Målrettet integration et fælles ansvar
Integrationsservice
kommunale netværk om integration
Målrettet integration et fælles ansvar Præsentation af Task Forcens anbefalinger - Tirsdag den 18. juni 2013
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
Agenda Viden om målgruppen Pejlemærker for integrationen Den gode modtagelse og integration Styring af indsatsen- (Integrationspolitik) Hvordan kommer vi/i videre herfra
Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats Flygtninge fra før Integrationsloven Flygtninge under Integrationsloven Familiesammenførte/ægtefælleforsørgede Uledsagede mindreårige Personer med humanitært ophold Personer fra Syrien med ophold under 7, stk. 3 m.fl. Indvandrere fra før tilbud om dansk Ny indvandringsarbejdskraft Studerende mv.
Kært barn har mange navne vejen igennem systemet Spontan flygtning FN flygtning kvoteflygtninge Familiesammenført Asylansøger Indvandringsarbejdskraft/migranter
Task Force: Pejlemærker Gør forventninger og krav tydelige Vi skal fra starten signalere, at job og medborgerskab er målet for alle. Tilpas indsatsen til den enkeltes behov Vi skal give alle præcis den målrettede hjælp, de har brug for. Styrk det personlige ansvar for egen integration Vi skal styrke nye borgeres eget ansvar og yde hjælp til selvhjælp. Udnyt civilsamfundets ressourcer Vi skal tænke virksomheder, foreninger mv. ind i indsatsen
Erfaringer - Pejlemærker Gør forventninger og krav tydelige Ret og pligt skal kendes: god introduktion til det danske samfund Fx. Aarhus, Odense, Frederiksberg Tilpas indsatsen til den enkeltes behov Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats Fx. Slagelse, Ringkøbing-Skjern, Haderslev Styrk det personlige ansvar for egen integration Metoder/tilgange: Inddragelse af borgerne, hjælp til selvhjælp, helheds- og ressourceorienteret tilgang - Fx. Den narrative metode. Udnyt civilsamfundets ressourcer Vi rider på en bølge,udnyt den - inddrag hele civilsamfundet - Fx. Aalborg, Kolding, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal og Lejre.
Den gode modtagelse og integration Modtageplan, hvor arbejdsrutiner og roller/ansvar er formaliseret Tværfagligt samarbejde, herunder forberedelse af modtagelsen gennem samarbejde med asylcenter og øvrige relevante lokale samarbejdspartnere Tolkning, regler, rammer og rutiner ved bestilling Boligplacering hvor og hvordan Samarbejde med frivillige fx værtsfamilier, mindspring Hurtigt i gang udnyt honnymoon fasen
Fortsat. (hav styr på tilbudsviften) Placering af koordineringsansvar og udarbejdelse af integrationsplaner (plan og kontrakt) Tidlig screening af borgerens/familien ressourcer, herunder med brug af lægefaglige undersøgelser Forebyggende familieindsats, bl.a ved brug af faml. Konsulent med fokus på forældrekompetencer/ressourcer og integration af børn/unge i skole/fritidstilbud Sprogundervisning i kombination med job og med progression og fleksibelt tilrettelagt efter lokale arbejdsmarkedsvilkår Tidlig og virksomhedsnær aktiveringsindsats
Task force: Bedre styring Kommunen skal: Formulere en lokal politik for integration Opstille resultatmål på udvalgte områder
Erfaringer: Bedre styring Ca 50 % af landet kommuner har en beskrevet politik på Integrationsområdet
Erfaringer fra kommunale netværk Der er en politik, men vi bruger den ikke Der er en politik, men den er ikke retningsvisende Vi ved ikke om der er en politik Der er en politik som vi styrer meget præcist efter
Hvorfor
Kommunens integrationspolitik Kommunen som myndighed kerneydelser og produkter på de enkelte forvaltningsområder.har vi det bedste produkt kan det forbedres? Faglighed, myndighed og professionalisme i ydelser til borgeren for at støtte borgeren til selvforsørgelse Kommunen som servicevirksomhed kampagner, synlighed, formidling, frivillighed og inddragelse af borgerne.oplagte opgaver for borgerservice og integrationsråd Kommunen som organisation og arbejdsplads bl.a. rekruttering, ligestilling og sikring af medarbejdernes kompetencer. Oplagte HR-opgaver, MED-udvalg og ordinær personalepolitik
15 gode råd Start med at sikre det politiske og ledelsesmæssige ejerskab til processen og integrationspolitikken, herunder også inddragelsen af integrationsrådet, hvis kommunen har valgt at have et. Formuler klare visioner og mål i kommunens integrationspolitik. Gør det klart, hvad kommunen lægger i forståelsen af begrebet integration. Hent inspiration i kommunens hidtidige positive erfaringer og succeshistorier, når der skal planlægges aktiviteter og strategier: Hvor går det godt? hvorfor går det godt? og hvordan kan vi overføre det og gøre det til hverdag i hele kommunen? Gør det klart, hvordan processen og resultaterne skal evalueres. Gør det klart, hvordan indsatsen på kort og lang sigt kan være økonomisk bæredygtig for kommunen Inddrag alle forvaltninger og afdelinger som medejere i processen.
