DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Relaterede dokumenter
skolefritidsordning mv.).

1. Introduktion. Afgrænsning

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02

FORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

2 VÆGGE OG DÆK IMELLEM BOLIGER. Rumtype. Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og lokaler med støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

BYGNINGERS LYDISOLERING

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Akustik i arbejdsrum

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

BR08 Det nye bygningsreglement

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Værdien af god akustik i bygninger

Gyproc Håndbog 9. Projektering / Specialvægge / Gyproc Akustikvæg. Gyproc Akustikvæg

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Gulve og akustik Juli 2013

Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

Sæt fokus på indeklimaet

Bygningsreglement 07/08/09? v/ejner Jerking

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Side 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet

LYDISOLATION MELLEM BOLIGER I ETAGEBYGGERI KORTLÆGNING OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979

E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering

Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 MÅLEOBJEKT 3 3 MÅLEMETODE MM Anvendte målemetoder Anvendt måleudstyr 3. 3.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10)

Bygningsakustisk målerapport

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Måling af lydisolation i bebyggelsen Kagshusene i Brønshøj før renovering

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

6. Indeklima. 6.1 Generelt. 6.2 Termisk indeklima. 6.3 Luftkvalitet. 6.4 Akustisk indeklima. 6.5 Lysforhold. 6.3 Luftkvalitet. 6.3.

~~t'b/ SBI-SÆRTRYK 232. Byggeindustrien nr.1, Jørgen Kristensen: Bygningsreglementets kapitel 9: Lydforhold

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

6. Bygningsreglement 2015 (Indeklima af )

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Udvikling af boligområde i Kaserneområdet

GI medvirker til at bekæmpe problemet i samarbejdet SIDE 3 AF 32

Bygningsakustisk målerapport

Gipspladers lydisolerende egenskaber

LYDISOLATION I NYT BOLIGBYGGERI I GRØNLAND

Dyvekeskolen Årets skolebyggeri 2014 TIL INDHOLD

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Ørnegårdsvej 6. Støjredegørelse. Bilag 1, side 1/5. Bilag I Detailberegning af indendørs støjniveau, 16. april 2019

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres.

Gyproc Akustikvæg. November 2004

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Rønbækvej. Orienterende trafikstøjs beregning. Sag nr

Rekvirent: L1 318 (Knudsens kiler) db 53 db 53+1=54 db ja L2 318 (Harpun kiler + lydbrik) db 53 db 53+1=54 db ja

PARAFON DECIBEL. Optimalt lydmiljø til fleksible kontorer

Undervisningsbeskrivelse

LYDFORHOLD I BOLIGER. 'State-of-the-art' Udarbejdet af. Birgit Rasmussen og Jens Holger Rindel. Laboratoriet for Akustik Danmarks Tekniske Universitet

Transkript:

Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af indeklimaets kvalitet SBi-lydanvisninger 2 1

Kravtekst i BR10 6.4 Akustisk indeklima 6.4.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. 6.4.2 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning Stk. 1 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning og deres installationer skal udformes, så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende boligog erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner. Stk. 2 Hvis rum med særlig generende støj grænser op til boliger og fælles opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes. Stk. 3 Tekniske installationer må ikke give et generende støjniveau umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Stk. 4 Fællesrums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med deres anvendelse. Stk. 5 For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alene de ovennævnte støjkrav for tekniske installationer og for trafik. Stk. 6 For rum i sommerhuse i sommerhusområder gælder alene de ovennævnte støjkrav for tekniske installationer. 6.4.3 Andre bygninger end boliger m.v. Stk. 1 Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner begrænses. Dette skal ske i det omfang, som den planlagte anvendelse af bygningerne kræver, og så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyden. 3 Fokus på planlægning og projektering af gode lydforhold Kap. 6.4.1 Generelt Stk.1. Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold Kap. 6.4.2 Boliger og.. Stk.1. Boliger og udformes, så de som opholder sig i. ikke generes af lyd fra.. Kap. 6.4.3 Andre bygninger.. Stk.1. Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra. begrænses.. ikke generes af lyden. Vejledningstekst Konkrete vejledende værdier og/eller henvisninger. 4 2

BR10, kap. 6.4 Kravtekst Ingen talværdier! Funktionskrav erstatter minimumskrav Vejledningstekst benyttes Talværdier Henvisning til standarder Vanskeligt at argumentere for ringere akustisk indeklima 5 Anvisningstekst 6.4.1 Generelt Bygningskonstruktionerne skal dimensioneres og udføres så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder. De tekniske installationer skal dimensioneres og udføres så de ikke kan give anledning til generende støj Tilfredsstillende akustiske forhold i de enkelte rum er betinget af at der på rummets overflader anvendes materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering. 6 3

