09 MAJ-DECEMBER 2011 KULTURHUSET MOSEGAARDEN ELLEGÅRDEN FARUMVEJGAARD KØBMANDSMUSEET CORNELEN IMMIGRANTMUSEET

09 MAJ-DECEMBER 2011 KULTURHUSET MOSEGAARDEN ELLEGÅRDEN FARUMVEJGAARD KØBMANDSMUSEET CORNELEN IMMIGRANTMUSEET

Velkommen til Furesø Museer Foråret er på sit højeste, al ting springer ud og vi trækker ud i det fri. Sådan er det også med museet. Vi er nu i gang med to af Furesø Museers hidtil største opgaver, nemlig opbygning af Immigrantmuseet og en ny lokalhistorisk udstilling på Mosegaarden. Begge projekter tager form i løbet af sommeren, hen over efteråret for at stå åbningsklar i 2012. Udevejr er oplevelsesvejr for hele familien. Museets nye arrangementskalender byder på en buket af tilbud. Som noget helt nyt er det nu muligt at tage på podwalk med Furesø Museer i området omkring Furesøbad. Og er man mere til genkendelsens glæde kan man igen i år opleve håndværk- og markedsdagen, hvor der er nye overraskelser til børnene og flere lokale produkter til de voksnes ganer. Det tidlige forår bød desværre ikke kun på fuldt flor, men også på lys lue. Magasinbygningen på Mosegaarden blev udsat for ildspåsættelse natten til den 12. marts. I den forbindelse er museet blevet mødt med ekstra megen opmærksomhed og medfølelse, som cementerer interessen for lokalhistoriens ve og vel. Heldigvis blev ingen museumsgenstande ødelagt, men er mærket af røg og vand. Vi er stillet i udsigt at kunne genoptage det planlagte museumsarbejde og indhente det forsømte forår, inden sommeren er omme. Jeg ønsker god læselyst. Cathrine Kyø Hermansen Museums- og arkivchef Farumvejgaard Købmandsmuseet Cornelen Farum Kulturhus Mosegaarden 2

På podwalk med museet Af Freja Gry Børsting frivillig akademisk medarbejder Der ligger masser af historier gemt omkring den gamle kommunegrænse ved Mølleåen. Dem har medarbejdere ved Furesø Museer udforsket og gjort til lydfortællinger, som kan nydes enten hjemme i dagligstuen eller på en gåtur i det naturskønne område. Indrømmet, den ellers allestedsnærværende nyeste lyd-, mobil- og computerteknologi har indtil videre ikke domineret Furesø Museers formidling af lokalhistorien. At sætte sig ind i hvordan de tekniske aspekter af lydredigering og internetformidling af lydfiler fungerer, er ikke nogen let sag, men fire medarbejdere fra Furesø Museer har gjort et forsøg, og det er der kommet en række spændende lydfortællinger ud af. I vinter deltog de i et lydkursus ledet af radio- og TV-dokumentarist, Krister Moltzen, og lavede en audiotur, eller en række podwalks som de hedder. Disse podwalks eller lydfortællinger om man vil er lavet i samarbejde med Furesø Kommunes Center for borgerservice, kultur, idræt og fritid. Centeret indgår sammen med danske og svenske forvaltninger i et EU-støttet Interreg IV A program. Projektet har sat fokus på Fortællinger i lyd og bevægelse, der både har et kulturelt og et sundhedsmæssigt sigte, nemlig at få fortalt en lokal fortælling samtidig med at man kommer ud at røre sig. Krister Moltzen underviser i lydredigering. Foto: Karen Ballegaard 3 Lokalhistorien kan downloades Furesø Museers lydfortællinger spænder vidt fra historien om Furesøbad og jernbanens komme til beretningen om Fiskebækhus farverige personligheder, og om hvordan tre frihedskæmpere fra Amager blev skudt i skoven kort før befrielsen. Fortællingerne rummer anekdoter om kongeligt besøg, slåskampe ved Slangerupbanen, Fiskebækbroens kollaps og prisen på en tur i Furesøbads rutsjebane. Lokalhistorierne er krydret med interviews med furesøborgere og understøttes i øvrigt af et rigt lydbillede. Fiskebækhus fik flere gange kongeligt besøg. Hør om dette og meget mere i Furesø Museers lydfortællinger....man bliver ledt på en gåtur fra et sted til et andet imens man lytter til lokalhistorien. Man kan via sin computer eller mobiltelefon med netadgang høre lydfortællingerne enten hjemme hos sig selv eller mens man befinder sig i området omkring Mølleåen. Ja, faktisk er lydfortællingerne tilrettelagt så man bliver ledt på en gåtur fra et sted til et andet imens man lytter til lokalhistorien. Dermed er man sikret både lokalhistorisk viden, dagens motion og en masse frisk luft en perfekt kombination på en dejlig sommerdag! Lytteklare MP3-afspillere kan lånes mod aflevering af kørekort eller sygesikringsbevis på Furesø Biblioteker i kiosken, ved Furesø Bad og på Furesø Museer. Lydfortællingerne har premiere ved WTA-turneringen i Farum 4. - 12. juni og kan, fra denne dato, høres på Furesø Museers hjemmeside: www.furesoemuseer.dk

