderer en praksisbeskrivelse samt et interview med pårørende. Ligeledes inkluderes 2 udenlandske artikler i teorifremstillingen, som dokumenterer erfaringer med udskrivelse fra intensivt afsnit til hjemmet. Disse danner baggrund for, hvad man kan gøre, for at øge trygheden under udskrivelsen. Travelbee bruges iht. hvordan Intensiv sygeplejersken kan, hvis muligt, opbygge et menneske til menneske forhold til patient og dennes pårørende, eller hvordan Intensiv sygeplejersken kan bruge tidligere erfaringer mhp. udøvelse af omsorgsfuld pleje. Anita Rüsselbæk Sørensen SLB/Vejle
Komplikationer til NIV-behandling - Forebyggelse af tryksår på næseryggen NIV er en vigtig behandlingsform ift. den respirationsinsufficiente intensive patient. En del komplikationer kan dog kompromittere behandlingen. En af komplikationerne er tryksår på næseryggen. Jeg ser nærmere på denne komplikation ud fra problemformuleringen: "Hvordan kan den intensive sygeplejerske forebygge tryksår på næseryggen hos patienten i NIV-behandling?". Til belysning af problemstillingen inddrages i analysen: to cases, interview med to intensive sygeplejersker samt teori omkring tryksår og forebyggelse heraf. Forebyggelsen af tryksår vil indebære øget viden, forskellige NIV-masker, risikovurdering, observation af huden, daglig dokumentation, brug af hydrokolloid forbinding, ophæng af slanger, accept af lækage samt korrekt udvælgelse, påsætning og justering af masken! Sabina Olsen SLB/Vejle Hvad kan intensivsygeplejersken gøre for at forebygge eller mindske udviklingen af synkeproblemer/dysfagi hos intensivpatienten, udviklet på grund af oraltube/ tracheostomi? Når intensivpatienten bliver intuberet/tracheotomeret, afstedkommer det til tider at patienten udvikler dysfagi. Denne opgave ser på hvad oral-/tracheostomituben gør ved den normale synkefunktion, hvilke patienter der udvikler dysfagi, hvordan dysfagi kan konstateres, og ikke mindst hvordan man som intensivsygeplejerske kan forebygge eller mindske de synkeproblemer/dysfagi som tuben fremkalder. Ifølge Coombes-konceptet, beskrevet af Anette Kjærsgaard, bør behandling af patienten påbegyndes hurtigst muligt for at modvirke dysfagi. Det konkluderes i denne opgave, at intensivsygeplejersken sandsynligvis, ved at starte mundstimulation så hurtig som muligt efter indlæggelsen på intensiv, kan mindske eller helt forebygge dysfagi fremkaldt af oral-/tracheostomitube. Sine Noer Nøttrup OUH /ITA 2 Akupunktur. Hører det hjemme på en intensiv afdeling? Ud fra 4 artikler undersøges om akupunktur kan anvendes som supplement til den eksisterende medicinske behandling for at normalisere mave/tarmfunktionen hos den sederede neurointensive patient, samt hvordan akupunktur opleves af patienten. Konklusionen er, at akupunktur har en målbar gavnlig virkning på aspiratvolumen, så der hurtigere kan øges i sondeernæring, og opnås en normalisering af mave/tarmfunktionen. Akupunkturbehandlingen vil højest sandsynligt blive oplevet som ubehagelig, men håndterbar for den sederede patient. Om akupunktur vil have bedst virkning som supplement til den nuværende medicinske behandling eller helt kan gøre det ud for den, har det ikke været muligt at få svar på. Jane Vendelborg OUH/NIA
Feber hos den voksne, kritisk syge patient med sepsis Litteraturstudiet undersøgte, ud fra tre teorier og en patientbeskrivelse, hvordan feber påvirker den kritisk syge, voksne patient med sepsis, samt hvilke handlinger intensivsygeplejersken kan iværksætte, for at give patienten den bedst mulige behandling og pleje samt lindre ubehag. Studiet konkluderer at feber er gavnlig for den kritisk syge septiske patient og øger chancen for overlevelse. Behandling bør rettes mod den udløsende årsag til feber. Aktiv fysisk køling har ingen umiddelbar rolle i behandlingen af feber. Antipyretisk medicin bør anvendes med stor omtanke. Den bedst mulige pleje er kontinuerlig temperaturmonitorering plus iværksættelse af plejetiltag der lindrer patientens individuelle ubehag, ved temperaturændringer. Iben Have Beck OUH /ITA 1 Hvilken betydning har kommunikation for patientsikkerheden i modtagelsen af den intensive patient? Med udgangspunkt i egne praksisbeskrivelser ønskes det at undersøge, hvilken betydning kommunikation har for patientsikkerheden i modtagelsen af den intensive patient. Det konkluderes, at kommunikation har en betydning for patientsikkerheden, da det er afgørende at informationer omkring patienten herunder diagnose, behandling og pleje videregives og forstås. Ansvaret for patienten skal placeres og kommunikeres, hvormed risikoen for informationstab mindskes. Kommunikation har en afgørende betydning for patientsikkerheden i modtagelsen det omfang at informationstab, manglende ansvarsplacering, manglende struktur og sammenhæng i modtagelsen resulterer i mangelfuld pleje og behandling. Kommunikation er udfordrende i modtagelsessituationen, hvor patientens kritiske tilstand gør at situationen ændrer sig løbende. Derfor indeholder den afsluttende perspektivering forslag til hvorledes, det er muligt at træne kommunikative færdigheder i patientsikre situationer. Winnie S. Kristoffersen SVS
Nonfarmakologiske plejetiltag for at forbygge intensiv delirium eller nedsætte agitationsniveau hos vågne intuberede patienter på intensiv afdeling Intensiv delirium er et komplekst fænomen, specielt, når det kompliceres af at patienten er vågen, intuberet og kritisk syg. Opgaven tager udgangspunkt i to selvoplevede cases og søger svar på, hvordan kan intensivsygeplejerske anvende nonfarmakologiske tiltag i intensivsygepleje med henblik på at forbygge intensiv delirium eller nedsætte agitationsniveauet hos vågne intuberede patienter? Viden om intensiv delir, konsekvenser af det og risikofaktorer danner, sammen med to nonfarmakologiske plejetiltag der blev undersøgt, grundlag for svar på problemformuleringen. Nydahl, Bartoszek og Henricson giver bud på hvilke nonfarmakologiske plejetiltag der kan anvendes som supplerende alternativ behandling trods begrænset evidens. Gudrun Ebeling OUH/ ITA 1