Hvorfor skærpede krav? Færre støjgener for beboere og brugere Bedre akustisk komfort Tidssvarende lydforhold i boliger, skoler og daginst. Tilpasning til aktiviteter i skoler og daginst. Bedre læringsvilkår og arbejdsmiljø Led i strategi Væk fra minimumskrav Ligestilling mellem boligtyper Nordisk samarbejde / inspiration 7 Kontrolmålinger af lydforhold BR Kap. 1.4 stk. 2: I byggetilladelsen kan stilles krav om målinger i det færdige byggeri til dokumentation af, at de lydmæssige krav i Kap. 6, Indeklima, er opfyldt. I vejledningsteksten (6.4.1, stk. 1) angives, at kontrolmålinger af lydforhold udføres i henhold til: SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. 8 4

Begreber Luftlyd Trinlyd Efterklangstid Støj fra installationer Trafikstøj 9 Lydkrav til boliger 10 5

BR10 s vejledning (6.4.2, stk. 1-4) Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger. 11 BR10 lydkrav til boliger DS490 kl. C DS 490, Lydklassifikation af boliger indeholder også grænseværdier for boliger, der lydmæssigt har en bedre kvalitet end BR s minimumskrav: Lydklasserne B og A. Lydklasser til beskrivelse af lydforhold i boliger Lydklasse A B C D Karakteristika i henhold til DS 490 Specielt gode lydforhold. Beboerne forstyrres kun lejlighedsvis af lyd eller støj. Tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav. Beboere bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj. Svarer til byggelovgivningens minimumskrav. Under 20 % af beboerne forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Mindre tilfredsfredsstillende lydforhold, beregnet for ældre bygninger. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Beboervurdering af lydforhold Gode eller meget gode Dårlige > 90% 70 to 85% 50 to 65% 30 to 45% < 10% < 20% 25 to 40% Note: Inden for den enkelte lydklasse kan procentdelen af beboere, som er tilfredse eller utilfredse, variere lidt fra det ene akustiske kriterium til det andet. Grupperingen er fortrinsvis baseret på den subjektive vurdering af luftlydisolation mellem boliger og trinlydniveau fra omliggende boliger. Ref.: DS 490:2007. 12 6

Boliger - Grænseværdier for luftlydisolation DS 490:2007 Tabel 1 Uddrag fra: DS490 Tabel 1 Luftlydisolation. Grænseværdier angivet som laveste værdier for vægtet reduktionstal, R' w eller R' w + C 50-3150 De nye bestemmelser er ens for alle boligtyper, dvs.: Etageboliger = rækkehuse Krav til luftlydisolation var før: R w 52/53 db for etageboliger og R w 55 db for rækkehuse 13 Vægge mellem boliger - Eksempler på løsninger til opfyldelse af lydklasse C tunge enkeltvægge med stor tykkelse, fx: 180-250 mm beton eller letklinkerbeton med tykkelse og rumvægt, der giver tilsvarende egenskaber. 1½ sten murværk tunge enkeltvægge med forsatsvægge, fx: 150 mm beton + mellemrum + 50 mm isolering + pladebeklædning tunge dobbeltvægge uden bindere, se SBianvisning 230 lette pladebeklædte dobbeltvægge med separate opbygninger. 14 7

Etagedæk mellem boliger - Eksempler på løsninger til opfyldelse af lydklasse C tunge massive dæk (fx 185 mm beton eller letklinkerbeton med tykkelse og rumvægt, der giver tilsvarende egenskaber) med gulv på strøer tunge huldæk (fx 220 mm betonhuldæk) med let, lydisolerende gulv med særlig god trinlyddæmpning eller med lydisolerende underloft lette etagedæk med svømmende gulv på underlag med god trinlyddæmpning samt lydisolerende underloft. Den akustiske detailprojektering skal have fokus på den samlede gulvkonstruktions egenskaber med henblik på at sikre overholdelse af grænseværdien for trinlydniveau. 15 Lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger 16 8