Historien om Eva Af Camilla Adler Jensen museumsinspektør Hæfterne var publiceret af den tyske værnemagt og har været udlånt i flygtningelejrenes biblioteker hvad et falmet mærkat på forsiden vidner om. Hæfterne har Eva i dag givet til Immigrantmuseet, hvor de vil blive brugt til at fortælle historier om livet i de tyske flygtningelejre. Immigrantmuseets indsamling er i fuld gang og er lige blevet forøget med en spændende indlevering. 3 kufferter, 4 hæfter, et illegalt pas og en Dirndl fortæller historien om den unge tyske kvinde Eva, der kom til Danmark fra DDR i 1950. Eva blev født i byen Eisenach i Thüringen i 1927. Da hun kun var 7 år gammel, måtte hendes far, der var aktiv i Socialdemokratiet, flygte, efter at partiet var blevet ulovligt. Han havde, som blikkenslager, også hjulpet jøder med at lægge vand ind. Det var i sig selv endnu en grund til, at nazisterne holdt et skarpt øje med ham. Eva måtte ikke få at vide, hvor hendes far var blevet af. Det var alt for farligt i 1930 ernes Tyskland. Eva voksede derefter op med sin mor og en stedfar i Nazityskland og senere i DDR. Efter krigen lykkedes det endelig Eva at få kontakt med sin far, der nu var i Danmark. Men hun kunne ikke møde ham, da hun ikke måtte rejse ud af Østtyskland. I 1950 besluttede Eva sig for at udvandre og flytte til København, hvor hendes far boede. De tyske flygtningelejre Mens Eva var i Tyskland, var hendes far tilknyttet kulturarbejdet med de ca. 260.000 tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark efter 2. Verdenskrig. I flygtningelejrene var der biblioteker, hvor flygtningene kunne låne bøger på tysk. Mange af bøgerne stammede fra de tyske soldater, der havde været i Danmark under besættelsen, men bøger med nazistisk indhold blev sorteret fra, inden de kom i flygtningelejrene. Da Eva kom til Danmark, fik hun 4 hæfter om kunst og tyske seværdigheder af sin far. En illegal rejse Evas rejse til Danmark skulle foregå illegalt. Med hurtige og nervøse skridt gik hun over zonegrænsen, der kun lå 8 km fra Eisenach, til den amerikanske zone i Vesttyskland. Eva havde en lille brun læderkuffert pakket med det allermest nødvendige. Hun kom over grænsen og åndede lettet op, da hun kunne sætte den lille rejsekuffert på vesttysk jord. Kufferten er i dag hos Immigrantmuseet. I Vesttyskland var det muligt at leve uden pas, hvilket var heldigt, da Evas østtyske pas ikke Har du en historie? Immigrantmuseet hører meget gerne fra dig, hvis du vil fortælle en historie eller har en genstand, der fortæller en historie om indvandringen til Danmark. Ring på tlf. 72 35 61 00, eller send en mail til museumsinspektør Susanne Krogh Jensen via skje@furesoe.dk. 4 I Vesttyskland var det muligt at leve uden pas, hvilket var heldigt, da Evas østtyske pas ikke blev anerkendt i den amerikanske zone. Som en usynlig levede Eva et halvt år uden pas og offentlig registrering. blev anerkendt i den amerikanske zone. Som en usynlig levede Eva et halvt år uden pas og offentlig registrering. Hendes uddannelse som fotograf skaffede hende ind i en gruppe, som rejste rundt og tog skolefotos, og Eva kunne få brød på bordet. Gennem sin fars forbindelser i Vesttyskland fik hun hurtigt et rejsepas. Med passet i hånden ankom hun til Danmark i 1950. Først mange år senere fandt Eva ud af, at passet, som i dag er på Immigrantmuseet, var falsk.