Fortsat.. Gør det klart, hvordan integrationsindsatsen skal samordnes på tværs i kommunen både overordnet og på de enkelte indsatsområder. Formuler succeskriterier og handleplaner med milepæle for gennemførelse af aktiviteter på de enkelte indsatsområder. Sørg for en klar og eksplicit fordeling af ansvaret for udmøntning af de enkelte politikområder i forvaltningerne. Placer det ledelsesmæssige ansvar for at følge op på indsatsen og for at foretage de nødvendige justeringer. Inddrag kommunens vigtigste eksterne samarbejdspartnere i udarbejdelse af politikken og etabler partnerskaber med dem i relation til udmøntningen af denne.
Fortsat Formuler en etnisk ansættelsespolitik og opstil mål for indsatsen for at sikre en forholdsmæssig andel af medarbejdere med minoritetsbaggrund blandt kommunens ansatte. Formuler en servicestrategi, herunder om service til ældre, kulturtilbud og informations- og sundhedskampagner særligt rettet mod indvandrere og flygtninge. Udarbejd en plan for formidling og lancering af integrationspolitikken for borgere, medarbejdere og øvrige interessenter
Hvor svært kan det være? Har vi styr på antallet af udlændinge i kommunen? andel faml. sammenførte, alders fordeling (børn, unge, ældre), opholdsgrundlag? mv. Hvilke resultater har vi for de forskellige grupper? Gør vi det vi er bedst til som kommune og bruger vi andre aktører? Hvordan måler vi effekten af det vi iværksætter? Evaluerer vi os selv? Hvordan kvalitetsikrer vi det vi gør? Billigst mulig eller bedst mulig?
Fortsat.. 1. Har vi en integrationspolitik? Er alle relevante forvaltninger inddraget og ansvarliggjort (Rebild, Vejle) 2. Hvordan prioriterer vi de flygtninge vi skal modtage? (Sønderborg, Aalborg, Frederikshavn, Hørsholm) 3. Har vi en effektiv overdragelse fra asylcenter? (Sønderborg, Vejle) 4. Har vi styr på boligplaceringen af vores nyankomne?(skanderborg, Mariagerfjord) 5. Har vi en velbeskrevet modtageplan? (Haderslev, Ringkøbing-Skjern, Vejle) 6. Laver vi en 360 graders afklaring: (Varde, Aarhus, Sønderborg) 7. Har vi styr på kvaliteten i vores tolkning? (Varde) 8. Hvordan håndterer vi traumatiserede flygtninge i kommunen, har vi fx en forebyggende indsats (Langeland, Ringkøbing-Skjern, Hjørring) 9. Hvordan er vores tilbudsvifte tilrettelagt? skal alle i beskæftigelse, er der rum til uddannelse, kombinere vi sprog og job? (Aarhus, Odense, Kolding, Vejle, Haderslev) 10. Tilbyder vi tilstrækkelig med kompetenceudvikling af personalet?( Aalborg, Frederiksberg, Holstebro)
Opsamlende Integrationspolitik ( kort og lang sigt) Plan for modtagelsen (lean) Tværfagligt samarbejde ( drop forforståelserne) Tidlig screening og kompetenceafklaring (360 grader) Forebyggende familieindsats Fokus på uddannelse og beskæftigelse (job og sprog) Lær af andre (vi ved hvad der virker) Pragmatisk og ordentlig tilgang med afsæt i at forskellige mennesker har brug for forskellig indsats
Tak for ordet Else-Marie Ringgaard emr@drc.dk