Hvad er nyt? Kortereefterklangstid i klasserum og daginstitutioner 0,9 s 0,6 s (klasserum) 0,6 s 0,4 s (daginstitutioner) Lydabsorption øges i åbne undervisningsområder Lydisolationskrav i daginstitutioner Grænseværdier for trafikstøj Grænseværdier for installationsstøj i daginstitutioner Skærpelse af grænseværdier for installationsstøj i skoler. 17 Krav - hvor er talværdierne? BR10 s vejledningstekst (Kap. 6.4.3, stk. 1-3) Mange talværdier (i modsætning til boliger) SBi-anvisning 218 Uddybende forklaringer og anbefalinger Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri (EBST 2004) er udgangspunkt 18 9

BR10 Lydkrav Undervisningsbygninger Uddrag 19 BR10 Lydkrav Daginstitutionsbygninger Uddrag 20 10

Andre bygninger Kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker 21 Kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker Stadig ingen grænseværdier. men opfordring til stillingtagen og opstilling af lydbestemmelser for det konkrete projekt Luftlydisolation, trinlydniveau Støj fra installationer og trafik Efterklangstid og absorptionsareal (BR10, kap. 6.4.3, stk. 1 og 3) Sikre akustisk kvalitet ved planlægning og projektering! Bygningsmyndigheden kan påse, at det sker Forslag til projekteringsværdier: SBi-anvisning 230 om Bygningsreglement 2010. 22 11

Projekteringsværdier for kontorbyggeri forslag* Luftlydisolation, R w mellem kontorer 40 db mellem møderum og andre rum 48 db mellem rum, hvori der kræves fortrolighed, og andre rum vil der være behov for en bedre lydisolation. Mellem rum med dørforbindelse bør der opstilles supplerende bestemmelser. Trinlydniveau, L n,w i kontorer og møderum fra gulve i gange 58 db i kontorer og møderum fra gulve i øvrige rum 63 db Støj i kontorer fra tekniske installationer, L Aeq,2min 35 db Støj i kontorer fra trafik, L den 38 db. 23 Kontorbyggeri forslag (forts.) I enkeltpersonskontorer og møderum bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s I flerpersonkontorer bør absorptionsarealet A være større end 1,1 x gulvarealet. 24 12

Klassifikation af indeklimaets kvalitet (indeklimastandard) - generelt DSF 3033 (forslag) Frivillig standard 5 klasser: A++, A+, A (=BR), B, C 9 parametre til beskrivelse af indeklima Akustiske forhold (efterklangstid, absorptionsareal) Afspejler krav i BR10. 25 Klassifikation af bygningstyper akustiske forhold Boliger ikke omfattet af indeklimastandard Reguleret af DS 490 Institutioner og undervisningsrum Kunefterklangstid indgår Ingen graduering af klasse A++ og A+ i fht. klasse A Kontorer mv. Efterklangstid og absorptionsareal indgår Graduering af klasse A++ og A+ i fht. klasse A. 26 13

Måling og vurdering Efterklangstid DS/ISO 3382-2 Måles i et repræsentativt opholds/klasserum/cellekontor Sædvanlig møblering og døre lukket Absorptionsareal Kun storrumskontorer er omfattet Opmåling og registrering af materialeoverflader Registrering af om arbejdspladser lydmæssigt er adskilt. 27 Litteratur Bygningsreglement 2010. EBST, 2010. DS 490:2007, Lydklassifikation af boliger. Dansk Standard, Charlottenlund. SBi-anvisning 217, 2008. Udførelse af bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 218, 2008. Lydforhold i undervisnings- og daginstitutions-bygninger - Lydbestemmelser og anbefalinger SBi-anvisning 230, 2010. Anvisning om Bygningsreglement 2010. Diverse publikationer fra Miljøstyrelsen Producenternes publikationer og hjemmesider 28 14

Eksisterende lydanvisninger Anvisning 172: Bygningers lydisolering, Nyere bygninger (1992) Anvisning 173: Bygningers lydisolering, Ældre bygninger (1992) Anvisning 166: Bygningsakustik, teori og praksis (1989) Anvisning 167: Lydisolation i praksis (1989) Anvisning 137: Rumakustik (1984) 29 Plan for nye SBi-lydanvisninger 1. Lydisolering grundbegreber og målemetoder Udkommer sommer/efterår 2011 2. Lydisolering mellem boliger nybyggeri Udkommer sommer/efterår 2011 Konstruktionsløsninger 190 mm betonvægge + 185 mm betondæk 2 x 100 mm letbetonelementer + 220 mm betonhuldæk Lette pladebeklædte dobbeltvægge m separat opbygning + 180 mm letbetondæk 3. Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri 4. Lydisolering af klimaskærmen 5. Rumakustik grundbegreber og målemetoder 6. Rumakustik i praksis 7. Lydisolering og rumakustik i skoler og institutioner 30 15