En Dirndl af sengelinned og gardinstof I Danmark holdt lykken sin hånd over Eva. I det nye land, mødte hun hurtigt sin kommende mand, Jørgen. Efter nogle år kunne Eva tage på besøg i DDR, hvor hun endelig kunne gense sin mor. Eva og hendes mor havde, fra hun forlod Eisenach haft tæt brevkontakt. Brevene fylder i dag en stor kommode, og mange af kuverterne bærer tydeligt præg af, at de er blevet åbnet af Stasi, som de ofte blev, når en østtysker sendte eller modtog post fra udlandet. Brevene fortæller om Evas første år i Danmark, og om, hvordan hun som immigrant prøver at skabe sig et nyt liv i Danmark. Brevene overdrager Eva til Immigrantmuseet til efteråret. Mens Eva var hjemme pakkede hun en stor tung skibskuffert og en stor sort rejsekuffert. Lige efter det 3. Riges sammenbrud i 1945 havde hendes mor lavet hende en Dirndl af sengelinned. Det tilhørende forklæde var syet af gammelt gardinstof. Den traditionelle kjole, som alle kvinder bærer i Sydtyskland, var en af de ting, som Eva pakkede i skibskufferten, og som Immigrantmuseet glæder sig til at vise for museets gæster, hvor den bl.a. kan fortælle historien om, hvad man tager med af traditioner, når man immigrerer. Brevene fylder i dag en stor kommode, og mange af kuverterne bærer tydeligt præg af, at de er blevet åbnet af Stasi, som de ofte blev, når en østtysker sendte eller modtog post fra udlandet. På bibliotekerne i de tyske flygtningelejre var der kun bøger på tysk, og der var ikke danskundervisning i lejrenes skoler. Myndighederne ønskede ikke, at flygtningene lærte dansk, da de ikke skulle integreres i Danmark. Foto: Immigrantmuseet. Dirndlen bar Eva ved festlige lejligheder. Foto:Immigrantmuseet. 5 Den lille brune rejsekuffert til højre i billedet, var det eneste Eva kunne have med sig, da hun krydsede zonegrænsen til Vesttyskland. Foto: Immigrantmuseet.

Den syge søster og hendes kilder Af Helle S. Larsen Skoletjenesten ved Furesø Museer Igen i år har Furesø Kommune i anledning af Verdens Bogdag givet alle børn i 2. kl. en bog med lokalhistorisk indhold. Det sker nu for sjette gang. I år handler bogen om en uhyggelig episode i Farum. Nogle af de kilder, som ligger til grund for den lille bog, omtales her. Det er midnat, og fuldmånen skinner. To mænd, præsten Henrik Kampmann og hans gode ven inde fra København, Edvard Storm, har været på Farumgaard for at spille whist. De går nu hjem mod præstegården, da de pludselig hører en underlig lyd oppe fra kirketårnet. Illustration: Lars Hornemann Denne indledning danner afsæt for en spændende fortælling, der rummer uhygge, oplysning og forløsning. Når skoletjenestemedarbejderen går ud på skolerne sammen med kommunens to læsekonsulenter og fortæller om bogen, kommer der mange spørgsmål om fortællingens autenticitet. Det gør det tydeligvis endnu mere spændende, at det, der sker i bogen, også er sket i virkeligheden oven i købet lige der, hvor børnene kender stederne og nemt kan besøge dem. Begivenheden er især kendt gennem C.J. Boyes digt Kirkeklokken i Farum. Boye blev født i Norge i 1791 og tog teologisk eksamen i 1816. I 1818 blev han ansat som andenlærer ved Jonstrup Seminarium, hvor han virkede i 9 år. C. F. Boye skrev både digte, skuespil og salmer. Mens han var lærer i Jonstrup, skrev han 70 skuespil, så han har jo været den rette mand til at få en dramatisk fortælling ud af en forholdsvis banal sygdomshistorie. L.P. Pedersen har i et skrift fra 1920, Minder fra Farum, omtalt to ret forskellige versioner. Lokalhistoriker Karl Larsen omtaler også i sit værk om Farums historie begivenheden. Her siger han, at den mundtlige overlevering fortæller, at en Jens Sørensen (1790-1840) og ejer af Stenvadgård 1818-1821 skulle være den person, der gik op i kirketårnet og skrabede rust af klokken. Når man sammenholder de forskellige versioner og data fra f.eks. folketællinger, kommer der flere faktuelle uoverensstemmelser frem, men det gør jo ikke historien mindre interessant og brugbar til vores formål. Selv gik jeg i folketællingen for 1787 på jagt efter den kloge mand, Hans Panzer (sic. i folketællingen). Ham fandt jeg, men ikke benævnt som Jens Sørensen (1790-1840) og ejer af Stenvadgård 1818-1821 skulle være den person, der gik op i kirketårnet og skrabede rust af klokken. kagemand, derimod som afskediget matros. Jeg har også i Kirsten Riemers Historisk matrikulær oversigt vedr. Farum Ejerlavs Jorder ca. 1660 til 1945 fundet Hans Panzer i et hus beliggende på en grund på hjørnet af Hovedgaden og Kålundsvej. De forskellige versioner ændrer dog ikke ved kernehistorien. Den er basalt spændende og så er det ellers bare at vente på næste års bog. Den kommer efter planen til at foregå i Værløse og historien er allerede fundet! Kagemand eller afskediget matros? Men hvordan forholder det sig så lige med virkeligheden? I dette tilfælde har der været flere versioner, alle præget af en distance først og fremmest i tid, men også den distance en bearbejdning giver: det være sig den digteriske form eller de afvigelser, der kommer fra erindring og mundtlige gengivelser. 6 Bøgerne kan købes til 50,- pr. stk. på Mosegaarden i Værløse, Farumvejgaard i Stavnsholt og i Kulturhuset i Farum. Quizspil til bogen kan downloades på www.furesoemuseer.dk - vælg skoletjenesten/aktuelt

Nedtælling til historiefortælling på Mosegaarden Af Ellen Elisabeth Jensen museumsinspektør Nu er vi godt i gang. Ønsket om at samle den lokale historie fra Farum og Værløse i en ny udstilling på Mosegaarden er på vej til at blive realiseret. De fysiske rammer er ca. 200 m 2 i gårdens staldlænge, og indholdet bliver publikums mulighed for at opleve lokalhistorien, både som spor fra en fjern fortid og som et gensyn med egen historie som tilflyttere til kommunen. Alt sammen formidlet med udgangspunkt i den gode fortælling. Bybrønden var på mange måder en livsnerve i landsbyen. Her hentede man det uundværlige vand, her udvekslede man sladder og nyheder, her flirtede byens ungdom, når dagens dont var overstået, sang, spillede og fik sig måske en svingom. Sådan lyder starten på en af de mange fortællinger, udstillingen kommer til at rumme. Samtlige fortællinger vælges ud fra kriteriet om at bygge på en virkelig hændelse, og at den enkelte, lokale furesøfortælling siger noget overordnet om levevilkår i Danmark på det pågældende tidspunkt. Eksempelvis giver historien om bybrønden i Værløse afsæt til at fortælle generelt om både hygiejne og vandforsyningens historie. Landsbyens livsnerve et eksempel Skulle bybrønden kunne give det livsvigtige gode, som rent, velsmagende vand var, måtte visse forholdsregler nøje overholdes. I 1848 var dette åbenbart på retur. Lærer Dahl ved Ll. Værløse Skole boede ganske tæt ved bybrønden, så han kunne iagttage, hvad der foregik omkring den. Og det var rent ud sagt forargeligt. Han havde kendt brønden fra sin tidligste Bybrønden, Bygaden 14, Lille Værløse. Maleri af V. Feilberg, 1922. Stueetagen på Mosegaarden er lukket for publikum fra uge 43 på grund af udstillingsopbygning. barndom i 1790 erne. Dengang gik det ordentligt til. Men nu? Nu var det så slemt, at han skrev et brev til sogneforstanderskabet. Heri redegjorde han for noget af det, han kunne se, andet var åbenbart for slemt til at gå i detaljer med. Han så, at små børn forrettede deres nødtørft og trillede afføringen ned i vandet. Større drenge tissede på brønden for at lave små vandfald ved brædderne. Ungdommen opførte sig umoralsk. Nu måtte det høre op. Fleksibel fortælleform At vælge fortælleformen som udstillingskoncept øger fleksibiliteten. Udstillingens enkelt-fortællinger kan skiftes ud, da både design og fagligt indhold tilrettelægges således, at historier, der ikke er plads til i første omgang, løbende kan komme ind. Sammenlægning af to kommuner giver jo netop mulighed for at se nye historiske sammenhænge, som man ellers ikke nødvendigvis ville opdage. Og derved ophober der sig hurtigt et overskudslager af ukendte fortællinger, som hen ad vejen får plads i montrerne til glæde og gavn for furesøborgerne og den lokale identitet. Lærer Dahl s klage over bybrønden. Historisk Forenings årsskrift 1958. 7

Velkommen Her? Af Susanne Krogh Jensen museumsinspektør På Amager fejrede man i 1996 475 års jubilæet for den hollandske indvandring. Kan man forestille sig en lignende fejring af indvandringen af fremmedarbejdere, der fandt sted i 1960 erne og 70 erne? Det er bare et af de mange spørgsmål, Immigrantmuseets projekt Velkommen Her? stiller. I 1521 indvandrede en gruppe hollandske bønder, der blev bosat på Amager. Til 475 års jubilæet kørte Prins Henrik i åben karet gennem Store Magleby iført den traditionelle hollandske floshat. I dag efter snart 500 år spiller hollænderidentiteten stadig en rolle i området. Alligevel er Store Magleby blevet kaldt et eksempel på vellykket integration. Immigrantmuseets projekt Velkommen Her? undersøger tre eksempler på inviteret arbejdsimmigration. Foruden de hollandske bønder i 1500-tallet, undersøges importen af polske landarbejdere fra 1892 til 1929 og indvandringen af fremmedarbejdere bl.a. fra Tyrkiet og Jugoslavien i 1960 erne og 70 erne. Udfordringen var imidlertid ikke ny. 50 år tidligere blev problemet omkring helligdage dog løst centralt. I loven om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, den såkaldte Polaklov fra 1908, blev det bestemt, at de polske arbejdere havde ret til at have fri på katolske helligdage. Dette var bl.a. resultatet af pres fra Galicien, hvor størstedelen af arbejderne kom fra. Hollænderne fik, i modsætning til danskerne, arveret til gårdene, blev fritaget for at betale skat og havde indtil 1817 eget lokalt retssystem. Ghettoen Ghettodannelse er et andet eksempel på forskellige håndteringer af arbejdsindvandring. I hvert af de tre undersøgte tilfælde blev arbejderne indkvarteret af arbejdsgiveren, men på forskellig måde. På Amager blev de danske bønder på 24 gårde i Store Magleby flyttet ud til fordel for de hollandske bønder. Hollænderne fik, i modsætning til danskerne, arveret til gårdene, blev fritaget for at betale skat og havde indtil 1817 eget lokalt retssystem. Hollænderne blev med andre ord installeret i en yderst privilegeret ghetto, der blev opretholdt, fordi de danske naboer socialt og økonomisk havde en lavere status end hollænderne og deres efterkommere. De tre historiske integrationsforløb afslører en række fælles udfordringer så som arbejdsforhold, bolig, familieforhold, sprog og mødet mellem religioner og traditioner, der er afgørende for integrationsforløbet, og som ofte går igen i debatten i dag dog ikke altid med samme betydning. Fri på helligdage Debatten om retten til at holde fri på muslimske helligdage startede allerede i 1960 erne, da antallet af muslimske fremmedarbejdere steg. En del arbejdsgivere gav mulighed for, at fremmedarbejderne kunne tage ferie på helligdagene, såfremt det blev planlagt i god tid. Prins Henrik fik i 1996 i anledning af 475 års jubilæet for den hollandske indvandring til Amager en traditionel hollandsk floshat. Foto: Dragør Lokalarkiv Bolig eller opbevaret arbejdskraft? De polske landarbejdere blev indkvarteret i mere eller mindre isolerede arbejderboliger, de såkaldte polakkaserner. De blev bygget tæt ved markerne for at spare transporttid til og fra arbejdsstedet. Oprindeligt var de indrettet sådan, at de fungerede som opbevaring for arbejdskraft med køjesenge og trang plads. Da arbejderne var sæsonarbejdere, der arbejdede fra april til december, var boligerne ofte dårligt opvarmede. Efter vedtagelsen af Polakloven i 1908 blev boligforholdene bedre bl.a. blev køjesenge forbudt, og der blev stillet krav om varme, plads og latrinforhold. 8

En del fremmedarbejdere lejede sig ind i saneringsmodne ejendomme bl.a. i København. Her er det Vognmandsmarken på Østerbro. Foto: Uwe Bødevadt. Indkvarteringen af fremmedarbejdere i 1970 erne havde i en del tilfælde ligeledes karakter af opbevaring af arbejdskraft. Store virksomheder som skibsværftet B&W indkvarterede i begyndelsen af 1970 erne deres næsten 200 fremmedarbejdere på to logi-skibe i Københavns Havn. Andre lejede større huse til fælles indkvartering af deres arbejdere. De arbejdere, der selv fandt en bolig, blev ofte ofre for boligspekulation. En del af de familiesammenførte familier kom til at bo i saneringsmodne ejendomme i København eller blev henvist til at bosætte sig i vestegnens nybyggede betonbyggerier, hvor huslejepriserne var høje. Dér lagdes grunden til de ghettoer, som i dag debatteres. De arbejdere, der selv fandt en bolig, blev ofte ofre for boligspekulation. Projektet Velkommen Her?, der er støttet af Kulturarvsstyrelsen og gennemført i samarbejde med Museum Amager, Dragør Lokalarkiv og Museum Lolland- Falster, har undersøgt de tre integrationshistorier fra mange forskellige vinkler med henblik på at sætte nutidens debat om integrationskrav i perspektiv. Det er tankevækkende, at man i dag diskuterer integration hos anden- og trejdegenerationsindvandrere, mens man på Amager fejrer at være 17. På hjemmesiden generations immigrant. www.velkommenher.dk kan du læse mere om de tre historier, og teste din egen holdning til integration. 9

Frank Jæger i Farum Af Bjarne Birkbak arkivar Manden bag Være-digtet O at være en høne og børnesangen Bedstefar, tag dine tænder på fandt blandt andet sin digteriske inspiration i Farum. Ganske få dage efter, at Kirsten og Frank Jæger i 1948 var blevet gift, flyttede parret til Farum i det lille idylliske hus på Farum Hovedgade 20, som hed Krogvadsdal senere kendt som Jægerhuset. Frank Jæger studerede på Danmarks Biblioteksskole, og han fik job som bibliotekar i Farum. Men det var digtningen, som stod hans hjerte nærmest. Mens familien boede i Farum, skrev han værker som bl.a. Dydige digte (1948), Morgenens Trompet (1949) og novellesamlingen Den unge Jægers lidelser (1953). I slutningen af 1949 fik Kirsten og Frank Jæger datteren Ene, men senere ramtes parret af ulykker og personlige tab. Med ti måneders mellemrum mistede de to nyfødte børn, og som Kirsten Jæger udtrykte det i et interview i 1977: Vores verden blev slået itu, da vi mistede to børn. Disse hændelser var medvirkende til, at parret i 1954 valgte at flytte fra Farum til Langeland, hvor de boede, indtil parret i 1971 blev skilt, hvorefter huset på Langeland blev solgt, og Frank Jæger flyttede til Helsingør. Her døde han i en alder af kun 51 år i 1977. Havde han endnu været levende, ville han d. 19.06.2011 kunne have fejret sin 85 års fødselsdag. Med ti måneders mellemrum mistede de to nyfødte børn... Den 20. marts 1952 opsagde han sit job som bibliotekar med øjeblikkelig virkning, fordi han havde fået antaget en dramatisk novelle af Danmarks Radio, og han havde fra allerhøejste sted fået tilladelse til at følge arbejdet i alle detailler, som han udtrykte det i sit afskedsbrev til kommunesekretær Tage Madsen. Poeten og Lillemor De første år i Farum var tilsyneladende lykkelige. Parret nød naturen og gik ofte ture ved Farum Sø, og de nød også det lille digterhus, hvor familien ofte modtog besøg af venner og bekendte. En af deres bekendte, Jørgen Mogensen, tog udgangspunkt i deres liv i det lille hus i Farum, da han i 1950 skabte den populære tegneserie Poeten og Lillemor, som i 1959 og 1960 blev filmatiseret af Erik Balling med Henning Mouritzen og En af deres bekendte, Jørgen Mogensen, tog udgangspunkt i deres liv i det lille hus i Farum, da han i 1950 skabte den populære tegneserie Poeten og Lillemor.... Helle Virkner i hovedrollerne. Pudsigt nok var det ikke et hus i Farum, som dannede rammen om filmen, men i stedet et idyllisk lille bondehus i Kirke Værløse. 10

Venstre side. Huset i Kirke Værløse, der blev anvendt under indspilningen af Poeten og Lillemor i 1959. Foto: Furesø Museer Frank Jæger i haven i Farum Hovedgade 20, nu kendt som Jægerhuset, med datteren Ene og hustruen Kirsten sandsynligvis fotograferet i sommeren 1953. Foto: Furesø Museer Frank Jæger med sin hund på en marksti udenfor Farum. Foto: Furesø Museer 11

Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Ellegården Stavnsholtvej 168, 3520 Farum Hverdage: Henvendelse på Farumvejgaard Farumvejgaard Stavnsholtvej 170, 3520 Farum Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Hverdage: Henvendelse på Farumvejgaard Alle udstillingssteder har åbent: Tirsdag - fredag kl. 11-16, søndag kl. 13-16 (Lukket søndage i juli) Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent: Mandag - torsdag kl. 11-16 (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf. 7235 6100 www.furesoemuseer.dk www.immigrantmuseet.dk Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Ellen Elisabeth Jensen Forside og bagside: Frank Jæger med datteren Ene og hustruen Kirsten sandsynligvis i sommeren 1953. Foto: Furesø Museer Redaktionen er afsluttet 15. april 2011 Næste nr. udkommer januar 2012 Design, sats, tryk og produktion: Bendt Wikke Marketing A/S Oplag: 2.000 stk. ISSN 1902-5114